2017 Årsberetning Dansk Fitness & Helse Organisation Maj 2018
INDHOLDSFORTEGNELSE Formandens indledning Fitness popularitet slår rekord 1 Konkurrenceforvridning er et udbredt fænomen 2 Politisk enighed om fair og lige konkurrence 3 DFHO-aftryk på nyt styresignal 4 Fælles front mod usund træning fortsætter 4 Fitnessuddannelsen nærmer sig 10-års-jubilæum 4 DFHOs mærkesager 6 Fitnesscentrenes brancheorganisation 7 Kontakt 7
Formandens indledning Jens Kramer Mikkelsen, formand for DFHO Nok en gang kan vi se tilbage på et år med pæn vækst i fitnessbranchen. Faktisk har vi aldrig før set så mange private fitnesscentre på landkortet, som tilfældet er i dag. Det glæder mig på vegne af alle DFHOs medlemmer. Først og fremmest fordi det vidner om et sundt forretningsgrundlag for branchen. Men også fordi det er en stor og velfortjent anerkendelse af, at der hver dag bliver knoklet i landets centre for at udvikle og forbedre fitnesstilbud til gavn og glæde for danskere i alle aldre. Fremgangen er samtidig et vidnesbyrd om, at fitness har markeret sig solidt som Danmarks største folkesport. Og det vil selv år med et fald i medlemmer næppe ændre på. Det gør mig til en stolt formand, fordi jeg dermed repræsenterer en organisation og en branche, der mere end nogen andre på idrætsområdet er med til at forbedre folkesundheden. Og det er vigtigt i en tid, hvor vores samfund i stigende grad er udfordret på, at livsstilssygdomme som overvægt bliver mere og mere udbredte. Den udfordring kan vi ikke løse alene, men vi kan være med til at begrænse den. Og det er præcist, hvad vi gør. Det har stor betydning ikke bare for vores samfund, men også for DFHO som organisation. For jo mere, der bliver dyrket motion i private fitnesscentre, des større en stemme kan vi tale med både over for politikere og i den offentlige debat. Det er også en af grundene til, at vi kan levere de resultater, vi gør. Som når vi fx går i dialog med SKAT og får præciseret et styresignal, der ellers kunne have pålagt fitnessbranchen store udgifter. Eller når vi i dialog med politikere fra begge fløje af Christiansborg får markeret de udfordringer, vi som branche står over for blandt andet i forhold til konkurrenceforvridning. Dermed ikke sagt, at det altid er nemt at trænge igennem med vores ønsker og forslag til løsninger. For der et ingen tvivl om, at det idrætspolitiske område til en vis grad er præget af traditioner og vanetænkning. Men jeg ser uden tvivl en fremtid for mig, hvor den private fitnessbranche i endnu større grad bliver involveret, når det offentlige og private skal finde sammen om løsninger, der kan få endnu flere danskere til at dyrke motion. Med venlig hilsen Jens Kramer Mikkelsen
Fitness popularitet slår rekord Målt på antallet af fitnesscentre er fitness mere populært end nogensinde før. Med 803 kommercielle danske fitnesscentre i februar 2018 slår antallet nemlig rekord. Der er tale om en stigning på 140 centre siden 2016, og i løbet af de sidste fem år er 228 nye centre kommet til. Det svarer til en stigning på 40. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 632 663 575 535 507 453 425 427 450 380 334 Antal kommercielle (privatdrevne) fitnesscentre i Danmark Kilde: Idrættens Analyseinstitut Note: Tallet for 2018 er indhentet i medio februar 2018. 803 Den markante vækst i antallet af private fitnesscentre over de seneste 12 år vidner om, at fitness har bidt sig fast som den mest udbredte sportsgren i Danmark. Mere end hver fjerde voksne dansker har sin gang i fitnesscenter. Foruden et massivt bidrag til folkesundheden, så afspejler fremgangen sig også i, at flere og flere er beskæftiget i fitnessbranchen. I 2017 beskæftigede danske fitnesscentre således, hvad der svarer til 1.729 lønmodtagere på til fuld tid. Det er en stigning på 114 personer på et år eller 7,1. Dermed er der tale om den største fremgang i antallet af beskæftigede i fitnessbranchen siden 2011. Til sammenligning er det samlede antal beskæftigede i alle private virksomheder sidste år omtrent på niveau med 2008. Fuldtidsbeskæftigede 1.800 1.700 1.600 1.500 1.400 1.300 1.200 1.100 1.000 900 800 1.127 5, 1.192 9, 2 1.302 14, 7 1.615 1.561 1.553 1.576 1.493 1.479 4, 6 5,3 1.729 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 5, 0 1, 5 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i fitnessbranchen Kilde: Danmarks Statistik særudtræk på baggrund af data for eindkomst Note: Fuldtidsbeskæftigede er antallet af lønmodtagere omregnet til fuld tid. 2, 5 7,1 1
