Ungeprojekt 2011. 7 interviews med forældre om deres oplevelser af samtaler med Ungeprojekt 2011.

Ungeprojekt 2011 7 interviews med forældre om deres oplevelser af samtaler med Ungeprojekt 2011. Socialpsykiatrisk Center, Holbæk Kommune, juli 2013. 1

Om de 7 interviews Ungeprojekt 2011 er et tilbud til psykisk sårbare unge i alderen 16-25 år. Der er tale om et særligt tilbud til unge mennesker med svær mistrivsel. I efteråret 2012 begyndte Ungeprojekt 2011 at tilbyde samtaler til bekymrede forældre til unge, der er i kontakt med tilbuddet, eller som medarbejderne forsøger at etablere en kontakt til. Foråret 2013 besluttede Ungeprojekt 2011 at få undersøgt hvad forældrene fik ud af samtalerne. Dette er gjort gennem enkelt- interview med 6 forældre, og ét interview med et forældrepar. Interviewene er udført i juni 2013 af udviklingskonsulenten i Socialpsykiatrisk Center. Der er ved interviewene blevet brugt identiske spørgerammer. 6 interview har fundet sted i Ungeprojekt 2011 s lokaler, Labæk 3 i Holbæk. 1 interview er foregået pr. telefon. Projektets 2 medarbejdere har udvalgt de 8 interviewede forældre, men har i øvrigt ikke været involveret i interviewarbejdet. Skrive- og redigeringsarbejdet er foregået i Socialpsykiatrisk Center, Kalundborgvej 133, uden involvering af projektets medarbejdere. De interviewede er blevet tilbudt at gennemlæse og godkende deres interview inden det gik videre. 4 forældre har ønsket dette og har godkendt formuleringerne. Holbæk Kommune, juli 2013 Rie Lindekrans, Udviklingskonsulent. 2

Forælder nr. 1. Baggrund for at starte med samtaler i Ungeprojekt 2011: Forælder nr. 1 er mor til en dreng på nu 20 år. Hun fortæller, at han har flere forskellige psykiske problemstillinger og diagnoser og har fået meget hjælp fra kommunen før han fyldte 18 år han har bl.a. boet på opholdssted en årrække. Og hun undrer sig og ærgrer sig over, at alt ophører, når den unge fylder 18 år. Hun siger at når man er forælder til et barn over 18, så har man ingen muligheder for at sørge for hjælpeforanstaltninger til ham, hvis han ikke selv opsøger det. Dette gav anledning til stor frustration hos hende, da hun var meget bekymret for ham. Da Ungeprojekt 2011 åbnede i maj 2012, så hun en artikel om det og anbefalede sin søn at opsøge det. Sønnen fortalte hende, at han var begyndt til samtaler hos en medarbejder i Ungeprojekt 2011. Moren kontaktede medarbejderne via mail, fordi hun gerne ville bidrage med sin viden om sønnen og fordi hun havde nogle bekymringer ift. ham, som hun havde brug for at få givet videre. Medarbejderne vendte tilbage til hende og tilbød hende at komme til forældresamtaler alene uden sønnen. Hun har været til 4 samtaler og derudover har der været mail og telefonkontakt. Hendes søn ved godt at hun har haft samtaler med Ungeprojekt 2011. De har samtaler med hver sin medarbejder. Ungeprojekt 2011 samtalerne Hun har fra start følt sig rigtig godt modtaget hun siger, at når man møder medarbejderne er man slet ikke i tvivl om, at man er velkommen. Hun oplever at blive taget alvorligt og føler sig privilegeret over at blive inviteret indenfor til et barn over 18 år. Det oplever hun ikke andre steder. I Ungeprojekt 2011 har hun fra start været helt klar over, at samarbejdet er på den unges betingelser og at hun ikke får nogen oplysninger om sin søn og hans brug af Ungeprojekt 2011. Hun siger, at det lige kræver en omstilling oven i hovedet, at man ikke får de der informationer, man søger. Men hun forstår det og ser det som en fordel, fordi hun er sikker på, at det er et vigtigt element i, at hendes søn vil bruge Ungeprojekt 2011. Hun siger så, at hun er glad for, at hendes søn vil svare hende på hvorvidt han ser medarbejderne fra projektet. Af hensyn til sin søn er hun også glad for, at de har samtaler med hver sin medarbejder. Når hun ser tilbage på samtalerne kan hun se, at hun har brugt dem til flere ting: For det første det som var udgangspunktet: at få givet sin bekymring og viden om sønnen videre. Hun har følt, at de har været sammen om et fælles projekt: