Vi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen ud i et historisk perspektiv?

Relaterede dokumenter
Fremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?

Året der kommer på boligmarkedet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet?

Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Andelsboligforeningerne mindsker risikoen i lånevalget - og i endnu højere grad end boligejerne

Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne

Historisk store konverteringsbølger vil give et skub frem til aktiviteten i dansk økonomi men effekten bør ikke overgøres

Udgiver. 5. december Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering

Boligkøbernes ønskeseddel: Beliggenhed vigtigst men også andre ønsker presser sig på

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Rekord få danskere ser faldende huspriser forude men høj boligtillid er ikke ensbetydende med boligboble

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån?

Flexlånere sparer fortsat penge

Den danske sommerhusejer

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

Fremgang på sommerhusmarkedet men prisvæksten løjer af

Større optimisme omkring sommerhusmarkedet end længe set

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Den københavnske boligboble er blæst væk

Udgiver. 11. december Redaktion Christian Hilligsøe Heinig Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Friværdierne i bedring

FlexLife er mere end bare 30 års afdragsfrihed

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Skal du eje eller leje sommerhus?

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Vores anbefaling: Udnyt den lave rente

Status på sommerhusmarkedet

Den danske sommerhusejer anno 2017

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Afkastkravet på boligudlejningsejendomme synes at have stabiliseret sig på et lavt niveau

Året der gik og året der kommer på boligmarkedet

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priserne på andelsboliger holder skansen

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Nye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån

Hver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Næppe rentestigninger lige om hjørnet ejendomsinvestorerne bør dog forholde sig til renterisikoen givet de lave afkastkrav

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

Hovedkonklusionerne i vores analyse er:

Konverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi

Status på boligmarkedet: Boligmarkedet i bedring men langt fra topformen

Forældrekøb er nytteværdi og hjælp til ens barn - der er ingen garanti for en god investering i kroner

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Så meget kræves i familieindkomst ved køb af typisk parcelhus i landets kommuner

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Friværdiernes fordeling status primo 2009

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober Danmarks Statistik enfamilieshuse

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Forældrekøb er investering i nytteværdi ikke i kroner

Energimærkning og boligøkonomien

29. mar Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Dansk økonomi: robust opsving

Transkript:

1938 1944 1947 10 13 16 19 1962 1965 1971 1977 1980 1983 1986 1989 1992 19 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 17. september 2018 Vi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen ud i et historisk perspektiv? Fremgangen på det brede boligmarked herhjemme runder i 2018 sit sjette år. De reale huspriser altså huspriserne korrigeret for den underliggende prisudvikling nåede bunden i og er siden da steget med 23 %. Ser vi alternativt på de nominelle huspriser har fremgangen været på 28 % gennem denne periode. Trods fremgangen er de reale huspriser fortsat ikke kommet op på tidligere topniveau fra 2007, og vi befinder os stadigvæk godt 10 % lavere end dengang. Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De senere års fremgang på boligmarkedet har udvist store geografiske forskelle, hvor især landets store byer har oplevet den kraftigste fremgang hjulpet på vej af en mere gunstig makroøkonomisk udvikling, mens de lave renter samtidig har haft en relativ større stimulerende effekt. Det skyldes, at de i forvejen dyreste områder er de mest rentefølsomme. Ser vi på huspriserne i Københavns omegn, har den reale prisfremgang siden været på 37 %, mens man i København og Frederiksberg har set en fremgang på hele 51 %. Det betyder også, at de reale huspriser i København og Frederiksberg nu er cirka 7 % højere end tilbage på deres top i 2006. I Københavns omegn er der som på landsplan et stykke vej endnu til at overgå tidligere tiders topniveau helt præcist er de reale huspriser små 8 % fra 2006-niveauet, jf. figur 1. Figur 1: Den historiske udvikling i de reale huspriser Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkallé 2 København Ø Risikostyring 800 750 De reale huspriser, 1938= København og Frederiksberg 700 650 600 550 500 450 400 Københavns omegn 350 Danmark 300 250 200 50 0 Ansvarshavende Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Note: Prognose for både inflation og huspriser er lagt til grund for 2018-tal 1

