Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2014-2017 (29.04.14)
1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission Mission: Vi arbejder for mennesker, som er kommet til skade eller er forsikret mod ledighed Vision: Vi vil arbejde for, at flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet. Målet med styrelsens mission og vision er at tydeliggøre formålet i arbejdsskadesikringsloven. Formålet er udover at sikre udmåling af erstatning og godtgørelse til arbejdsskaderamte, at arbejdsgivers finansiering af området understøtter arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader. Ved at opfylde formålet, sikres at flest mulige kan bevare hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. 1.2 Langsigtede effekter for samfundet Arbejdsskadestyrelsen arbejder på at opfylde sin mission ved som primær opgave at træffe hurtige og korrekte afgørelser på en række sagområder vedrørende personskade og ledighed. De langsigtede effekter for samfundet af Arbejdsskadestyrelsens arbejde for mennesker, der er kommet til skade, er, at styrelsen medvirker til at sikre, at flest muligt er i job eller uddannelse, og dermed bevarer deres selvforsørgelsesevne efter skaden. En anden langsigtet effekt for samfundet er, at Arbejdsskadestyrelsen medvirker til, at der er en høj retssikkerhed for den enkelte borger og virksomhed i relation til de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen løser. Borgere og virksomheder skal have tillid til, at deres forhold vedrørende personskader og ledighed afgøres på en hurtig og korrekt måde. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet kan ankes af begge sagens parter, og bliver derefter behandlet i Ankestyrelsen. Hvis borgeren og/eller forsikringssikringsselskabet ønsker at klage over Ankestyrelsens afgørelse, sker det ved at indbringe en sag for domstolene, hvor Ankestyrelsen er part. Arbejdsskadestyrelsens største kerneopgave er arbejdsskadeområdet, hvor styrelsen som første instans skal sikre en høj retssikkerhed ved korrekt og hurtig behandling af den enkelte sag både af hensyn til borgeren og forsikringsselskabet. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser og vejledende udtalelser bliver kun i mindre grad genstand for retstvister mellem sagens parter. Arbejdsskadestyrelsen er således, ved at sikre en høj kvalitet i arbejdet, med til effektivt at sikre, at domstolene kun inddrages til at afgøre retstilstanden på området i få tilfælde. Således er en høj retssikkerhed for den enkelte borger og virksomhed i relation til de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen løser, en langsigtet effekt for samfundet. 1.2.1 Samspil med andre BM-enheder Arbejdsskadestyrelsen bidrager også til effekter for samfundet i samspil med andre BMenheder. Et eksempel herpå er: I samspil med Arbejdstilsynet 2
Arbejdsskadestyrelsen bidrager ved sit samarbejde og sin videndeling med Arbejdstilsynet til at understøtte Arbejdstilsynets realisering af de reduktionsmål, der er på Beskæftigelsesministeriets område i forhold til arbejdmiljøbelastninger og arbejdsulykker. 2. Rammevilkår Lovgivningsmæssige rammevilkår Lovgivningen sætter de overordnede rammer for Arbejdsskadesstyrelsens arbejde. Styrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om arbejdsskadesikring. Efter loven behandler styrelsen sager om arbejdsskader (A-sager). Herudover afgiver styrelsen vejledende udtalelser i private erstatningssager efter lov om arbejdsskadesikrings 81 og lov om erstatningsansvars 10 (P-sager). Endvidere behandler Arbejdsskadestyrelsen klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven, herunder retten til dagpenge som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, samt retten til efterløn (CKA-sager behandles i Center for Klagesager). Ud over disse sager behandler styrelsen sager om besættelsestidens ofre, udbetaling