at støtte hendes søn bedst muligt. Det har været godt at opleve, at da hun fortalte om en konkret bekymring, affødte det, at Ungeprojekt 2011 opsøgte hendes søn i det miljø, han befandt sig i (det fortalte sønnen hende, da hun spurgte til det). Det er en trøst at vide, at der er nogen, der forsøger at gøre noget. For det andet har samtalerne hjulpet hende med at få bragt lidt orden i det kaos af bekymringer og frustrationer, hun kom med. Ved hjælp af metoden med at skrive tingene op på tavlen blev det klart for hende, hvilke bekymringer, der fyldte mest og hvad hun skulle fokusere på samt hvad der måske var bagateller, som hun måtte lære at leve med. For det tredje har det været en trøst at tale med et andet voksent menneske når man var mest frustreret og ikke følte at man slog til og at man havde gjort alting forkert. Så var det rart, med én der fortalte, at man ikke var totalt håbløs og som kunne give det lille puf der skulle til, så man kom videre. 3

Hun er glad for, at medarbejderen jævnligt kontakter hende pr. sms med besked om, at hun stadig er velkommen. Hun vil gerne bruge tilbuddet, når hun får behov igen men det kan være svært at nå indenfor normal åbningstid, da det falder sammen med hendes arbejdstid. Hun kunne godt ønske sig, at der var aftenåbent en gang imellem. Det giver hende ro at vide, at hun kan henvende sig til medarbejderne med ønske om, at de kan være bisiddere for hendes søn f.eks. i forbindelse med en retssag. Det er ikke sikkert, at det bliver aktuelt, men det er en god mulighed at kunne anbefale til sønnen og hun ser, at medarbejderne kan være: en slags reserveforældre for mig det kan aflaste mig i mit hoved. Resultater på en skala 0 (værst tænkeligt) 10 (bedst tænkeligt) Da hun henvendte sig var hun nok på 5. I dag hedder den nok 8. Om det alene skyldes Ungeprojekt 2011 ved hun ikke, men noget har det gjort, for jeg føler ikke, at jeg er helt alene, som jeg gjorde før. Det giver et eller andet sikkerhedsnet Tanker om andre tiltag for forældre: Interviewperson 1 har nogle forslag til hvorledes forældre kunne bidrage endnu mere. Man kunne samle et netværk af forældre, der havde unge med nogenlunde samme problematikker. Dels for at dele erfaringer og hjælpe hinanden med hvordan man kan leve sit liv med et ungt menneske med de problematikker. Dels kunne en sådan forældregruppe måske også indgå i et samarbejde med SSP og give deres erfaringer videre uden at det blev personsager man så på, men mere en interessegruppe.der kunne have en generel snak om hvad der foregår i Holbæk-miljøet de miljøer som ingen andre ser. Hun siger endvidere, at hun finder det bekymrende at, der går mange unge rundt i Holbæk by uden at have et egentligt sted at bo og uden voksne til at støtte op om dem. Det vil hun gerne være med til at sætte fokus på. 4

Forælder nr. 2 Baggrund for at begynde i Ungeprojekt 2011 Forælder nr. 2 er far til en 21-årig dreng, der bor hos sin mor. Forældrene er skilt. Forældreparret er bekymret for sønnen som..ikke trives, som man bør trives som ungt menneske. Han er isoleret, bruger meget tid ved sin computer og har afbrudte uddannelser bag sig. Faderen havde hørt om Ungeprojekt 2011 via en familieforbindelse. Han fortalte moren om dette og hun gav det videre til deres søn. Forældreparret fik tilbud om forældresamtaler og tog imod det. Faderen ved ikke om sønnen bruger tilbuddet: men jeg håber det. Han og hans ex-kone har indtil nu haft 3 samtaler og har ikke afsluttet. (Morens oplevelser er beskrevet i forælder nr. 7). Ungeprojekt 2011 - samtalerne Fra første henvendelse har han følt sig vel modtaget. Ved samtalerne styrer medarbejderen det meget fint. Der bliver givet plads til begge forældre og de får taletid hver for sig. Og medarbejderen har en god spørgeteknik. Det er godt, at det der bliver sagt bliver skrevet på tavlen så alle kan huske hvad der bliver sagt. Han mener, at samtalerne giver ham en bedre forståelse for deres egen situation og også for deres søns. Det at få talt om hvor bekymringerne ligger, kaster lys over nogle ting. Han siger: