Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater
Agenda» Strukturreformen i hovedtræk» Politiske mål og instrumenter» Regionernes nye ansvarsområder» Regionernes resultater» Evaluering af kommunalreformen» Hvad har vi lært?
Strukturreformen den politiske proces Januar 2004 Kommissionen fremlægger sine forslag Juni 2005 Den politiske aftale vedtages af Folketinget Januar 2007 Aftalen bliver fuldt implementeret Oktober 2002: Regeringen og Dansk Folkeparti nedsætter en kommission Juni 2004 Politisk aftale om den fremtidige struktur November 2005 Første valg til de nye regioner
Strukturreformen i hovedtræk Inddelingsreform Nedlæggelse af de 14 amter Etablering af 5 nye regioner Kommunesammenlægninger (fra 271 til 98) Flytning af opgaverne mellem niveauerne Ændret finansiering Strukturreformen Opgavereform Finansieringsreform
Politisk struktur i reigonerne
Regionernes ansvarsområder Sundhedsvæsenet somatik, psykiatri og praksissektoren Sociale institutioner og det højt specialiserede socialområde Regional udvikling Jordforurening og råstofindvinding Regional trafik
De politiske mål med reformen Bæredygtighed fagligt og økonomisk Bedre sammenhæng Omkostningseffektivitet
Instrumenter til at opnå politiske mål Sundhedsaftaler i hver region Sundhedskoordinationsudvalg Det regionale bevillingssystem: Finansiering Budget 19 % 1,3% Kommunal medfinansiering Aktivitetspulje 3% 6% 3% Sundhedsvæsenet (inkl. medicin) Sociale services 79,8% Bloktilskud 88 % Regional udvikling Hospitalsbyggeri
Instrumenter til specialisering og samling af specialer
hvad har ændret sig siden 2007?
Færre sygehusenheder Fra 40 akutsygehuse til ca. 20 akutsygehus med døgnåbent Massiv modernisering af sygehuse Sygehusenheder i 2007 Sygehusenheder i 2020
Danske sundhedsudgifter under OECD-gennemsnit
Udvikling på udvalgte parametre
Markante resultater for kræftoverlevelse i hele landet
Hjertedødelighed faldet med 30 procent siden 2007
Bedre og hurtigere akutbehandling
Effekter af vækstforuminvesteringer Figur 1: Beskæftigelse i fuldtidsansatte Figur 2: Omsætning i milliarder kr.
Evaluering af kommunalreformen i 2013 Evalueringen havde til formål at: 1.Vurdere den nuværende opgavefordeling mellem kommuner, regioner og stat samt overveje relevante justeringer af opgavefordelingen 2. Vurdere de eksisterende samarbejdsstrukturer og redskaber til koordination og styring mv. i den offentlige sektor samt overveje mulige justeringer heraf
Overordnede konklusioner 1. Den faglige bæredygtighed er blevet styrket og har været medvirkende til at nytænke opgaveløsningen og øge kvaliteten. 2. Den økonomiske bæredygtighed er blevet styrket 3. Der er i dag et større fokus på overordnede politikker og strategier og samtidig mindre fokus på behandling af enkeltsager. Men fortsat mangel på sammenhæng på tværs af sektorer
Evaluering af kommunalreformen Sundhedsområdet Sundhedsvæsenet er velfungerende, men der er snitfladeproblematikker. Snitfladeproblematikkerne løses ikke ved flytning af opgaver mellem myndigheder. Honoreringssystemerne har ikke elementer, der tilskynder tilstrækkeligt til fokus på kvalitet og sammenhængende forløb.
Evaluering af kommunalreformen Erhvervsudvikling Målet om en énstrenget og mere sammenhængende indsats på erhvervsområdet er indfriet. Målet med etablering af de regionale vækstfora er indfriet. Koordination og samarbejde mellem vækstforaene samt effektmålingen kan forbedres De regionale udviklingsplaner Har levet op til formålet og været med til at sikre, at den regionale og kommunale planlægning peger i samme retning. Har understøttet statslige prioriteringer Er udfordret i forhold til synlighed og gennemslagskraft. 12-09-2017
Hvad har vi lært? Bedre koordination nytænkning af bredere regionalt ansvar for sundhedsvæsenet Regionalt demokrati er afgørende for beslutningstagning/regionalt demokrati sikrer fremdrift/regionalt demokrati sikrer stærke og velforankrede politiske beslutninger Intet varer for evigt foruden debatten om strukturelle reformer