Den stigende interesse for fitness kommer ikke kun fitnesscentre til gavn, for væksten smitter også af på andre brancher. Gennem vare- og tjenestekøb hos virksomheder som fx rengøringsfirmaer er fitnessbranchen således med til at skabe aktivitet og job i andre brancher svarende til 668 fuldtidsjob. Fuldtidsbeskæftigede 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 - Afledte 668 Fitnesscentr e 1.729 Kilde: Dansk Erhverv på baggrund Danmarks Statistik Dertil kommer det økonomiske bidrag, som fitnessbranchen yder til samfundet i form af skattebetalinger fra ansatte. Et forsigtigt skøn er, at dette beløb ligger i størrelsesordenen 212 mio. kr. om året. Også her er der tale om en markant fremgang sammenlignet med tidligere år. Det understreger, at fitnessbranchen er en vigtig bidragyder til samfundet, både når det gælder økonomi og sundhed. Konkurrenceforvridning er et udbredt fænomen Fair konkurrencevilkår på fitnessområdet har været en mærkesag for DFHO i hele organisationens levetid. Det er en problemstilling, der fylder mere i takt med stigningen i antallet af foreningsdrevne fitnesscentre, der baserer sig på offentlige midler. Tidligere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandlet problematikken, og man nåede blandt andet frem til, at 80 af fitnessbrugerne er villige til at skifte fra et privat center til et foreningsdrevet fitnesscenter, hvis et sådant ligger tættere på bopælen eller har et billigere medlemskab. Det har givet DFHO anledning til i 2017 at dykke dybere ned i konkurrencesituationen med en kortlægning af afstanden mellem privat- og foreningsdrevet fitness. Denne kortlægning har vist, at konkurrenceforvridning er et udbredt fænomen. For 42 af alle private fitnesscentre har maks. 3 km til et foreningsdrevet center, og i hele 24 kommuner er der eksempler på, at afstanden 2
mellem et privat- og et foreningsdrevet center er maks. 500 meter. Politisk enighed om fair og lige konkurrence DFHO er ikke ene om kampen for fair og lige konkurrencevilkår. På baggrund af en udspil fra regeringen i 207 har et bredt politisk flertal i Folketinget har for nylig indgået en aftale, der skal sikre private virksomheder bedre mod unfair konkurrence fra det offentlige. Kilde: DFHOs faktaark om konkurrenceforvridning Kortlægningen viser også, at både private og foreningsdrevne fitnesscentre er til stede i langt de fleste kommuner. I hele 20 kommuner udgør foreningsdrevne centre mere end 50 af det samlede antal fitnesscentre. Kortlægningen giver ikke et detaljeret billede af prisforskellene, men et kig på få kommuner viser, at priserne i et foreningsdrevet fitnesscenter er mellem 35-46 lavere end i private centre. Det altså klart, at konkurrenceforvridningen er udbredt, og det giver fortsat DFHO anledning til at dyrke denne dagsorden. Aftalen indebærer blandt andet, at private virksomheder skal kunne klage ét sted, hvis de oplever unfair konkurrence. Samtidig stilles der fremover krav til offentlige myndigheder om, at de skal sætte priser efter internationale standarder, så fx lån og profit medregnes. Dette gælder for kommuner, og da kommunale fitnesstilbud ikke er et sjældent syn, er der tale om en aftale, der også kommer private fitnesscentre til gavn. Den politiske aftale indebærer samtidig, at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete forslag, der begrænser adgangen til statslig, regional og kommunal erhvervsaktivitet. Det kan potentielt føre til yderligere stramninger, som smitter positivt af på fitnessområdet. I forløbet op til aftalen har DFHO fulgt forhandlingerne tæt og forsøgt at involvere sig. Det har blandt andet ført til en konstruktiv dialog med en række politikere. Derfor er det også 3
ekstra glædeligt for DFHO, at aftalen er blevet en realitet og samtidig afspejler de ambitioner, der fra politiske side har været fremme i den offentlige debat om denne problemstilling. DFHO-aftryk på nyt styresignal I september 2016 udsendte SKAT et udkast til et nyt styresignal for momsfritagelse. En række formuleringer lagde op til, at undervisning i legemsøvelser fremadrettet ville blive pålagt moms. Dermed vil der være tale om en væsentlig ændring af den praksis, der har været gældende for fitnessområdet i en lang årrække. Sådan skulle det dog ikke ende, for i kølvandet på en tæt dialog med SKAT kunne DFHO konstatere, at udkastet til et nyt styresignal i 2017 blev revideret, så risikoen for en markant ændring af praksis forsvandt. Det endelige styresignal og processen op til er et godt eksempel på, at DFHO bliver set som en konstruktiv samarbejdspartner. Det skaber grobund for netop at kunne levere resultater som dette. Udfaldet er samtidig en markering af, hvorfor det for DFHO er vigtigt at følge tæt med i de beslutninger, der udkommer fra både politikere og myndigheder. Fælles front mod usund træning fortsætter I mere end to år har DFHO samarbejdet med Københavns Kommune om at synliggøre