Der har da også dannet sig lidt af en konklusion af hvad det måske kunne være, der var med ham, efter vi har været alle mulige drøftelser igennem og situationer, som han har været i og vi har været i. Samtalerne gør ham klogere på sin søn og via de spørgsmål, som medarbejderen stiller, kommer han også til at tænke nyt om sin søn. Han finder, at medarbejderen har god indsigt i unges gøren og laden, og det gør, at forældrene bliver hjulpet til at se nye ting. Og der er ved at tegne sig en lille plan for hvad der kunne gøres. Faren var glad for at blive præsenteret for Forældrekontrakten da samtalerne startede han har set den som klare spilleregler for hvordan forløbet skal køre, og det har været godt fordi: man kommer som famlende i blinde. Resultater på en skala fra 0 (værst tænkeligt) 10 (bedst tænkeligt) Faren sætter ikke tal på. Han siger, at det har været godt fra starten og stadig er godt at komme her. Det er professionelt med en super god spørgeteknik. Og det er godt at man har grebet det an med to forskellige personer, der har med de to parter at gøre (ung / forældre). Han ville gerne have at Ungeprojekt 2011 blev mere kendt på skoler og uddannelsesinstitutioner, så unge kan få hjælp inden det 18. år det ville han ønske, han og hans søn havde haft mulighed for. Han ved som skrevet ikke, om sønnen benytter tilbuddet, men hvis han gør det, er han sikker på,.. at han er i gode hænder. Faren har stor tillid til begge medarbejdere i Ungeprojekt 2011. 5

Forælder nr. 3 Baggrund for at begynde i Ungeprojekt 2011 Forælder nr. 3 er mor til en dreng på 20 år. Han bor hjemme hos hende mor og far er skilt. Sønnen fik for 2 år siden en del problemer: depressive symptomer, selvmordstanker og isolation. Har været til psykiater, der ikke mente, det var en depression men det er ikke blevet fulgt op. Han har på et tidspunkt fået psykologhjælp bevilget gennem egen læge. Hun oplever, at fordi han er over 18 år er det svært at få en sammenhængende indsats. Han beder ikke selv om hjælp så det er op til hende. På et tidspunkt hørte hun om Ungeprojekt 2011. Moren henvendte sig med sin bekymring og fik snakket med den ene projektmedarbejder om hvordan det er at stå alene med det. Ungeprojekt 2011 tilbød, at sønnen kunne få samtaler med den anden medarbejder det takkede sønnen nej til. Da moren stadig var bekymret, blev hun enig med Ungeprojekt 2011 om at medarbejderen kunne besøge dem hjemme. Hun siger selv, at hun forlangte af sønnen, at han skulle være med ved samtalerne og lytte på hvor svært hun havde det med at være bekymret for ham. Han indvilligede og det blev starten på en 5-6 samtaler i hjemmet med mor, søn og en medarbejder. Ungeprojekt 2011 - samtalerne Ved samtalerne i hjemmet har sønnen deltaget positivt lyttet og er kommet med input. Samtalerne er som regel startet med, at alle har fortalt, hvorfor de er til stede samt hvilke emner, de ville have op. Moren siger, at hun fik meget ud af samtalerne. Medarbejderen styrede samtalerne således, at sønnen fik fortalt nogle ting, han aldrig havde talt om før ting der gør, at hun i dag bedre kan forstå ham. Og hun fik mulighed for at sige nogle ting til ham, som havde betydning for hende. Hun er meget positiv over, at fokus i samtalerne altid var konkret problemløsning og at det tog udgangspunkt i dagligdagen. Hun nævner et eksempel hvor sønnen havde et valg mellem at tage til to konfirmationer og hvor de sammen fik sat ord på hvad der var henholdsvis positivt og negativt ved de to fester. Hun fandt ud af, at han havde rigtig mange overvejelser omkring sit valg at han bekymrede sig om ting ved den ene fest hun lærte på den måde noget nyt om ham. Og de fik truffet en afgørelse. Hun vil gerne rose medarbejderen for at være 100% på den unges side og for at respektere den unges grænser. De snakkede aldrig om sønnen bag hans ryg heller ikke når han var gået ind på værelset. Hun synes også, at de udviser stor fleksibilitet i forhold til hvad den unge har brug for eksempelvis at de kan komme ud i hjemmet. Hun var glad for Forældrekontrakten der blev