NOTAT. Revision af Strukturplan 2009 for Nordhavn program

Relaterede dokumenter
Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende scenarier for højhusbyggeri.

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Byudvikling i Nordhavn

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november Center for Byudvikling, 12. december 2013.

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Notat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Nye lokalplaner i Nordhavnen

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Martikel nr. 3188, Vigerslev, Kbh. Vejudlæg. Udstykning B: m 2. Udstykning A: m 2. Inkl m 2 vej RETORTVEJ 6-8

Mulige linjeføringer for metro i Nordhavn

Masterplan Hersted Industripark

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

HØJE TAASTRUP C. VISION

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Partnerskabsaftale om udvikling af Sundmolen i Nordhavn

Den 19. november Aftale om dispositionsplan

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

INDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Lokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

Køge vender ansigtet mod vandet

04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Udbygning af den kollektive trafik i København

Nordhavnstunnel. VVM-undersøgelse. Borgermøde den 13. juni 2016

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ. Matr. nr RYESGADE. Udenbys Klædebo Kvarter, København FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 2018

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

Taarbæk Havn 619/746. Plannummer Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

5 fremtidsbilleder GIV FINGERPLANEN EN HÅND. [ planv ae rkstedet ] Februar Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14.

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

Transkript:

NOTAT Revision af Strukturplan 2009 for Nordhavn program En række fysiske parametre for udviklingen af Nordhavn er ændret og/eller præciseret i forbindelse med tillæg til loven om Nordhavn og i forbindelse med arbejdet med henholdsvis yderligere metro og Nordhavnstunnelen. 15. august 2018 D-20180423-066625 Desuden er der fra flere sider fremkommet nye ønsker til udvikling af Nordhavn siden konkretiseret strukturplan blev tiltrådt af By & Havn og Københavns Kommunens planforvaltninger juni 2009.og i november 2009 blev opsamlet i publikationen Nordhavn bæredygtig by, model København (den grønne bog). På den baggrund igangsætter By & Havn en revision af strukturplanen med udgangspunkt i ovenstående. Proces- og tidsplan for udarbejdelse af rev. strukturplan for Nordhavn By & Havn har engageret arkitektfirmaerne Cobe, Sleth og Sangberg (tidligere Polyform) samt ingeniørfirmaet Rambøll, som har udarbejdet den gældende strukturplan, til også at udføre revisionen af den. Der er udarbejdet en foreløbig proces- og tidsplan, der har som mål, at den rev. plan kan foreligge i første kvartal 2019 og udgøre By & Havns input vedr. Nordhavn til Kommuneplan 2019. Arbejdet tilrettelægges i 3 faser: Fase 1: Programmering og undersøgelser. Fase 2: Sammenfatning Fase 3. Tilretning og færdiggørelse By & Havn forventer i fjerde kvartal 2018 at være kommet så langt, at vi kan invitere Københavns Kommune til dialog om den reviderede strukturplan. Den formulerede opgave for den gældende strukturplan Ved gennemførelsen af konkurrencen om Nordhavn i 2008/2009 blev deltagerne bedt om at udarbejde et rumligt koncept for byudviklingen af Nordhavn samt konkretisere konceptet i en overordnet strukturplan for hele Nordhavn og en deltaljeret bebyggelsesplan for Indre Nordhavn. Strukturplanen var forudsat at udgøre en ramme for udbygningen af hele Nordhavn, som de første etaper i Indre Nordhavn indtænkes i og forholder sig til, jf. Konkurrenceprogrammet s. 53-55: :

