Social- og Integrationsministeriet KL Danmarks Statistik Danske Regioner Finansministeriet Aftale om national dokumentation på handicapområdet 1
Aftale om national dokumentation på handicapområdet Arbejdet med dokumentation udspringer af aftalen om kommunernes økonomi for 2006. Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS) godkendte i december 2007 kommissoriet for dokumentationsprojektet på handicapområdet. Arbejdsgruppen blev sammensat i januar 2008, og består af KL, Danmarks Statistik, Danske Regioner, Finansministeriet og Social- og Integrationsministeriet 1 (formand). Rambøll blev valgt som konsulentfirma på opgaven. Projektet blev igangsat i juni 2008. Boks 1. Definition af handicapområdet i projektet Handicapområdet omfatter i dette projekt tilbud og ydelser, som gives efter lov om social service til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder sindslidende samt socialt udsatte, der modtager handicaprelaterede ydelser. Formålet med gennemførelsen af projektet er at komme med konkrete anbefalinger til forbedring, fornyelse og forenkling af den løbende dokumentation af kommunernes aktiviteter og effekterne heraf. Dokumentationen skal ifølge kommuneøkonomiaftalen levere input til flere områder: Kommunernes vurdering af niveauet for deres indsats og af om andre løsningsmetoder vil kunne forbedre indsatsen og ressourceanvendelsen. Folketingets og regeringens vurdering af effekterne af den samlede indsats i forhold til ressourceforbruget. Et integreret element i mål- og rammestyringen af kommunernes opgavevaretagelse. Prioriteringen af handicapområdet skal bl.a. ses i lyset af kommunalreformen, som har placeret ansvaret for handicapområdet hos kommunerne og givet dem myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret på en lang række komplicerede opgaver på handicapområdet. Handicapområdet har således fået større økonomisk og opgavemæssig tyngde i kommunerne. Handicapområdet er yderligere præget af stor kompleksitet, hvad angår både målgrupper og ydelser. Samtidig giver de eksisterende data vedrørende aktivitet og udgifter en utilstrækkelig basisdokumentation på området. De senere års markante udgiftsvækst på området samt det skærpede behov for styring af udgifterne på det specialiserede område understøtter behovet for forbedret dokumentation af området. 1 Socialministeriet på daværende tidspunkt 2
1. Dokumentationsmodel 1.1 Kortlægning af eksisterende data Projektet blev indledt med en kortlægning og analyse af de eksisterende data på handicapområdet. Resultatet af kortlægningen viser, at statistikken på handicapområdet adskiller sig fra de øvrige dokumentationsprojekter ved, at området er præget af manglende fælles datadefinitioner og mangel på helt elementære grunddata. Generelt er dokumentationen på handicapområdet mangelfuld på nationalt plan, særligt i forhold til at kunne koble udgifter, målgrupper og ydelser. Der findes ikke data baseret på CPR-niveau, som det kendes fra fx beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og anbringelser af børn og unge. Eksisterende data er således baseret på kommunale summariske oplysninger. 1.2 Ny metode til indberetning af data Aftalen omfatter forslag om at omlægge indberetningen af data på handicapområdet fra de summariske manuelle indberetninger én gang årligt, til løbende elektronisk overførsel af CPR-baserede data genereret i forbindelse med sagsbehandlingen, jf. bilag 1 for uddybning. Disse data udgør fundamentet for de udvalgte indikatorer på handicapområdet. 1.2 a System-til-system løsninger Parterne er enige om, at det vil løfte kvaliteten af data på handicapområdet væsentligt, hvis oplysningerne er CPR-baserede og genereres direkte i sagsbehandlingen. Endvidere er der enighed om, at indberetningen som udgangspunkt skal kobles til kommunernes fag- og økonomisystemer, via system-til-systemløsninger. Social- og Integrationsministeriet og KL har i samarbejde gennemført digitaliseringsprojektet (DHUV), der har til formål at udvikle 1) en sagsbehandlings- og udredningsmetode og 2) En kravsspecifikation, der skal sikre it-understøttelse af sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksneområdet. Kravspecifikationen er offentliggjort i maj 2011. Herefter vil KOMBIT gå i dialog med kommunerne med henblik på at afdække kommunernes konkrete ønsker til indkøbsform af nye myndighedsrettede it-systemer på området. Der vil blive forskellige scenarier for udvikling af itunderstøttelse. 1) Kombit-udbud, 2) Kommunale indkøbsklubber, 3) Eget kommunalt udbud, 4) Udvikling ud fra eksisterende systemer. Det vil være op til kommunerne selv at beslutte, om de vil indkøbe et nyt myndighedsfagsystem på området, og i den forbindelse også, om de vil anvende hele eller dele af den kravsspecifikation, der er udviklet i DHUV-projektet. Det er i DHUV-kravsspecifikationen beskrevet, at et system skal kunne understøtte indberetning til bl.a. Danmarks Statistik og Ankestyrelsen, og således opfylde de tekniske krav, der her måtte blive stillet til indberetning mv. 3