spillereglerne linet tydeligt op. Den var også god at vise til hans far, så han kunne se, hvad der skete nu, ligesom faderen kunne se, at der også var et tilbud til ham om samtaler. Resultater på en skala 0 (værst tænkeligt) 10 (bedst tænkeligt) Inden samtalerne startede var hun på 6. Og nu er hun på 8. Årsagen er, at hun bedre kan forstå sin søn og dermed bedre acceptere hans valg. Det gør det nemmere at give ham plads til det, han har brug for. Det lykkes nu engang imellem for hende at tale med ham om hans problemer det har hun ikke kunnet før. Samtalerne med ungeprojekt 2011 sluttede fordi sønnen ikke var interesseret i fælles samtaler længere. Hun havde håbet, at sønnen ville tage imod tilbuddet om flere samtaler alene med Ungeprojekt 2011 men hun tror ikke, at han benytter sig af det. 6

Hun synes ikke, at han har fået det så meget bedre, da han stadig er isoleret og uden job, uddannelse og også udenfor kontanthjælpssystemet men han er ikke helt nede. Sker det, vil hun ikke tøve med at kontakte Ungeprojekt2011 igen med en bekymring. 7

Forælder nr. 4 Baggrund for at begynde i Ungeprojekt 2011 Forælder nr. 4 er enlig mor til en 18-årig dreng (17-årig ved første henvendelse). Sønnen var kommet hjem fra efterskole og han havde lært en masse ting ikke nødvendigvis gode ting han kom ud i et hashmisbrug. Moren synes, at han havde det rigtig skidt. De havde rigtig mange konflikter derhjemme. De kunne ikke tale sammen og hun var meget bekymret for hans hashmisbrug. Situationen var meget tilspidset og moren siger, at hun var desperat for at sønnen skulle have nogle at tale med. Hun nævnte en psykolog for ham, men det ville han ikke høre tale om. Moren søgte på nettet og fandt Ungeprojekt 2011. I efteråret 2012 henvendte hun sig med en bekymring om sin søn. Den ene medarbejder tilbød at opsøge sønnen og tilbyde samtaler. Moren henvendte sig igen for at få at vide, om sønnen havde taget imod samtalerne. Hun havde brug for at vide, at der var nogen der tog hånd om hendes søn. Det kunne medarbejderen ikke svare hende på, men hun blev tilbudt samtaler med den anden medarbejder, og det tog hun imod. Hun har hen over efteråret 2012 haft 2-3 samtaler. Ungeprojekt 2011 samtalerne Samtalerne har drejet sig meget om hende og hendes måde at tackle forælder-rollen på. Det var lidt svært for hende i starten at være fokuseret på sig selv men også rart. Hun lærte at fokusere på de ting, der fungerer, fremfor på alt det, der ikke fungerer. Og så lærte hun at få delt tingene op i det, hun skulle (og kunne) tage ansvar for og det hun ikke kunne gøre noget ved. Det var en stor lettelse for hende at se sort på hvidt på tavlen, hvor meget, der faktisk fungerede i deres forhold. Hun lærte, at det var det, hun skulle have fokus på fremfor det hun alligevel ikke havde en chance for at få indflydelse på. I starten havde hun det rigtig svært med ikke at måtte få at vide om hendes søn brugte Ungeprojekt 2011 samt hvad han brugte det til. På et tidspunkt fortalte han hende, at han brugte det. Først da kunne hun slappe mere af og fokusere på sin egen rolle. For det var så vigtigt for hende, at der var nogen, der hjalp hendes søn. Efterfølgende kan hun godt se, at det er nødvendigt, at medarbejderne holder helt tæt med deres kontakt til den unge, for at bevare fortroligheden med dem. Og hun mener, at det er det allervigtigste: at den unge har et sted at gå hen, hvor de kan tale med en voksen, som ikke er hverken mor eller far. Men uvidenheden var meget svær at være i som mor. Hun ville ønske, at Ungeprojekt2011 kunne finde en måde at informere forældre på, bare om de unge kommer eller ikke kommer, uden at overskride de unges grænser. Selvom hun ikke havde vidst, at hendes søn havde taget imod Ungeprojekt 2011 s hjælp, havde hun nok takket ja til samtalerne alligevel. For jeg havde brug for nogen at tale med. Hun havde brug for et sted, hvor hun kunne åbne op for sine bekymringer og få en snak om hvorvidt det var helt håbløst, det hun gjorde eller ej. Hun mener også, at det har gavnet hendes søn, at hun har gået