Præstens sider. En hilsen fra Ngozi. Forside billede: Josefine i fuld sving ved klatremødet



Relaterede dokumenter
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

København S, 10. juni Kære menigheder

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Udover det gik de også i genbrug for at finde mere skoletøj til Claudias børn, heldigvis var der meget som var i god stand.

En sommerfuglekristen

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nyhedsbrev FDF SÆRSLEV. Forår er lig med bål, snobrød, leg, løb og andre udendørsaktiviteter. varme op til sommerlejren! Maj - Juni - Juli 2012

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Vanløse Frikirke. Kirkeblad sommer 2016

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien Praktisk info vedr. sommerferien:

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2


Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Så står sommeren for døren, juni måned er kommet godt i gang, og det tegner til den bliver solrig, varm og aktiv her i Sokkehuset.

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Overnatning i Buerup d august 2013

Vallekilde-Hørve Friskole.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Efterårsferie!

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Kirken har fødselsdag!

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Vanløse Frikirke

10 km løb i Koszalin 2009

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

Café Gloria. Til smuk udenpå var et firma inviteret til at fortælle om makeup og hudplejeprodukter.

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Evaluering sommerfest 2013

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Ankomst til Hjerternes Dal

Vanløse Frikirke Kirkeblad september og oktober 2017

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

bbb Børnebiksen, Oktober Ørbækvej 34, Svendborg, Bulen , Biksen , Banjen

SFO Bakkeskolen. 1 S ide

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Juni - juli - august 2018

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

JANUAR årgang, udgivet siden oktober 1977 udkommer 6. januar 2013

JUNI 2011 UDGAVEN SKREVET OG UDARBEJDET AF BØRN FRA: VEMMEDRUP SFO2 VEMMEDRUPVEJ 235, 4632 BJÆVERSKOV

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

BAUNEPOSTEN. April & maj

September, oktober & november ÅRGANG

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Min bog om Baunegård 1

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

VELKOMMEN TIL WINNIE.

SFO1 Pavillonen april Tlf. nummer:

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

SENIORER. Torsdag klokken Mads S. ( ) Anja ( ) Marts. 5. Seniormøde 19. Seniormøde Lederweekend 26.

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Februar ÅRGANG

SpejderNyt Bangsbostrand Gruppe. Februar - marts 2014

April ÅRGANG

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

3-9. Udsigt fra pladsen

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Nyt fra gruppelederen

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

2. søndag efter Helligtrekonger

Sommerlejr i Holstebro

Sebastian og Skytsånden

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

SPEJDERNYT. September spejdere og en oplevelse for livet, det var hvad der mødte flere spejdere fra Esbønderup gruppe i sommers.

Så er der fødselsdagslagkage!

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Nyhedsbrev Klub Viadukten uge 35, 2015 og fremad

Juni Nyt fra de forskellige teams:

Transkript:

juli - august 2009

Præstens sider En hilsen fra Ngozi Vi bringer mange hilsener med os fra menigheden i Ngozi. Det var en fantastisk oplevelse at kunne deltage i indvielsen af den kirke, som vi i Lyngby har samlet ind til. Allerede fredag den 22. maj begav vi os på vej fra Bujumbura op i bjergene og krydsede i 2400 meters højde skellet, hvor floderne på den ene side løber mod Congo og videre ud mod Atlanterhavet og så den anden side, hvor vandet løber mod øst og bliver til Nilens kilder. Burundi ligger jo tæt på det område i det centrale Afrika, hvor der fortsat er mange uroligheder og krig. I Congo (DRC) er der fortsat krigshandlinger, og tusindvis af mennesker lider fortsat under de uroligheder, som følger af stridigheder mellem forskellige krigsherrer, etniske konflikter, uafklarede forhold mellem Uganda, Rwanda og Congo og internationale kommercielle interesser i de ressourcer, som findes i undergrunden i Congo. Et helt afgørende konfliktpunkt af resterne af den hutuhær, som er flygtet fra Rwanda efter folkemordet i 1994, og som fortsat findes i Congo. Kan de afvæbnes og kan de komme tilbage til Rwanda eller udgør de i virkeligheden en trussel for freden i hele området, hvis de kommer tilbage til Rwanda som en militær intervention? Der synes nu at være fred i Burundi og den politiske situation tyder på, at demokratiske kræfter vinder frem. Vi oplevede, da vi kørte gennem landet, at der var færre soldater ved vejene og der lod til at være en forventning i landet om, at resterne af oprørshæren vil overgive sig til de politiske kræfter i landet. Blot må man håbe, at situationen i Congo ikke forværres, så man undgår at urolighederne spreder sig til hele regionen. På vejen op igennem landet så vi pludseligt bananpalmer plantet som pynt ved siden af vejen. For hver 25 meter var der en ny palme. Det viste sig, at man ventede præsidentens 2 Forside billede: Josefine i fuld sving ved klatremødet