Indberetningen sker herefter med en elektronisk overførselsløsning, der via en snitflade til Danmarks Statistik, genererer automatiske udtræk og indberetning af data - svarende til den, der er udviklet i regi af ældredokumentationsprojektet. For kommuner, der ønsker fælles indkøb enten med KOMBIT eller gennem kommunale indkøbsklubber, forventes der at være udviklet systemer i løbet af 2013, afhængigt af kommunernes tilbagemeldinger. De nuværende summariske skemaer (Den Sociale Ressourceopgørelse) til Danmarks Statistik for de enkelte kommuner afløses hermed af en løbende registrering som en integreret del af sagsbehandlingsprocessen, hvor den enkelte sagsbehandler i forbindelse med afgørelser i den enkelte sag registrerer hvilke ydelser der tildeles, samt hvilken målgruppe som borgeren tilhører. Ved at integrere indberetningen af data i sagsbehandlingen vil indberetningen komme til at indgå som et element i den almindelige dokumentation af sagen. Ved en enstrenget indberetning til systemerne undgår kommunerne at skulle udarbejde særskilt dokumentation til henholdsvis det lokale og det nationale niveau. Den enkelte kommune kan selv vælge, om den vil lave en system-til-system løsning i samarbejde med deres nuværende IT-leverandør eller om man vil indkøbe fagsystemer på området, hvor indberetning til Danmarks Statistik er integreret. Danmarks Statistik leverer de tekniske krav til en løsning. Arbejdsgruppen for dokumentationsprojektet vil inddrage leverandører og kommuner i udformningen af en system-til-system løsning, jf. afsnit 3. Der er i dag stor variation i kvaliteten af den lokale ledelsesinformation på området, og med dokumentationsprojektet får alle kommuner mulighed for en systematisk opbygning af dokumentation på området. De CPR-baserede oplysninger, et ensartet begrebsapparat og samme indberetningssystematik på tværs af kommunerne, giver samtidig nye muligheder for kommunerne for fælleskommunal ledelsesinformation og benchmark, fx ved overførsel af data til FLIS. De nye indberetninger kan integreres i kommunernes kommende FLIS-system. Hermed bliver det muligt for kommunerne at benchmarke deres ydelser og tilbud til forskellige målgrupper af handicappede. Kommuner, der ikke køber FLIS vil få adgang til udvalgte data til bl.a. benchmarking via Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikken på området. Indførelsen af et CPR-baseret indberetningssystem vil overflødiggøre stort set alle nuværende indberetninger til Danmarks Statistik på handicapområdet, jf. bilag 2. Samtidig må det forventes, at validiteten af de løbende indberetninger i et CPR-baseret indberetningssystem på sigt vil være større i forhold til de nuværende summariske indberetninger til Danmarks Statistik. Et nyt CPR-baseret indberetningssystem betyder således, at der bliver skabt valide og mere nuancerede data, som er 4
forudsætningen for lokal og national viden og overblik over den opgave, som kommunerne løser i forhold til målgruppen 1.2 b Alternativ indberetningsløsning Det endelig antal kommuner, der har eller erhverver et fagsystem, der lever op til kravspecifikationen i DHUV frem mod 2013 kendes endnu ikke. For de kommuner, der ikke kan levere data fra 1. januar 2013 via en system-til-system løsning, udarbejdes en dialogbaseret, manuel indberetningsløsning bestående af en webbaseret indberetningsflade til Danmarks Statistik. Denne udarbejdes af DST. Til denne løsning omfattes også et tilbageløb af indberetningerne fra Danmarks Statistik til kommunerne. Det vil i forbindelse med den endelige beslutning blive nærmere aftalt, hvad et sådan tilbageløb skal omfatte som udgangspunkt er der kun tale om summariske tabeller til kvittering af det indberettede, i et standardformat, der