Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører en socialfaglig undersøgelse af barnets/den unges situation, planlægger og følger op på iværksatte indsatser, tager de udgangspunkt i ICS-trekanten: ICS-trekanten illustrerer tre livsområder i barnets/den unges liv: Barnets udviklingsmæssige behov Forældrekompetencer Familieforhold familie og omgivelser Indenfor hvert livsområde er der uddybende overskrifter. Trekanten understøtter på denne måde et fælles begrebsapparat i samarbejdet mellem kommunens sagsbehandlere, familien og de medarbejdere, der til dagligt arbejder med børn og unge. Som et redskab i dette samarbejde er der udviklet en blanket, som du kan bruge, når du skal give en statusudtalelse om et barns/en ungs situation til kommunens sagsbehandler. ICS 130 Side 1 af 9
ICS-blanketten til statusudtalelser i anbringelsessager hjælper til en systematisk og nuanceret opfølgning på barnets situation, ved at der spørges uddybende til din viden om barnets udvikling. Der spørges også til barnets omgivelser mht. forældrekompetencer og familiens forhold. Se evt. pjecen Udsatte børn og unge et fælles ansvar på www.socialstyrelsen.dk/ics for en nærmere beskrivelse af ICS. I udfyldelse af blanketten vil du som fagperson kunne bidrage med forskellige typer informationer i de forskellige svarfelter: Du har en faglig kompetence, som gør det muligt at give en faglig beskrivelse (fx kan sundhedsplejersken bemærke, at barnets motorik ikke er alderssvarende) Du kan have en tæt/daglig kontakt til barnet, som gør det muligt at bidrage med viden, som kan nuancere billedet af barnets samlede situation. De felter, hvor du hverken har faglig eller konkret viden, undlader du at udfylde. Hvad skal man skrive i en statusudtalelse? Giv et billede af barnets udvikling og de vanskeligheder der skal arbejdes med fra din faglige vinkel Udfyld kun felter, hvor du har faglig eller konkret viden Vægt beskrivelserne, så de afspejler barnets samlede situation Beskriv ressourcer, ikke kun problemer Ved problemer, beskriv hvor længe de har stået på, og hvad der indtil nu er gjort for at løse dem Gør informationskilder tydelige, fx ved at skrive: mor siger Beskriv varighed og hyppighed konkret i stedet for ord som ofte eller nogle gange Undgå indforståede fagtermer brug almindelig dansk, som kan forstås både af familien og andre faggrupper De indledende punkter (pkt. 1-2) Statusudtalelse vedrørende I pkt. 1 udfyldes barnets/den unges navn og personnummer, samt hvornår der sidst er udfyldt en statusudtalelse. Sæt kryds hvis sidste statusudtalelse eller handleplanen er vedlagt. Oplysninger om udfylder og kontaktoplysninger Under pkt. 2 skal man skrive navnet på institutionen/tilbudet/funktionen. Der er mulighed for både at skrive navnet på vedkommende, der har udfyldt blanketten og en kontaktperson. Det kan fx være en lærer, der har udfyldt ICS 130 Side 2 af 9
statusudtalelsen, mens skolelederen er kontaktperson. Hvis kontaktpersonen er den samme som udfylder, behøver man ikke at udfylde begge. Hvis der er andre der har bidraget med oplysninger til statusudtalelsen, fx en anden lærer, noteres det nederst i punktet. Dato for statusudtalelsen skal også udfyldes. Hvis statusudtalelsen er udfyldt over en periode, så skrives den sidste dato, hvor udfylderen har set på den. Barnets/den unges udviklingsmæssige behov (pkt. 3-7) Vejledningen nedenfor er tænkt som en hjælp til at forstå overskrifterne i ICS trekanten og de tre livsområder og ikke som et manuskript til udfyldelse af blanketten. Stikordene er især tiltænkt nye medarbejdere eller medarbejdere, der ikke tidligere har udarbejdet ICS statusudtalelser. Blanketten skal ikke erstatte den faglige tilgang, som forskellige fagpersoner arbejder efter, men leverer en struktur, som skal sikre større overensstemmelse mellem forskellige faglige forståelsesrammer. Du udfylder den samme blanket, hvad enten der er tale om et ufødt barn, et spædbarn, vuggestuebarn, børnehavebarn, skolebarn eller en ung. Derfor vil alle hjælpespørgsmål og felter ikke være lige relevante for det konkrete barn/den unge. Hvilke spørgsmål der er relevante for det enkelte barn, beror på din konkrete faglige vurdering. Sundhedsforhold (pkt. 3) Sundhedstilstand Sundhedsforhold omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets sundheds og udvikling. Sundhedsforhold omfatter en beskrivelse af barnets almene