Strukturplanen skal muliggøre 3 4 mio. m2 byggeri. Strukturplanen skal danne grundlag for Københavns Kommunes udarbejdelse af kommuneplanrammer for Nordhavn. Side 2 Strukturplanen skal give bud på den samlede overordnede struktur, dennes opdeling i individuelle byområder samt samspil og sammenhæng med København generelt og de nære omgivelser specifikt. Bæredygtighedsaspekter skal tydeligt fremgå. Planen skal med udgangspunkt i et mangfoldigt og righoldigt fælles byliv give forslag til en park- og byrumsstruktur. Der ønskes bud på et hierarki af parker, vandområder, lommeparker samt hvorledes byrum, anlæg, parker og pladser samt rekreative funktioner på og ved vand vil bidrage til skabelsen af et differentieret byliv, byrummenes hierarkier, boligområdernes typologier samt urbane og grønne/rekreative karakter. Planen skal give forslag til den overordnede trafikale infrastruktur og dens forbindelser til det øvrige København. Der skal redegøres for, hvorledes højklasset kollektiv trafikbetjening, indretning af vejstruktur og anlæg af stiforbindelser vil bidrage til, at befordring med det kollektive trafiknet og/eller på cykel og til fods styrkes på bekostning af privatbilismen. Herunder skal der afgives forslag til stinettets kobling med en ny stibro over Kalkbrænderihavnen. Der ønskes en redegørelse for, hvorledes placering, udformning samt omfang af parkering vil bidrage til, at der tilbydes beboere, beskæftigede samt besøgende en tilstrækkelig parkeringsdækning samtidig med, at byen i høj grad opleves bilfri. Principielt vil ovenstående også være gældende for revision af planen, dog med justering på konkret niveau, eksempelvis det samlede etageareal.. Den gældende strukturplan uddrag af Nordhavn bæredygtig by, model København Det helt overordnede udsagn om Nordhavn er i strukturplanen formuleret som: Nordhavn bliver en by af holme i direkte tilknytning til vandet og en mangfoldig og blandet by med plads til alle. Som byudviklingsprojekt er Nordhavn i front i bestræbelserne for et bedre klima på jorden og viser hvordan byerne kan medvirke til at vende klimaudviklingen uden at give køb på livskvalitet, velfærd og demokrati. En delopgave i konkurrencen i 2008/09 var at give et bud på et rumligt koncept, et byarkitektonisk hovedgreb og rumlig hoveidé, der skal være det bærende element i en langsigtet byudvikling. Det vindende team, formulerede det rumlige koncept som en række strategiske temaer, som skal genfortælles i den reviderede strukturplan: - Nordhavn består af en række bykvarterer (holme) og vandarealer i forskellig skala - En samlet blå-grøn struktur, hvor større grønne områder lokaliseres langs vandet for derved at skabe synergi mellem de blå og grønne områder og skabe en række forskellige landskabelige oplevelser. I Ydre Nordhavn bliver de grønne områder større og med et tydeligere naturpræg. - Hvert bykvarter skal have en arkitektonisk egenart, en særlig identitet, som tilbyder varierede rumlige oplevelser - Eksisterende bygninger og miljøer samt nyfortolkninger heraf skaber sammenhæng mellem det havneindustrielle Nordhavn og den nye bydel.

- Nordhavn skal være fem-minutters byen, der fremmer kollektiv trafik, cyklisme og fodgængertrafik. - Varierede bebyggelsesstrukturer i typisk københavnsk skala skal underbygge oplevelsesrigdom og arkitektonisk identitet. Side 3 Ændrede forudsætninger Den tydeligste og mest afgørende ændring af grundlaget for en revideret strukturplan er, at områdets udstrækning er reduceret, idet det i forbindelse med et tillæg til loven om Nordhavn i 20xx er præciseret, at den række af nye øer, der indgår i strukturplan 2009 nord for Nordhavn ikke vil blive tilladt. Undtaget herfra er opfyldningen nord-øst for Nordhavn, som kan anvendes til containerterminal og andre havneformål, generel byudvikling og anlæg af rekreativt område. Det samlede etageareal er samtidig ændret, idet det af det gældende aftaler nu fremgår, at det samlede mulige etageareal udgør min. 2.870.000 etm. Den reducerede udstrækning af Nordhavn indebærer desuden, at det forudsatte metro loop med i alt syv stationer ikke kan realiseres. I forbindelse med screeningrapport for fase 2 af udbygningen af metro i Nordhavn fra 2016 er det således også besluttet at reducere metros udstrækning til det såkaldte lille spørgsmålstegn og reducere antallet af stationer til seks. Etablering af en Nordhavnstunnel er en forudsætning for udbygning af hovedparten af Ydre Nordhavn. I Folketingets næste samling forventes det, at der fremsættes et egentligt lovforslag om etablering af tunnelen og valg af såkaldt kort eller lang model samt anlægsmetode, Alt efter model og metode vil det have konsekvenser for den kommende vejstruktur og for hvilke bygninger og anlæg, der skal vige for tunnelen. I forbindelse med VVM redegørelse for flytning af containerterminalen til det nye opfyld, er det blevet klart, at containerterminalen ikke vil få brug for så meget areal for hidtil forventet, men at krydstogtterminalen samtidig har brug for at kunne udvide. By & Havn har derfor ansøgt om ændring af det lovgrundlag, som udgør grundlaget for udvikling af Nordhavn således, at lovens bestemmelser om de enkelte arealers anvendelse lempes og således, at der kan indrettes et større grønt område end hidtil muliggjort og således, at der i en mindre del af det omfattede område kan ske almindelg byudvikling. I strukturplanarbejdet forudsætter By & Havn, at selskabets ønsker imødekommes. Nye ønsker I takt med at bydelen tager form og det bliver mere og mere evident, at der på sigt kommer til at være godt 40.000 beboere og næsten lige så mange arbejdspladser fremsættes nye ønsker til områdets indretning. Københavns Kommune har således fremsat ønske om, at der etableres en kommunal park i Nordhavn. By & Havn har peget på, at der vil kunne indrettes en kommunal park på en del af det rekreative opfyld. Men fra kommunens side er der også fokus på indretning af en mere centralt beliggende park, hvorfor denne mulighed vil blive undersøgt i strukturplan-arbejdet. Københavns Kommune har desuden fremført ønske om, at muligheden for at bygge højhuse i Nordhavn belyses, hvorfor der i den rev. strukturplan arbejdes med tre scenarier for bebyggelsesstruktur, jf. senere afsnit herom.