muliggør, at kommunerne kan arbejde videre med data. 1.3 Indikatorer På baggrund af analysen af det eksisterende datagrundlag er parterne enige om, at dokumentationsprojektet på handicapområdet skal fokusere på etableringen af basisdokumentation på området, og kun sekundært på effekt. Med basisdokumentation skal der forstås grundlæggende data om målgrupper og indsatser. Indikatorerne opdeles i input- output- og effektindikatorer. Såvel output- som effektindikatorer er baseret på de helt nye data, der tilvejebringes ved de nye CPR-baserede data, jf. bilag 1. Da de indkomne data i et nyt indberetningssystem adskiller sig væsentlig fra de nuværende indberetninger, er det vanskeligt på forhånd at udvælge, hvilke data der bedst egner sig til at blive valgt til indikatorer. Særligt vil indikatorer, der kobler ydelser med målgruppe først kunne besluttes, når de første indberetninger er foretaget. Hermed kan det sikres, at de udvalgte indikatorer dels er valide, dels er interessante forstået ved tilstrækkelig stor volumen antalsmæssigt. Parterne er derfor enige om at offentliggøre et begrænset antal indikatorer det første år, der dækker udgifterne på området, aktiviteten på området samt effektindikatorer i form af uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for målgruppen. STS vil efter første års dataindsamling blive forelagt en endelig indikatorliste, og herefter vil følgegruppen for dokumentationsprojektet årligt vurdere, om der skal ske en revision af indikatorerne. Indikatorerne er baseret på det godkendte begrebsapparat 2 fra det igangværende digitaliseringsprojekt på voksen udsatte- og handicapområdet, DHUV (www.socialebegreber.dk). Målet er at skabe et fælles begrebsapparat på tværs af området. 2 Se bilag 1, side 15 for en gennemgang af det godkendte begrebsapparat. 5
Den foreløbige indikatorliste fremgår nedenfor: Figur 1. Indikatorliste Inputindikatorer 1. Nettodriftsudgifter Samlede nettodriftsudgifter til voksenhandicapområdet Fordelt på: 1.1 Nettodriftsudgifter til botilbud 1.2 Nettodriftsudgifter til aktivitets- og samværstilbud 1.3 Nettodriftsudgifter til BPA/hjælperordninger 1.4 Nettodriftsudgifter til ledsageordninger mv. 1.5 Nettodriftsudgifter til personlig støtte mv. 1.6 Nettodriftsudgifter til hjælpemidler Outputindikatorer¹ 2. Ydelsesmodtagere Antal voksne handicappede modtagere af ydelser efter serviceloven. Fordelt på: 2.1 Antal voksne handicappede modtagere af behandling 2.2 Antal voksne handicappede modtagere af aktivitetsog samværsydelse 2.3 Antal voksne handicappede modtagere af kontantydelse 2.4 Antal voksne handicappede modtagere af ophold 2.5 Antal voksne handicappede modtagere af personlig og praktisk hjælp 2.6 Antal voksne handicappede modtagere af støttepersonordninger 2.7 Antal voksne handicappede modtagere af socialpædagogisk støtte 2.8 Antal voksne handicappede modtagere af træning 3. Målgrupper Antal voksne handicappede modtagere af ydelser efter serviceloven fordelt på typer af målgrupper Fordelt på: 3.1 Antal voksne handicappede med en mobilitetsnedsættelse 3.2 Antal voksne handicappede ned synsnedsættelse 3.3 Antal voksne handicappede med hørenedsættelse 3.4 Antal voksne handicappede med kommunikationsnedsættelse 3.5 Antal voksne med døvblindhed 3.6Antal voksne med intellektuel/kognitiv forstyrrelse 3.7 Antal voksne handicappede med sindslidelse 3.8 Antal voksne handicappede med socialt problem 4. Boligforhold Voksne handicappedes boligsituation fordelt på boligtyper og målgrupper Effektindikatorer 6
5. Arbejdsmarkedstilknytning² Voksne handicappedes arbejdsmarkedstilknytning/forsørgelsesgrundlag Fordelt på: 5.1 Ordinær beskæftigelse 5.2 Støttet beskæftigelse efter aktivloven (skånejob, flexjob, voksenlærling, løntilskud, virksomhedspraktik) 5.3 Dagpenge, kontanthjælp, jobtræning, revalideringsydelse 5.3 Førtidspension 5.4 Efterløn 5.5 Øvrige 6. Uddannelsesniveau² Voksne handicappedes uddannelsesniveau Fordelt på: 6.1 Folkeskoleniveau 6.2 Grundskoleniveau I 1-6. klasse 6.3 Grundskoleniveau II 7-10. klasse 6.4 Gymnasialt niveau I 10 udd. år 6.5 Gymnasialt niveau II 11.-12. udd. år 6.6 Kort videregående uddannelser 6.7 Mellemlange videregående uddannelser 6.8 Lange videregående uddannelser 6.9 Forskerniveau 6.10 Udenfor niveau 1) Den endelige operationalisering af indikatorer forudsættes at indeholde indikatorer, der kombinerer ydelser med målgruppe. 