Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

Agenda: 1. Hvordan arbejder DI med klimapolitik? 2. DI s COP15 program 3. Forhandlingerne og aftalen 4. Konsekvenser for erhverv

De 3 hoved konklusioner Der har ikke været det fremskridt vi håbede på Virksomhedernes strategier og indsatser er ind til videre mere robuste Klimadagsordenen bliver på trods, og påvirker andre vigtige politiske dagsordener. 3

Det lille tandhjul har også sin ret!

DI's påvirkning DI's europæiske søsterorg. af europæiske beslutninger BUSINESSEUROPE ØSU Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Ministerrådet

Mål: en global pris på CO2 som ligestiller virksomhederne 6

100 virksomheder i DI s delegation Mere end 300 personer 8

Læs mere på www.di.dk/cop15 DI s partnere 9

Det blev en lang sidste nat 13

Erhvervslivets ønsker til en klimaaftale DI Ønsker en ambitiøs klimaaftale der: Giver en global pris på CO2 Bruger markedsbaserede systemer og instrumenter Spreder low carbon teknologier på en fornuftig måde Sikrer flere midler til forskning og udvikling 14

Forventninger var ekstremt høje COP15 slog alle rekorder 15.000 deltager, 40.000 tilmeldte 119 stats- og regeringsledere Rekord stor lobby aktivitet Rekord stor presseomtale Rekord stor logistikindsats Oktober: UNFCCC klimaforhandlinger i Bangkok November UNFCCC klimaforhandlinger i Barcelona Møder i andre fora December : COP 15 Rekord mange nationale indspil En køreplan fra 2007 med deadline til COP15 15

Eksempler på nationale udmeldinger EU, 20 pct. i 2020 (30 pct. hvis der indgås en aftale til COP15) December 2008. Norge, 30 pct. (muligvis endnu mere hvis der nås en aftale til COP15) Carbon neutral i 2030 - September 2009 USA - Waxman-Markey Bill, 3 pct. i 2012, 17 pct. i 2020, 42 pct. i 2030 og 83 pct. i 2050 sammenlignet med 2005 niveau- Maj 2009 Japan, 25 pct. i 2020 (ift. 1990) - September 2009. Australien, 5, 15 eller 25 pct. i 2020 (ift. 2000) afhængig af andre landes efforts og 60 pct. i 2050. - December 2008 Canada, 20 pct. i 2020 (ift. 2006) mål fra 2007 sidste nye, at de vil udmelde GHG politik før København. Indien, ikke-bindende mål - September 2009, reduce emissions per GDP from 2005 to 2020 by 20% to 25% Kina, ikke bindende mål, 40% til 45% fra 2005 til 2020 ift. BAU 16

Hvad fik vi så ud af COP15? I dag (2008-2012) Kyoto: Dækker ca. 30 pct. af globale udledning, EU 13 pct. Nedsætte udledning med 5 pct. ift. 1990, EU 8 pct. Danmark 21 pct., juridisk bindende Fleksible mekanismer (JI/CDM) EU s egen udmøntning gennem primært EU ETS for energiproduktion og energiintensive virksomheder Copenhagen Accord Kan potentielt omfatte 80 pct. af globale udledning Ikke et formelt FN dokument Ikke juridisk bindende Lande skal melde frivilligt ind ultimo januar 2010 Henvisning til globale temperatur stigninger under 2 grader Finansiering, 30 mia. $ kort sigt og 100 mia. $ lang sigt Fokus på gennemsigtighed og rapportering Markeder er nævnt, men intet 2050 mål 17

Videnskab vs. politik Kilde: www.climatechangetracker.org 18

Analyserne strømmer ind: glasset er ikke tomt, men heller ikke halvt fuldt! FN kunne ikke levere varen Bottom up i stedet for top down Klimadagsordenen tages som gidsel for alt muligt andet Politisk magtforskydning Forventningerne var for høje I-lande og U-lande har forskellige dagsordner: U-lande vil have vækst, teknologier, og ret til at øge udledning I-lande vil bevare og udvikle velstand, og sætter pres på emerging economies 19

Den gode nyhed er, at alle teknologier og processer skal i spil. BNP growth A Clean coal in industry Clean coal in power generation Nuclear power Renewables Efficient generation & fuel End use fuel switching End use energy efficiency End use fuel efficiency CO2 emissions B

Vigtigt skridt i retning af at nå "punkt B"- målet (BNP-vækst, CO2-reduktioner og stabilitet i energiforbrug) GDP vækst Brutto energiforbruget CO2 emission Økonomisk vækst

Europæiske og danske virksomheder får krav EU s klima- og energipakke. Kvoteomfattet sektor Ikke kvoteomfattet sektor 10% i EU 20% i DK Biler Bolig Bønder 23

Kilde: DI s virksomhedspanel 24

Danske fremstillingsvirksomheder er energieffektive! 30 25 20 15 10 5 TJ per million Euro 0 Bulgaria Finland Romania Luxembourg Slovakia Latvia Poland Turkey Czech Republic Cyprus Estonia Portugal Belgium Croatia Slovenia Sweden Lithuania Greece Spain Hungary Netherlands Austria France Italy United Kingdom Germany DENMARK Norway Ireland Switzerland Malta Source: Eurostat and DI calculations 25

uanset hvilken branche vi ser på Danmark Udland Fødevarer 5,5 6 Tekstil og læder 3,9 6 Træ 3,9 6,4 Papir og grafisk 3,4 5,8 Mineralolie 0,6 4,5 Kemisk 3,6 10,7 Gummi og plast 4,2 8 Sten, ler og glas 7,8 7,9 Metal 3,7 7,7 Maskiner 2,9 4,8 Elektronik 2,4 4,3 Transportmiddel 3,6 4,8 Møbler mv. 3,7 5,7 Hele økonomien 1,8 3,1 Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigten, juni 2009, energiudgift i procent af produktionsværdi 26

Klimapolitik driver andre politikker Kommende EU/danske initiativer: EU ETS 2013-2020 EU VE direktiv DK Forsyningssikkerhed DK Erhvervsklimastrategi DK Energipolitisk aftale DK Klimakommissionen DK Regeringens klimastrategi CO2 udledning skal reduceres Der skal være attraktivt at drive virksomhed i Danmark Udflytning af virksomheder gavner hverken Danmark eller CO2 udledningen Vi skal sikre så ens vilkår som muligt i EU og globalt. 27

Tak for opmærksomheden Nethe Veje Laursen E-mail: nevl@di.dk Mobil: 21288443 Lars Bach E-mail: labj@di.dk Mobil: 29494401 28