Baggrundsnotat til politik og grundlag for administration ved miljøvurderinger efter husdyrlovens bestemmelser

15. december 2008 Sagsnr.: 08/2143 Baggrundsnotat til politik og grundlag for administration ved miljøvurderinger efter husdyrlovens bestemmelser 1. Indledning og formål... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1 Husdyrloven... 3 2.2 Forpligtigelser i forhold til habitatdirektivet... 5 2.3 Beskyttelse af vand- og naturområder i forhold til miljømålsloven... 5 2.4 Beskyttelse af vand- og naturområder i forhold til naturbeskyttelsesloven... 6 3. Administrative retningslinjer generelt... 6 3.1 Natur og vand... 6 3.2 Bedst anvendelige teknologi (BAT)... 6 3.3 Øvrige forhold, herunder landskab og omgivende kommuner... 7 4. Administrative retningslinjer for lugt... 7 4.1. Administrative retningslinjer for lugt... 7 4.2 Husdyrbrug i relation til påvirkning af omgivelserne med lugt... 7 4.3 Beliggenhed af husdyrbrug og beboelse i Silkeborg Kommune... 8 4.4 Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for lugt... 8 4.5 Yderligere beskyttelse ud over det generelle beskyttelsesniveau... 8 5. Administrative retningslinjer for natur... 9 5.1. Administrative retningslinjer for beskyttelse af sårbar natur... 9 5.2 Husdyrbrug i relation til påvirkning af kvælstoffølsom natur... 10 5.3 Naturen i Silkeborg Kommune... 11 5.4 Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for naturområder... 13 5.5 Yderligere beskyttelse af naturområder ud over det generelle beskyttelsesniveau... 14 6. Administrative retningslinjer for vandområder... 18 6.1 Administrative retningslinjer for beskyttelsen af sårbart overfladevand... 18 6.2 Husdyrbrug i relation til påvirkning af overfladevande... 19 6.3 Overfladevande i Silkeborg Kommune... 20 6.4 Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for overfladevand... 20 6.5 Yderligere beskyttelse ud over det generelle beskyttelsesniveau... 23 7. Administrative retningslinjer for grundvand... 26 7.1 Administrative retningslinjer for beskyttelsen af drikkevandet i nitratfølsomme indvindingsområder... 26 7.2 Husdyrbrug i relation til påvirkning af grundvand... 26 7.3 Grundvands- og drikkevandsforhold i Silkeborg Kommune... 27 7.4 Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for grundvand... 28 7.5 Yderligere beskyttelse ud over det generelle beskyttelsesniveau... 29 1

1. Indledning og formål Nærværende baggrundsnotat er et tillæg til notatet Politik og grundlag for administration ved miljøvurderinger efter husdyrlovens bestemmelser i Silkeborg Kommune, som er blevet besluttet på mødet i Plan- og Miljøudvalget den 15. december 2008. I baggrundsnotatet er givet en uddybende redegørelse for tilrettelæggelsen af Silkeborg Kommunes administration af miljøvurderinger for lugt, natur, vandområder og grundvand efter husdyrlovens bestemmelser. Politikken og administrationsgrundlaget er udarbejdet for at sikre en ensartet opfattelse af, hvordan de nævnte miljøområder skal håndteres i kommunen. Kriterierne vil blive lagt til grund for vurderinger og konklusioner i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om etablering, udvidelse og ændringer af husdyrbrug. Notatet er udarbejdet på baggrund af husdyrloven, tilladelses- og godkendelsesbekendtgørelsen med tilhørende vejledning og den supplerende vejledning om fastsættelse af yderligere vilkår efter 29 i husdyrloven, som omhandler administration af godkendelser for husdyrbrug over 75 DE ( 11 og 12). Ansøgning om udvidelse mv. for husdyrbrug under 75 DE ( 10), hvor der er væsentlig risiko for natur og miljø, vil blive søgt administreret efter de samme retningslinjer i det omfang, husdyrloven giver mulighed herfor. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan kommunen ifølge lovens bestemmelser være nødsaget til at give afslag på 10 ansøgningen og herefter behandle ansøgningen efter 11. I overensstemmelse med lovens formål om et forenklet regelsæt vil kommunen i videst muligt omfang fastsætte vilkår i 10 sager, så disse undgår at blive omfattet af krav om miljøgodkendelse efter 11. Det er forventningen, at politikken og de udarbejdede retningslinjer kan finde anvendelse for ansøgere og rådgivere ved projektering og indsendelse af ansøgningsmateriale. De vil også være et væsentligt oplæg i dialogen med ansøgere og konsulenter om supplerende oplysninger og projekttilpasninger med henblik på at kunne opnå de nødvendige tilladelser og godkendelser til det ansøgte projekt. På møde med landboforeningernes miljøkonsulenter den 22. april 2008 er det aftalt at holde opstartsmøder med ansøger og konsulent om ansøgningerne og at indgå i et tættere samarbejde om godkendelsesarbejdet. Husdyrloven har vist sig kompliceret at arbejde efter. Kommunen ønsker at bidrage til en afklaring af de tolkninger, som loven kræver ud over det generelle beskyttelsesniveau. Det er forventningen, at administrationsgrundlaget kan bidrage til at effektivisere sagsbehandling, proces og dialog om ansøgningerne og også bidrage til dialogen med vores nabokommuner om forhold, der rækker ind i flere kommuner med hensyn til myndighedsbehandling af vand og natur for husdyrbrug-sager. Der kan opstå behov for at ændre i politikken og administrationsgrundlaget som følge af ny viden på vand- og naturområdet, ændret lovgivning, nye tolkninger af loven, vand- og naturplanerne, klagenævnsafgørelser med videre. Eventuelle justeringer vil ske løbende i overensstemmelse med behovet og gældende lovgivning. Den 1. januar 2007 trådte lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006 (husdyrloven) i kraft. Loven samler de regler for ansøgning om tilladelse og godkendelse til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug, der tidligere lå i miljøbeskyttelseslovens kap. 5 og i planlovens regler om VVM og om landzonetilladelse. Det generelle beskyttelsesniveau i husdyrloven kan ikke i alle tilfælde forventes at tage tilstrækkelig højde for kommunernes forpligtigelser efter habitatdirektivet, vandrammedirektivet og naturbeskyttelsesloven. Derfor er kommunerne også forpligtet til at foretage en konkret vurdering for hver an- 2

søgning jf. lovens 29. På baggrund heraf kan kommunen i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker ud over det almindelige beskyttelsesniveau. Det vil være en forudsætning, at der tages stilling til væsentlighed. Det vil sige, at der skal kunne argumenteres for, at den enkelte ansøgning vil have en væsentlig påvirkning på det pågældende område, eller at det opland, hvori udvidelsen sker, har en større sårbarhed end forudsat i det fastlagte beskyttelsesniveau. Der har hersket stor usikkerhed om, hvordan loven kan administreres under hensyntagen til disse forpligtigelser. På baggrund heraf har Silkeborg Kommune i lighed med en række andre kommuner besluttet at udarbejde et supplerende administrationsgrundlag, som udmønter administrationen af lovens bestemmelser i relation til de lokale vand- og naturforekomster og de interesser, der er knyttet hertil. Administrationsgrundlaget bidrager til at sikre overholdelse af et lighedsprincip ved sagsbehandlingen Kommunens sagsbehandling og afgørelse vil i alle tilfælde bero på en konkret individuel vurdering af projektet og miljøpåvirkningen herfra i overensstemmelse med husdyrlovens bestemmelser. Der er således ikke tale om et internt regelsæt, som sætter kommunens ret og pligt til at skønne ud af kraft. Når der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, er det ikke muligt samtidig at stille ensartede vilkår for de forskellige ansøgere, fordi både projekterne og de naturgivne forudsætninger varierer både inden for kommunen og kommunerne imellem. Derfor tilstræber Silkeborg kommune med nærværende notat at styrke grundlaget for ensrettede metoder til at foretage de konkrete vurderinger i hver enkelt sag, og der vil løbende blive arbejdet på flere forenklinger. 2. Lovgrundlag 2.1 Husdyrloven Lovkomplekset omkring husdyrloven omfatter: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 20-12-2006) Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek. nr. 648 af 18-06- 2007) Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. Nr. 1695 af 19-12-06) Vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Supplerende vejledning om fastsættelse af yderligere vilkår efter 29 i lov nr. 1572 af 20-12-2006 om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. I henhold til 19 i loven skal kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. 3