til samtalerne. Han ved ikke, at hun har haft samtaler, men hun tror, at det, at hun har kunnet slappe mere af, og fokusere på det gode i deres forhold, har været medvirkende til, at de kom igennem krisen og har et godt forhold i dag. De fandt også ud af, at han skulle flytte hen til sin far og bo noget hun tidligere har haft svært ved at acceptere. Hun tror også, at sønnens brug af Ungeprojekt 2011 har hjulpet ham på ret køl igen og medvirket til, at han i dag er ude af sit hashmisbrug. Hun er meget tilfreds med, at hun og hendes søn har haft samtaler med hver sin medarbejder. Hun ved godt, at den medarbejder, hun talte med, muligvis havde fået noget at vide om hvad hendes søn havde sagt om hende, da medarbejderne taler sammen, men det var ikke den følelse hun havde til samtalerne, og det var rigtig rart. Desuden mener hun, at det har haft en betydning for hendes søn, for han ved stadig ikke, at hun har haft samtaler i projektet. Hvis han havde fået det at vide på det tidspunkt, hvor deres konflikter var værst, ville han nok have følt, at hun 8

havde blandet sig i noget, der var hans. Og hun kunne frygte, at han så måske havde afbrudt kontakten med Ungeprojekt 2011. Resultater på en skala 0 (værst tænkeligt) 10 (bedst tænkeligt) Da hun henvendte sig til Ungeprojekt 2011 var det helt galt: 1. Da hun selv valgte at slutte var hun på: 7-8. Sønnen havde valgt at flytte til sin far og han havde fået det meget bedre. Hun var blevet mere afklaret og havde lært at fokusere på alt det, der fungerer noget hun siger, hun også kan bruge i forhold til andre sider af sit liv f.eks. arbejdet, og sit forhold til en anden søn. Hun og sønnen har i dag et rigtig godt forhold. 9

Forælder nr. 5. Baggrund for at begynde i Ungeprojekt 2011 Forælder nr. 5 er mor til en dreng på 17 år. I efteråret tog hun ham hjem fra et bosted og var i den forbindelse i kontakt med Familiecentret. Her foreslog man sønnen at besøge Ungeprojekt 2011. Moren gik med og sønnen begyndte til samtaler hos den ene medarbejder efterår 2012. Moren havde et par samtaler med den anden medarbejder. Efter nogle uger inviterede Ungeprojekt 2011 mor og søn til at have fælles samtaler med begge medarbejdere. De havde 3 samtaler, så ville sønnen ikke bruge Ungeprojekt 2011 mere. Ungeprojekt 2011 samtalerne. Moren brugte de samtaler, hun havde alene med en medarbejder, til at forklare ham om sin søns situation. Det var meget vigtigt for hende at få lov til at give sin opfattelse af sønnen videre. Hun synes, at han er præget af nogle ret tunge problematikker og hun ville rigtig gerne have, at medarbejderne fik et helhedsbillede af sønnen. Hun fortæller, at han siden hen har fået diagnosen autisme samt lider af en personlighedsforstyrrelse og af paranoia. Og det var særligt hans paranoide forestillinger, hun gerne ville fortælle medarbejderne om, så de vidste hvad de havde med at gøre. Hun synes, det var rigtig rart at tale med medarbejderen. Hun følte sig hørt og var glad for, at hun måtte komme med sin side af historien. De talte ikke så meget om hende i situationen hun havde mest brug for at fortælle om sønnen, så de kunne hjælpe ham bedst. Havde hun haft flere samtaler, kunne det godt være, de var kommet ind på, hvordan hun havde det. Hun siger, at det kunne hun godt have brug for. Men de nåede ikke så langt. Hun fik nogle ideer til ting, hun kunne lave sammen med sin søn, f.eks. udelivs-aktiviteter. De fælles samtaler hun og sønnen havde sammen med begge medarbejdere, oplevede hun som rigtig gode. Hun oplevede, at hendes søn talte meget mere, end han havde gjort før. Hun mener, at medarbejderne var virkelig dygtige og ret fantastiske. De var gode til at tale den unges sprog, på en måde så han havde lyst til at fortælle. Og de forstod også, når de ikke skulle presse ham mere. Hun synes, at de fik noget ud af samtalerne, fordi det er godt at snakke om tingene. Og hun tror, at hendes søn også oplevede dette. Han var i hvert fald glad for at komme i Ungeprojekt 2011. Desværre afsluttede sønnen samtalerne ret pludseligt. Moren siger, at det