14. april 1994. N r.260. Lov om ændring af lov om orlov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1201 af 27. december 1993, foretages følgende ændringer: 1.1 11, stk. 3, sidste pkt., ændres»og højst 26 uger«til:»dog mindst 2 uger og højst 26 uger«. 2. Efter 11 indsættes:» 11 a. Arbejdsgiveren kan udsætte den varslede orlov i henhold til 11 i indtil 26 uger, hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft på det pågældende område, ikke kan formidle erstatningsarbejdskraft, som kan begynde arbejdet ved orlovens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at ansætte den formidlede arbejdskraft, jf. dog stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal rette henvendelse til arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft, med anmodning om formidling af arbejdskraft, senest seks arbejdsdage inden meddelelse om udsættelse af den varslede orlov skal afgives til lønmodtageren, jf. 11 b, stk. l. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan ikke udsætte orloven, hvis arbejdsformidlingen eller den in stans, der varetager formidlingen af arbejdskraft, har formidlet mindst tre personer med de kvalifikationer, som arbejdsgiveren har opstillet. Stk. 3. Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en orlov, der er varslet til afholdelse i forlængelse af barselorlov. Stk. 4. Udsættes den varslede orlov af arbejdsgiveren, er lønmodtageren ud over de i 11, stk. 8 og 9, nævnte perioder beskyttet mod afskedigelse på grund af orlov i den periode, hvor orloven er udsat. 11 b. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren og arbejdsformidlingen meddelelse om udsættelsen, senest 14 dage inden orloven skal begyndes. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren har aftalt et kortere varsel end 4 uger, jf. 11, stk. 3, aftales, hvornår meddelelse om udsættelse skal ske. Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan tidligst godkende orlov med orlovsydelse i henhold til 11 14 dage inden orlovens begyndelsestidspunkt, jf. stk. l, medmindre arbejdsgiveren over for lønmodtageren og arbejdsformidlingen har erklæret, at orlovens begyndelsestidspunkt ikke vil blive søgt udsat, eller hvis arbejdsformidlingen kan konstatere, at der ikke kan ske udsættelse, jf. II a» stk. 2 og 3.«Arbejdsrnin.,j.nr. 93-1151-8
N r. 260. 14. april 1994. 3. I 18 indsættes som stk. 2: 2»Stk. 2. Såfremt lønmodtageren afholder optjent Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. ferie, efter at orloven er påbegyndt, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie. Arbejdsministeren kan 3 fastsætte nærmere regler herom.«4. l 21 indsættes efter stk. l som nyt stykke:»stk. 2. Ansøgning om orlov indgives til arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om godkendelse af ansøgningen.«stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8. 5. Efter 22 indsættes:» 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«Givet på Fredensborg Slot, den 14. april 1994 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. Stk. l. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. 11 a og 11 b, som indsat ved denne lovs l, nr. 2, har virkning for orlov, der varsles over for arbejdsgiveren den 12. april 1994 eller senere, såfremt arbejdsformidlingen ikke ved lovens ikrafttræden har givet tilsagn om orlovsydelse. Stk. J. I de i stk. 2 nævnte tilfælde kan orlov tidligst påbegyndes 4 uger efter lovens ikrafttræden. Dette gælder dog ikke orlov, der er varslet i forlængelse af barselorlov. / Jytte Andersen
Nr.1201. 27. december 199-1 Bekendtgørelse af lov om orlov Herved bekendtgøres lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov med de ændringer der følger af 2 i lov nr. 1065 af 22. december 1993 Kapitel l Formål og m.v., og har haft erhvervsarbejde i mindst 3 år inden for de sidste 5 år. område 3. Lange og mellemlange videregående uddannelser omfattes som hovedregel ikke af de l. Loven har til formal at tilgodese arbejdsmarkedspolitiske, uddannelsespolitiske og social- og uddannelser, der kan opnås orlov til efter 2. familiepolitiske behov ved at skabe økonomisk Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren nærmere grundlag for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til en række regler for, hvilke uddannelser der omfattes af 2. forskellige orlovsordninger, orlov til uddannelse, orlov Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere til sabbat og orlov til børnepasning. regler for den mindste varighed af uddannelsesorlov. Kapitel 2 Orlov til uddannelse 2. Personer over 25 år kan opnå orlov i op til l år til deltagelse i godkendte offentlige uddannelser. Det er en betingelse for at opnå orlov, at personen er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele orlovsperioden, og at 1) beskæftigede dagpengeberettigede lønmodtagere har haft beskæftigelse i mindst 3 år inden for de sidste 5 år og aftaler orloven med arbejdsgiveren, 2) ledige er berettiget til ydelser efter lov om ved orlovens start, 3) selvstændige erhvervsdrivende ved orlovens start vil være berettiget til dagpenge ved ophør med arbejde i virksomheden, jf. 