I henhold til 23 skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse af husdyrbrug over 75 DE varetage følgende hensyn: Anvendelse af den bedste tilgængelige teknik Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning. Begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.). Hensynet til landskabelige værdier. I henhold til 29 stk. 3 kan kommunalbestyrelsen i en godkendelse efter 11 eller 12 (>75 DE) fastsætte yderligere vilkår, der er nødvendige for at sikre, at de hensyn, der er nævnt i 23, varetages. Beskyttelsesniveauet ved vurdering af sager efter husdyrloven Beskyttelsesniveauet, som skal anvendes ved vurdering af, om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter husdyrloven, er angivet bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelser og godkendelser af husdyrbrug. Der er her angivet beskyttelsesniveauer for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat. I henhold til 9 stk. 1 i bekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen ikke tillade eller godkende husdyrbrug, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen vurderes at medføre væsentlig virkning på miljøet. Ved væsentlig virkninger på miljøet forstås jf. 9 stk. 3, at det beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der er fastlagt i bilag 3, overskrides. Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering jf. 29 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af bilag 3 i bekendtgørelsen om tilladelser og godkendelse af husdyrbrug. Dette vil være aktuelt, hvis der undtagelsesvist vurderes at være naturområder, som efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde en naturkvalitetsplanlægning, retningslinjer for anvendelsen af vandløb og søer og varetagelse af jordbrugsinteresserne og landskabsinteresserne. De opstillede mål og retningslinjer udgør et grundlag for kommunens administration af kompetencer indenfor anden lovgivning, herunder husdyrloven. Kommuneplanen for Silkeborg Kommune bliver offentliggjort i udkast i februar 2009. Det vil fremgå, at der lægges stor vægt på at fastholde og forbedre kvaliteten af natur og vandområder, som indgår som væsentlige aktiver ved bl.a. bosætning, byudvikling, landskabelige værdier og rekreative interesser som f.eks. badning. Der vil også være et ønske om at sikre rigeligt og rent drikkevand for kommunens borgere. Hensynet til de lokale interesser som beskrevet i kommuneplanen vil veje tungt ved administrationen af sager efter husdyrloven. Kommunerne har i forbindelse med administration af husdyrloven nogle forpligtigelser efter anden lovgivning. Det drejer sig især om kommunernes forpligtigelser efter habitatdirektivet, vandrammedirektivet (miljømålsloven), vandforsyningsloven og naturbeskyttelsesloven. Husdyrloven er uklar omkring, hvornår og hvordan kommunen kan og bør stille vilkår, som rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af bilag 3. Miljøstyrelsen har derfor udarbejdet en supplerende vejledning, som slår fast, at kommunen i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vur- 4

dering, som bør omfatte en vurdering af, om der med de vilkår, der fastsættes ud fra de fastlagte beskyttelsesniveauer, sker en tilstrækkelig beskyttelse, eller om der er behov for yderligere beskyttelse. I vejledningen er desuden givet nogle retningslinier for, hvordan kommunerne kan stille supplerende vilkår efter husdyrlovens 29, således at der tages øget hensyn til de særlige lokale miljøforhold og kommunernes forpligtigelser efter anden lovgivning. Når Vand- og Natura 2000 planerne foreligger i slutningen af 2009, erstatter disse beskyttelsesniveauerne fastsat i bilag 3 i bekendtgørelsen. I tiden indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område. 2.2 Forpligtigelser i forhold til habitatdirektivet Natura 2000 områder omfatter EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Områderne er udpeget for at beskytte og forbedre naturen og sikre et økologisk netværk af beskyttede naturområder. I henhold til 4 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen, nr. 408 af 1. maj 2007) er bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. I henhold til 7 og 8 i bekendtgørelsen skal kommunen i forbindelse med tilladelser og godkendelser efter husdyrloven foretage en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Hvis en myndighed vurderer, at et projekt kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets påvirkninger under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation eller godkendelse til det ansøgte. I henhold til habitatbekendtgørelsens 11 må der ikke gives tilladelse eller godkendelse til et projekt, hvis det kan være ødelæggende for plantearter eller for yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Bilag IV omfatter dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Det fremgår af bilag 3 i bekendtgørelsen til husdyrloven, at det påhviler kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne, også selv om en habitatnaturtype ikke afkaster en bufferzone i henhold til bekendtgørelsen. 2.3 Beskyttelse af vand- og naturområder i forhold til miljømålsloven EU's vandrammedirektiv er implementeret i dansk lovgivning gennem miljømålsloven. Staten skal ifølge loven udarbejde vand- og naturplaner med henblik på at beskytte overfladevand, grundvand og naturområderne. Senest i 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået god tilstand, dog med mulighed for frist-forlængelser. De endelige mål for god tilstand kendes ikke endnu. Forslag til vand- og naturplaner offentliggøres i slutningen december 2008, og de endelige planer skal foreligge i slutningen af 2009. Herefter har kommunen et halvt år til at udarbejde handleplaner, som skal implementere de tiltag, der er nødvendige for, at områderne kan nå den ønskede målsætning i 2015. Et centralt element i vand- og naturhandleplanerne bliver reduktion af næringsstofbi- 5

draget fra landbrugsarealer ved brug af forskellige værktøjer vurderet efter princippet mest miljø for pengene. I tiden indtil vand- og naturplanerne foreligger, skal kommunerne undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område. 2.4 Beskyttelse af vand- og naturområder i forhold til naturbeskyttelsesloven I henhold til naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af heder, moser, strandenge, sumpe og ferske enge, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m². Beskyttelsen gælder også for moser mindre end 2.500 m² hvis de ligger i forbindelse med søer over 100 m² eller vandløb, der er udpeget som beskyttede. Direkte påvirkninger og/eller ændringer af disse naturtyper reguleres via naturbeskyttelsesloven. Kommunen er myndighed. Projekter, der skal miljøgodkendes efter husdyrloven, kan yderligere skulle indhente en dispensation efter naturbeskyttelseslovens regler. 3. Administrative retningslinjer generelt 3.1 Natur og vand Silkeborg Kommune vil ved administration af sager om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug lægge vægt på i dialog og samarbejde med erhvervet at sikre hensynene til omkringboende, landskab, vand og natur. I kommunen ligger efter danske forhold særligt mange natur- og vandområder af stor værdi, både nationalt, lokalt og internationalt. Disse værdier er også af særlig betydning for bosætning, erhverv, turisme og service i kommunen. Der vil derfor blive lagt stor vægt på beskyttelse af natur- og miljøressourcerne. Silkeborg Kommune har generelt en god drikkevandsforsyning, som ønskes fastholdt i fremtiden. Derfor er kommunen særlig opmærksom på at bevare grundvandets egnethed som drikkevand i de nitratfølsomme grundvandsområder, som dækker mindst 25 % af kommunen. 3.2 Bedst anvendelige teknologi (BAT) Silkeborg Kommune vil ved administration af sager om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug lægge vægt på, at der inddrages bedst anvendelige teknologi (BAT) og andre tilsvarende tiltag med henblik på at nedbringe risikoen for miljøet. Et af hovedformålene med husdyrloven er at sikre, at driften af husdyrbrug er baseret på BAT. Kommunalbestyrelsen skal efter 19 sikre sig, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste teknik. Det indebærer, at der skal anvendes den miljømæssigt set mest effektive teknik i produktionen, dog ud fra proportionalitetsprincippet. Kravet om anvendelse af BAT er både gældende for husdyrbrug, der skal godkendes efter 10, 11 og 12, men omfanget er forskelligt. Det gælder tillige, at BAT primært skal anvendes til at forebygge forurening og dernæst til at begrænse forurening. Der skal således altid anvendes BAT uanset, om der er fastlagt miljømål for et givent område eller ej. For 10 husdyrbrug vil den generelle miljøregulering med krav til staldindretning, udbringning af husdyrgødning osv. jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen normalt være tilstrækkelig i forhold til BAT-vurderingen. Der er ikke krav om særskilt redegørelse for BAT i disse ansøgninger. 6