af hædersgaver og sager efter den grønlandske arbejdsskadelov og afgiver udtalelser i private erstatningssager i Grønland. Økonomiske rammevilkår Arbejdsskadestyrelsen er en statsvirksomhed og er primært takstfinansieret. Styrelsens finansieringsmodel er bygget op, så indtægterne fra de oprettede sager først hensættes og derefter indtægtsføres, når sagen afsluttes i styrelsen. Antallet af anmeldte sager sammen med en jævn og stabil afvikling af sagerne sætter den økonomiske ramme for løsningen af mere end 80 procent af kerneopgaverne. Størrelsen af styrelsens takstfinansierede kerneopgaver vedrørende A-sager og P-sager afhænger af antallet af sager, der afgøres og der er dermed ikke det store rum for omprioritering mellem kerneopgaverne. Derudover er styrelsens administration af erstatningsordninger til blandt andet besættelsestidens ofre og behandling af klagesager efter arbejdsløshedsforsikringsloven finansieret via bevillinger på finansloven. Hertil kommer, at styrelsens særlige fastholdelsesindsats er finansieret af en midlertidig bevilling frem til og med 2014 som et led i udmøntningen af aftalen om Et godt og langt arbejdsliv for alle. Arbejdsskadestyrelsens økonomi er udfordret i 2014 og fremefter, og i den anledning drøftes mulige løsninger med Beskæftigelsesministeriet. Samarbejde med eksterne aktører Arbejdsskadestyrelsen er i forhold til de fleste kerneopgaver afhængig af eksterne aktører for at opnå de ønskede effekter. Det er nødvendigt for en lav sagsbehandlingstid, at eksterne aktører rettidigt indsender korrekte oplysninger til brug for sagsbehandlingen generelt (kommuner, hospitaler med videre på A- og P-området og arbejdsløshedskasserne på CKA s område) gennem styrelsens selvbetjente og digitale anmelde- og kommunikations- 3
systemer. Hertil kommer, at det er nødvendigt, at kommuner, arbejdsgivere med flere deltager aktivt i fastholdelsesarbejdet for at hjælpe flest mulige til at komme i job eller uddannelse. Nyt elektronisk sagssystem Arbejdsskadestyrelsens sagssystem er kernen i behandlingen af sager, og har væsentlig betydning for løsning af styrelsens kerneopgaver, herunder særligt en gennemsnitlig lav sagsbehandlingstid samt korrekte afgørelser af høj kvalitet. Arbejdsskadestyrelsen har siden 2008 været i gang med at udvikle og indføre et nyt omfattende sagsbehandlingssystem, PROASK. Pilotdrift af systemet afslørede imidlertid i 2013, at systemet ikke var klar til fuld drift, ligesom systemet ikke ville kunne bidrage med de tidligere forventede effektiviseringer. Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsskadestyrelsen har i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet i oktober 2013 besluttet, at der var behov for en mere dybdegående analyse af PROASK. Denne gennemføres af Deloitte. Beskæftigelsesministeriet har den 14. januar 2014 modtaget den foreløbige afrapportering fra Deloitte. Det anbefales i den foreløbige rapport, at PROASK nedlukkes og arbejdet med anskaffelse af et nyt sagsbehandlingssystem baseret på et alternativt standardsystem igangsættes (scenarie 4 som er det mest vidtgående). Beskæftigelsesministeriet har i januar 2014 orienteret Folketinget herom. Det forventes, at endelig beslutning træffes inden sommeren 2014. Andre væsentlige rammevilkår Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid er genstand for eksternt fokus fra parter og interessenter. Parter og interessenter har en forventning til, at Arbejdsskadestyrelsen tilrettelægger sin sagsbehandling af konkrete sager, således at sagerne kan afgøres inden for rimelig tid og med tilfredsstillende kvalitet. Det er derfor et vilkår for Arbejdsskadestyrelsen, at styrelsen konstant skal prioritere en lav sagsbehandlingstid og samtidigt opretholde en tilfredsstillende kvalitet i afgørelserne. Arbejdsskadestyrelsen holder løbende dialogmøder med de væsentligste parter og interessenter for at drøfte styrelsens opnåede resultater og få tilbagemelding herpå. 3. Kerneopgaver og forandringsteori 3.1 Præsentation af kerneopgaver Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver omfatter en række konkrete sagsområder. Kerneopgaverne er præsenteret nedenfor i afsnit 3.1 og 3.2. Tabel 1: Specifikation af udgifter pr. kerneopgave og i alt R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr. (2014 pl.) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Udgift i alt... 296,5 321,3 315,2 332,5 291,6 285,8 280,0 4
