Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Relaterede dokumenter
Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Biodiversitetsskov i statens skove

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Landskabet er under stadig forandring

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Præsentation af Fugleværnsfonden

Natura plejeplan

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Serviceeftersyn. Forvaltningen af græsningsarealer i Naturstyrelsen Vadehavet. Af Stine Nüchel Tuxen

Beskyttet natur i Danmark

Information om fugle og evt. særlige behov vil oftest komme fra Dansk Ornitologisk Forening, jf. boks 2:

Debatoplæg RASKnatur

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Skovens skjulte juveler

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

VIRKEMIDDELKATALOG NATURNATIONALPARKER

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr

Biodiversitet i Gladsaxe

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Naturnationalparker. Forslag til nytænkning på store naturarealer, der i altovervejende grad er offentligt ejede...

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Natura 2000 Basisanalyse

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Natura plejeplan

DN og Naturprojekter

Natura plejeplan

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018

Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Plejeplan for Piledybet

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet

Velkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet

Der bør opsættes flere redekasser til perleugle i fondens del af skoven, herunder også i de sydlige og vestlige dele af skoven.

Naturpolitikken Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Forslag til Natura 2000 handleplan

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Natur- og Friluftspolitik VISION

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

Forslag til Natura 2000-handleplan Hedeområder ved Store Råbjerg

Dispensation til rydning af vedplanter på hede på matr. 692 og 739 Brøns ejerlav, Brøns

5. Indhold og aktiviteter

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Dato: 16. februar qweqwe

Naturpolitik Handleplan

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Naturlig dynamik i hedeplejen

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen

Afbud: Tine Fricke, Aabenraa Kommune, Søren Gülck, Sønderborg Kommune, Søren Svennesen Landbosyd Karl Erik Olesen, Haderslev Kommune.

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Natura 2000 Basisanalyse

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Vejledning til Natura 2000 handle- og plejeplaner

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Naturnær skovdrift i statsskovene

Natura2000. Brugerrådsmøde 8. juni 2012

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken

Thy Statsskovdistrikt

Forsvaret. naturforvalter -

Tårnby Kommunes træpolitik

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Natura plejeplan

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

Transkript:

Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk biodiversitet. Forvaltningen bygger på naturlig dynamik og naturens egne processer, og der er ikke et fast mål for området (open ended forvaltning). De naturlige processer inkluderer helårsgræsning med flere arter af hjemmehørende græsserne uden fodring, naturlig hydrologi i hele området samt brug af ild. Driften i området begrænses til at udrydde eksotiske og invasive arter samt evt. målrettet pleje for særlige arter, i det omfang det vurderes nødvendigt i en kommende forvaltningsplan. Derudover sikres offentligheden fuld adgang til området, dog afsættes naturlommer uden stier og veje, hvor der gives mulighed for at opleve naturen i fred og ro. Vision for fuglelivet Hammer Bakker udvikler sig til et varieret og dynamisk landskab med et rigt fugleliv tilknyttet lysåbne løvskove med indslag af rødgran og fyr, i mosaik med et lysåbent hede- og græslandskab og moser. 1/6

Sjældne og truede arter som rødrygget tornskade, hedelærke, natravn, grønspætte, sortspætte, vendehals, duehøg og hvepsevåge forventes at trives og opretholde levedygtige bestande i området. Mere krævende arter som pirol, kirkeugle, hærfugl, lille flagspætte, lærkefalk og mellemflagspætte vil på sigt potentielt kunne (gen)indvandre til området, i takt med at mængden af insekter og dødt ved øges betydeligt. Partier med ældre løvskove friholdes for stier og organiseret færdsel, så der gives mulighed for indvandring af større rovfugle som rød glente og kongeørn. Vision for insektlivet Hammer Bakker er Nordjyllands bedste indlandslokalitet for de sjældne insekter, især mange sjældne dagsommerfuglearter. Denne status skal forbedres for forbedret biodiversitet og for at et godt insektliv spiller sammen med at nogle af ovennævnte fugles livsvilkår forbedres. Forvaltning af området Overordnet set bør forvaltningen af Hammer Bakker bygge på en høj grad af hands off -forvaltning, hvor det er naturens egne processer, der driver udviklingen. Der bør således arbejdes med en open ended forvaltning, hvor det er de naturgivne forhold, kombineret med påvirkninger fra naturlig hydrologi, græsning og brand, der bestemmer udbredelsen og forekomsten af naturtyper og arter i området. Forvaltningen bør bygge på en fagligt velfunderet forvaltningsplan, udarbejdet af eksperter med viden om natur og biodiversitet i Danmark. Planen skal indledes med en grundig kortlægning af områdets naturværdier og følges løbende op gennem et overvågningsprogram, så projektet er med til at 2/6