var fordi, han så et PR-opslag for Ungeprojekt 2011 på Ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor han skulle møde op til samtaler og test for at blive udredt. Da han så plakaten blev han bange for, at Ungeprojekt 2011 arbejdede sammen med psykiaterne med det formål at få ham til at tage medicin. Han mistede tilliden og valgte at afslutte forløbet. Moren er rigtig ked af, at dette skete. Hun har talt med Ungdomspsykiatrisk afdeling om faren ved at have plakaterne hængende, men ved ikke, om de har ændret på det. Hun synes, man skal være opmærksom på dette. Hun er klar over, at hun kan henvende sig igen til Ungeprojekt 2011 med en bekymring om sin søn, og at medarbejderne efterfølgende kan være opsøgende. Resultater på en skala 0 (værst tænkeligt) 10 (bedst tænkeligt) Moren kan ikke vurdere resultaterne på en skala, da hun mener deres forløb har været for kort til at kunne tale om effekt. Hun var glad for at bruge Ungeprojekt2011 og havde håbet, at hendes søn ville have været med længere. 10

Forældrepar nr. 6 Baggrund for at begynde i Ungeprojekt 2011 Forældrepar nr. 6 er mor og far til en hjemmeboende dreng på 22 år. De oplever, at sønnen har mange, ret massive problemer : i hvert fald flere end han selv er i stand til at overskue. De beskriver ham som en dreng, der fylder meget, er meget impulsiv, højtsnakkende og ustruktureret. Han handler ofte hurtigt uden at tænke på konsekvenserne. De overvejer, om der kan være tale om en ADD diagnose er dog ikke enige om dette. Moren blev gjort opmærksom på Ungeprojekt 2011 gennem egen læge. Hun præsenterede det for sin søn, der gerne ville prøve det. De tog kontakt til Ungeprojekt 2011 og sønnen begyndte til samtaler hos den ene medarbejder. Forældrene blev tilbudt samtaler som forældrepar hos den anden medarbejder. De sagde ja, fordi de var kørt tør for handlemuligheder. Gennem sønnens barndom og ungdom er der blevet forsøgt med støtte i skolen, psykologsamtaler samt forskellige tests og udredninger uden resultat. De har hele tiden været meget engagerede, men har ikke følt sig involveret og lyttet til. Det piner dem meget, når han ikke trives. De gik ind til samtalerne med åbent sind og en forhåbning om at kunne blive hjulpet, så de kunne hjælpe deres søn videre i livet. Både søn og forældre har haft samtaler siden marts 2013 og er stadig i gang. Forældrene startede med at komme én gang ugentligt nu går der ca. 14 dage imellem. Ungeprojekt 2011 samtalerne. Dette forældrepar er utroligt glade for samarbejdet med Ungeprojekt 2011. De oplever, at både de og deres søn bliver rigtig godt hjulpet. I løbet af de sidste fire måneder oplever de langt færre konflikter derhjemme, og de oplever, at deres søn udvikler sig i en meget positiv retning. De siger, at de har fået nye handleredskaber, som de holder hinanden fast på at bruge. Når de skal opsummere, hvad det er for handleredskaber, siger de: Vi har faktisk lært at trække os lidt tilbage og give ansvaret tilbage til vores søn. De er blevet klar over, at i takt med at deres søn har mistrivedes, har de handlet meget på hans vegne, givet ham gode råd og forsøgt at løse alle de problemer, han bragte på banen. Moren beskriver, at hun har fungeret som privatsekretær for ham holdt styr på alle aftaler og hele tiden husket ham på, hvad han skulle. Og faderen siger, at han altid har handlet, når sønnen kom med et problem i stedet for at finde ud af om det egentlig var et problem og om sønnen ønskede en løsning. De siger, at en af grundene til, at de får ovenstående indsigter er, at medarbejderen i Ungeprojekt 2011 ikke fortæller dem, at det er forkert, det de hidtil har gjort. Men der bliver stillet spørgsmål på en meget positiv måde spørgsmål, der får dem til at tænke over deres handlinger, og derigennem får de øjnene op for at prøve at gøre noget andet. Og de kan se, at det virker. De er meget glade for, at projektet ikke tilbyder en special-behandling men bare samtaler. Faderen siger: når jeg siger bare samtaler, der søger at udvikle, så er det jo lige netop det, der er brug for!. Der er