Der er en klar tendens imod, at erhvervsvirksomheder bruger mindre etageareal pr. medarbejder. En ligelig fordeling mellem beboere og arbejdspladser betyder derfor en ændret fordeling af etageareal til erhverv og beboelse. Det vil i strukturplanen blive belyst hvad dette i sammenhæng med en eventuel kommunal park vi l betyde for friarealbalancen. Side 4 Det vil derfor blive undersøgt i forbindelse med strukturplanarbejdet, hvad der vil være den rigtige arealfordeling og hvorvidt de sædvanlige krav til friarealer kan opfyldes med en ændret fordeling. By & Havn oplever en tendens mod, at flere større virksomheder ønsker at bosætte sig i Nordhavn, og denne tendens vil der ligeledes blive fulgt op på i strukturplanarbejdet. Endelig vil det blive vurderet, om der er eksisterende bygninger og anlæg i Ydre Nordhavn, ud over de som hidtil har været tænkt bibeholdt, som med fordel kan bevares. Oplæg til revideret strukturplan Den gældende strukturplan skal kvalificeres og detaljeres med henblik på at sikre en god sammenhæng mellem projektets overordnede vision, planens robusthed samt de fysiske og strukturelle elementer i planen. Der er tale om et komplekst projekt, der udvikles i en iterativ proces, hvor nye oplysninger, ønsker og ideer skal testes undervejs i projektforløbet. Fokus i strukturplanen vil være Ydre Nordhavn, men set i sammenhæng med de allerede planlagte områder i den sydlige del. Planens temaer er pt. identificeret til. - Planens lag, sammenfatning af de øvrige temaer - Infrastruktur, Nordhavnstunnel, øvrige vejnet, det grønne loop, metro, - Grøn struktur, park- og naturområder, sport og fritid, terrænbearbejdning og afvanding - Blå struktur, bassiner og kanaler, promenader og strande, lokalisering af rekreative og maritime funktioner - Byrums- og bebyggelsesstruktur, kvarterer, størrelser, tætheder, byrumshierarki- og typer. - Bebyggelser, typologier, homogenitet og variation. - Funktioner, bolig/erhvervs fordeling, offentligt byggeri, detailhandel, attraktorer, tekniske anlæg - Oversigt over nøgletal - Fokus på DGNB på bydelsniveau 3 scenarier for en bebyggelsesstruktur I den reviderede plan afprøves tre scenarier for bebyggelsesstrukturer: Hovedscenariet tager udgangspunkt i den hidtidige strategi om varierede strukturer, men alle i en traditionel københavnsk skala der matcher den københavnske kontekst. Udgangspunkt herfor er principperne i By & Havns opdaterede beregningsgrundlag for udbygning af Nordhavn, dateret 20.6.2018. Grundlaget angiver en fordeling af funktioner på de nuværende holme fordelt på 3 faser med færdiggørelse i 2065.

Et alternativ, der undersøger hvilke fordele og ulemper indførelse af konstellationer af højhuse med bygningshøjder på 100 150 m vil have for planens variation og robusthed. Side 5 Et alternativ der undersøger hvilke fordele og ulemper indførelse af et enkelt højhus (eller enkelte) i op til 280 m vil have for planens variation og robusthed, jf. den af TMU og ØU tiltrådte indstilling vedr. proces- og tidsplan for undersøgelse af mulighed for højhuse i Ydre Nordhavn (2018-0094973). Projektmappe Strukturplanens materiale samles i en A3 projektmappe, suppleret med oversigtstegninger mm.