Præstens sider besøg i en række byer foran os og at han skulle til Ngozi ligesom os. Præsidenten kommer fra Ngozi og er vokset op dér. Ngozi er Burundis tredjestørste by og vi ankom fredag aften efter undervejs at have besøgt Musema og Rubura. Musema er præget af de mange års krig og uroligheder i landet og bygningerne, som nogen af os kender så godt, står slidte og beskidte tilbage. Hospitalet fungerer og skolen har elever, men der er ikke meget missionsidyl over stedet. Skolen var netop blevet indhegnet bag pigtråd, fordi nogen af de unge drenge var løbet ud om natten og havde lavet ballade på højene, så skolen lignende næsten et fængsel. Et kaffeprojekt på højen synes at gå godt, her samler man de gode kaffebønner fra nabolaget og de bliver solgt videre efter at være blevet tørret, afskallet og sorteret. Vi spiste frokost hos Ole og Erna Emming, inden vi kørte videre til Rubura, hvor vi så præsteskolen og hospitalsklinikken. De unge evangelister skulle til eksamen, men de var vist glade for at få en pause i læsningen ved at der kom gæster udefra. Det er ikke nogen stor præsteskole og man tænkte uvilkårligt, om ikke de kunne samles med andre studerende fra andre kirker på en større skole. Men som sagt var vi i virkeligheden på vej mod præsidentens by og de mange bananpalmer viste os vej. Ved vejen stod folk og ventede på præsidenten, og vi kom som en lille forsmag, en bil fyldt med hvide, umuzungo lød tilråbene hele tiden. Om lørdagen havde vi mulighed for at komme ud og se en af de små menigheder, som er plantet af menigheden i Ngozi. Vi tog til Gakere og så det menighedshus, hvor vi har lovet at betale taget til, når de er færdige med at mure huset. De har simpelthen muret sten op uden omkring det gamle hus af lersten og nu er de klar til at lægge nyt tag på. Et gedeprojekt, som skulle være ved siden af kirken viste desværre at være ødelagt. Niels Christian og Solvejg, som kørte os rundt, mente, at de ansvarlige har taget gederne med sig hjem i stedet for at have dem i huset ved siden af kirken og dermed er hele ideen med projektet gået af fløjten. Det irriterede åbenlyst Niels Christian, som har haft flere af 3

Præstens sider folkene på kursus og investeret megen energi i projekter som disse, men det er desværre det der sker. Endelig kom dagen, vi havde ventet på målet for vores lange rejse. Vi skulle til indvielsesgudstjeneste i Ngozi. Kirken har stået færdigt i et år, men først nu, hvor vi som officielle gæster, var kommet, kunne den egentlige indvielse finde sted. Da vi ankom, var der først dåb. Hurtigt og uden for gudstjenestens rammer blev dåbskandidaterne døbt i kirken under megen støj og uro. Der var ikke meget andægtighed over den handling, men døbte, det blev de. Så kunne vi gå ud til gudstjenesten udenfor, hvor 2-300 mennesker havde taget plads. Hanna, Gitte og jeg fik ærespladserne i sofaerne foran, men der var også missionærer, baptistkirkens ledelse, præster fra nabomenighederne både baptistmenigheder og fra andre kirkesamfund, entreprenøren fra kirkebyggeriet var til stede og folk fra Ngozi. Hele 4 kor medvirkede og vores gode ven, Osvald, menighedens præst, havde sit at se til på den store dag for menigheden. Hanna holdt tale og overrakte sin gave, og jeg fik lov til at prædike og bringe en hilsen, og jeg overrakte et kors fra Jerusalem som en gave til præsten og to lysestager som tegn på det lys, Jesus er for os og det lys, vi skal være i verden. Desuden overrakte jeg en gave fra menigheden, som var indsamlet en søndag kort forinden, nemlig 500 dollars, til menighedens arbejde. Efter den flotte og spændende gudstjeneste, som varede mere end 4 timer, skulle kirken officielt indvies. Jeg blev bedt om at klippe et stykke stof over og dermed var kirken indviet. Og så var der fest i kirken. Der var mad til alle. Og vi som æresgæster fik naturligvis først. Gedekød, ris, bananer, bønner og mange andre gode ting det var virkeligt et festmåltid. Menigheden i Ngozi er ikke stor. I 2003 var der 16 medlemmer, hvoraf de fleste var kom- 4