2) Dækker handicappede, der modtager en eller flere handicapkompenserende ydelser efter serviceloven. Anm.: En oversigt over begrebsapparatet vedrørende ydelser, målgrupper og tilbud i DHUV findes i bilag 1. Data for samtlige indikatorer samles på Danmarks Statistiks hjemmeside og i Statistikbanken.dk i lighed med tidligere projekter. Som udgangspunkt opgøres tallene en gang årligt i foråret det følgende år. For indikatorer, der kræver samkøring af flere registre, kan offentliggørelsen være senere grundet forskellige opgørelsestidspunkter. Arbejdsgruppen aftaler en endelig offentliggørelsesplan i forbindelse med implementering af systemet. En række af de ovennævnte indikatorer vil forblive uændret, men for nogle indikatorer vil den endelige operationalisering, først kunne foretages efter en evaluering i arbejdsgruppen af de indkomne data for det første år. Indikatorerne vil blive operationaliseret inden for de oplistede emner/overskrifter. På sigt forventes det endelige antal indikatorer at blive forøget til maksimalt mellem 20 og 25 indikatorer. Udover de nye indikatorer skaber de indberettede data fra kommunerne en række nye muligheder for at kunne koble data sammen. Det vil blive muligt over tid at følge, hvorledes de forskellige målgrupper udvikler sig antalsmæssigt, og det vil være muligt at se, hvilke ydelser og tilbud som de forskellige grupper modtager, herunder spredning mellem kommuner i omfanget af ydelser til de 7
forskellige målgrupper. Den nye statistik vil dermed skabe et væsentlig bedre datagrundlag for dialogen mellem stat og kommuner på handicapområdet samt forbedre muligheden for lokal ledelsesinformation om udviklingen og anvendelsen af ressourcer på området, jf. bilag 1 for uddybning. Dermed skabes der et bedre grundlag for styring og prioritering på området. Det er af afgørende betydning, at både kommunerne og staten har adgang til alle data i den kommende database, så det bliver muligt at foretage krydstabuleringer på tværs af de indkomne data. Det bliver dermed muligt at koble målgrupper, ydelser, køn og alder sammen på tværs af data. Danmarks Statistik tilrettelægger den kommende database, så dette er muligt. Parterne er enige om, at uge 16-tællingerne (Den Sociale Ressourceopgørelse) i 2011 og 2012 bibeholdes, mens uge 16-tælling på handicapområdet udgår fra 2013, forudsat indberetningerne til et CPR-baseret indberetningssystem starter senest fra januar 2013. Inputindikatorer (indikator 1) Input-indikatorerne vedrører nettodriftsudgifterne til området for voksne handicappede og kan trækkes i det kommunale budget- og regnskabssystem. Indikatoren for udgifter til handicapområdet beskriver det samlede forbrug i forhold til projektets målgruppe. Endvidere underopdeles indikatoren på en gruppering af ydelser efter serviceloven. Sideløbende med drøftelserne omkring registreringer af ydelser og målgrupper har der pågået et arbejde med KL og (Indenrigs- og) Socialministeriet som de primære parter i vurderingen af mulighederne for at tilpasse det kommunale budget- og regnskabssystem til behovene i dokumentationsmodellen. Ønsket var at koble målgrupper og ydelser med udgifter, jf. figur 2: 8
Figur 2: Udgift Fordeling af udgifter på målgruppe Enhedsudgifter Udgifter pr. ydelsestype Målgruppe Ydelser Fordeling af ydelser til målgruppe Konklusionen på dette arbejde er, at systemerne ikke på nuværende tidspunkt er gearet til at understøtte en fuld kobling mellem udgifter, ydelser og målgruppe. Det skyldes bl.a. den nuværende tekniske opsætning i økonomi- og regnskabssystemerne, detaljeringsgraden i de indkomne fakturaer samt et behov for et større detaljeringsniveau i bl.a. målgruppeapparatet. Der kan med fordel arbejdes videre med udviklingen af dette på sigt. De nye CPR-baserede oplysninger og den fremadrettede udbredelse af et nyt fælles begrebsapparat kan give nye muligheder for en tilpasning af den kommunale kontoplan. En sådan udvikling kan på sigt - give mulighed for at supplere inputindikatorerne med indikatorer omkring enhedsudgifter, som illustreret i figur 2. Outputindikatorer (indikator 2-4) Output-indikatorer belyser den kommunale aktivitet. Output-indikatorerne kan således sige noget om den kommunale service/produktion, og hvorfor udgifterne udvikler sig, som de gør. Etableringen af et nyt register med CPR-baserede oplysninger om borgere med handicap, der