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration... 72,4 72,0 66,9 61,2 60,8 60,4 59,8 1. Arbejdsskadesager... 157,4 191,3 194,7 218,2 182,0 177,5 173,5 2. Private erstatningssager... 23,9 24,8 23,8 24,0 21,1 20,4 20,0 3. Klagesager... 23,7 18,2 17,9 18,0 17,1 17,1 16,6 4. Øvrige kerneopgaver... 19,1 15,0 11,9 11,1 10,6 10,4 10,1 Arbejdsskadesager: Arbejdsskadestyrelsens klart største opgave er at afgøre arbejdsskadesager. 79,6 procent af styrelsens samlede udgifter går til behandling af arbejdsskadesager. Styrelsen behandler 55.000-60.000 arbejdsskader om året. For at skabe størst mulig effekt er det væsentligt, at arbejdsskader afgøres hurtigt og korrekt. På arbejdsskadeområdet har styrelsen siden 2008 i et tæt samarbejde med relevante myndigheder haft et særligt fokus på i højere grad at hjælpe arbejdsskadede, som risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fastholdelsesindsatsen udgør dermed en særlig tilgang til kerneopgaven arbejdsskadesager i den del af sagerne, hvor der er et fastholdelsesperspektiv. Private erstatninger: Arbejdsskadestyrelsen har via arbejdet med arbejdsskadesager oparbejdet en stor ekspertise i forhold til jura og medicin på personskadeområdet. Dette er årsagen til, at forsikringsselskaber og skadelidte hvert år anmoder Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse i personskadesager, der er sket uden for arbejdet. Alternativet til at bede Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse i disse sager er, at parterne anlægger en sag ved domstolene for at få afgjort uenigheden. Styrelsen afgiver cirka 5.300 vejledende udtalelser om året. 8,4 procent af styrelsens samlede udgifter går til behandling af private erstatningssager. Klagesager arbejdsløshedsforsikring (CKA): Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse i 1. instans i sager om medlemmernes rettigheder i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse som 2. instans i ca. 3.700 klagesager og dispensationsansøgninger om året. Hertil kommer, at styrelsen yder generel vejledning om reglerne til arbejdsløshedskasserne og borgerne. Samlet behandler styrelsen ca. 4.600 sager om året på området. 7,5 procent af styrelsens samlede udgifter går til behandling af klagesager. Øvrige kerneområder: Arbejdsskadestyrelsen varetager en række forskellige myndighedsopgaver, herunder policy og regulering på arbejdsskadeområdet. Styrelsen bidrager til servicering af ministeren i forbindelse med politikformulering, politikudvikling, lovarbejde og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og borgerne på arbejdsskadeområdet. Desuden varetager styrelsen opgaven med erstatning med mere til besættelsestidens ofre og deres efterladte. Samlet set udgør de øvrige kerneopgaver 4,5 procent af styrelsens samlede udgifter. 3.2 Forandringsteori for kerneopgaverne Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver er præsenteret i nedenstående logiske model. 5