For 11 husdyrbrugene kan kommunens vurdering af BAT indsnævres til at vurdere, om de anvendte teknologier lever op til niveauet i Miljøstyrelsens BAT-(bygge-)blade og efterfølgende stille krav i relation til disse. For 12 husdyrbrugene skal kommunes vurdering være betydeligt mere omfattende, og ansøger skal lave en BAT redegørelse, hvor en række punkter skal være belyst. 3.3 Øvrige forhold, herunder landskab og omgivende kommuner Der kan være andre påvirkninger fra husdyrbrug, hvor det generelle beskyttelsesniveau i husdyrloven kan vise sig ikke at være tilstrækkeligt. Landskabelige interesser, som også er tema i kommuneplanen, er et af de væsentlige områder, som Silkeborg Kommune planlægger at indarbejde retninslinjer for på et senere tidspunkt ved administrationen af etablering og udvidelser af husdyrhold. Under alle omstændigheder er kommunen forpligtet til at gennemføre en konkret, individuel vurdering af det enkelte projekt i forhold til påvirkning af landskabet, kulturhistoriske miljøer mv. Ifølge 21, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 648 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal der foretages høring i andre kommuner, hvis en ansøgning omfatter arealer, som er beliggende i disse kommuner. Udvidelser af husdyrbrug kan også påvirke miljøet på anden vis i omgivende kommuner, f.eks. ved placering af anlæg tæt på kommunegrænsen eller ved inddragelse af udbringningsarealer i oplande til vandsystemer udenfor kommunen. Silkeborg Kommune er nabo til Skanderborg Kommune, Favrskov Kommune, Viborg Kommune, Ikast-Brande Kommune og Horsens Kommune. Kommunens arealer afvander til vandsystemer i andre kommuner, først og fremmest til Randers Fjord i Randers Kommune, men også til Skive Fjord, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Brabrand Sø /Århus Bugt. I de tilfælde, hvor anlæg og arealer i Silkeborg Kommune vurderes at kunne påvirke miljøet i omgivende kommuner væsentligt, kan de berørte kommuner høres forinden meddelelse af tilladelse eller godkendelse. Der lægges vægt på dialog og hensyn til praksis i berørte kommuner. 4. Administrative retningslinjer for lugt 4.1. Administrative retningslinjer for lugt Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau efterleves. Derudover foretages i hver enkelt sag en konkret vurdering af, om der er særlige beskyttelseshensyn, som skal varetages, f.eks. hensynet til de i kommuneplanen udlagte byområder og den planlægning, der kan være knyttet hertil. 4.2 Husdyrbrug i relation til påvirkning af omgivelserne med lugt Alle typer af husdyrbrug påvirker omgivelserne med lugt, og lugtgener fra husdyrbrug har været til heftig debat gennem tiderne. Der er både lugtudvikling fra dyrene og fra urin og gødning med ammoniak og andre lugtskabende stoffer. Lugtemissionen fra punktkilder som stald og gødningslagre er vedvarende, mens emissionen ved transporter og udbringning er af midlertidig karakter. Påvirkningen af omgivelserne med lugt er således især væsentlig i næromgivelserne til stald og lager, mens fortynding i luften gør, at oplevelsen af lugt falder betydeligt i større afstand til anlægget. 7

Oplevelsen af lugt kan være forskellig afhængigt af dyreart, vindretning, temperatur, person mv. Eventuelle lugtgener længere væk fra anlægget vil især skyldes transporter og udbringning. 4.3 Beliggenhed af husdyrbrug og beboelse i Silkeborg Kommune I Silkeborg kommune ligger husdyrbrug næsten uden undtagelse i nærheden af enkeltbeboelse, samlet bebyggelse i landzone eller planlagt og eksisterende byzone. I forhold til byområder er f.eks. Silkeborg mindre påvirket af nærheden til husdyrbrug, mens en af kommunens andre større byer som Kjellerup er mere påvirket. 4.4 Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for lugt Ved beregning af geneafstande for beboelsesområder tages hensyn til husdyrtype, antallet og mængde af dyr, staldsystem, arten af beboelser og afstanden til disse. Husdyrbrugets lugtemission beregnes før og efter udvidelse eller ændring af husdyrproduktionen som grundlag for beregning af husdyrbrugets geneafstande. Geneafstanden skal beregnes efter både FMK-vejledningen (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj 2002) og en ny vejledning i godkendelsesbekendtgørelsen. Geneafstande for følgende beboelsesområder beregnes efter følgende genekriterier i den nye lugtvejledning: Beboelsesområder Genekriterier Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone eller 5 OU E /m³ sommerhusområde. Samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., eller område i landzone, 7 OU E /m³ der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. Enkeltboliger 15 OU E /m³ Lugt fastsættes i lugt enheder, såkaldte Odour Units (OU E ) 4.5 Yderligere beskyttelse ud over det generelle beskyttelsesniveau Generelt er kravene til lugt blevet skærpet, selvom enkeltboliger med landbrugspligt og små bebyggelser, der ikke defineres som samlet bebyggelse, vil kunne opleve forringelser i forhold til tidligere gældende regler. Det er dog kommunens opfattelse, at der normalt ikke vil være grundlag for at stille yderligere krav til lugt af hensyn til opfyldelse andre love og regler, og at der derfor kan tages udgangspunkt i, at det generelle beskyttelsesniveau i husdyrloven er tilstrækkeligt. Der vil dog kunne tænkes særlige tilfælde, hvor de generelle afskæringskriterier for lugt ikke er tilstrækkelige. Det kunne være påvirkning af omgivelserne med lugt i et område, hvor der ikke hidtil har været husdyrbrug, eller påvirkning af særlige interesseområder. Ved etablering og udvidelse af husdyrbrug kan der også blive tale om, at hensynet til de i kommuneplanen udlagte byområder eller evt. også eksisterende bebyggelser kan medføre behov for særlige foranstaltninger til begrænsning af lugtgener ud over det generelle beskyttelsesniveau. Dette vil i givet fald altid ske ud fra en konkret, individuel vurdering af det enkelte projekt. 8