Præstens sider met tilbage som flygtninge fra Rwanda. Nu er der omkring 100 medlemmer, og der er dannet flere nye menigheder (fx i Gakere), fordi folk ellers skulle gå alt for langt for at komme i kirke. På mange måder er den derfor også præget af krigen og de uroligheder, som der har været i Burundi i de senere år. Der blev også i gudstjenesten i en anden prædiken fortalt om de lidelser, som de folk der har været flygtninge i Congo har måttet gennemgå. Men forhåbentligt kan menigheden i Ngozi blive en ny begyndelse for de mennesker, som nu tilhører menigheden. Og måske kan de være med til at skabe rammerne for andre mennesker, som finder fred og nyt håb i det fællesskab, som kan vokse frem dér. Jeg sagde i min prædiken, at vi har været med til at give frøene til deres arbejde ved at give penge til kirkebygningen, men det var dem selv, der måtte vande, gøde og luge jorden, sådan at frøene må spire, skyde og en dag sætte frugter i kraft af menighedens arbejde. Midt på eftermiddagen vendte vi hjemad vi skulle nå Bujumbura inden solen gik ned over bjergene i Congo. Vi kørte gennem det utroligt frugtbare land. Den ene grønne høj afløser den anden. Hvis krig og uroligheder ikke bryder freden i dette land, burde det være muligt at få frøene til at spire, det kan næsten ikke lade sig gøre at forhindre det. Vi håber det bedste for vore brødre og søstre i menigheden i Ngozi og i Burundi som helhed for ikke at tale om hele det område, som landet ligger i. Freden er skrøbelig og ingen ved, hvad morgendagen vil bringe. Holger Lam

NGOZI FESTGUDSTJENESTE I NGOZI DEN 24. MAJ. - Der var gang i den! Søndagen indledtes med dåb af 7 nye menighedsmedlemmer. Der var en vrimlen af mennesker omkring dåbsgraven og kirkens platform, og hjælperne havde deres besvær med at holde børn og nysgerrige tilskuere på afstand. Der blev jublet og grinet, når dåbskandidaterne lavede grimasse, når de blev løftet op af vandet. Gudstjenesten fortsatte uden for kirkebygningen, fordi der skulle være plads til alle. Bænkene var flyttet ud på græsset, og vi gæster gik i procession ud til trommeslag og musik fra et keyboard og elektriske guitarer - og blev placeret i magelige lænestole og en sofa i skyggen under en interimistisk baldakin. Og så gik korene i gang med sange og dans. Der var fire kor, så det tog nogen tid, før man nåede frem til talerne og Holgers prædiken og gaveoverrækkelse af et trækors fra Jerusalem og pengegaven. Hanna bragte hilsen fra Lyngby menigheds ældregruppe og afleverede sin Eduard Munch plakat Skriget og kommenterede: "Min hilsen er, at det er OK at skrige og sukke, når man har oplevet noget forfærdeligt, sådan som Burundis befolkning har det, men læg jeres sorger over på Jesus". Plakaten blev overrakt til en bedstemor fra Ngozi menighed fordi bedstemødre i Burundi bærer stort ansvar for opdragelse af børnebørn, hvis forældrene er døde af AIDS. Der blev også bragt hilsener fra andre kirkesamfund i byen, og et af korene lavede et sjovt optrin om ondskab og evangeliets sejr over det onde. Det var meget beskrivende og humoristisk. Holger "klippede snoren" Efter den ca 4 timer lange gudstjeneste skulle Holger "klippe snoren" for indgangen til kirken. Der var hængt et hvidt stykke stof op foran indgangsdøren og Holger klippede det omhyggeligt igennem - og så var kirkebygningen officielt åbnet.! Derefter blev der serveret middag i kirken. Vi fik tilbudt først at kunne vaske hænder i sæbe. Maden var ris og gedekød i sovs samt grønsager, ærter, kogte kogebananer, og snittet hvidkål vendt i palmeolie. Maden var meget velsmagende. Middagen var tilberedt over bål på tre sten udenfor. Hele arrangementet var festligt og velforberedt og vi følte os meget velkomne og fornemmede vi havde været deltagere i noget stort: Kristendommens vækst og blomstring i Centralafrika. 6 Hanna sammen med en sygeplejerske Antoinette fra Rwanda, som danske Baptist sygeplejersker støtter under uddannelse. Hanna Kristensen

