Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg
Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole handler ikke kun om det faglige, og det at lære, men i allerhøjeste grad også om trivsel og identitetsdannelse. Mulige årsager til skolefravær: Der er sjældent en simpel forklaring på, hvorfor det er svært for børn og unge at gå i skole. Overordnet kan dit barns fravær skyldes en ængstelse og nogle gange decideret ubehag, når dit barn skal i skole. Måske bryder dit barn sig ikke om et bestemt fag eller at skulle sige noget i timerne. Måske kan dit barn finde det mere trygt og godt at blive hjemme. Måske får dit barn mere opmærksomhed, slapper mere af eller finder det mere hyggeligt at være hjemme. For at kunne hjælpe dit barn bedst muligt er det vigtigt, at være nysgerrig på, om dit barn forsøger at undgå en ubehagelig fornemmelse, som skolen giver, eller om dit barn søger noget positivt hjemme, som egentlig ikke har noget med skolen at gøre. FAKTABOKS Konsekvenserne af et for stort skolefravær kan således være store for dit barn: Faglige og sociale færdigheder mistes Manglende følelse af at høre til i en klasse på skolen Manglende følelse af at være en del af et fællesskab Ensomhed og isolation Øget risiko for mistrivsel Store følger ind i voksenlivet 2
Hvor kan jeg hente støtte? Det er vigtigt at få en god dialog med skolen om, hvordan lærerne oplever dit barn. Er dit barn upåfaldende, når først han/hun er kommet i skole? Eller mistrives dit barn i skolen? Hvis du er bekymret for dit barns helbred, kan det være en god idé at tale med egen læge om barnets fysiske og psykiske tilstand. Når dit barn er udfordret i forhold til at komme i skole, er tæt samarbejde med skolen vigtigt, så der kan laves en konkret og tydelig plan. Forudsigelighed skaber tryghed og sikrer, at dit barn støttes i at finde vejen tilbage. "Sammen står vi alle stærkere" Det kan være nødvendigt at undersøge, om der er personer i dit netværk, som kan støtte dit barn og jer. Nogle børn vil i starten gerne følges i skole af enten en bedsteforælder, nabo eller lignende. Det er også muligt at søge støtte via dit barns rådgiver i kommunen. Hvad kan du gøre som forælder? Døgnrytme. Uanset årsag er det vigtigt, at dit barn får tilstrækkelig med søvn svarende til anbefalinger for barnets alder. Det har stor betydning, at dit barn støttes i at få en god døgnrytme, således at sengetid afpasses med det tidspunkt han/hun skal op på. Nattesøvn har betydning for energiniveauet og overskuddet i dagtimerne. Ud over fokus på søvn, er en opmærksomhed på kost og motion også vigtig. Skolegang kræver energi og brændstof. "Uden nattesøvn, mad og drikke duer helten ikke" 3
Tibage til skole FAKTABOKS Gode råd ved søvnproblemer: Gå i seng og stå op samme tid hver dag Se ikke på uret ved opvågning om natten Få mindst 30 minutters dagslys hver dag Et varmt bad før sengetid kan virke beroligende Brug ørepropper, hvis nødvendigt Soveværelset skal være mørkt og køligt (luftet ud) Undgå, kaffe, te, cola, energidrik eller andre koffeinholdige drikkevarer efter kl. 17.00 Undgå at sove midt på dagen Undgå tunge måltider inden sengetid Undgå at blive sulten inden sengetid Ingen skærm. Slukke mobil, pc, tablet mindst 1 time inden sengetid Nikotin bør undgås, da det virker aktiverende Anvendelse af alkohol, hash med mere frarådes, da det ikke løser søvnvanskelighederne på længere sigt 4