5. Administrative retningslinjer for natur 5.1. Administrative retningslinjer for beskyttelse af sårbar natur Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau efterleves. Ifølge udkast til kommuneplanen, som vil blive offentliggjort i februar 2009, er der særlig fokus på at styrke naturindhold, naturkvalitet og natursammenhænge for skove- og naturområder, som indgår som væsentlige interesseområder for friluftsliv og rekreative formål, der understøtter byudvikling, bosætning og turisme i kommunen. Disse lokale hensyn vil være et bærende element ved kommunens administration efter husdyrloven. Der foretages en konkret vurdering af, om der gør sig særlige forhold gældende, hvor det generelle beskyttelsesniveau for natur indenfor og udenfor Natura 2000-områder ikke kan forventes at være tilstrækkeligt. Herunder om der kan være helt særlige forhold udenfor 1.000 m, hvor husdyrlovens generelle beskyttelse vurderes ikke at være tilstrækkelig i forhold til væsentlige lokale og regionale interesser og opfyldelse af habitatdirektivets forpligtigelser. I vurderingen indgår kommunens planlægning og prioritering på naturområdet og i gældende lovgivning på området, primært habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelsesloven. Natura 2000-natur: Viser en konkret vurdering, at et kvælstoffølsomt Natura 2000-område påvirkes væsentligt af den ansøgte aktivet, stilles der skærpede vilkår, som sikrer, at der ikke sker skade på Natura 2000-området. Dette gælder uanset, om naturområdet er omfattet af husdyrlovens 7, og om naturområdet ligger indenfor - eller udenfor bufferzone I og II. Særligt kvælstoffølsomme Natura 2000-områder som tørre og våde heder, hængesæk, aktive højmoser, skovbevoksede tørvemoser og egekrat, hvor tålegrænsen er overskredet, må som udgangspunkt ikke belastes yderligere med ammoniakkvælstof. Bilag VI-arter Viser en konkret vurdering, at et projekt er ødelæggende for plantearter eller for yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, stilles der skærpede vilkår, som sikrer, at der ikke sker skade på arter og lokaliteter. Herunder reduktion i ammoniakfordampning fra punktkilden, dyrkningsfri bræmmer, gødsknings- og sprøjtefri bræmmer m.v. Regional og lokal natur: Viser en konkret vurdering, at et kvælstoffølsomt regionalt eller lokalt naturområde, som ikke er omfattet af husdyrlovens 7, men som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, eller er en kvælstoffølsom skovnaturtype med stort naturindhold, eller er levested for fredede, rødlistede, gullistede planter og dyr, påvirkes væsentligt af den ansøgte aktivitet, kan der stilles skærpede vilkår. Vilkårene stilles med udgangspunkt i de fastlagte beskyttelsesniveauer for bufferzone I og II i husdyrloven. For særligt kvælstoffølsomme skovnaturtyper med et særligt naturindhold og 3- naturområder, som er A- eller B-målsatte med særligt naturindhold, som f.eks. fattigkær, heder, artsrige overdrev, artsrige rigkær m.fl., hvor tålegrænsen er overskredet, og en konkret 9

vurdering angiver behovet herfor, stilles dog vilkår med udgangspunkt i, at de ikke må belastes yderligere med ammoniakkvælstof. For andre kvælstoffølsomme skovnaturtyper og 3-naturområder så som øvrige overdrev, enge, moser, øvrige rigkær m.m., hvor en konkret vurdering angiver behovet herfor, stilles som udgangspunkt vilkår indenfor bufferzone I med krav om en mer-emission, som vurderes at være uvæsentlig, og indenfor bufferzone II og udenfor denne ud fra et krav om, at mertilførslen begrænses til 0,3-1,0 kg N/ha/år. 7-natur: Viser en konkret vurdering, at husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau ikke er tilstrækkeligt til at undgå en væsentlig påvirkning af et naturområde, som er omfattet af husdyrlovens 7, kan der stilles yderligere vilkår i bufferzone II og udenfor denne. For særligt kvælstoffølsomme 7-naturområder, der er A- eller B-målsatte med særligt naturindhold som f.eks. højmoser, lobeliesøer, heder og artsrige overdrev, hvor tålegrænsen er overskredet, stilles vilkår med udgangspunkt i, at de ikke må belastes yderligere med ammoniakkvælstof, dog altid ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Mulige påvirkninger fra udbringningsarealer: Ved udspredning af husdyrgødning op til et meget sårbart naturområde, hvor kommunen vurderer, at naturområdet påvirkes væsentligt af den ansøgte aktivitet, vil der blive stillet krav om dyrkningsfri bræmmer og nedfældning af husdyrgødning eller andre relevante tiltag. På udbringningsarealer med særlig risiko for direkte afstrømning af næringsstoffer til et naturareal kan stilles krav om f.eks. udvidede bræmmer og evt. ændret køreretning ved jordbearbejdning. 5.2 Husdyrbrug i relation til påvirkning af kvælstoffølsom natur Kvælstoffølsom natur og tålegrænser En række natur- og skovtyper er meget sårbare overfor tilførsel af kvælstof. Det skyldes, at mange naturtyper som udgangspunkt er fattige på kvælstof. Oprindeligt hjemmehørende plantearter i sådanne naturtyper er tilpasset næringsfattig jord med lavt kvælstofniveau og vil blive udkonkurreret af mere almindelige og kvælstof-elskende arter ved tilførsel kvælstof. Naturområder som f.eks. enge og moser gror til med brændenælder, og lyngheder invaderes af græsser. Dermed forsvinder også livsgrundlaget for en lang række dyrearter som dagsommerfugle og andre insekter knyttet til specifikke plantearter. Naturområder ændrer således karakter, og naturen bliver mere ensartet og artsfattig. Luftbårent kvælstof er den væsentligste kilde til kvælstofforurening i mange danske, terrestriske naturtyper. For en række naturområder, som ligger lavt i forhold til det omgivende landskab, spiller kvælstof fra tilstrømmende overfladevand og grundvand også en rolle. Man taler om, at de kvælstoffølsomme naturtyper har en lav kvælstof-tålegrænse. Tålegrænsen er defineret som den belastning med kvælstof, et område kan udsættes for over en længere periode, uden at det fører til væsentlige ændringer. Næringsfattige naturtyper som eksempelvis højmoser har en tålegrænse på 5-10 kg kvælstof/ha/år. Heder, artsrige overdrev, fattigkær og artsrige rigkær er 10

eksempler på andre naturtyper, der kan være meget kvælstoffølsomme. Der gælder en beskyttelse imod ændring af tilstanden for disse naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. En lang række skovtyper er ligeledes kvælstoffølsomme eksempelvis egekrat, egeskov, bøgeskov og blandskov. Træerne er generelt ikke særligt kvælstoffølsomme, men skove kan indeholde forekomster af kvælstoffølsomme arter som f.eks. mosser, laver, svampe og rødlistede eller fredede arter. Egekrat vokser på næringsfattig jordbund og er meget følsomme over for tilførsel af kvælstof. Skovnaturtyperne er ikke omfattet af naturbeskyttelsesloven. I bilag 1 er angivet tålegrænsen for naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper og endvidere for løv- og nåleskov. Tålegrænsen for en lang række kvælstoffølsomme naturtyper er i dag overskredet med den aktuelle baggrundsbelastning på 18 kg kvælstof/ha/år for Silkeborg Kommune. Afsætning af kvælstof i den danske natur I følge DMU afsættes der i Silkeborg Kommune i gennemsnit ca. 18 kg kvælstof/ha/år, som er det samlede atmosfæriske kvælstofbidrag (baggrundsbelastningen). Kvælstofbidraget kommer dels fra udslip af ammoniak og dels fra kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser. Landbruget bidrager med 98 % af det danske udslip af ammoniak. Heraf stammer 75 % fra husdyrproduktion, primært på grund af fordampning af ammoniak fra stalde og gyllebeholdere samt udbringning af husdyrgødning på markerne. Ammoniakken transporteres med luften, men langt hovedparten afsættes på jorden igen tæt ved kilden. Lokale kilder er derfor af meget stor betydning for ammoniakbidraget til naturområder. 5.3 Naturen i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune rummer natur- og skovområder af stor værdi, både lokalt, nationalt og internationalt. Naturen og skovene er et af kommunens vigtigste aktiver med stor betydning både for naturindhold, miljø, bosætning og friluftsliv. Den sydligste del af kommunen har en stor andel af natur, og det er særligt her, de næringsfattige naturtyper findes. Heder er den dominerende naturtype. I den midterste del af kommunen omkring Silkeborg består størstedelen (omkring 50 %) af naturen af søer. Mod nord er naturarealerne i nogen grad tilknyttet ådalene, og der er kun få større, sammenhængende naturområder. Samlet set er ca. 10 % af kommunens areal natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De største og mest sammenhængende skovområder er koncentreret i den sydlige og den vestlige del af kommunen. I alt udgør skovene 25 % af kommunens areal, hvilket er ca. det dobbelte af gennemsnittet for hele landet. En del af skovene omkring Silkeborg-søerne og store dele af Silkeborg Nordskov, Silkeborg Vesterskov og Velling Skov ved Bryrup er udlagt som naturskov. En del steder består hele eller dele af skoven af egekrat, hvor de største ligger i Stenholt Krat og Gjern Bakker. Naturarealer omfattet af naturbeskyttelsesloven Silkeborg Kommune er i dag sammensat af kommuner fra det tidligere Viborg Amt og Århus Amt. I Århus Amt har naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 været målsat siden Regionplan 1997, mens naturen i Viborg Amt ikke er målsat. Målsætningen er inddelt i A, B og C- målsætninger, hvor A gives til de arealer, der har størst kvalitet og/eller størst potentiale for kvalitet. I forbindelse med Kommuneplan 2009 videreføres målsætningerne fra Århus Amt, og naturarealerne i tidligere Kjellerup Kommune gives som udgangspunkt B-målsætning, indtil områderne er registrerede og kortlagte. 11