Udsigt til opklaring? DEL 1 Hvordan har I det med den finansielle krise? Er I ligesom mig trætte af at høre om den? Tror I på at der er udsigt til opklaring i nærmeste fremtid? Eller skal vi lade os hvirvle rundt i en nedadgående negativ spiral? Jeg siger nej tak! Når jeg stadig er kasserer for Lyngby Baptistmenighed, så er det ikke fordi at vi har en fantastisk økonomi, nej det er derimod fordi jeg tror! Ikke alene tror jeg på Jesus Kristus, nej, jeg tror også på at der er udsigt til opklaring i menighedens økonomi. I skrivende stund har vi i menigheden indsamlet ca. kr. 245.000,-- i kuvertbidrag. Det svarer til 40% af vort budget for hele året som er på kr. 610.000,-. Er det godt eller skidt? Hvis vi sammenligner med sidste år, så er det faktisk meget godt, men sammenligner vi med vort budget for i år, så har vi lang vej at gå endnu. Da jeg nu er en født optimist og tror på jeres offervilje, så er jeg sikker på at vi i fællesskab kan løfte den opgave og det ansvar det er at være medlem af Lyngby Baptistmenighed. Så hvis du ikke allerede har indbetalt kuvertbidrag i år så gør det nu. Det er aldrig for sent med et løbende bidrag eller en enkeltstående gave. Både store og små beløb kan bruges. Husk at betaling til menigheden ikke er en omkostning i din private økonomi. Der er tale om en investering i Guds kirke på jord. Et fællesskab vi alle kan få gavn af, og når du læser dette blad vil du finde oplysninger om de mange spændende arrangementer og gudstjenester vi afholder. Mon ikke de kommende måneder vil vise et solid større pengestrøm? Det tror jeg, for hvem vil ikke være fælles om vor kirkes fremtid?! Se side 8 hvordan du kan betale til menigheden. Mange kærlige penge tanker Bente DEL 2 Flokweekenden i starten af juni 09 Side 7-8. 7

Udsigt til opklaring? del 2 Indbetal gerne til kirkens konto i Nordea: 1317 8260 053 967. Angiv navn eller kuvertnummer. Eller aflever dit beløb i en kuvert med dit nummer i kirkens kollektbøsser når der samles ind under gudstjenesten. Når du betaler penge til Lyngby Baptistmenighed, kan du få fradrag for beløbet i din skat på en af følgende to måder: 1. Tegn en forpligtelseserklæring, så får du fradrag for hele dit menighedsbidrag (uanset beløb) i din skattepligtige indkomst. En forpligtelseserklæring er en 10-årig aftale, hvor du forpligter dig til at yde et fast beløb eller procentdel af f.eks. din skattepligtige indkomst. Menigheden er meget glad for forpligtelseserklæringer, da det giver et solidt grundlag når vi laver prognoser for de kommende års indbetalinger. 2. Uanset om du har tegnet en forpligtelseserklæring eller ej, så kan gaver til menigheden (og andre godkendte organisationer) på op til kr. 14.500 (grænse for 2009) om året fratrækkes i din skattepligtige indkomst. Grænsen på kr. 14.500 gælder pr. person og dækker samtlige gaver, du måtte have givet i årets løb til diverse organisationer. Bemærk at de første kr. 500 ikke er fradragsberettigede, så for at få det fulde gave-fradrag på kr. 14.500 så skal du altså give i alt kr. 15.000,-. Derudover er der et krav om at hver gave som minimum skal udgøre kr. 500,-. Kontakt kuvertsekrætær Anne Jacobsen og hør nærmere om regler og formalia omkring skattefradrag for dit menighedsbidrag. 8