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring 4. Deltagelse i uddannelse skal dokumenteres. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. l. 5. Orlov til uddannelse medregnes ikke i ydelsesperioden ved ledighed efter 55 i tov om 6. Orlovsydelsen udgør for fuldtidsforsikrede et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, Jf. 47 i lov om Stk. 2. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har arbejdet for arbejdsgiveren 24 timer ugentligt eller derover, udgør et beløb svarende til arbejdsiøshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om Arbejdsmin.J.nr. 1993-1151-8
27. december 1993. Nr.1201. Stk. 3. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2, nævnte beskæftigelseskrav, udgør arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 70 i lov om Stk. 4. For ledige, der er omfattet af 51, stk. 2, i lov om, udgør orlovsydelsen et beløb svarende til den lediges hidtidige dagpenge. Stk. 5. Ved orlov, der påbegyndes efter l. april 1995, nedsættes ydelsen til 80 pct. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om supplering af orlovsydelsen til beskæftigede lønmodtagere, der gennemfører en uddannelse inden for erhvervsområder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft. Kapitel 3 Orlov til sabbat 7. Beskæftigede dagpengeberettigede lønmodtagere over 25 år, der er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele orlovsperioden, kan opnå orlov i op til l år til sabbat. Det er en betingelse for at opnå orlov, at lønmodtageren har haft beskæftigelse i mindst 3 år inden for de sidste 5 år, og at orloven aftales med arbejdsgiveren. 8. Orlovsydelsen udgør for fuldtidsforsikrede et beløb svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har arbejdet for arbejdsgiveren 24 timer ugentlig eller derover, udgør et beløb svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om Stk. 3. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2 nævnte beskæftigelseskrav, udgør 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 70 i lov om 9. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under sabbatorlov, at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en ledig i or lovsperioden med et tilsvarende antal timer som orlovspersonen. Stk. 2. I hele orlovsperioden skal stillingen i tilfælde af ledighed straks genbesættes med en ledig. Sker dette ikke, skal arbejdsgiveren betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden hvor der ikke er sikret genbesættelse. Kapitel 4 Orlov til børnepasning 10. Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger og højst 52 uger. Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå orlov, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ville være berettiget til dagpenge i tilfælde af sygdom, fødsel og adoption, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse. Stk. 3. Det er en betingelse, at ledige enten er berettiget til ydelse ved ledighed efter lov om eller modtager kontanthjælp efter bistandsloven ved orlovens start. Stk. 4. Er det barn, der giver orlovsmulighed, i alderen 0-2 år, kan der i orlovsperioden for dette barn ikke benyttes offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 3-8 år, kan der i orlovsperioden for dette barn højst benyttes halvdagplads i offentligt dagtilbud. II. Beskæftigede lønmodtagere har ret ti! orlov fra arbejdet i sammenhængende perioder på en varighed af mindst 13 uger og højst 26 uger. Stk. 2. En lønmodtager, der ønsker at udnytte retten efter stk. l, skal give meddelelse herom til arbejdsgiveren med 4 ugers varsel. Varslet kan tidligst afgives efter 3 måneders ansættelse i pågældende ansættelsesforhold. Stk. 3. Ved ansættelsesforhold omfattet af kollektiv overenskomst kan det i stk. 2 nævnte varsel fraviges ved aftale mellem de berørte organisationer i øvrige ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale. Varslet kan højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, og højst 26 uger. Stk. 4. Hvis børnepasningsorlov ønskes i direkte forlængelse af barselorlov, kan det aftalte varsel i stk. 3 ikke overstige 16 uger-