brug for nogen, der kan stille de gode spørgsmål, og som ikke kommer med råd og løftede pegefingre og fortæller, hvad man burde gøre. De har en fornemmelse af, at det faktisk er det, de og deres søn har haft brug for igennem det meste af hans opvækst. Forældreparret nævner flere forskellige årsager til, at Ungeprojekt 2011 fungerer så godt for dem: De er helt trygge ved at kunne fortælle alt om dem og deres søn til medarbejderen. Dette skyldes blandt andet, at der ikke bliver ført journal, som evt. senere kunne skade deres søn. Men det skyldes også, at de hos medarbejderen aldrig har oplevet fordømmelse af deres eller sønnens handlinger. De oplever høj grad af fordomsfrihed. 11

De bliver taget alvorligt og får indgydt håb om at tingene kan forandres. Via medarbejderens spørgeteknik, når de, måske for første gang, frem til en erkendelse af, at det har været hårdt at have et barn som deres søn, og at det stadig er hårdt. Og de får sat fokus på, hvor meget deres søn egentlig fylder i deres liv. Der er mange udfordringer, men der er samtidig håb, om at det kan forandres. De oplever, at de som forældrepar er sammen om en konstruktiv snak om de udfordringer, deres søn giver dem, fremfor i ren frustration at gøre hinanden til syndebukke. Det tydeliggøres, at alt hvad de hidtil har gjort, har de gjort ud af kærlighed og omsorg for deres søn. Og nu er de sammen om at prøve nogle nye veje. De oplever, at alt omkring sønnen kan rummes i projektet. Der er fokus på helheden, og der er ikke noget, medarbejderen ikke vil tale om. De bliver ikke sendt videre, når samtalen f.eks. kommer ind på hash-misbrug. Medarbejderen fortæller, at han ikke er specialist på området, og han henviser gerne til andre indsatser. Men forældrene ser det som en styrke, at alle perspektiver kan tages med ind i helhedsbilledet af sønnen. Og at medarbejderens faglighed kan rumme dette. De ser det som en stor kvalitet, at der er vandtætte skodder mellem det, de taler med den ene medarbejder om, og det, som sønnen taler med den anden medarbejder om. De oplever, at noget af ansvaret for sønnens handlinger dermed bliver taget fra dem. Og det er meget positivt. De skal ikke forholde sig til hvad han siger (som de har måttet i så mange andre sammenhænge). Her skal de kun koncentrere sig om dem selv og deres handlemuligheder. De er meget glade for, at have fundet et tiltag, der dækker deres søns behov. De mener, det er meget værdifuldt, at han får lov at være sammen med en voksen, der kan rumme ham og hans adfærd. En voksen som sammen med sønnen udforsker, hvad hans ønsker og drømme for fremtiden er. Og som gør dette uden krav eller løftede pegefingre om hvad, han burde gøre. Resultater på en skala 0 (værst tænkeligt) 10 (bedst tænkeligt) Forældrene vurderer ikke helt ens og derfor beskrives de enkeltvis. Far: ved start: 2-3. Han var fortvivlet, men havde stadig håb om, at de ville finde en vej, der virkede. Nu: 7 og han håber at ende på 9/10. Han siger, at bekymringerne fylder langt mindre nu, og han begynder at betragte sin søn som en ligeværdig voksen, der selv begynder at tage ansvar for sin tilværelse. Mor: ved start: 2. Nu: 4-5. På gode dage 6. Hun synes, der er langt op til 10. Men hun håber, at de kan hjælpe med til, at sønnen er selvkørende. Moren finder selv, at det er ret fantastisk, at hun har rykket sig fra 2 til 4-5 på 4 måneder. Hun mener, at det ubetinget skyldes den hjælp, de som familie får i Ungeprojekt 2011. 12