Det ske r Fælles københavnske gudstjenester i juli måned Ligesom tidligere år har vi i Storkøbenhavn aftalt fælles gudstjenester i juli måned. Se i kalenderen hvor og hvornår det foregår. Bemærk at den første gudstjeneste i Korskirken er kl. 11.00 (og ikke 10.30). Vi i Lyngby har vores gudstjeneste søndag den 19. juli i Lyngby. Missionsstævne i Mariager Vi bliver en hel lille flok fra Lyngby, der deltager i årets missionsstævne i Mariager fra den 19. juli til den 25. juli. Husk at der også er mulighed for at deltage på enkelte dage blot skal man købe dagsbillet, når man ankommer. På missionsstævnet skal der vælges en ny ledelse til Baptistkirken i Danmark og den ny struktur skal godkendes. Bedemøde Der er bedemøde torsdag den 19. august kl. 19.00 i kirken - kom og vær med! Åbent Hus Vi håber at kunne fortsætte traditionen med åbent hus i et af menighedens hjem i eftersommeren. Nærmere besked om tid og sted kommer i løbet af sommeren. Bryllup Lørdag den 5. september kl. 14.00 vies Pia Duebjerg Andersen og Steen Petersen i vores kirke. Efter selve vielsen er der reception i krypten. Alle er velkomne! Søndage for unge familier Vi fortsætter vores unge arrangementer i efteråret den første søndag i september, oktober og november. Alle unge og unge familier er velkomne til at spise med efter gudstjenesten søndag den 6. september. Nærmere besked om sted fremkommer i august. Massage Gospel koret Message øver hver torsdag kl. 19:00 i Lyngby Baptist kirke. Kom og være med til at synge glæde ud! Dage i Livet Runde fødselsdage juli 7. Marie Louise Holm 90 10. Litten Nicolajsen 70 august 17. Holger Larsen 60 september 1. Hans Roulund 70 Spejder fødselsdage juli 2. Greta Jørgensen 24. Holger Lam 24. Sanne Due 25. Anders Skaarup 25. Martin Møller 25. Ole Sandbæk Jørgensen august 28. Vitus Stengaard Guldfelt 9

Menighedskalenderen juli 2009 Søndag 5. 11.00 Fælles gudstjeneste i Korskirken, Herlev, Lasse Åbom * Søndag 12. 10.30 Fælles gudstjeneste i Købnerkirken, Jan Kornholt * Søndag 19. 10.30 Fælles gudstjeneste i Lyngby Baptistkirke, Holger Lam * Søndan 19. - søndag 25. Missionsstævne i Mariager i uge 30 Søndag 26. 10.30 Fælles gudstjeneste i Kristuskirken, Ove Vang Jensen * Billeder fra menighedsudflugten 09. Her fra kærnehuset på Kiviks Musteri. Side 10-11 10 Tag de her midter- Evt. på din opslags-

august 2009 Menighedskalenderen Søndag 2. 19.00 Nadvergudstjeneste, Pia Duebjerg. Søndag 9. 10.30 Gudstjeneste, Holger Lam Søndag 16. 10.30 Gudstjeneste, Holger Lam Torsdag 19 19.00 Bedemøde i kirken * Søndag 23. 10.30 Gudstjeneste, Holger Lam Søndag 30. 10.30 Gudstjeneste, Holger Lam september Lørdag 5. 14.00 Bryllup i kirken. Pia Duebjerg Andersen og Steen Petersen vies. Søndag 6 10.30 Nadvergudstjeneste, Holger Lam, ungt arrangement efter gudstjenesten. Efter gudstjenesten er alle unge og unge familier er velkomne til at spise med * Markeret med * - se på side 8 samt Det ske r på side 9 sider ud og hæng op! tavle eller køleskab! 11