modtager ydelser efter serviceloven giver mulighed for, at der kan opgøres indikatorer for aktiviteter/output på servicelovens område. De oplistede underindikatorer i figur 1 er arbejdsgruppens foreløbige forslag. Den præcise opdeling af underindikatorer vedrørende ydelser og målgrupper vil bl.a. afhænge af, hvad det første års datamateriale viser om de reelle muligheder, og af den endelige definition af begrebsapparatet i regi af digitaliseringsprojektet. Et vigtigt resultat af et register med CPR-baserede data vil være, at det bliver muligt at finde ud af, hvilke ydelser der gives til hvilke målgrupper. Nærmere bestemt bliver det muligt at krydse ovenstående indikatorer, hvilket kan illustreres således: 9
Ydelse 1 Ydelse 2 Ydelse X Målgruppe 1 Målgruppe 2 Målgruppe X Særlige interessante krydsninger vil i det videre forløb kunne gøres til selvstændige outputindikatorer. Krydsningerne er samtidig yderst relevante for analyser og afrapporteringer. Det er derfor vigtigt, at det bliver muligt at trække tallene på kommuneniveau i statistikbanken. Opgørelsen på kommuneniveau indebærer, at nogle af cellerne bliver meget små. Her vil det være nødvendigt med stjerne - markeringer i afrapporteringer. De CPR-baserede oplysninger giver desuden nye muligheder for at opgøre boligsituation fordelt på målgrupper. Hvorledes denne variabel kan opgøres, vil blive endelig afklaret i følgegruppens videre implementeringsarbejde. I denne sammenhæng vil der blive lagt vægt på, om det kan muliggøre en afskaffelse af det sidste tilbageværende indberetningsskema i den sociale ressourceopgørelse (uge 16-tællingen), som vedrører boliger. Samtidig vil eventuelle forslag til tilretninger af Tilbudsportalen blive inddraget. Effektindikatorer (indikator 5-6) Effektindikatorer belyser effekterne af de kommunale aktiviteter i relation til voksne handicappede. Effekt defineres i denne sammenhæng bredt, og der forudsættes eksempelvis ikke en videnskabeligt konstateret sammenhæng. Det gælder generelt for dokumentationsprojekterne, at der arbejdes med begrebet effektindikatorer, hvor effekt forstås relativt bredt som resultater af den kommunale indsats på det pågældende område. Der fokuseres her på muligheden for at lave indikatorer for de generelle politiske målsætninger i forhold til indsatsen over for voksne handicappede. I første omgang er der foreslået indikatorer for arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse. Disse indikatorer er valgt, da de kan sige noget om, i hvor høj grad den sociale indsats der ydes i kommunerne er med til at understøtte uddannelsesniveauet og arbejdsmarkedstilknytningen for disse målgrupper. Det nye CPR-baserede register muliggør en kobling af data med øvrige CPR-baserede registre i Danmarks Statistik. For både arbejdsmarkedstilknytning/forsørgelsesgrundlag og uddannelse gælder det, at der er adgang til sådanne CPR-baserede data. Det skal her understreges, at kun de voksne handicappede, der modtager en ydelse efter serviceloven er omfattet af det nye CPR-baserede register på området. Det er derfor også kun den gruppe, der kan laves effektindikatorer på. 10
Tilknytning til arbejdsmarkedet er en væsentlig indikator for inklusion. Der bør derfor udarbejdes en indikator, som skitserer forskellige grader af tilknytning til arbejdsmarkedet. Opdelingen kan ske på baggrund af Danmarks Statistiks variabler SOCSTIL og FORANST. I det omfang, det viser sig muligt, er det endvidere målsætningen, at variablen opdeles på målgrupper. Et højt uddannelsesniveau er desuden en væsentlig indikator for inklusion og for den enkeltes mulighed for mere selvforsørgelse. Der udarbejdes derfor en indikator for handicappedes uddannelsesniveau. Inddelingen i uddannelsesniveau skal følge Danmarks Statistiks kategorisering (DUN: Dansk Uddannelses-Nomenklatur). 11