generere viden om effekterne af en open ended -tilgang til naturforvaltningen. Rydning af granskoven på botanisk forenings arealer har allerede i anden vækstsæson vist fremkomst sjældne planter til gavn for flere dagsommerfuglearter. Konkrete forvaltningstiltag Som udgangspunkt skal der ske så lidt forvaltning som muligt i området. Derfor er det helt afgørende, at forvaltningsplanen beskriver en række indledende tiltag, som skal bibringe området naturlig dynamik og naturlige processer, og på sigt gøre området til et selvforvaltende system. Eksotiske og invasive arter fjernes Træarter, der ikke er potentielt hjemmehørende i Danmark, bør udfases. Det betyder, at arter som rødgran, ædelgran og ær kan bibeholdes i skoven. Derudover bør det fremadrettet være muligt at bekæmpe invasive arter som f.eks. sitka, som må formodes at kræve en omfattende indsats over en årrække at komme til livs. Der bør ikke plantes træer ind i området, men derimod satses på en langsigtet strategi, hvor stikkende og tornet krat af f.eks. enebær, tjørn, slåen og skov-abild på sigt vil skabe spirely for de egentlige skovtræer. Etablering af helårsgræsning uden fodring Græssende dyr bør spille en nøglerolle i det dynamiske landskab. Der bør i den forbindelse skeles kraftigt til den hastigt voksende viden om de græssende dyrs betydning for natur og biodiversitet i Danmark, og følgende punkter bør som minimum gælde for forvaltningen: Græsningen bør tilrettelægges som helårsgræsning uden tilskudsfodring. Dette sikrer en så naturlig påvirkning fra de store dyr 3/6

som muligt, hvilket vil gavne en lang række sjældne og truede arter, f.eks. hele samfundet tilknyttet lort Som minimum indføres robuste racer af heste og kvæg til at supplere de naturligt forekommende arter af hjorte. På sigt bør muligheden for introduktion af europæisk bison og vildsvin vurderes Der etableres så få og store hegn som muligt, så den dynamiske effekt af de store dyrs græsning og færdsel bliver så stor som mulig. Hegnene gøres semipermeable, så de naturligt forekommende arter af hjorte kan passere dem Dyrene bør fritages fra enhver form for produktion, så der ikke opstår forvirring omkring målet med græsningen. Bestandene bør følge de årlige variationer i fødemængden, således at der vil være år med mange dyr og år med færre dyr. Et eksempel på, hvordan det kan reguleres, kan findes på Molslaboratoriets arealer, hvor dyrene fjernes i takt med, at de ikke længere anses for at være levedygtige Ikke-hjemmehørende arter som f.eks. får og geder bør ikke indgå i den fremtidige forvaltning, da det ikke vil give et retvisende billede af dansk natur I erkendelse af ådsler og kadaveres enorme betydning for biodiversiteten, bør de nuværende meget snævre rammer for udlæg af ådsler udfordres i Hammer Bakker Naturlig hydrologi Der bør overalt i området skabes en naturlig hydrologi, f.eks. ved at tilkaste grøfter og afbryde dræn, undtaget hvor der er tale om væsentlige gener for naboer eller bestående infrastruktur som f.eks. veje og bygninger. Ligeledes fjernes evt. opstemninger eller overløb, hvor de måtte forekomme. 4/6

Brug af kontrolleret afbrænding I forbindelse med forvaltningsplanen bør det overvejes, om kontrollerede sommerafbrændinger skal indgå i forvaltningen af området. Brand kan være et værktøj både i forbindelse med konverteringen fra ensartet nåleplantage til græsland og lysåben løvskov, men også som et dynamisk værktøj i den fremtidige forvaltning af området, såvel i det lysåbne hede- og græsland, som i skove. Brand er en velkendt dynamisk faktor, også fra ege- og fyrredominerede skove, og vil bidrage positivt til at fremme en række træarter som eg, vorte-birk, bævre-asp, selje-pil og skovfyr, der alle er vigtige arter set fra et biodiversitets synspunkt. Endvidere vil afbrænding bidrage markant til at øge mængden af døende og dødt ved. Friluftsliv og turisme Grundet den bynære beliggenhed har Hammer Bakker allerede i dag stor betydning for det bynære friluftsliv, og dette må forventes at stige i fremtiden, i takt med at området udvikles og brandes som naturområde. Det er afgørende for DOF Nordjylland, at Hammer Bakker også i fremtiden er åbent og tilgængeligt for lokalbefolkningen såvel som for turister. Det er vigtigt dels for at give besøgende et unikt indblik i, hvordan dansk natur udvikler sig under en mere fri og dynamiske forvaltning. Samtidig er det vigtigt for at sikre den lokale opbakning til projektet, bl.a. ved at satse på skabe lokal udvikling i form af øget turisme i området. Det er dog også væsentlig for DOF Nordjylland, at der udlægges zoner af natur, som ikke bliver gennemskåret af veje og stier. I disse områder skal besøgende kunne nyde en stille naturoplevelse væk fra den styrede færdsel, og her skal mere forstyrrelsesfølsomme arter som f.eks. de store rovfugle have en chance for at etablere sig. 5/6

Det er vigtigt for DOF Nordjylland, at det overordnede mål om en vild og dynamisk natur får fortrinsret i området, og at friluftslivet tilpasses til dette mål, og ikke omvendt. Overvågning Der bør etableres et overvågningsprogram, som følger udviklingen i området på en række væsentlige parametre, som fastlægges i forvaltningsplanen. Projektet i Hammer Bakker har et enormt potentiale til at generere viden om dansk natur og forvaltning, og vil i den forbindelse være en milepæl i arbejdet med at omstille dansk naturforvaltning til en mere evidensbaseret tilgang. Opkøb af arealer For at Hammer Bakker kan blive til et vigtigt naturområde i Nordjylland og i Danmark er målet for det arealmæssige at det bliver udvidet så hurtigt som muligt. Det er stadig for opdelt, især af at den store kile der deler områderne vest og øst for vejen: Gennem Bakkerne. Så længe den er der bliver det vanskeligt at skabe det store naturområde for en øget biodiversitet. Med venlig hilsen Peter Lund Kristensen Formand Svend Erik Mikkelsen Bestyrelsesmedlem Anders Horsten Bestyrelsesmedlem 6/6