Ugeskema. Hvis dit barn slet ikke kommer i skole, er det alligevel vigtigt med nogle gode og faste rutiner i hverdagen, så døgnrytmen ikke slås helt i stykker. Det kan derfor være en rigtig god idé at lave et ugeskema, som indeholder opgaver så skoleagtige og kedelige som muligt - i det tidsrum, hvor dit barn ellers skulle have været i skole. Dette vil nemlig øge lysten og modet til at gå i skole og støtte dit barn i arbejdet med at komme tilbage til stabil skolegang. Tanken med et ugeskema er også, at dit barn langsomt vænner sig til at være aktivt og opretholde en sund døgnrytme. Overholdes ugeskemaet ikke, må I lave aftale om, hvilken konsekvens, dette skal have. Ugeskemaet kan laves som et skoleskema, hvor der både er lagt skoleopgaver ind, praktiske gøremål i hjemmet og kortere pauser. Opgaverne skal selvfølgelig være tilpasset dit barns alder og kan f.eks. være: Lave lektier, som aftales nærmere med skolen Tømme opvaskemaskinen Støvsuge Gå tur med hunden Gøre rent på sit værelse M.m. Ugeskemaet bør indeholde korte pauser, hvor der er tid til at spise og holde frikvarter. FAKTABOKS Husk at kun reel sygdom med fx feber og opkast, giver grund til at blive hjemme. 5
Morgenrutine. For at dit barn kan få så positiv en oplevelse som muligt med at komme ud af døren om morgen, er det vigtigt med en god morgenrutine i en rolig stemning. Morgenrutinen skal ikke være styret af dit barns adfærd men være givet på forhånd. Der skal derfor laves en tydelig rutine og nogle klare regler for, hvad der skal nås, og hvordan morgenen skal foregå hjemme hos jer. Invitér dit barn til at lave en tydelig plan sammen med dig og lav også sammen med dit barn en regel for, hvilke belønninger eller konsekvenser det får for barnet, hvis aftalerne bliver henholdsvis overholdt eller brudt. Hold fokus på de positive ting og ros dit barn, når aftalerne overholdes. En morgenrutine kunne f.eks. se ud som følgende: Kl. 6.10 vækkeuret ringer/ mor kalder 10 minutter senere Kl. 6.30 Skal være på badeværelset Kl. 7.10 spiser morgenmad Kl. 7.40 går i skole FAKTABOKS Når beskeder gives, skal du sikre dig at: Dit barn har hørt dig, via øjenkontakt Beskeden ikke gives som et valg eller et spørgsmål Give neutral besked, uden kritik i stemmen Tale langsomt og tydeligt Dit barn eventuelt hjælpes fysisk i gang med at udføre beskeden Være opmærksom på dit kropssprog Der er overensstemmelse mellem det, der bliver sagt og gjort 6
Kommunikation. For at undgå misforståelser og konflikter i hverdagen, er det vigtigt, at du som forældre øver dig i at være tydelig og klar i dine beskeder til dit barn. Dit barn skal kunne føle sig tryg og sikker på, at du mener, hvad du siger, og siger hvad du mener. Hvis I er to forældre i hjemmet skal I sikre, at I kommunikere ens overfor jeres barn. Når opmærksomhedssøgende adfærd skal tackles: Giv et svar første gang, barnet spørger Anden gang, sig: Du kender allerede svaret på dét spørgsmål De næste gange: vend dig væk Når barnet skifter emne, så giv det opmærksomhed igen Belønning: Hvis dit barn har et bekymrende fravær eller måske slet ikke har været i skole i en lang periode, kan det være hårdt og give anledning til ængstelse og ubehag, når han eller hun skal tilbage til en stabil skolegang. Det kan derfor være motiverende med en form for belønning ind imellem. Hvad der udløser belønning og hvornår, skal du aftale nærmere med dit barn. Dette behøver ikke at være forbundet med en stor udgift og kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan sættes i spil. Eksempler på belønninger: Spille et spil med forældre efter eget valg Lave kage eller mad med forældre Vælge en film Tage på picnic med forældre Lave popcorn om aftenen Sove i telt i haven på lørdag Tage i svømmehal på søndag Få en lille ting Tage på tur med forældre Vælge aftensmad eller dessert Være lidt længere oppe om aftenen 7
Psykiatrien i Region Syddanmark Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Gl. Vardevej 101. 6715 Esbjerg N Tlf. 99447300 www.psykiatrienisyddanmark.dk Projekt Tilbage Til Skole -et 4-årigt satspuljeprojekt, finansieret af Sundhedsstyrelsen, forankret i Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Esbjerg. Projektet afsluttes november 2018. Udarbejdet af Projekt Tilbage Til Skole, juni 2018 v/ Jane Dahm & Dorthe Borup Laugesen specialsygeplejerske socialrådgiver Materiale nr: 141813-03.10.2018 Gitte Amtrup Jensen