Bilag 1 Udformning af et CPR-baseret indberetningssystem Som led i handicapdokumentationsprojektet indstilles det, at indberetningen af data til Danmarks Statistik overgår fra de summariske, manuelle årlige skemaindberetninger til elektronisk overførsel af CPR-baserede oplysninger via system-til-systemløsninger, således at sagsbehandleren i forbindelse med sagsbehandlingen genererer de data, som skal anvendes til statistikken, herunder hvilke(n) målgruppe(r) borgeren tilhører, og hvilke(n) ydelser der tildeles. Dette vil give mulighed for at etablere statistik omkring hvilke ydelser, der tildeles de forskellige målgrupper. Parterne er enige om, at der indføres en system-til-system snitflade med automatisk udtræk og indberetning af data - svarende til den, der er udviklet i regi af ældredokumentationsprojektet. Hovedkomponenterne i løsningen fremgår af nedenstående figur, som skal foldes nærmere ud i forbindelse med den tekniske implementering af løsningen: Figur 3. Indberetningsmodel system til system løsning Kommune Danmarks Statistik Systemsnitflade med filoverførsel Modtagelse Statistisk behandling Manuel indsamling Registrering i dialogløsning Indbretnings database Rådatalager Forespørgsel på statistiske oplysninger Statistiske data FLIS Modtagelse Statistisk behandling Statistiske data 12
Ydelses- og målgruppeklassifikationen er taget fra de godkendte begreber inden for socialområdet for at sikre sammenhæng til bl.a. Tilbudsportalen og digitaliseringsprojektet på handicap- og udsatte voksneområdet (DHUV). Der bliver en tættere sammenhæng mellem den lokale ledelsesinformation, den fælleskommunale ledelsesinformation (FLIS) og indberetningerne til officiel statistik, idet de genereres samme sted. Ledelsesinformation understøttes samtidig ved, at der udover de obligatoriske indberetninger til Danmarks Statistik bliver mulighed for, at kommunerne kan udvikle deres systemer til at anvende yderligere indberetningsfelter i form af en tyngdevurdering. Der skal etableres en system-til-system snitflade, som muliggør, at oplysninger om ydelser kan trækkes ud fra de fag- og økonomisystemer, som allerede anvendes i dag i kommunerne, og herfra automatisk overføres til Danmarks Statistik svarende til løsningen på ældreområdet. For kommuner, der anvender DHUV-fagsystemet eller et system med samme kravspecifikation kan data trækkes direkte fra disse. Dokumentationsmodellen understøtter dermed en enstrenget dataindsamling i fremtidens IT-systemer. Oplysninger om udgifter indsamles fortsat via indberetningen af de kommunale regnskaber til Danmarks Statistik. Indførelsen af et CPR-baseret indberetningssystem på den korte bane vil sikre, at alle kommuner både DHUV-kommuner, jf. nedenfor, og andre kommuner fremover vil bruge det samme begrebsapparat på handicapområdet. Indberetningssystemet kommer således til at understøtte udviklingen af et fælles sprog på handicapområdet. Begrebsapparatet vil også fremover blive udgangspunktet for statistikkerne i Danmarks Statistik frem for de opdelinger, som i dag anvendes i Den Sociale Ressourcetælling. Begrebsapparat Dokumentationsprojektet på handicapområdet tager udgangspunkt i det godkendte begrebsapparat fra det igangværende digitaliseringsprojekt på voksen udsatte- og handicapområdet, DHUV (http://www.socialebegreber.dk/begrebsarbejde/begrebsdatabasen/find_begreb). Målet er at skabe et fælles begrebsapparat på tværs af området. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil investere i nye IT-systemer på området. Nedenfor er der en oversigt over de foreløbige ydelsesbegreber, målgrupper og tilbud i projektet, hvor det niveau kommunerne skal indberette på er markeret med rødt, mens de frivillige underniveauer er markeret med grønt. 13
Figur 4: Ydelser Socialpædagogisk støtte - Støtte til administration - Støtte til indkøb og kost - Støtte kontakt og samvær - Støtte il medicinhåndterig - Støtte til personlig pleje - Støtte til praktiske opgaver i hjemmet - Støtte til uddannelse og beskæftigelse - Støtte til varetagelse af forælderrollen - Behandling - Misbrugsbehandling - Terapi - Psykologisk behandling - Speciallægelig behandling - Aktivitets- og samværsydelse Befordring - befordring til og fra et tilbud - individuel befordring - Rådgivning Beskyttet beskæftigelse Ophold - Midlertidigt ophold - Aflastning - Længerevarende ophold Undervisning - Kompenserende specialundervisning - Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Træning - Genoptræning - Vedligeholdelsestræning Støttepersonordninger - Afløsning - Kontaktpersonordning til døvblinde - Ledsageordning - Borgerstyret personlig assistance - Pasning af pårørende - Støtte- og kontaktperson Praktisk hjælp Personlig hjælp Kontrolordning - Fastholdelse - Kontrol med færden - Kontantydelse - Dækning af merudgift - Arbejdsvederlag Støtteredskab - Hjælpemiddel - Støtte til bil - Støtte til boligindretning - Støtte til forbrugsgode o 14
