TÅLEGRÆNSER FOR HVEM? ER DER ET ETISK DILEMMA?

Relaterede dokumenter
Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Hvem har (mest) ret til antibiotika og hvor meget?

Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Danmark er et dejligt land

- Er din virksomhed klar?

Landbruget og Kalkoverdrevet

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Byrådet. Beslutningsprotokol

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Kvælstofdeposition og NOVANA

ETISK TJEKLISTE. Når borgere kontaktes om folkesundhedsinterventioner

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Offentligt møde LIFE Helnæs

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018

Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 22 BØGESTRØM SKOLE NOVEMBER AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER

Landskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Natura 2000-planernes datagrundlag s. 2. Generel lovgivning som virkemiddel uden erstatning s. 3

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

Natura 2000-indsatsen

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

2 Risikoaversion og nytteteori

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

4. Naturlagene til Grønt Danmarkskort, og retslige bindinger uanset GDK? / Erik Thomsen (15 min)

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

Grødeskæring og vandløbsoprensning Der foregår ingen grødeskæring og vandløbsoprensning indenfor habitatområdet, hverken i Tversted eller Uggerby Å.

Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 119 Storelung

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Området ligger i landzone.

AFGØRELSE i sag om 16-godkendelse af bedrift på Avnøvej 15 i Vordingborg Kommune

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Effektstyring i kommunerne -muligheder og faldgrupper

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

1 - Anmelderskema vandindving. Hører til journalnummer: P Udskrevet den

Ref. Ares(2014) /07/2014

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N19, Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede.

Borgerinddragelsen øges

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Vand- og Natura2000 planer

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Se mere på eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv

LIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?

UDKAST TIL BETÆNKNING

Fredningsnævnet for Vestsjælland har den 5. januar 2015 modtaget forslag om fredning af et sammenhængende græsningsareal på bakkerne ved Tømmerup.

Generelle overvejelser s 2. Natura 2000-planernes datagrundlag s 2. Generel lovgivning som virkemiddel uden erstatning s 3

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Transkript:

TÅLEGRÆNSER FOR HVEM? ER DER ET ETISK DILEMMA? Christian Gamborg, Helle Tegner Anker & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

bør det være målet, at Danmark indretter landbruget så naturens tålegrænser respekteres. (Agger et al., 2002, s. 79)

SPILLET OM DET ÅBNE LAND KAN SAMMENLIGNES MED ET KORTSPIL Når man spiller kort, kan man enten lade alle kort tælle på lige fod, eller man kan spille med trumfer Begrebet tålegrænse fungerer som en slags trumf Lige meget hvor mange økonomiske argumenter modparten har, kan de ikke slå, at en tålegrænse er overskredet I reaktion mod dette vil landmænd forsøge at sætte deres egne trumfer ind i form af menneskerettigheder og den grundlovssikrede ejendomsret

HVAD ER TÅLEGRÆNSER? Der er pres på naturen pga. stor næringsstoftilførsel, tilgroning og afvanding Tålegrænser er udtryk for et niveau for belastning af et naturareal ud over hvilket, der må forventes at forekomme væsentlige effekter på områdets struktur og funktion Andelen af naturarealer med overskridelser af tålegrænsen opgjort på et 1 km net. Andelen afhænger både af depositionerne og af naturens følsomhed. Det vurderes, at tålegrænserne er overskredet for en væsentlig del af naturen herhjemme

HISTORIEN BAG TÅLEGRÆNSEBEGREBET (1/2) Bæredygtighed er et nøglebegreb vedr. brug af det åbne land Men bæredygtighed kan defineres både som svag og stærk Samtidig er der en tendens til at forgøgle, at alle kan få i pose og i sæk I over 25 år har diskussionen kørt: Kan ressourcer veksles med hinanden? Er der faste grænser, man skal holde sig indenfor?

HISTORIEN BAG TÅLEGRÆNSEBEGREBET (2/2) Der er jævnligt gjort forsøg på at definere faste grænser for bæredygtig udnyttelse af naturen Mest udtalt har det været gennem begreber som: økologisk råderum, bæreevne og tålegrænse Tålegrænsebegrebet er oprindelig brugt i forbindelse med luftforurening Det bredere begreb Naturens tålegrænser er i dag et stadigt mere afgørende element i miljølovgivningen

TÅLEGRÆNSEBEGREBET I MILJØLOVGIVNINGEN Det bruges særligt i lovgivning, hvor der anlægges et såkaldt miljøkvalitetsperspektiv Fx EUs Habitatdirektiv om Natura2000 områder: Hvilke aktiviteter er forenelige med gunstig bevaringsstatus, og hvilke er ikke? Naturens tålegrænser anvendes sjældent direkte som kriterium, derimod anvendes kriterier som skade eller tilstandsændring Ex: Kampen om Tislum Bakker

ER TÅLEGRÆNSER BLOT ET RETORISK TRICK? For tålegrænser taler: konkret udmøntning af bæredygtighed videnskabeligt funderet juridisk og politisk styringsredskab legitimt ønske om begrænsning af landbrugets adfærd Imod tålegrænser kan anføres: antagelser om bæreevne og kollaps påtaget(?) altruisme på naturens vegne dækker for en diskussion om værdimæssige afvejninger

GRÆNSER KAN IKKE TRÆKKES MED VIDENSKAB ALENE På den ene side er det helt legitimt at mene, at der skal tages større hensyn til naturen; at landbruget rulles tilbage (eller vice versa) Men det er ikke entydigt defineret, hvad der er en tålelig brug af naturen

Tålegrænser er intuitivt let forståelige... Men selvom der er dokumentation for negative effekter på naturen tyder forskningen ikke på eksistensen af veldefinerede tålegrænser i betydningen: Værdier hvor en overskridelse fører til et kollaps. (Ejrnæs, 2010, s. 298)

NATUR ER IKKE BARE NATUR Natur bliver i nogle sammenhænge defineret som det modsatte af kultur Naturen er altså det oprindelige og uberørte Men en stor del af den natur, som der er sat tålegrænser for, er menneskeskabt og/eller afhængig af særlig arealbenyttelse (fx overdrev/heder) Her bliver det tydeligt, at diskussionen ikke drejer sig om mennesket versus naturen Men om hvilken natur vi vil have

ABSOLUTTER KAN BEGRÆNSE EN NØDVENDIG DISKUSSION Beskyttelse af visse (natur)typer frem for andre er udtryk for politiske valg En vedvarende brug af: tålegrænser ejendomsret som absolutter kan fordærve de politiske diskussioner om disse valg

KONKLUSION Brugen af det åbne land bør gøres til genstand for en etisk diskussion En diskussion som ikke på forhånd er domineret af, at man bruger fx tålegrænser som absolutter Der er brug for en ærlig og gennemskuelig diskussion En diskussion hvor alle parter vedkender sig interesser og værdier, der i udgangspunktet står på lige fod Ellers bliver det helt utåleligt