Ser man på andelen af A-målsatte arealer i kommunen, ligger Silkeborg Kommune højt i forhold til nabokommuner som Skanderborg og Favrskov. I Silkeborg Kommune er andelen af A-målsat natur på over 40 %, mens den i Favrskov og Skanderborg ligger på ca. 20 %. (Dette gælder for arealer indenfor det tidligere Århus Amt). Man må derfor forvente, at der skal stilles ekstra krav i forhold til natur i et større antal sager end i de omkringliggende kommuner. Natura 2000 områder I Silkeborg Kommune er der 6 habitatområder (H), hvoraf de to også delvist er udpeget som fuglebeskyttelsesområder (F). Nogle af områderne rækker også ind i nabokommuner. Bilag 2 viser udstrækningen af Natura 2000 områder i Silkeborg Kommune. H 36 Nipgård Sø Habitatområdet omfatter Nipgård Sø og de nærmeste omgivelser. Oplandet til søen er meget lille og intensivt dyrket. Søen har tidligere været en klarvandet og næringsfattig lobeliesø. Udpegningsgrundlaget er en sø med veludviklet undervandsvegetation, der karakteriseres som en overgangstype mellem næringsfattig og næringsrig sø. Der er forekomster af ellesump langs søen. Truslerne mod arterne og naturtyperne er næringsstofbelastning med kvælstof, både ved udvaskning fra landbrugsarealer og med nedfald fra luften. H 45 Gudenå og Gjern Bakker Habitatområdet består af Gudenåen og Gjern Å med Gjern Bakker. Gudenådalen omfatter 23 km fra Silkeborg Langsø til Kongensbro. Udpegningsgrundlaget er i vandløbene de mange arter af vandplanter og damflagermus, odder og grøn kølleguldsmed. I ådalene er der mange udyrkede områder med enge og moser. I Gjern Bakker er der skovpartier med egekrat og tørre heder og i lavninger våde hedepartier og hængesæk. En af truslerne imod arterne og naturtyperne er næringsstofberigelse med kvælstof. Tålegrænserne for blandt andet våde og tørre heder, hængesæk og egekrat er overskredet. H 48 og F 33 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenåen Habitatområdet består i Silkeborg Kommune af den smalle ådal langs Salten Å og af bakkerne i vestenden og langs nordsiden af Salten Langsø. Resten af habitatområdet ligger i Horsens og Skanderborg Kommuner. Fuglebeskyttelsesområdet består af Salten Langsø og de nærmeste omgivelser. Salten Ådal og Salten Langsø er blandt landets mest uforstyrrede naturområder. Udpegningsgrundlaget er for størstedelen næringsfattige naturtyper som tørre og våde heder, enekrat, overdrev, hængesæk, enge og næringsfattige søer og vandhuller. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er fiskeørn, isfugl, sortspætte og Stor Skallesluger. Meget lidt af jorden er i intensiv drift i den del af habitatområdet, der ligger i Silkeborg Kommune. Truslerne mod arterne og naturtyperne er især næringsstofbelastning med kvælstof. Nogle af søerne er belastet med fosfor fra spildevand og landbrug. H 49 og F 34 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov Habitatområdet består af store plantager og områder med heder, indlandsklitter og lavninger med hængesæk i den sydvestlige del af kommunen. Der er udstrakte væld- og kærområder, bl.a. Ansø Enge, hvor Salten Å udspringer. I området findes mange klarvandede og næringsfattige søer som Rævsø, Grane Langsø, Kongsø og Kalgård Sø. Velling Skov indeholder en del gammel bøgeskov, der henligger som naturskov. Udpegningsgrundlaget er forskellige typer af hede, indlandsklitter og enekrat. For fuglebeskyttelsesområdet er det hvepsevåge, stor hornugle, isfugl, sortspætte, hedelærke og rødrygget tornskade. Der er et stort areal med lobeliesøer af national og international betydning. Forekomsten af kilder og rigkær i Ansø Enge er ikke blot af lokal, men også af national betydning. Området har meget stor 12

naturværdi, og flere af naturtyperne er velbevarede med artsrig vegetation og sjældne arter. Truslerne mod arterne og naturtyperne er især næringsstofbelastning med kvælstof fra luften. Tålegrænsen for naturtyperne højmoser, hængesække, tørvelavninger, heder og indlandsklitter er overskredet. Fosforbelastning fra spildevand og landbrug er en trussel mod søerne i området. H 181 Silkeborgskovene Habitatområdet består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst for Silkeborg og er en del af Danmarks største sammenhængende skovområde. Størstedelen er udlagt som naturskov, urørt skov, stævningsskov el.lign. I området er flere kilde- og regnvandsfødte, klarvandene søer som Almindsø og Slåensø. Udpegningsgrundlaget er forskellige typer skov samt søer, vandløb og vådområder som hængesæk. Truslerne mod arterne og naturtyperne er næringsstofbelastning med kvælstof. Tålegrænserne vurderes at være overskredet for heder, hængesæk, rigkær og visse skovtyper. Næringsstoftilførsel til søerne medfører intern belastning med fosfor og deraf følgende algevækst og uklart vand. H 228 Stenholt Skov og Stenholt Mose Habitatområdet består af Stenholt Skov og Stenholt Mose. Skoven indeholder et af Jyllands største og bedst bevarede egekrat. Stenholt Mose indeholder resterne af et meget stort højmosekompleks. Udpegningsgrundlaget for Stenholt Mose er aktiv og nedbrudt højmose samt hængesæk og søer. Højmosefladen domineres af tue-kæruld og andre typiske højmosearter. Stenholt Skov rummer store naturværdier og mange kulturspor. Mangeårig drift med plukhugst og græsning har skabt en spændende skov med knudrede træer. Udenfor skoven indgår tørre heder i udpegningsgrundlaget. Truslerne mod arterne og naturtyperne er næringsstofbelastning med kvælstof. Hovedparterne af naturtyperne er meget kvælstoffølsomme, særligt højmosen, hvor tålegrænsen er overskredet. Tilgroning er en trussel mod lysåbne naturtyper. Bilag IV-arter Vores viden om udbredelsen af bilag IV-arter, som bl.a. tæller padder, odder og flagermus, i Silkeborg Kommune er generelt sparsom. Teknik og Miljø har i år startet et projekt, som skal klarlægge bilag IV-arternes tilstedeværelse i kommunen, ligesom der ligger en del viden, som er indsamlet af amterne. Hvis der i en ansøgning om miljøgodkendelse indgår arealer, som er sandsynlige leve- og rastesteder for bilag IV-arter, vil deres tilstedeværelse blive undersøgt nærmere. 5.4 Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for naturområder Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for ammoniak fremgår af bilag 3 til godkendelsesbekendtgørelsen og er sammensat af et generelt krav om reduktion af ammoniakfordampning fra husdyrbrug og et krav til den maksimalt tilladte merbelastning med ammoniak af særlige naturområder. Generelt krav om reduktion af ammoniakemission fra stald og lager Ved udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug for mere end 75 DE ( 11 og 12) stilles et generelt krav om reduktion af ammoniak fra stald og lager. I forhold til bedste staldsystem (normtal 2005/2006) skal ammoniakfordampning fra udvidelsen og renoverede staldafsnit reduceres med 15 % fra den 1. januar 2007, 20 % fra den 1. januar 2008 og 25 % fra den 1. januar 2009. Der er i lovgrundlaget flere modifikationer og undtagelser fra de generelle krav. Lovens generelle beskyttelsesniveau mht. ammoniakafsætning på naturområder I husdyrlovens 7 er udpeget en række særlige naturområder, der er omfattet af det generelle beskyttelsesniveau: Højmoser og lobeliesøer 13

Heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha uden for Natura 2000 områder Alle heder og overdrev inden for Natura 2000 områder Ammoniakfølsomme søer, herunder kalkrige søer, vandhuller med kransnålalger og brunvandede søer inden for Natura 2000 områder Beskyttelsesniveauet for naturtyperne omfattet af 7 er fastlagt indenfor en bufferzone I og bufferzone II omkring naturområdet. Beskyttelsesniveauerne indenfor bufferzonerne fremgår af nedenstående skema. Beskyttelsesniveauet indenfor bufferzone II afhænger af antallet af husdyrbrug indenfor bufferzonen, som ligger mindre end 1.000 m fra ansøgte ejendom. Det generelle beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition på naturområder omfattet af lovens 7 Maksimalt tilladte merdeposition af ammoniak-kvælstof Bufferzone I (0-300 meter fra naturområde) Bufferzone II (300-1000 meter fra naturområde) Mere end 2 brug større end 75 DE Ved 2 brug større end 75 DE Ved 1 brug større end 75 DE 0 kg/n/ha/år 0,3 kg/n/ha/år 0,5 kg/n/ha/år 0,7 kg/n/ha/år Bilag 3 viser registrerede naturområder omfattet af husdyrlovens 7 og naturområder (terrestrisk natur og vandhuller) omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 indenfor Silkeborg Kommune. Som det fremgår, er kun få naturområder i Silkeborg Kommune omfattet af husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau. 5.5 Yderligere beskyttelse af naturområder ud over det generelle beskyttelsesniveau Ud over husdyrlovens generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen betyder de nye regler, at kun udvalgte kvælstoffølsomme naturtyper beskyttes, og i altovervejende grad kun inden for Natura 2000 områderne. Kommunen er imidlertid forpligtiget til for hver ansøgning at foretage en konkret vurdering af behovet for yderligere beskyttelse og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, som rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af bilag 3 til bekendtgørelsen. Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau må i flere tilfælde forventes ikke at være tilstrækkeligt til at sikre opfyldelse af habitatbekendtgørelsens forpligtigelser og bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven om, at tilstanden ikke må ændres i særlige naturområder. Det gælder blandt andet for kvælstoffølsomme skov- og naturtyper (Natura 2000-områder og 3 områder), der ikke er omfattet af husdyrlovens 7, samt naturarealer med forekomst af arter, der er beskyttet af habitatdirektivet (bilag IV-arter), men ikke er omfattet husdyrlovens 7. Derudover kan nævnes særligt kvælstoffølsomme 7 naturområder, der ligger mere end 1.000 meter fra kilden (stald og lager), samt overdrev og heder udenfor Natura 2000 områder, som er mindre end henholdsvis 2,5 ha og 10 ha, kvælstoffølsomme skovnaturtyper udenfor Natura 2000- område samt tilfælde hvor beskyttelsen indenfor bufferzonerne kan være utilstrækkelig til at beskytte et meget sårbart 7-naturområde. 14

I Silkeborg Kommune er der ca. 2.100 ha A-målsat terrestrisk natur og vandhuller (gælder indenfor tidligere Århus Amt). Heraf er ca. 73 % ifølge Skov- og Naturstyrelsens kortværk omfattet af husdyrlovens beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition på naturområder indenfor bufferzone I og II, og ca. 69 % ligger indenfor Natura 2000 område. Ca. 18 % af den A-målsatte natur er hverken beskyttet af bufferzonereglerne eller beliggende indenfor Natura 2000 område (se bilag 4). Ca. 2.410 ha natur har en B-målsætning. Heraf er kun 19 % beskyttet af bufferzonereglerne og 20 % beliggende indenfor Natura 2000 område. 66 % af den B-målsatte natur er hverken beskyttet af bufferzonereglerne eller beliggende indenfor Natura 2000 område. B-målsætningen er meget bred og omfatter således lokaliteter med stort naturindhold og potentiale for kvalitet. Naturområder indenfor Natura 2000 områder Kommunen er forpligtiget til at sikre, at godkendelser m.v. ikke forringer naturtyper og levesteder for arter eller medfører betydelig forstyrrelse af arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for. Nogle af de udpegede naturtyper er ikke omfattet af husdyrlovens 7 og således ikke automatisk omfattet af bufferzonereglerne. I andre tilfælde må man forvente, at husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau ikke er tilstrækkeligt til at beskytte en udpegede naturtyper omfattet af 7. Af den supplerende vejledning fremgår, at ud over de ammoniakfølsomme søer, som ikke er medtaget på bufferzonekortet, skal andre ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper som kilder, væld, hængesæk og andre kærsamfund behandles konkret som øvrige Natura 2000-arealer (heder og overdrev). Viser en konkret vurdering, at muligheden for at opnå gunstig bevaringsstatus ikke kan sikres med det fastlagte beskyttelsesniveau, kan kommunen stille yderligere, skærpede vilkår indenfor bufferzone I og II. Der kan være andre sårbare Natura 2000-områderne, som ikke automatisk er omfattede af bufferzonereglerne f.eks. rigkær og visse skovnaturtyper. I henhold til den supplerende vejledning om fastsættelse af yderligere vilkår kan der stilles yderligere vilkår i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt at sikre, at et habitatområde kan bevæge sig imod gunstig bevaringsstatus. Kommunen bør som hovedregel fastsætte sådanne yderligere skærpede vilkår med udgangspunkt i de afskæringskriterier, der er indeholdt i de fastlagte beskyttelsesniveauer. Det vil sige, at for naturarealer, der ikke er omfattet af bufferzone I og II, og som kommunen vurdere utilstrækkeligt beskyttede, stilles vilkår i overensstemmelse med reglerne for bufferzone I og II. Viser en konkret vurdering imidlertid, at et Natura 2000-områder påvirkes væsentligt af en ansøgt aktivitet, er der ingen tvivl om, at der enten skal stilles skærpede vilkår, der sikrer, at der ikke sker skade på Natura 2000-områder eller meddeles afslag, da det følger direkte af habitatbekendtgørelsens 7 og Danmarks forpligtigelser efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Advokatfirmaet Bech-Bruun vurderer i notat af 28. november 2008 udarbejdet for Silkeborg Kommune, at indenfor Natura 2000-områder vil habitatreglerne og det hertil knyttede særlige forsigtighedsprincip berettige og kræve, at udnyttelsen af skærpelsesadgangen sker i videre omfang, herunder formentlig i videre omfang end en umiddelbar læsning af husdyrlovpakken og de tilknyttede vejledninger lægger op til. For kvælstoffølsomme naturområder, som danner udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder vil Silkeborg Kommunen foretage en konkret vurdering af, om der gør sig særlige forhold gældende, herunder om der kan være helt særlige forhold udenfor 1.000 m, hvor husdyrlovens generelle beskyttelse vurderes ikke at yde tilstrækkelig beskyttelse i forhold til væsentlige lokale og regionale interesser og opfyldelse af habitatdirektiv forpligtigelserne. 15