Afgørelse Hurtig afklaring A-sager 218,2 mio. kr. A-sager - Sagsbehandling - Faglige indsatser -FA Vejledning (tlf.) Rundbordssamtaler Intensive kontakter Rigtige afgørelser i arbejdsskadesager Tidlig indsats for arbejdsskaderamte Selvforsørgelse Tilfredse brugere Flere i job og uddannelse P-sager 24,0 mio. kr. P-sager - Sagsbehandling - Faglige indsatser Udtalelser Vejledning Hurtig afklaring Tilfredsstillende vejl. udtalelser Klagesager 18,0 mio. kr. Klagesager - Sagsbehandling - Faglige indsatser Afgørelser Vejledning Hurtig afklaring Rigtige afgørelser i klagesager i ASK Rigtige afgørelser i arbejdsløshedskasserne Høj retssikkerhed 3.3 Forandringsteori for Arbejdsskadestyrelsens samlede kerneopgaver Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver udgør forskellige områder og peger alle frem mod de to langsigtede samfundsmæssige effekter: Flere i job og uddannelse samt Høj retssikkerhed. Flere i job og uddannelse skabes blandt andet via en øget samlet selvforsørgelse, som igen skabes via hurtig afklaring og korrekte afgørelser til den enkelte borger. Dette spor omkring hurtig afklaring er særligt tydeligt i forbindelse med fastholdelsesarbejdet i Fastholdelsescentret, men gælder generelt for styrelsens kerneopgaver. Høj retssikkerhed skabes på alle tre kerneopgaver via Arbejdsskadestyrelsens arbejde med at træffe korrekte afgørelser og give korrekt vejledning. På området for klagesager skabes effekten tillige ved, at styrelsens arbejde er med til at øge kvalitet og korrekthed for a- kassernes afgørelser. Høj tilfredshed med og tillid til Arbejdsskadestyrelsen er tillige med til at skabe effekten høj retssikkerhed. 3.4 Forandringsteori for arbejdsskadeområdet Arbejdsskader har ofte komplekse og svært overskuelige konsekvenser for borgeren, og det er dokumenteret, at langvarige sagsforløb kan forringe borgerens muligheder for fastholdelse på arbejdsmarkedet. Ved at arbejdsskadesager afsluttes hurtigt og korrekt (svarer til kort sagsbehandlingstid og høj tiltrædelsesprocent), flyttes tilskadekomnes fokus fra sygdom til muligheder for fremtidig beskæftigelse. Derved øges muligheden for, at tilskadekomne kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. På den måde medvirker en lav sagsbehandlingstid til en øget grad af selvforsørgelse. Også eksterne aktører har en væsentlig rolle i at bidrage til en sund sagsportefølje, blandt andet ved rettidig indsendelse af korrekte oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Derfor er samarbejde med eksterne aktører også en forudsætning for at fastholde en sund sagsportefølje. Arbejdsskadestyrelsens konkrete indsatser i forhold til at kunne afgøre arbejdsskader hurtigt samler sig omkring hovedemnerne selvbetjente og digitale anmelde- og kommunikati- 6
onssystemer, procesoptimering, øget produktivitet samt effektiv mål- og sagsstyring. De konkrete indsatser i forhold til at sikre korrekte afgørelser udgøres blandt andet af kvalitetsmålinger, analyser af Ankestyrelsens afgørelser, målrettet faglig undervisning samt effektiv videndeling. Hertil kommer, at Arbejdsskadestyrelsen med virkning fra 2014 gennemfører en organisationsændring, som har til formål at styrke fagligheden i organisationen som helhed og en fortsat effektiv sagsbehandling. Arbejdsskadestyrelsen vil evaluere resultater og effekter af den nye organisation første gang i sensommeren 2014. Nogle borgere oplever ofte langvarige forløb på offentlige ydelser, som for en dels vedkommende bliver varige i form af enten flexjob eller førtidspension. Som ved arbejdsskader i øvrigt er en hurtig afklaring vigtig. Borgerens usikre fremtidsperspektiv gør, at en sammenhængende myndighedsindsats, hvor de forskellige lovgivninger tænkes sammen og anvendes i et velfærds- og beskæftigelsesfremmende perspektiv for borgeren, skaber værdi og effekt. Det modvirker unødigt lange forløb på offentlig forsørgelse og udstødning af arbejdsmarkedet som følge af skaden. Dette tværgående myndighedssamarbejde, som også involverer andre aktører, fordrer en særlig opsøgende og aktiv indsats fra styrelsen i de pågældende sager. Arbejdsskadestyrelsens arbejde med disse sager og borgere varetages primært i en af styrelsens enheder, som blandt andet har fastholdelse som et særligt arbejdsområde. 