Som figur 1 også afslører, så er der sket en bemærkelsesværdig forskel i prisudviklingen på boligmarkedet set i et historisk perspektiv. I perioden fra 1938 og frem til den sidste del af 19 erne har de reale huspriser på landsplan og i københavnsområdet bevæget sig nogenlunde i tandem dog til tider med Københavns omegn i førertrøjen. Siden er der sket et skifte som altså er blevet forstærket gennem de senere år hvor københavnsområdet er løbet markant fra landsgennemsnittet og særligt det centrale København skiller sig ud med en noget stærkere prisudvikling. Den globale megatrend i form af urbanisering er uden tvivl en vigtig forklaring sammen med Københavns forvandling over mod at være en mere attraktiv by for blandt andet børnefamilier. Og så har altså renteudviklingen og de økonomiske konjunkturer som nævnt bidraget til de stigende prisforskelle over de senere år. Mange lokale prisbunde og dermed kortere og længevarende opture på boligmarkedet Historisk set har der været mange op- og nedture på boligmarkedet. Ser vi på den løbende prisudvikling på boligmarkedet, har der siden 1938 været 8 perioder, hvor reale prisfald på årsbasis er blevet afløst af stigende priser i de efterfølgende år. De 8 perioder med lokale prisbunde altså der hvor de reale huspriser rammer en midlertidig bund er markeret i nedenstående figur 2. Figur 2: Boligmarkedet har budt på mange op- og nedture gennem årene 25 % å/å, reale huspriser, Danmark 20 "Prisbund" på boligmarkedet 15 10 5 0-5 -10-15 -20 11 18 1982 Med dette udgangspunkt kan vi se nærmere på, hvor stærk den igangværende optur på boligmarkedet er set i forhold til tidligere opgangsperioder på boligmarkedet. Det er illustreret i figur 3, hvor prisudviklingen er vist for de efterfølgende 6 år efter en bund i de reale huspriser. Hvis prisopturen har varet kortere tid end 6 år, er kun perioden for prisopgangen taget med. For det første kan man konstatere, at der har været flere perioder, hvor prisopturen er blevet slået i stykker allerede indenfor 3-5 år, og set i det lys, har den igangværende optur trods alt vist sig relativ langvarig. Når det er sagt, har selve prisfremgangen i det aktuelle opsving på boligmarkedet ikke 2

været imponerende. Næsten samtlige prisopsving på boligmarkedet har undervejs kunne fremvise højere reale prisstigningstakter, og der er lang vej op til opturen i eksempelvis årene efter prisbunden i. Her steg de reale huspriser med mere end 50 % over en 6-årig periode mod altså godt 20 % i det indeværende opsving. Figur 3: Boligopturen har ikke været prangende i denne omgang på landsplan 1 185 180 175 170 165 155 145 135 125 115 105 Indeks, real prisudvikling i årene efter real prisbund (t), Danmark, parcelhuse 2003 1982 11 18 t t+1 t+2 t+3 t+4 t+5 t+6 Note: 2003 er angivet med stiplet linje, da boligopturen ikke kommer i kølvandet på et foregående realt prisfald I figur 3 er også med stiplet linje inkluderet prisopgangen fra 2003 og i årene efter, hvor især de afdragsfrie lån og højkonjunktur gav boligmarkedet et skub fremad mod en senere overophedning, og hvor de reale huspriser steg med i omegnen af 50 % i løbet af blot 3 år. Opturen her kom dog ikke i kølvandet på reale prisfald i årene før i stedet så vi blot en mindre afmatning på boligmarkedet, hvor prisvæksten løjede af i perioden fra 2001-2003. Endeligt kan vi sammenligne det nuværende opsving med de mange løbende nøgletal for boligmarkedet. De siger noget om, hvor stærkt det går på boligmarkedet og dermed også, hvor tæt vi er på en evt. overophedning. Her bliver det historiske perspektiv helt automatisk noget kortere, da nogle af nøgletallene eksempelvis kun går tilbage til 2004, mens andre data kun går tilbage til omkring midten af 19 erne. Figur 4 viser en inddeling i deciler på tværs af de kvartalsvise data for de enkelte nøgletal. Befinder man sig i 1. decil indikerer nøgletallet, at kvartalet er blandt de 10 % af data med den dårligste udvikling, og dermed en ugunstig udvikling på boligmarkedet alene vurderet ud fra det enkelte nøgletal. Er kvartalet omvendt i 10. decil, er vi oppe i den øverste ende af skalaen, som indikerer fuld fart på boligmarkedet. Her ser vi tydeligt, at opsvinget tilbage i eksempelvis 2006 var ganske ekstremt, hvor næsten samtlige nøgletal var ude i 10. decil. Det nuværende opsving placerer sig på mange områder omkring eller en lille smule over de gennemsnitlige niveauer, mens indikatorerne for udlånsvæksten er i den lave ende af skalaen. 3