Til den konkrete konsekvensvurdering af, om et Natura 2000-område påvirkes af en aktivitet, anvendes primært kvalitetssikrede data fra www.naturdata.dk, heriblandt det forberedende arbejde til Natura 2000-planlægningen, for eksempel basisanalysens trussels- og tilstandsvurdering. Viser en konkret vurdering, at et kvælstoffølsomt Natura 2000-område påvirkes væsentligt af den ansøgte aktivet, stilles skærpede vilkår, som sikrer, at der ikke sker skade på området. Dette er uanset, om naturområdet er omfattet af husdyrlovens 7, og/eller om naturområdet ligger indenfor - eller udenfor bufferzone I og II. Særligt kvælstoffølsomme Natura 2000-områder (f.eks. tørre og våde heder, hængesæk, aktive højmoser, skovbevoksede tørvemoser og egekrat), hvor tålegrænsen er overskredet, og en konkret vurdering viser behovet herfor, må som udgangspunkt ikke belastes yderligere med ammoniakkvælstof. Habitatdirektivets bilag IV-arter I henhold til habitatdirektivet er medlemslandene forpligtiget til at beskytte plantearter og yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter opført på Habitatdirektivets bilag IV, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Bilag IV omfatter sjældne og truede arter, hvoraf nogle også indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Bilag IV-arter er f.eks. odder, alle arter af flagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben. Sidstnævnte arter lever i små naturområder i det åbne land (f.eks. vandhuller og solåbne, tørre græs- og hedearealer). Nogle af disse naturtyper er ikke omfattet af husdyrlovens 7. Ifølge den supplerende vejledning skal der kunne påvises en direkte sammenhæng mellem aktiviteten og påvirkningen af bilag IV-arten. Det kan f.eks. være ammoniakafsætning fra husdyrbrugets stalde og opbevaringsanlæg eller næringsstoffer fra udbringning af husdyrgødning, som flyder direkte til et sårbart vandhul eller et naturareal med bilag IV arter. Ifølge den supplerende vejledning kan det være nødvendigt at vurdere, om der indenfor 300 m fra en punktkilde ligger områder, som kan rumme bilag IV-arter, som påvirkes af en merudledning af ammoniak. Afhængigt af naturindholdet i området og ammoniakemissionens størrelse vurderer Silkeborg Kommune, om det er påkrævet at foretage denne vurdering i en større radius fra punktkilden. Vurderes projektet at være ødelæggende for plantearter eller for yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV stilles vilkår til at imødegå denne påvirkning, herunder reduktion i ammoniakfordampning fra punktkilden (normalt stald og opbevaringslager for husdyrgødning). Ved udspredning af husdyrgødning tæt på et vandhul eller et naturareal, hvor der er konstateret bilag IV-arter, foretages en vurdering af aktivitetens virkning. Hvis aktiviteten har en væsentlig virkning, stilles der konkrete vilkår om eksempelvis dyrkningsfri bræmmer, gødsknings- og sprøjtefri bræmmer m.v. Øvrige højt målsatte 3-områder og skove udenfor Natura 2000 områderne Kvælstoffølsomme naturtyper udenfor Natura 2000-områderne, som ikke er omfattet af bufferzonereglerne, er for eksempel fattigkær, rigkær, mindre overdrev og heder. Andre eksempler er forskellige skovtyper som egekrat, egeskove, bøgeskove og blandskove. 16

Naturtyperne (undtagen skov) udenfor Natura 2000-områder er omfattet af naturbeskyttelsesloven, hvor der i henhold til 3 ikke må foretages ændringer i tilstanden af heder, moser, strandenge, overdrev, ferske enge og søer. Den supplerende vejledning til husdyrloven beskriver, at der kan tages udgangspunkt i kommunens planlægning og prioritering indenfor naturområdet med henblik på at vurdere, om der er behov for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Der kan tages udgangspunkt i kommunens udpegede værdifulde naturområder. Derudover kan f.eks. inddrages arealer med naturplejeaftale, kendte levesteder for særligt beskyttede arter, fredede arter, rødlistede arter eller gullistede arter eller regionalt sjældne arter, som skal beskyttes. I februar 2009 offentliggøres høringsudkast til Kommuneplan 2009 for Silkeborg Kommune. Mål og retningslinjer for beskyttelse af natur og skov i kommuneplanen vil udgøre grundlaget for kommunens planlægning og prioritering på området. Retningslinjer for blandt andet varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegning og sikring af naturområder med særlige beskyttelsesinteresser i Regionplan 2005 fra Århus Amt, overføres stort set uændret til kommuneplanen. Naturen og skovene er et af kommunens vigtigste aktiver af stor betydning både for naturindhold, miljø, bosætning og friluftsliv. Naturen og skovene er fokusområder i udkast til kommuneplan 2009 for Silkeborg Kommune. Det store potentiale for anvendelse af skove og natur stiller krav til kvalitet og mangfoldighed både for dyr, planter og mennesker, hvorfor afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse kræver planlægning. Af udkast til kommuneplan 2009 fremgår, at det er kommunens mål at styrke naturindholdet, naturkvaliteten og natursammenhængen i hele kommunen og bruge naturen til aktivitet og unikke oplevelser. Det er målet øge andelen af naturområder, der opfylder naturkvalitetplanens målsætninger og mindske påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder. Det er kommunens vision, at borgerne bruger skovene på mange måder, at skovene bidrager til et mangfoldigt dyre- og planteliv og attraktive bosteder og friluftsmuligheder. Af den gældende regionplan for Århus Amt og den kommende kommuneplans retningslinjer fremgår, at kvælstoftilførslen fra lokale kilder skal begrænses mest muligt. Aktiviteter må som udgangspunkt ikke medføre forøget kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder, som er A- eller B- målsatte, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, hvor tålegrænsen er overskredet, som f.eks. højmoser, fattigkær, lobeliesøer, heder, artsrige overdrev, artsrige rigkær m.fl. For andre kvælstoffølsomme områder (øvrige overdrev, enge, moser, øvrige rigkær m.m.) skal kvælstoftilførslen søges begrænset mest muligt. Ved behandling af sager efter husdyrloven, vil Silkeborg Kommune foretage en konkret vurdering af, om der gør sig særlige forhold gældende, herunder om der kan være helt særlige forhold udenfor 1.000 m, hvor husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for natur og skov udenfor natura 2000- områder ikke vurderes at yde tilstrækkelig beskyttelse i forhold til væsentlige lokale og regionale interesser. Viser en konkret vurdering, at et kvælstoffølsomt regionalt eller lokalt naturområde, som ikke er omfattet af husdyrlovens 7, men som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, eller en kvælstoffølsomt skovnaturtype med stort naturindhold, eller et levested for fredede, rødlistede, gullistede og/eller beskyttede planter og dyr omfattet af habitatbekendtgørelsens bilag IV, påvirkes væsentligt af den ansøgte aktivitet, kan der stilles skærpede vilkår. Vilkårene stilles med udgangspunkt i de 17

fastlagte beskyttelsesniveauer for bufferzone I og II i husdyrloven samt retningslinjer for natur i kommuneplanen. 6. Administrative retningslinjer for vandområder 6.1 Administrative retningslinjer for beskyttelsen af sårbart overfladevand Generelt Det generelle beskyttelsesniveau skal være overholdt. Ifølge udkast til kommuneplanen, som vil blive offentliggjort i februar 2009, er der særlig fokus på at fastholde og forbedre kvaliteten af søerne, som indgår som væsentlige interesseområder ved anvendelsen til badning og andre rekreative formål, der understøtter byudvikling, bosætning og turisme i kommunen. Disse lokale hensyn vil være et bærende element ved kommunens administration efter husdyrloven. Der foretages en konkret vurdering af, om der gør sig særlige forhold gældende, hvor det generelle beskyttelsesniveau for overfladevand i natura 2000-områder ikke kan forventes at være tilstrækkeligt. Den tilgængelige viden fra vandplanlægningen og regionplanerne inddrages ved bedømmelsen af sårbarhed og behovet for at stille yderligere krav. Overfladevand uden for Natura 2000 områder vil blive søgt administreret efter samme retningslinier som for overfladevand i Natura 2000-områder i de tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende, og det generelle beskyttelsesniveau ud fra en konkret vurdering ikke vurderes at være tilstrækkeligt i tidsrummet, indtil vandplanerne foreligger. For udbringningsarealer, der afvander til vandområder uden for Silkeborg Kommune, kan den modtagende vandmyndighed inddrages i forbindelse med vurdering af, om det generelle beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt. Til opfyldelse af evt. opstillede krav anvendes de virkemidler, som fremgår af loven, herunder inddragelse af BAT (bedst anvendelig teknologi). Vi vil lægge vægt på dialog med ansøger og rådgiver. Fosfor For ansøgninger med udbringningsarealer i oplande til sårbare og fosforfølsomme recipienter (søer i Natura 2000-områder, Randers Fjord og Ringkøbing Fjord og andre sårbare områder så som badesøer) redegøres for bedriftens fosforbalance. Giver bedriften samlet set anledning til et fosforoverskud, som vurderes at ville påvirke recipienten væsentligt, vil der blive stillet krav om enten fosforbalance eller ingen merbelastning afhængig af recipientens status, arealernes beliggenhed, fosfortal mv., dvs. fosforklasse II til III. 18