Spejderkredsen Uge 38 i Viggahus. Kære spejdere, forældre, spejder venner og andet godtfolk. I uge 38 har vi en uge hvor vi skifter vores hjemmenøgle ud med en nøgle som passer til Viggahus. Vi flytter op til hytten i en uge og går og bygger, maler, reparerer når vi kommer hjem fra arbejde. Vi spiser god mad og hygger os sammen og får hytten at ligene en guldmedalje. Der er plads til alle. Og man skal ikke være uddannet håndværker for at deltage. Vi kan bruge det hele J Man kan komme og bo der hele ugen eller man kan komme en aften og være med. Tilmelding til Mikkel eller Jesper på mikkel@dbs.dk eller jesper@dbs.dk Vi glæder os til at se jer deroppe. Hilsen Kredsførerne Loppernes sidste hilsen I løbet af foråret har forberedelserne til spejdernes loppemarked stået på. Planer er blevet lagt, folk er blevet kontaktet, ideer er blevet fostret, annoncer er blevet omdelt og effekter blevet indsamlet. Alt sammen af mange frivillige hænder. 2. maj var så dagen, hvor alle forberedelserne skulle kulminere og loppemarkedet skulle løbe af stablen. Aftenen inden var ca. 20 spejdere, spejderførere, forældre og menighedsmedlemmer mødt frem for at stille de mange effekter indbydende op. På selve dagen troppede yderligere et par gode håndfulde af frivillige op for at være med til at gøre dagen til en sjov og indtægtsrig affære. Mange flittige husmødre og/eller fædre havde kreeret kager, pølsehorn, sandwiches til cafeen. Kl. 11.00 gik starten og sædvanen tro mindede det første kvarter mest af alt om et 100 meters forhindringsløb for at finde de helt rigtige sølvskeer, originale Beatles plader (i modsætning til en uoriginal?), et flot antikt møbel 12

Spejderkredsen juli 4. 11. Sommerlejr nær Jægerspris 19. 25. Missionsstævne i Mariager 20. - 28. Rover way på Island 25. - 1. aug. Rolandlejr og Gilwell lejr på Øksedal august 16. Mølleåsejlads 19. Spejderopstart 21. 23. Havkajak I kursus m Fjeldgruppen Kredsrådet forældre- & menighedsrepræsentanter: Greta Jørgensen (kredsrådsformand) tf. 3616 1095 gretaj@webspeed.dk Almut Marcher tf.: 4466 8071 Mette Guldfelt tlf.: 4588 8480 Christel Dyrstad tf.: 4710 1007 Anne-Grethe Jensen tf.: 4593 5404 Kredsførere: Jesper Marcher 4021 8071 jesper@dbs.dk Mikkel Bojesen 6165 4003 mikkel@dbs.dk eller hvad man nu kunne fristes af. Ja effekter var der nok af. Hele området foran kirken var fyldt med tøj og møbler i alle afskygninger. Spejderne var også klar til at byde de mange gæster velkommen med tilbud om at købe lodder til det meget fine lotteri, hvor forskellige erhvervsdrivende i Lyngby og omegn havde doneret fine ting. I løbet af dagen fyldte gospelkoret Message kirkesalen med smukke toner. Om end vi gjorde en ihærdig indsats for at få udsolgt var der stadig en del overskydende tøj. Det går dog på ingen måde til spilde, men sendes derimod til Rwanda og Burundi, hvor vi ved det vil gøre gavn. Efter et stykke veloverstået arbejde kan vi med tilfredshed konstatere at loppemarkedet i år genererede et overskud på ca. 22.000kr som blandt andet går til kredsens vikingesommerlejr i år. Fra spejderkredsen skal lyde en stor tak alle som gav en hånd både før, under og efter loppemarkedet. Uden så mange velvillige hænder var vi aldrig kommet så flot i mål. Tak for et dejligt samarbejde! Bedste spejderhilsner Jakob og Mikkel 13

Gruppen: Sorte Panter juli Onsdag klokken 18:00-19:30 4. - 11. Sommerlejr i Jægerspris 25. - 1. aug. Rolandlejr på Øksedal august 16. Mølleåsejlads (nærmere info følger) 19. Opstart 26. Mærke september 2. Snorkleløb ved stranden 4. - 6. Kredsweekend Gruppefører: Jakob Skårhøj - 2072 2052 og Brian Friis - 6169 6418 Stemningsbilleder fra loppemarkedet. Side 14-15 Cliq ind på spejder hjemmesiden: 14