Figur 5: Oversigt over målgrupper Funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse - Mobilitetsnedsættelse - Synsnedsættelse - Hørenedsættelse - Kommunikationsnedsættelse - Døvblindhed Psykisk funktionsnedsættelse - Intellektuel/kognitiv forstyrrelse o o o Demens Hjerneskade Medfødt hjerneskade Erhvervet hjerneskade Udviklingsforstyrrelse Opmærksomhedsforstyrrelse Autismespektrum o Udviklingshæmning - Sindslidelse o Angst o Depression o Forandret virkelighedsopfattelse o Personlighedsforstyrrelse o Spiseforstyrrelse o Tilknytningsforstyrrelse Socialt problem Hjemløshed Indadreagerende adfærd Kriminalitet - Ikke-personfarlig kriminalitet - Personfarlig kriminalitet Selvmordforsøg eller selvmordstanker Misbrug - Alkoholmisbrug - Stofmisbrug Omsorgssvigt Overgreb - Seksuelt overgreb - Voldeligt overgreb Prostitution Seksuelt krænkende adfærd Selvskadende adfærd Udadreagerende adfærd Social isolation Begreber for tilbud skal forstås som den organisatoriske ramme, inden for hvilken en eller flere ydelser leveres til borgeren. Et synonym for tilbud er en leverandør. Figur 6: Oversigt over tilbud Dagtilbud til voksne - Aktivitets- og samværstilbud - Dagbehandlingstilbud - Beskyttet beskæftigelse - Uddannelsestilbud Ambulant tilbud til voksne Botilbud til voksne - Længerevarende botilbud til voksne o Sikret tilbud - Plejehjem - Almen bolig o Plejebolig - Bofællesskab - Midlertidigt botilbud til voksne - Forsorgshjem/herberg - Krisecentre - Rehabiliteringstilbud Udgående tilbud Tilbud med myndighedsbeføjelse Niveauet for indberetninger på tilbud skal afklares i forbindelse med implementeringen af dokumentationsprojektet. 15
Bilag 2 Oversigt over nuværende og fremtidige indberetninger Nedenfor er sammenhængen mellem nuværende og fremtidige indberetninger til Danmarks Statistik i forbindelse med uge-16 tællingerne (Den Sociale Ressourceopgørelse) vist. Nuværende indberetninger Danmarks Statistik indhenter hvert år i uge 16 en række oplysninger fra kommunerne vedrørende handicappede, socialt udsatte og ældre. Nedenfor er en liste over nuværende indberetninger angivet samt deres fremtidige status: Figur 7: Nuværende indberetninger Ydelse i serviceloven Fremtidig status Antal modtagere af kommunal og privat 83, stk. 1, punkt 3. Videreføres på en ældreblanket. madservice og antal private leverandører Modtagere af socialpædagogisk bistand/social 85 Indberetning via CPR-baseret indberetningssystem. støtte Døgnberedskab 85, jf. 87 Udgår Privat hjælper 94 Videreføres på en ældreblanket. Servicebevisordningen 94b Videreføres på en ældreblanket. Kontant tilskud til hjælper 95, stk. 1, 2 og 3. Indberetning via CPR-baseret indberetningssystem 1. Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer 96 Indberetning via CPR-baseret indberetningssystem. med nedsat funktionsevne (BPA) Ledsageordninger for personer med nedsat funktionsevne 45 og 97 97 indberetning via CPR-baseret indberetningssystem, 45 via dokumentationsprojektet for børn og unge. Kontaktpersonordning for døvblinde 98 Indberetning via CPR-baseret indberetningssystem. Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende 99 Videreføres på en ny blanket Støtte- og kontaktpersonordning for stof- og 99 Videreføres på en ny blanket alkoholmisbrugere og hjemløse Modtagere af behandlingsmæssige tilbud 102 Indberetning via CPR-baseret indberetningssystem. Beskyttet beskæftigelse 103 Indberetning via CPR-baseret indberetningssystem. Aktivitets- og samværstilbud 104 Indberetning via CPR-baseret indberetningssystem Botilbud midlertidigt ophold 107 Indberetning via CPR-baseret indberetningssystem. Botilbud - længerevarende ophold 108 Indberetning via CPR-baseret indberetningssystem. Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118 Videreføres på en ny blanket, medmindre andet aftales på det årlige møde om ressourceopgørelsen. Plejevederlag til pasning af døende 119 Videreføres på ældreblanket. Anden hjælp til pasning af døende 122 Videreføres på ældreblanket. 1) Det skal afklares, om 95 skal have et selvstændigt begreb i begrebsapparatet. 16