Figur 4: Afdæmpet prisopsving i denne runde ud fra de mange løbende nøgletal Huspriser, % y/y (-) Bevægelse ud i diagram = mere fart på boligmarkedet Udlånsvækst over 3 år, %, realkredit (1996-) Huspriser over 3 år, % (19-) 10. decil 1. decil Udlånsvækst, %y/y realkredit (1994-) Udbudstid (2004-) Lagersituation, udbud i forhold til handler (2004-) Prisnedslag fra første udbudspris (2004-) 2. kvartal 2006 Aktuelt 4. kvartal 2011 Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik, Finans Danmark og Realkredit Danmark Det aktuelt afdæmpede prisopsving i et historisk perspektiv øger alt andet lige levedygtigheden af opsvinget på boligmarkedet over de kommende år. Der synes således ikke at være blevet opbygget større ubalancer på det brede parcelhusmarked evt. som følge af de historisk lave renter. Det afspejler sig også i boligbyrden altså omkostningen ved at købe og eje en bolig i forhold til de disponible indkomster som stadig befinder sig på et meget lavt niveau i en historisk kontekst, jf. figur 5. Figur 5: Boligbyrden på landsplan er fortsat på historisk lave niveauer Indeks, historisk gennemsnit= Omkostning ved at eje et hus i Danmark (% af disponibel indkomst), fastforrentet lån 80 70 1-årigt variabelt forrentet lån 60 50 85 87 89 91 93 Kilde: Danmarks Statistik, Skat, Finans Danmark og Realkredit Danmark 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 4

Prisopsvinget i København får stadig baghjul af tidligere tiders opsving Boligpriserne i københavnsområdet er som nævnt steget noget mere gennem de senere år sammenlignet med landsgennemsnittet. Ser vi på parcelhusmarkedet i Københavns omegn er billedet dog stadig omtrent det samme, som på landsplan det aktuelle opsving har holdt sig længere tid på sporet end flere andre opsving, men det fremstår stadig ikke specielt kraftigt sammenlignet med andre opsving gennem historien, jf. figur 6. Når det er sagt, er det nuværende opsving i Københavns omegn dog tættere på midten af feltet af historiske opsving, mens Danmark som helhed er mere i den tunge ende af feltet. Figur 6: Boligopsvinget i Københavns omegn får baghjul af tidligere opsving 1 185 180 175 170 165 155 145 135 125 115 105 Indeks, real prisudvikling i årene efter real prisbund (t), Københavns omegn, parcelhuse 2003 1982 11 18 t t+1 t+2 t+3 t+4 t+5 t+6 Note: 2003 er angivet med stiplet linje, da boligopturen ikke kommer i kølvandet på et foregående realt prisfald Zoomer vi ind på parcelhusmarkedet i København og på Frederiksberg som i sagens natur er et relativt smalt marked men hvor prisstigningerne har været størst, så nærmer opsvinget sig den øvre del af feltet i en historisk kontekst, jf. figur 7. Der er dog stadig et godt stykke vej op til eksempelvis opsvinget efter, hvor de reale huspriser i København og Frederiksberg steg med godt 80 % over en 6-årig periode mod aktuelt godt 50 %. Figur 7: Og vi rykker højere på den historiske skala, hvis vi zoomer ind på landkortet 1 185 180 175 170 165 155 145 135 125 115 105 5 Indeks, real prisudvikling i årene efter real prisbund (t), København og Frederiksberg, parcelhuse 2003 1982 11 18 t t+1 t+2 t+3 t+4 t+5 t+6 Note: 2003 er angivet med stiplet linje, da boligopturen ikke kommer i kølvandet på et foregående realt prisfald

Opsvinget på boligmarkedet i årene efter blev hjulpet godt på vej af et betydeligt efterslæb på boligmarkedet perioden fra 1986- markerede en af de værste nedture på boligmarkedet i nyere økonomisk historie, hvis man måler på de reale prisfald, og efterfølgende nød boligmarkedet godt af et økonomisk opsving, faldende renter og bedre lånemuligheder i form af muligheden for 30-årige annuitetslån og senere FlexLån. Selv markedet for ejerlejligheder i København får baghjul af opsvinget efter på huse i København de reale prisstigninger på ejerlejligheder i København by er nu i omegnen af 70 % i årene efter. Ellers er det værd at bemærke nok engang, hvor kraftig prisopturen var på det københavnske boligmarked i perioden efter 2003. De reale huspriser steg med omtrent 75 % i løbet af en 3-årig periode svarende til godt 15 % mere end den aktuelle optur, som vel at mærke har været over en 6-årig periode. Opsvinget på parcelhusmarkedet i København var i øvrigt på daværende tidspunkt en tand kraftigere end opsvinget på ejerlejligheder, hvor de reale prisstigninger blot var på små 70 % over 3 år. Realkredit Danmark har udarbejdet publikationen alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge obligationer eller i øvrigt optage realkreditlån. Publikationens informationer, beregninger, vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens egen vurdering af, hvorledes der skal disponeres. Efter Realkredit Danmarks opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Realkredit Danmark påtager sig dog ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. 6