Troppen > Humørbomberne juli 4. - 11. Sommerlejr august Onsdag klokken 18:00-19:30 16. Mølleåsejlads (nærmere info følger) 19. Opstart 26. Mærke Tropsfører: Mie Klausen - 2344 2497 Oliver Smith - 2390 2901 Nikolaj Lam - 2668 8223 Ny kredskasserer I kredsen har vi fået ny kasserer, efter at Jesper Erichsen har måttet trække sig fra posten. Tine Amhild hedder vores nye kasserer. Til daglig er Tine ejendomsmægler og har derfor (foruden lidt mere tid nu end ellers) rigtig god forståelse for tal og tabeller. Tine har gennem mange år fulgt kredsen lidt på sidelinjen, da hun er den glade kæreste til René, som har været aktiv spejder og fører i kredsen siden vi var små. Desuden er hun kommende spejderforælder, da Tine og René sammen har en dejlig lille rod, Bertram. Vi er rigtig glade for at du vil tage en tørn på denne post og byder dig hjerteligt velkommen. Til Jesper vil vi også gerne sige mange tak for din indsats og din tid som kasserer, vi håber at se dig i kredsen selvom du nu ikke skal sidde på pengekassen. 15

Træstammerne < Flokken Onsdag klokken 18:00-19:30 HUSK altid praktiske sko og varmt tøj til hvert møde for vi skal ud! juli august 4. - 11. Sommerlejr 19. Opstart 26. Mærke Flokfører: Lotte Weng - 4738 1686 eller 2388 1686 - fruweng@dbs.dk Linda Marcher - 2682 5800 Niels Dam - 2428 9448 - nd@dbs.dk Træstammernes forårssæson. Mens sneen smeltede og blomsterne begyndte at spire, var Træstammerne i fuld gang med endnu en dejlig sæson med sjove oplevelser. Vi var bl.a. på fastelavnsweekend hele kredsen hvor vi klædte os ud og legede en masse nye og gamle fastelavnslege. Vi havde også besøg af Lasse Weng som fortalte os hvordan det er at være politimand og hvordan vi skal passe på i trafikken. Vi fik endda også lov til at få håndjern på, se og holde en rigtig politistav og en ægte pistol (og for en god ordens skyld skal vi lige pointere at pistolen IKKE var ladt!). Til et andet møde fik vi udleveret en citron som vi så skulle lære at kende. Derefter fik vi bind for øjnene og skulle derefter føle os frem til vores egen citron. Efterfølgende lavede vi en hvem kan spise en citron hurtigst konkurrence. Hvem vinderen blev husker jeg ikke, men ansigtsudtrykkende af at spise en citron glemmer man ikke så let! Se selv på billederne. Dertil kommer der også en masse møder med fysisk aktivitet som OL-mødet med de ikke så kendte OL discipliner så som sjipning med tov, en form for vikingebowling og gummistøvlekast. Eller klatremødet hvor vi skulle klatre op ad rebstige eller komme så højt op som muligt på mælkekasser som man selv skulle stable mens man hang der i selen. Mad over bål, kanotur og tidlig morgen vandretur er det også blevet til Med dette vil vi sige rigtig mange tak både til spejderne og forældrene for et super sjov og dejligt forår og vi glæder os til at se jer alle igen efter en skøn sommerferie. Glade sommerhilsner fra førerne i flokken 16

Kl. 4.00 lørdag morgen d. 6. juni slog 5 søvndrukne, skønne Flokspejdere øjnene op til en frisk spadsere tur på 20 km! Flokken så morgensolen stå op! Det er næsten blevet en tradition at Flokken står op med solen og går langs Lyngby Sø og Mølle Åen ud til Skovmøllen ved Øresund - en tradition som sidste år blev skabt med stor succes, og derfor gentaget dette år. Med ligeså stor succes. Den største del af succesen skal absolut tilskrives spejdernes lyst og vilje til at opleve, føle og være en del af naturen. Findes der næsten noget smukkere og mere livsbekræftende end at se solen stå op og føle dens varme stråler varme langt ind i sjælen - nej vel. Det skulle da lige være at opleve det sammen med ens dejlige spejder kammerater! Så med en frisksmurt morgenbolle i hånden gik det raskt af sted, med øje på fiskehejre, morgendis og springende dådyr og meget mere, mod første pit-stop ved bageren på Sorgenfri Torv. Her stod den på morgenfriske basser, kl. er nu 6.30, og en lille juice. Efter en forholdsmæssig kort pause gik turen videre mod Brede og den skønne tur langs åen tog form. Undervejs fandt vi blandt meget andet en sød lille, men desværre død, spidsmus, 2 morgenduelige dådyr sprang lige over stien vi gik på og på Prinsessestien støder vi på den gigantiske Klopstocks Eg som vi lige netop kan nå rundt om give en stor krammer. Og nu begyndte vi også at møde mennesker, folk sover længe nu om dage. Formiddagen bød på mange dejlige oplevelser, og trætte og veltilfredse fandt vi vej frem til vores "lejr" ved Skovmøllen ca. kl. 11.30. Så frem med madpakkerne og liggeunderlagene. Her var det tydeligt at drenge- 17