Lobeliesøer, badesøer og andre vandområder af særlig betydning for naturindholdet og de rekreative interesser er fokusområder i Silkeborg Kommune, hvor vi vil lægge særlig vægt på at beskytte mod tilstandsforringelser og ud fra en konkret vurdering om nødvendigt opnå forbedringer i forbindelse med tilladelser og godkendelser af husdyrbrug. Kvælstof For ansøgninger med udbringningsarealer i oplande til sårbare og kvælstoffølsomme vandområder udenfor Silkeborg Kommune (fjordområder, særligt Randers Fjord) administreres med udgangspunkt i beskyttelsesniveauet for nitrat i tilladelses- og godkendelsesbekendtgørelsen med tilhørende opdaterede nitratklassekortet. Da hele Silkeborg Kommune ifølge nitratkortet er omfattet af nitratklasse 0 (75 100 % reduktion), vil der i praksis normalt ikke blive stillet krav til nitratoverskuddet ud over det generelle beskyttelsesniveau i husdyrloven. For ansøgninger med udbringningsarealer i oplandet til lobeliesøer og andre kvælstoffølsomme vandområder af særlig betydning for naturindholdet og de rekreative interesser i Silkeborg Kommune redegøres for bedriftens kvælstofudvaskning med de i loven anviste beregningsværktøjer. Giver bedriften samlet set anledning til en mer-udvaskning, som vurderes at ville påvirke recipienten væsentligt, stilles krav om, at der skal ske en tilstrækkelig reduktion i udvaskningen under hensyntagen til bl.a. vandområdets status og arealernes beliggenhed, dvs. i praksis normalt nitratklasse II eller III Erosionstruede arealer Der foretages i hver enkelt sag en vurdering af, om der indgår udbringningsarealer med særlig risiko for direkte afstrømning eller udsivning af næringsstoffer (erosionstruede arealer, humusjorder, m.m.). På sådanne arealer vil der ud fra en konkret individuel vurdering blive stillet de fornødne krav om f.eks. udvidede dyrkningsfri bræmmer og evt. også krav om ændret køreretning ved jordbearbejdning. 6.2 Husdyrbrug i relation til påvirkning af overfladevande Større eller mindre dele af det kvælstof og fosfor, der udbringes med husdyrgødningen, optages i afgrøderne og fjernes fra arealerne ved høst. En del af næringsstofferne, der ikke fjernes med afgrøderne, kan ophobes i jorden og/eller udvaskes til vandmiljøet. Vandkvaliteten i vandløb bliver normalt ikke påvirket af næringssalte, men er transportveje for næringssaltene fra markerne til søer og fjorde, hvor de giver anledning til alger i vandet, som gør vandet uklart og forhindrer en tilfredsstillende vandkvalitet. Næringssaltene kan også nå frem til vandområderne ved diffus udsivning, evt. via grundvandet. I langt de fleste søer er fosfor den styrende faktor for algevækst, mens nogle få søer, typisk med et lille vandopland, også må betegnes som kvælstoffølsomme. I fjorde vil det variere over året, hvornår kvælstof og fosfor er styrende for algevæksten. Ud over landbrug kan udledning af næringssalte også komme fra andre kilder som renseanlæg, dambrug og spredt bebyggelse. Basisanalysen i forbindelse med den statslige vand- og naturplanlægning viser, at belastning med næringsstoffer til de målsatte søer i Silkeborg Kommune er den væsentligste årsag til, at målsætningen for en række vandområder ikke kan forventes opfyldt frem til 2015. Det må derfor forventes, at der vil blive behov for at nedbringe belastningen til disse søer og en række andre større og mindre søer, som ikke fremgår specifikt af basisanalysen, men som er en del af de samme vandsystemer. 19

6.3 Overfladevande i Silkeborg Kommune I Silkeborg Kommune ligger et stort antal søer, lige fra de tusindvis af vandhuller og mindre søer til de ca. 50 større søer, som har en specifik målsætning i regionplanen. 21 af søerne har en skærpet målsætning som badesøer og/eller søer med store naturværdier. Næsten alle søer i kommunen vurderes ikke at opfylde målsætningen, og i nogle få søer, hvor målsætningen er opfyldt, ligger der en opgave i at fastholde målsætningen, dvs. undgå at øge belastningen. Flere søer ligger i Natura 2000- områder, hvor kommunen har en særlig forpligtigelse til at sikre en gunstig bevaringsstatus. I bilag 7 er givet en oversigt over de målsatte søer, hvor bl.a. nuværende status, forventning til fremtidig status og behov for yderligere fosforreduktion fremgår. Bilag 7 er udarbejdet på baggrund af basisanalysen i forbindelse med de statslige vandplaner. Som det fremgår af bilag 5, afvander hovedparten af Silkeborg Kommune til Randers Fjord gennem Gudenåen. En mindre del af kommunen afvander til Skive Fjord via Karup Å, en lille del afvander til Brabrand Sø og Århus Bugt via Århus Å, en lille del afvander via Storåen til Nissum Fjord og en lille del afvander via Skjern Å til Ringkøbing Fjord. 6.4 Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for overfladevand Vandrammedirektivet fra 2000 udgør den overordnede ramme for beskyttelse af vandløb, søer, kystvande og grundvand i EU. Det er i Danmark udmøntet i miljømålsloven. Formålet er at forebygge forringelser og beskytte og forbedre vand-økosystemernes tilstand. De miljømål, der skal fastsættes i vandplanerne for overfladevand (vandløb, søer og fjorde) og for grundvand, er ikke fastsat endeligt endnu. Når Vand- og Natura 2000-planerne efter miljømålsloven foreligger ved udgangen af 2009, erstatter disse det generelle beskyttelsesniveau i husdyrloven. I husdyrloven er fastlagt et generelt beskyttelsesniveau for overfladevand med hensyn til kvælstof og fosfor. Beskyttelsesniveauet er alene rettet imod vandområder i Natura 2000-områder og omfatter således ikke vandområder, der ligger udenfor disse. Dog fremgår af vejledningen til loven, at myndigheden i den forbindelse skal være særlig opmærksom på, at afvanding til områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, ikke må ændre tilstanden af den beskyttede naturtype. I vejledningen til lovens godkendelsesbestemmelser præciseres, at overfladisk afstrømning af husdyrgødning fra skrånende arealer kan give anledning til en væsentlig påvirkning af vandløb og nedstrøms beliggende vandområder. Kortværk over skrånende arealer kan findes på Miljøportalen. Krav om udvidede dyrkningsfri randzoner eller ændret køreretning på marken anbefales som virkemidler til at reducere overfladisk afstrømning eller brinkerosion. Det påhviler kommunen konkret at vurdere, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektiv-forpligtelserne. Det fremgår generelt af lovens 19, 23, 27, 29 og 31 og specifikt af reglerne i habitatbekendtgørelsen. 20