3.5 Forandringsteori for private erstatningssager Når et forsikringsselskab eller en skadelidt vælger at anmode om en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatninger, så er der altid tale om relativt komplekse sager. Alternativet til Arbejdsskadestyrelsens udtalelser er, at parterne lader sagen afgøre ved de almindelige domstole. Effekten af P-kontorets udtalelser er således en begrænsning af de tvister, der normalt ville køre gennem et mere tungt og omkostningsfyldt retssystem. For parterne er der således tale om en effektiv løsning af en tvist. For samfundet er effekten en mindre belastning af retssystemet. På samme måde som ved hurtig og korrekt afgørelse af arbejdsskadesager, så har lav sagsbehandlingstid, korrekte udtalelser og kompetent vejledning på P-området stor betydning for, at skadelidtes fokus flyttes fra sygdom og passiv forsørgelse til muligheder for fremtidig beskæftigelse. Så en anden effekt af output på P-området er øget selvforsørgelse og dermed flere i job og uddannelse. Arbejdsskadestyrelsens konkrete indsatser i forhold til hurtigt at kunne udarbejde vejledende udtalelser i P-sager samler sig omkring hovedemnerne selvbetjente og digitale anmeldeog kommunikationssystemer, procesoptimering, øget produktivitet samt effektiv mål- og sagsstyring. De konkrete indsatser i forhold til at sikre en høj kvalitet i udtalelserne udgør blandt andet analyser af kvalitet, målrettet faglig undervisning samt effektiv videndeling. 3.6 Forandringsteori for klagesager Når et medlem af en arbejdsløshedskasse klager over en arbejdsløshedskasses afgørelse, er det Arbejdsskadestyrelsens opgave at træffe en hurtig og korrekt afgørelse i klagesagen. En korrekt afgørelse i arbejdsløshedskassen og i Arbejdsskadestyrelsen sikrer, at medlemmerne af arbejdsløshedskasserne får de ydelser, de har krav på. Samtidig skaber afgørelserne klarhed for borgeren og A-kasserne om intentionen med regelsættet, hvilket fremadrettet medfører større forståelse for og en øget efterlevelse af reglerne. Herved kommer borgerne i øget omfang til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed hurtigere i job. Herved 7
medvirker Arbejdsskadestyrelsens indsats til en høj retssikkerhed og til, at den forsikrede ledige hurtigere får og fastholder fokus på job og uddannelse. Arbejdsskadestyrelsen vejleder endvidere, hvis en arbejdsløshedskasse, medlemmerne af en arbejdsløshedskasse eller andre myndigheder har spørgsmål til administrationen af lovgivningen på arbejdsløshedsforsikringens område. En hurtig og korrekt vejledning giver spørgeren et grundlag for at komme videre i sin sag. Dette øger tilliden og tilfredsheden blandt borgerne til Arbejdsskadestyrelsen, og derved medvirker styrelsens sagsbehandling og vejledning samlet set til en høj retssikkerhed på området. Arbejdsskadestyrelsens konkrete indsatser i forhold til at kunne afgøre klagesager og vejlede på området hurtigt samler sig omkring hovedemnerne procesoptimering, øget produktivitet samt effektiv mål- og sagsstyring. De konkrete indsatser i forhold til at sikre korrekte afgørelser og vejlede på området udgøres blandt andet af formidling til arbejdsløshedskasserne, for eksempel via den offentlige database ARVID. Intern viden om praksis sikres og deles effektivt gennem ARVID og i sagsbehandlingssystemet AIDA. Viden om forvaltningsret og den gode sagsbehandling i øvrigt er beskrevet og publiceret på styrelsens intranet (BMnet), herunder en beskrivelse af de processer, der understøtter sagsbehandlingen. 