Forælder nr. 7 Baggrund for at starte med samtaler i Ungeprojekt 2011 Forælder nr. 7 er mor til en 21-årig dreng, der bor hos hende. Hun er skilt fra faderen til drengen, men de går til forældresamtaler som par (faderens oplevelse er beskrevet i Forælder nr. 2). Moren er meget bekymret for drengen, og for hvordan det skal gå ham i hans voksenliv. Hun synes ikke, han kan tage vare på sig selv og klare de krav, der er i voksenlivet. Hun har gennem hele hans opvækst vidst, at han var lidt anderledes. En enspænder, som ikke havde et stort socialt behov, og faktisk ingen venner havde. Hun har ind imellem forsøgt at dele sin bekymring, men er ikke blevet hørt, da han har klaret sin skole jævnt godt og ikke har skabt problemer. Efter han er fyldt 18 år, er han sprunget fra et par uddannelser, og er nu i gang med HF. Han opholder sig på sit værelse ved sin computer stort set hele dagen. Han lukker af for omverdenen, og moren beskriver, at det er umuligt at have en samtale med ham. Hun tænker, at det er ved at være sidste chance, hvis de som forældre skal kunne hjælpe ham. Det var faderen, der introducerede hende til Ungeprojekt 2011. Hun gav sønnen adressen og bad ham kontakte dem. Det gjorde han, og han vendte tilbage med Forældrekontrakten. Hun ved ikke, om han bruger Ungeprojekt 2011. Men hun og faderen blev enige om, at de måtte takke ja til forældresamtalerne, og se om de kunne få noget hjælp til deres fastlåste situation. De har haft 3 samtaler og har ikke afsluttet. Ungeprojekt 2011 - samtalerne Moren siger, at noget af det bedste ved samtalerne er, at de som forældrepar er fælles om det. De har haft en svær skilsmisse, hvor de ikke har været gode til at samarbejde. De har skændes og givet hinanden skyld for meget heriblandt også sønnens problemer. Ved samtalerne oplever hun, at hendes bekymringer for sønnen tages alvorligt, og det letter hende meget, at der er en fagperson, der godt kan forstå alvoren i sønnens situation. Samtidig oplever hun, at der bliver lyttet til det, de fortæller, uden at de får at vide, at det var forkert og at de skulle have gjort noget andet. Dette er en stor lettelse, for hun har ofte følt at det må være vores skyld vi er bare dårlige forældre!. Men her bliver der ikke talt om rigtigt og forkert. Der bliver i stedet taget udgangspunkt i den nuværende situation og tænkt videre derfra. Hun synes, at medarbejderen er rigtig god til at stille spørgsmål, der skaber klarhed. De tager altid udgangspunkt i hvad der konkret er sket siden sidst, og alle de små brikker giver efterhånden et samlet billede af deres situation og sønnens problematikker. Og det er for eksempel blevet tydeligt for hende, at de nu skal i gang med at tale med en sagsbehandler i kommunen i forhold til sønnens fremtid. For han har brug for støtte, når han skal bo for sig selv. Hun er meget glad for at medarbejderen bruger tavlen meget. Det giver overblik og mulighed for at præcisere, det man siger. De fotograferer tavlen, så de kan bruge det derhjemme. Hun har et ønske om at Ungeprojekt 2011 brugte et Smartboard, så det skrevne kunne sendes direkte til hendes mail. I starten var det svært for hende og hendes eks-mand, at medarbejderen ikke gav dem konkrete råd om hvad de skulle gøre. Hun siger, at det lige tog dem et par samtaler at vænne sig til dette. Nu er hun glad for, at de selv er med til at skabe klarheden, og blive enige om, hvad det næste skridt er. Hun tror på, at det virker på den lange bane. Moren har fortalt sønnen, at de går til samtaler i Ungeprojekt 2011. Hun synes, det er vigtigt, at han ser, at de nu står sammen som forældrepar, fremfor at de er uvenner. Hun minder ham om, at han også kan bruge Ungeprojekt 2011, men hun ved ikke, om han gør det. 13

Forældreparret har også en datter, som er nogle år yngre end sønnen. Moren tænker, at hun også kunne profitere af pårørendesamtaler, hvis det var et tilbud. Hun er selvstændig og meget forstående overfor brorens problematikker, men har også været mærket af dette gennem sin opvækst. Hun kunne derudover være med til at nuancere billedet. Resultater på en skala 0 (værst tænkeligt) 10 (bedst tænkeligt) Start: 1. Jeg så mig som 80-årig med en 60-årig hjemmeboende søn, der ikke udviklede sig. Det er jo ikke fordi han bare skal ud af huset. Men han skal jo videre i sit liv og jeg tror bare ikke, at det er mig, der kan få ham videre Nu: 4-5. Jeg ser lysere på det. Jeg ser muligheder. Jeg har håb og jeg ved, at der er et sted, jeg kan henvende mig. Hun siger, at det er dejligt, at hun og faderen er begyndt at bevæge sig: vi går ikke længere i ring. De er begyndt at tro på, at de har handlemuligheder, som kan hjælpe deres søn. 14