fysiske og psykiske sundhedstilstand, men også problemstillinger som fx overvægt og undervægt, forbrug af alkohol og stoffer, og om barnet har været udsat for vold eller hyppig tilskadekomst. Underbegreber til sundhed er fysisk sundhed, psykisk sundhed og forebyggelse. Fysisk Sundhed Barnets/den unges fysiske vækst og udvikling, samt hvorvidt denne er alderssvarende. Herunder kan ses på: Fysisk funktionsnedsættelse Om barnet har fx synsnedsættelse, hørelsesnedsættelse, mobilitetsnedsættelse og/eller kommunikationsnedesættelse Fysisk aktivitet Barnets aktivitetsniveau og fysiske aktivitet, fx om barnet dyrker motion, og hvor ofte barnet har lyst til og mulighed for at være fysisk aktiv ICS 130 Side 3 af 9
Motorik Barnets motoriske udvikling, fx om denne er alderssvarende. For børn med funktionsnedsættelse kan dette omfatte særlige forhold vedrørende motorisk udvikling (fx motorisk træning). Ernæring Barnets spisevaner, og om kosten er tilstrækkelig og ernæringsmæssig relevant. Psykisk sundhed Barnets diagnosticerede mentale tilstand og funktion, fx om barnet har en diagnose, der betyder, at den mentale udvikling er hæmmet. En diagnose kan desuden indikere fx angst, fobier, tvangstanker, selvdestruktivitet, personlighedsforstyrrelser, OCD, Tourettes syndrom, depression, spiseforstyrrelser og udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Forebyggelse Undersøgelse af de forebyggende faktorer, der kan imødegå mulige negative konsekvenser for barnets sundhed, fx hvorvidt barnet har gennemført lægeundersøgelser, vaccinationer, tandpleje m.v. og/eller eventuel årsag til dette fravalg. Skoleforhold og læring (pkt. 4) Skoleforhold og læring drejer sig om et barns potentialer og muligheder for at lære samt udbyttet af læringen og omfatter også barnets situation i dagtilbud, skole (herunder fravær og fagligt standpunkt i forskellige fag), uddannelse eller øvrig beskæftigelse. Barnets kognitive udvikling omfatter bl.a. præstationer, arbejds- og indlæringsevne, ambitioner samt behov for støtte og opmuntring. Læring omfatter desuden adgang til eller hindring i lektielæsning, fx lektiehjælp, adgang til computer samt tid og ro til lektielæsning. Underbegreber til skoleforhold og læring er kognition, motivation og trivsel. Kognition Barnets tilegnelse og anvendelse af viden og erfaringer, fx om barnets sproglige udvikling er alderssvarende, og om der er særlige vanskeligheder, der skal afhjælpes. Det omfatter barnets evne til at koncentrere sig, forstå og overskue information, argumentere, præstere efter formåen og gøre fremskridt. Det omfatter forståelse af sammenhænge og omverden, udvikling af kreativitet samt evne og lyst til at udforske og afprøve. Og det omfatter desuden identificering af specielle indlæringsmæssige behov. Motivation Her undersøges barnets motivation og vedholdenhed i forhold til alder, barnets ambitioner samt tillid til og syn på fremskridt samt barnets ambitionsniveau i forhold til potentiale. Trivsel Omfatter barnets trivsel blandt kammerater og voksenkontakter i fx daginstitution, skole, fritidsordning, ungdomsuddannelse og/eller praktik herunder ICS 130 Side 4 af 9
fremmøde og fravær samt behov for særlig støtte i ovennævnte institutionssammenhænge. Fritidsforhold og venskaber (pkt. 5) Fritidsforhold og venskaber handler både om barnets fritidsaktiviteter og interesser og om barnets sociale omgang med og relationer til andre uden for familien. Her er der fokus på barnets relationer til andre børn og unge samt andre vigtige personer i netværket ud over familien herunder evnen til at etablere og fastholde venskaber, og hvorvidt fritiden anvendes med venner eller alene. Fritidsforhold og venskaber omfatter barnets muligheder for at være sammen med kammerater og have dem med hjemme og for at deltage i private og offentlige fritidstilbud samt fritidsinteresser og fritidsjob. Punktet fritidsforhold og venskaber er beskrevet samlet for at lette forståelsen. Udvikling og adfærd (pkt. 6) Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling Barnets/den unges følelsesmæssige udvikling og hvordan denne påvirker barnets/den unges adfærd, herunder fx: Psykiske forhold o Barnets følelsesmæssige grundstemning og tilstand Tilknytning o Barnets emotionelle bånd og oplevelsen af tryghed og stabilitet i barnets forhold til de primære omsorgspersoner - herunder evnen til at skabe relationer til forældre