tilbuddet om et sundhedstjek til unge, der træner i københavnske fitnesscentre. Sundhedstjekket er et frivilligt tilbud om en samtale med professionelle fagfolk om fysisk og psykisk sundhed og trivsel. Tilbuddet retter sig mod unge, der har et usundt forhold til træning og i nogle tilfælde et afhængighedsforhold. I samarbejdets første periode valgte 35 unge at benytte sig af tilbuddet gennem et DFHOfitnesscenter. Derfor var det helt naturligt, at DFHO i det forgangne år valgte at forlænge samarbejdet. Det betyder, at DFHO fortsat vil tage aktivt del i indsatsen for, at unge, der kan være på vej ud på et helbredsmæssigt skråplan, får den rette hjælp. Det fortsatte samarbejde er endnu et eksempel på, at fitnessbranchen påtager sig et vigtigt samfundsansvar. Det er en understregning af, at en central del af DFHOs værdigrundlag netop er, at træning og motion skal være sundt. 4
DFHO i medierne (udvalgte eksempler) 5
10 år med Fitnessuddannelsen For DFHO er det vigtigt, at fitnessbranchen bidrager til at kompetenceudvikle den arbejdskraft, der på sigt er brug for. Derfor har det stor værdi, at branchen har kunnet tilbyde en offentligt anerkendt erhvervsuddannelse til unge. Over tid har omkring 250 virksomheder været godkendt som praktiksteder under fitnessuddannelsen, og knap 200 virksomheder har i perioden indgået en uddannelsesaftale med en elev. I første halvår af 2017 nåede antallet af igangværende uddannelsesaftaler sit højeste niveau siden 2014, mens andet halvår viste et historisk lavt antal igangværende uddannelser. Denne udvikling skyldes formentlig den usikkerhed, der fulgte i kølvandet på Undervisningsministeriets oplæg til en dimensionering af uddannelsen i forlængelse af trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Ministeriet havde lagt op til, at enhver uddannelsesaftale med virksomheder skulle indgås, før eleven kunne påbegynde grundforløb 2 altså et halvt år, før eleven skulle påbegynde sin uddannelse i virksomheden. For DFHO og fitnessuddannelsen var dette ikke en holdbar situation, og heldigvis blev den også afværget. Derfor er dimensioneringen endt med at lande på en kvote på 50 personer pr. år, hvilket svarer til indstillingen fra det faglige udvalg. Denne kvote afspejler udvalgets vurdering af fitnessbranchens fremtidige behov for faglært arbejdskraft. Kilde: Dansk Erhverv 6
DFHOs mærkesager Motion og idræt for alle Vi ønsker at påvirke danskernes liv i en sundere og mere aktiv retning. Vi arbejder for, at fitnesscentrenes store tilgængelighed også i fremtiden sikrer motion og idræt i øjenhøjde til helt almindelige motionister. Motionsidræt skal være sundt Vi arbejder for, at motionister har et sundt og sikkert idrætsliv. Vi samarbejder med Anti Doping Danmark om at fremme dopingfri idræt og med Københavns Kommune om at forebygge træningsafhængighed og spiseforstyrrelse. Samfundet skal motivere til motion Samfundet bør indrettes på en måde, der motiverer mest muligt til idræt og motion. Sundhed handler alt for ofte om afgifter og forbud. Man bør have mere fokus på, hvordan barrierer for sund adfærd kan fjernes og derved motivere til mere motion. DFHOs bestyrelse DFHOs bestyrelse består af repræsentanter for både store kæder og mindre fitnesscentre. Bestyrelsen sætter de strategiske og politiske sigtelinjer for DFHOs arbejde. Jens Kramer Mikkelsen Formand for DFHO Steen Albrechtslund Fitness World Alex Nielsen Odder Fitness Jakob Hansen Fitness.dk Gerda Feddern Gram Sundhedscenter ApS Hans-Henrik Moe Sørensen REPEAT Jan Madsen LifeClub 7
8
Fitnesscentrenes brancheorganisation Dansk Fitness og Helseorganisation (DFHO) er fitnesscentrenes brancheorganisation i Danmark. Vi arbejder for at sikre branchens rammevilkår, varetager medlemmernes politiske, forhandlingsmæssige og økonomiske interesser, for at skabe gode relationer til vores samarbejdspartnere og for at styrke folkesundheden ved at øge idrætsdeltagelsen. Vores målsætning er, at de kommercielle fitnesscentre skal være en vigtig hjørnesten i et innovativt Idrætsdanmark. Fitness er blevet centralt i forhold til dansk idræt og sundhed, og DFHOs funktion som talerør for branchen har fået stor betydning. DFHO arbejder tæt sammen med idrættens myndigheder og interesseorganisationer, så rammevilkår og lovgivning inden for området tager hensyn til branchen. Derudover formidler DFHO generel viden om fitness og konkrete bud på, hvordan samfundet kan drage nytte af samarbejde med branchen. KONTAKT Dansk Fitness & Helse Organisation Børsen 1217 København K Telefon: 72 25 57 40 Morten Brustad Branchedirektør Telefon: 33 74 64 07 E-mail: mob@danskerhverv.dk Pernille Lethare Chefsekretær Telefon: 33 74 64 15 E-mail: plm@danskerhverv.dk En del af 9