4. Resultatkrav Nr. Kerneopgave Resultatkrav vedr. Effekter på kort og mellemlangt sigt 2013 2014 2015 2016 2017 1. Arbejdsskade Sager Hurtig afklaring Lav sagsbehandlingstid (vægt: 25 pct.) 2. Rigtige afgørelser Positiv udvikling i i ASK AST s tiltrædelsespro- cent 3. Tidlig indsats for arbejdsskade-ramte 6,1 6,0 6,0 6,0 5,9 (vægt: 25 pct.) 76,5 77,4 77,4 78,5 78,5 Antal sager med a. Fastholdelsesperspektiv 3.225 3.300 b. Intensive kontakter 600 600 (vægt: 10 pct.) 4. Private erstatninger Hurtig afklaring Lav sagsbehandlingstid (vægt: 10 pct.) 5. Høj kvalitet af Positiv udvikling i andelen udtalelser af sager, hvor der ikke sker genvurdering (vægt: 5 pct.) 6. Klagesager Hurtig afklaring Lav sagsbehandlingstid (vægt: 15 pct.) 7. Rigtige afgørelser i ASK 10,1 10,0 9,9 9,8 9,7 85,2 86,5 87,0 87,5 88,0 3,8 4,0 4,0 4,0 4,0 uger uger uger uger uger Fastholde et højt niveau i AST s tiltrædelsesprocent (vægt: 10 pct.) 91,8 91,8 91,8 91,8 91,8 8
De 7 resultatkrav er udvalgt under hensyntagen til: at det enkelte resultatkrav skal være af strategisk/styringsmæssig betydning at de 7 resultatkrav samlet set skal afspejle og dække Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver, politiske aftaler, mål og prioriteringer samt konkrete effektmål på udvalgte/prioriterede områder for Arbejdsskadestyrelsens aktiviteter og indsatser. Resultatkrav 1 vedrører en hurtig afklaring af arbejdsskadesager og er et effektmål for styrelsens sagsbehandlingstid. Det er en grundlæggende præmis for styrelsen, at der ikke går for lang tid, fra sagen anmeldes til den afsluttes, af hensyn til borgerens muligheder for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Resultatkrav 2 vedrører rigtige afgørelser i arbejdsskadesager og er et effektmål for kvaliteten af sagsbehandlingen. Styrelsen har som målsætning at bidrage til en høj retssikkerhed ved løbende at forbedre kvaliteten af sine afgørelser, og derfor er det et vigtigt mål, at der over tid sker en stigning i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent eller i antallet af sager, som bliver hjemvist til ny sagsbehandling. Resultatkrav 3 vedrører en tidlig indsats for arbejdsskaderamte og er et output-mål for omfanget af styrelsens særlige fastholdelsesindsats for borgere, der er kommet til skade, og som risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Resultatkrav 4 vedrører en hurtig afklaring af private erstatningssager og er et effektmål for styrelsens sagsbehandlingstid, der understøtter en høj retssikkerhed. Resultatkrav 5 vedrører en høj kvalitet af udtalelser i private erstatningssager og er et effektmål for kvaliteten. Andelen af sager, hvor der ikke sker genvurderinger, skal være mindre end i 2012. Resultatkrav 6 vedrører klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser og er et effektmål for styrelsens sagsbehandlingstid, der understøtter en høj retssikkerhed samt flere i job og uddannelse. Resultatkrav 7 vedrører rigtige afgørelser i klagesager og er et effektmål for kvaliteten af sagsbehandlingen. Styrelsen har som målsætning at bidrage til høj retssikkerhed ved at fastholde et i forvejen højt niveau for kvaliteten af sine afgørelser, målt som Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent. 9
Bilag 1: Skala for beregning af målopfyldelse RK 1. Hurtig afklaring: A-sager Sagsbehandlingstid i < 6,0 6,1 6,3 6,4-6,6 RK 2. Rigtige afgørelser i ASK: A-sager Tiltrædelsesprocent > 77,4 77,3 74,4 74,3 72,4 *Tiltrædelsesprocenten vil blive beregnet for sager oversendt i 2012 opgjort per 15/1-2014. RK 3a. Tidlig indsats for arbejdsskaderamte: Antal sager med fastholdelsesperspektiv Antal sager med fastholdelsesperspektiv > 3.300 3.299 3.000 Point 100 90 RK 3b. Tidlig indsats for arbejdsskaderamte: Antal sager med intensive kontakter Antal sager med intensive > 600 599 560 kontakter Point 100 90 RK 4. Hurtig afklaring: P-sager Sagsbehandlingstid i < 10 10,1-10,3 10,4 10,6 RK 5. Høj kvalitet af udtalelser: P-sager Andel af sager, hvor der > 86,5 86,4-84,5 84,4-82,5 ikke sker genvurdering RK 6. Hurtig afklaring: Klagesager Sagsbehandlingstid i uger < 4,0 4,1 4,5 4,6-5,0 RK 7. Rigtige afgørelser i ASK: Klagesager Tiltrædelsesprocent > 91,8 91,7 89,8 89,7-87,8 10