eller plejeforældre Adfærd o Dækker over alt fra kropssprog og mimik til konkrete handlinger. Omfatter de synlige udslag af barnets temperament, sindsstemning og selvkontrol, bl.a. barnets evne til at tilpasse sig, læse sociale koder, skabe kontakt, være åben over for sine omgivelser samt viden om, hvordan man opfører sig i forskellige situationer. Omfatter også kriminel og voldelig adfærd, fx færden i kriminelt miljø og selvskadende adfærd som fx cutting samt risikoadfærd i forhold til egen seksualitet (fx prævention, seksuelle overgreb eller prostitutionslignende relationer). Empati o Drejer sig om barnets evne til at leve sig ind i en andens følelser, roller og situation, fx i hvilken grad barnet reagerer med tilsidesættelse af egne behov i forskellige situationer. Fokus er her både på barnets indre og ydre. Den følelsesmæssige udvikling vil vise sig meget forskelligt afhængig af alder og modenhed: jo yngre barn, des mere umiddelbart vil barnet vise sine følelsesmæssige relationer. Det mere modne barn har ofte lært at tilpasse sine reaktioner til den aktuelle kontekst. ICS 130 Side 5 af 9
Identitet Identitet er forhold, der har at gøre med et barns opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden og omfatter både personlig og social identitet. Underbegreber til identitet er: Ophavs indflydelse på identitet o Beror på et barns viden om og opfattelse af sit ophav og sin kulturelle arv, hvad fx angår familie, slægt, sprog, kultur og religion samt i nogle tilfælde hjemland. Situationskendskab o Handler om et barns viden om og holdning til sin aktuelle situation og baggrunden for den fx viden om anbringelse og indsats, og hvordan barnet kan forklare situationen til andre. For et barn med funktionsnedsættelse kan dette fx også omfatte forståelsen af funktionsnedsættelsen, og hvilken betydning det har for barnets personlige og sociale identitet. Selvopfattelse o Drejer sig om et barns selvfølelse, fortælling om sig selv og forestillinger om, hvordan det opfattes af andre. Dette kan fx omfatte barnets selvtillid, dvs. om barnet har positive følelser for sig selv og fx har evne til at hævde sig eller følelsen af at være god til noget og kunne tage imod ros. Tilhørsforhold o Omfatter et barns følelse af at høre til og blive accepteret af de sociale og kulturelle grupper, som det indgår i. Identitet betyder overensstemmelse og dannes hos den enkelte i samspil med omverdenen i en kompleks og livslang dynamisk proces. Den er knyttet til en personlig identitet og til en social identitet, som spiller tæt sammen. Den personlige identitet er knyttet til personlighedskaraktertræk og tætte personlige relationer i forhold til familien. Den sociale identitet kommer fra grupper, som den enkelte formelt eller uformelt deltager i eller er en del af fx i relation til arbejde, uddannelse, fritid, etnicitet, køn, alder eller forbrug. De forskellige sider af identiteten spiller en vigtig rolle for, hvordan vi opfatter os selv som enkeltpersoner og som mennesker i forskellige fællesskaber. Som mennesker har vi brug for at vide, hvem vi er, og hvad vores historie er bl.a. for at kunne opbygge en identitet. Social fremtræden Social fremtræden omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets udseende, påklædning og generelle indtryk. Der er tale om et barns udtryk samt kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Omfatter også dobbeltheden mellem barnets egen oplevelse af, hvilket selvbillede han eller hun signalerer, og den måde, hvorpå barnet ses af andre. Der er to underbegreber til social fremtræden: Udseende o Omfatter barnets ydre fremtoning fx renlighed, personlig hygiejne og påklædning Kommunikation ICS 130 Side 6 af 9
o Handler om et barns evne til at udtrykke sig og gøre sig forståelig i forskellige sammenhænge, herunder evnen til at udtrykke sin opfattelse og vilje overfor kammerater og voksne. Social fremtræden signalerer barnets udtryk og situationsfornemmelse/indlevelsesevne og skal altid ses i den kontekst, som barnet befinder sig i. Selvstændighed Selvstændighed handler om et barns evne til at forholde sig og handle uafhængigt af andre. Det omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets praktiske kompetencer og ansvar i forhold til selvstændighed og uafhængighed af forældre og andre voksne. Selvstændighedsforhold skal ses i forhold til hvilken grad af selvstændighed, der