Flokken så morgensolen stå op! nes energi niveau må betegnes som en del højere en pigernes, for da vi lige havde indtaget lidt frokost tog pigerne en velfortjent lur, mens drengene, Vitus og og Jonas, tog på jagt efter flere oplevelser i skoven og kunne ikke vente længe med at tænde bål, klatre i træer og spille fodbold. 18 En herlig eftermiddag, som også bød på en noget overraskende kold dukkert i Øresund. Her var det så pigerne der viste sig som de stærke! Såvel Josefine, Manola og vores "hjælpe assistent" Kathrine kom ned under vandet, hvor drengene kun fik våde tæer. og indrømmet, hverken Niels eller Lotte fik våde tæer. Vi frøs med anstand. Efter en veltilberedt aftensmad, kylling i paprika sovs, stod den på store pandekagebageaften. Panderne blev næsten sidt op og maverne blev fyldt godt op med de dejligste velsmagende sprøde pandekager med sukker og jordbærsyltetøj. MUMS. Og så var kl "allerede" 20 og soveposerne kaldte højlydt på nogle trætte, søde børn. Godnat og sov godt, knapt havde vi sunget Kære Far før snorken og søvnige prutter fandt sin vej til teltet. Friske og veludhvilede vågende vi kl. 8 næste morgen, en skyd havregrød og cornflakes, så var vi klar igen til at gå tilbage mod kirken og vores ventende forældre. Turen tilbage gik gennem Dyrehaven, hvor vi mødte ca. 1 million løbere og ligeså mange rådyr og dådyr og tådyr og en sø så fuld af frøer at vi knap nok kunne se søen for bare frøer. Her kunne vi konstatere at en sø fuld af frøer "snakker" mere end 5 spejdere der har tilbagelagt ca. 20 km. Kl. 13 var vi tilbage ved kirken, hvor der ventede is, frisk bagte boller ( Tak til børnekirken ) og ikke mindst nogle søde forældre. Tak for lån af jeres dejlige unger:-) Med denne lille historie fra den virkelige verden, vil Flokken ønske alle en rigtig dejlig sommer. Det kan anbefales at stå tidligt op en dag i ferien og gøre os kunsten efter. God sommer og tak for et begivenhedsrigt spejderår Lotte

Sidste side Lyngby Baptistmenighed (stiftet 3. maj 1951) Odinsvej 1 2800 Lyngby Tlf. 45 87 56 67 www.lyngbybaptistkirke.dk Bankkonto: 1317 8260 053 967 Præst: Holger Lam Bøgeparken 138 2800 Kgs Lyngby Tlf: 45 93 15 98 lam@dadlnet.dk Menighedsråd: Aase Christensen Bellisvej 55 3450 Allerød Tlf. 48 17 10 33 Kasserer: Bente Ellegaard Haahr Smakkegårdsvej 185, 2. th. 2820 Gentofte Tlf. 39 65 58 16 Under1 Redaktion: Dan Haahr Tlf. 39 65 58 16, dph@privat.dk Distribution: Tove Ellegaard Hansen Grønnevej 247, 7-3 2830 Virum Tlf. 45 85 01 33 Adresseliste og fødselsdagsliste: Helge Erichsen Tlf.: 4717 7078 helge.erichsen@mail.dk HUSK NU at melde flytning! Spejderkredsens E-mail og hjemmeside: lyngby@dbs.dk www.dbslyngby.dk Spejderkredsen: Mikkel Bojesen Tlf. 61 65 40 03 mikkel@dbs.dk Jesper Marcher, Tlf. 40 21 80 71, jesper@dbs.dk Kredsrådsformand Greta Jørgensen 3616 1095 gretaj@webspeed.dk Spejderkredsens kasserer: Tine Amhild Korsbjerghave 56, 3520 Farum, Tlf: 2369 7274 giro nr. 206-6742 Spejderhytten Viggahus Viggatorp 9, Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 18 48 76 Udlejning: Almut & Birger Marcher Tlf. 44 66 80 71 Stof til næste nummer skal afleveres senest den 10. august 2009 19

Bagsiden