Skemaer/indberetninger der videreføres Parterne er enige om, at blanket 74 pleje- og ældreboliger, friplejeboliger, dagcentre og daghjem videreføres, idet langt hovedparten af beboerne er ældre. Det vil være forbundet med store vanskeligheder at indsamle tilsvarende data via indberetningssystemet, da det i flere kommuner vil kræve, at både ældre- og socialenheden indtaster oplysningerne. Parterne er enige om, at blanket 76 om integrerede ordninger på ældreområdet samt blanket 94 om afløsning og midlertidig hjemmehjælp videreføres. Parterne er enige om, at antal modtagere af kommunal og privat madservice og antal private leverandører efter 83, stk. 1, punkt 3, privat hjælper 94, Servicebevisordningen 94b, plejevederlag til pasning af døende efter 119 og anden hjælp til pasning af døende 122 videreføres på en ældreblanket, da hovedparten af modtagerne er ældre. Det vil være forbundet med store vanskeligheder at indsamle tilsvarende data via indberetningssystemet, da det i flere kommuner vil kræve, at både ældre- og socialenheden indtaster oplysningerne. Parterne er enige om at Støtte- og kontaktpersonsordning for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse ( 99) videreføres på blanket, da de kommunale sagsbehandlere på handicapområdet typisk ikke visiterer til denne ydelse. Parterne er enige om, at blanket 40, 50, 75, 79 og 91 bortfalder. Fremtidige indberetninger i CPR-indberetningssystemet Nedenfor er en liste over de fremtidige indberetninger angivet. Begreberne tager udgangspunkt i det nye begrebsapparat, med angivelse af om indberetningen er obligatorisk på hhv. over- og underbegreb: Figur 8: Oversigt over fremtidige indberetninger af ydelser Ydelse - overordnet begreb Indberetning på overbegreb obligatorisk Underbegreber Indberetning på underbegreb obligatorisk Behandling Ja Behandling underkastet behandlingsdom Nej Behandling underkastet ungdomssanktion Misbrugsbehandling Socialpædagogisk behandling Terapi Psykologisk behandling Psykiatrisk eller speciallægebehandling Talepædagogisk behandling Aktivitets- og samværsydelse Ja - - Beskyttet beskæftigelse Ja - - Støtteredskab 1 Ja Hjælpemiddel Ja 2 Forbrugsgode Støtte til boligindretning 17
Støtte til bil Støtte til individuel befordring Kontantydelse Ja Merudgift Ja Ophold Ja Længerevarende ophold Ja Midlertidigt ophold Ja Aflastning Nej Udslusning Nej Personlig og praktisk hjælp ja - Nej Støttepersonordning Ja Kontaktperson til døvblinde Ja Ledsageordning ³ BPA-ordning Socialpædagogisk støtte Ja Støtte til administration Nej Støtte til indløb og kost Støtte til kontakt og samvær Støtte til medicinhåndtering Støtte til personlig pleje Støtte til praktiske opgaver i hjemmet Støtte til uddannelse og beskæftigelse Støtte til varetagelse af forælderrollen Træning ja Botræning Nej Genoptræning Mobilitytræning Vedligeholdelsestræning Undervisning Nej Individuel undervisning Nej Kompenserende specialundervisning Ungdomsuddannelse for unge med særligt behov Tyngde Estimeret udgift Nej - 1) Det skal understreges, at kategorien for hjælpemiddel er ændret i forhold til det oprindelige udkast til begrebsapparat, men at ændringer endnu ikke er endelig godkendt. 2) For hjælpemiddel er det kun obligatorisk at indberette for borgere, der modtager øvrige handicaprelaterede ydelser, der er omfattet af projektet. For de øvrige borgere, bliver det frivilligt at indberette oplysninger, og oplysningerne behøver ikke at blive indberettet løbende. Det er således muligt for kommunerne at tage et udtræk fra deres hjælpemiddeldatabaser en gang om året og overføre disse til DST. 3) Ydelsen dækker kun 97 (voksenområdet) og ikke 45 (børneområdet). 18
Tidsplan for Danmarks Statistiks implementering af et indberetningssystem Bilag 3 dec-11 jan-11 feb-12 mar- 12 apr-12 maj- 12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Beslutning Udmelding om projekt til interessenter Specifikationer Kontaktmøder med interessenter Design Udvikling Test Implementering Driftsstart Bilag 4 19
Indikator 1: Samlede nettodriftsudgifter til voksne handicappede De samlede nettodriftsudgifter til voksenhandicapområdet opgøres fra den kommunale kontoplan. Indtægter og udgifter opgøres på dranst 1 og 2, opgjort ekskl. refusionsindtægter vedr. særligt dyre enkeltsager. Nettodriftsudgifter til botilbud 5.38.50 og 5.38.52 Nettodriftsudgifter til aktivitets- og samværstilbud 5.38.58 og 5.38.59 samt beskyttet beskæftigelse Nettodriftsudgifter BPA/hjælperordninger til 5.32.32 (gruppe 002 og 003) Nettodriftsudgifter til ledsageordninger mv. 5.38.53 Nettodriftsudgifter til personlig støtte mv. 5.32.33.003 og 5.32.33.004 Nettodriftsudgifter til hjælpemidler 5.32.35 (gruppe 001-011, 091, 093, 999) og 5.35.40 20