kan kræves af barnet i forhold til alder. Selvstændig adfærd kan derfor ses både som en ressource og som en barriere i forskellige situationer. Der er to underbegreber til selvstændighed: Risikohåndtering o Barnets evne til at tage vare på sig selv i forbindelse med fare og risikofyldte situationer, fx i trafikken. Barnets viden om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp, hvis der opstår problemer, Selvstændighedsforhold i dagligdagen o Barnets praktiske gøremål set i relation til barnets alder og modenhed, herunder om barnets ansvar står i passende forhold til alderen. Det omfatter barnets kompetencer i forhold til uafhængighed til forældre og andre voksne. For det lille barn kan det være at kunne tage tøj på og spise selv. For det større barn og den unge kan det omhandle kompetencer til at passe på sig selv uden for familien, håndtere sine penge, planlægge rejser og rejse på egen hånd. For den unge kan det omhandle kompetencer til at kunne klare et selvstændigt liv. Selvstændighed omfatter de praktiske kompetencer, som et barn gradvist tilegner sig for at kunne udvikle sig til en selvstændig voksen. Opfattelsen af barnets selvstændighed kan imidlertid variere alt efter hvilke øjne, der ser, og hvilken forståelse det iagttagede tillægges. En selvstændig adfærd kan være tegn på normal udvikling, men også en mestrings- eller overlevelsesstrategi. De kontekstuelle forhold, hvori barnet befinder sig, er derfor afgørende for hvilken grad af selvstændighed, der kan kræves. Familieforhold familierelationer (pkt. 7) Familieforhold familierelationer omfatter både ressourcer og barrierer i barnets relationer inden for familien, som har indflydelse på barnets udvikling. Familieforhold familierelationer dækker konkret over forholdet til forældre og stedforældre, søskende, både hel-, halv- og stedsøskende og øvrige slægtsforhold. ICS 130 Side 7 af 9
Forældreforhold Omfatter barnets oplevelse af relationen til forældre og eventuelle stedforældre Søskendeforhold Omfatter barnets oplevelse af relationen til både hel-, halv- og stedsøskende. Omfatter desuden antallet af søskende og hvilke søskende, barnet bor sammen med. Øvrige slægtsforhold Omfatter barnets oplevelse af relationen til slægtninge, der spiller en betydningsfuld rolle i forholdet til barnet og som derfor har betydning for personens samlede familierelationer. Din faglige vurdering (pkt. 8) Med udgangspunkt i din faglighed gives en vurdering af udviklingen i barnets behov samt eventuelle vanskeligheder der skal arbejdes med indenfor dit fagområde. Beskriv både de behov, som jeres institution/tilbud/funktion kan imødekomme eller allerede imødekommer, samt de behov, som du vurderer, jeres institution/tilbud/funktion ikke kan rumme. Det er vigtigt, at din faglige vurdering er underbygget af din beskrivelse i resten af statusudtalelsen. Overordnet og yderligere beskrivelse af barnet/den unge set fra institutionen/tilbuddet/funktionen (pkt. 9) I punkt 9 er der mulighed for at beskrive barnets/den unges overordnede situation samt det man ikke har kunnet beskrive naturligt andre steder. Siden sidste udtalelse Her kan du beskrive relevante ændringer i barnets/den unges forhold siden sidste statusudtalelse. Overordnet Her har du mulighed for at give en mere helhedsorienteret beskrivelse af barnet/den unge, hvis du som fagperson oplever, at beskrivelsen i forskellige livsområder ikke giver mulighed for at videregive et samlet billede af barnet/den unges situation. Nuværende indsats Her kan du beskrive udviklingen det I allerede gør i institutionen/tilbuddet/funktionen for at afhjælpe nogle af barnets/den unges behov. ICS 130 Side 8 af 9
Det kan fx være, at barnet/den unge har fået ny kontaktperson i personalegruppen, som er et bedre match. Yderligere Hvis der er yderligere synspunkter, observationer eller overvejelser, som ikke passer ind andre steder, er der mulighed for at skrive det i dette felt. Orientering og inddragelse af barnet/den unge og forældrene (pkt. 10) I punkt 10 kan du beskrive, om oplysningerne er gennemgået med barnet/den unge og familien og hvad deres holdning er til oplysningerne. Dette er vigtigt for sagsbehandleren at vide, for at der efterfølgende kan blive et godt samarbejde med familien, som sikrer, at de bliver inddraget i sagsbehandlingen og en eventuel fortsat indsats overfor barnet/den unge og familien. ICS 130 Side 9 af 9