Nr.1201. Stk. 5. Hvis orlovens længde ikke er aftalt på forhånd, skal lønmodtageren i rimelig tid, dog med mindst 8 ugers varsel, give meddelelse til arbejdsgiveren om, at arbejdet genoptages. Lønmodtageren og arbejdsgiveren har mulighed for at aftale et tidligere tidspunkt for tilbagevenden til arbejdspladsen. Sfk. 6. Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til stk. l, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold. Stk. 7. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til orlov, udnytter retten til orlov eller har været fraværende på grund af orlov efter 11. Stk. 8. Såfremt afskedigelse finder sted efter, at lønmodtageren har fremsat krav om orlov, under orloven, eller i umiddelbar tilknytning til lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i forhold omfattet af stk. 7. Stk. 9. For lønmodtagere, der er omfattet af stk. 2, indtræder beskyttelsen i henhold til stk. 8 tidligst 4 uger, før varslet skal afgives. For lønmodtagere, der er omfattet af stk. 3 og 4, aftales, hvornår beskyttelsen indtræder. Den kan dog senest indtræde 4 uger før varsel skal afgives, og den samlede beskyttelse før orlov kan højst udgøre 30 uger. Stk. 10. Afskediges en lønmodtager i strid med stk. 7, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder iøvrigt. Stk. //.Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvor beskyttelse mod afskedigelse følger af kollektiv overenskomst, men hvor der i overenskomsten enten ikke gives den pågældende adgang til godtgørelse eller der i overenskomsten gives adgang til en godtgørelse, der er mindre end den i stk. 10 nævnte. Kravet behandles ad fagretlig vej. 12. Beskæftigede lønmodtagere har ud over retten efter 11 adgang tit at aftale orlov med arbejdsgiveren til at passe egne børn i alderen 0-8 år i sammenhængende perioder på mindst 13 uger. Lønmodtageren har endvidere adgang til med arbejdsgiveren at aftale orlov for hele orlovsperioden. 27. december 1993 Sfk. 2. Orlovsadgangen efter stk. l og j stk. l, kan tilsammen højst udgøre 52 uger 13. Hver af forældrene har mulighed for at udnytte adgangen til orlov efter 10, 11 og 12 for hvert af deres børn. 14. Orlov til børnepasning medregnes ikke i ydelsesperioden efter 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 15. Orlovsydelsen udgør ti! fuldtidsforsikrede et beløb svarende ti! 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om Stk. 2. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, deri de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har arbejdet for arbejdsgiveren 24 timer ugentligt eller derover, udgør et beløb svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om Stk. 3. Orlovsydelsen ti! deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2, nævnte beskæftigelseskrav, udgør 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 70 t lov om Stk. 4. Orlovsydelsen til ikke-forsikrede fuldtidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste sats for fuldtidsforsikrede, jf. 47 i lov om Sfk. 5. Orlovsydelsen til ikke-forsikrede deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste sats for deltidsforsikrede, jf. 70 t lov om Stk. 6. Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som orlovspersonen er berettiget til. Stk. 7. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren nærmere regler om orlovsydelse tit kontanthjælpsmodtagere, herunder om afgrænsningen af personkredsen og beregningen af orlovsydelsen. Sfk. 8. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren endvidere nærmere regler om fradrag for arbejde og indtægter i orlovsydelsen for ikkeforsikrede.
27. december 1993. Nr.1201. Kapitel 5 Særlige adgangskrav 16. I en overgangsperiode frem til udgangen af 1994 kan lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opnå adgang til orlov, uanset at de ikke opfylder kravet om ret til dagpenge efter 2 og 7. Kapitel 6 Gentagen orlov 17. Orlov til børnepasning begrænses ikke af udnyttelse af orlovsordninger efter kapitel 2 og 3. Stk. 2. Ledige med ret til ydelser efter lov om kan højst anvende orlov til uddannelse i 2 år i forbindelse med den 7-årige ydelsesperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere med adgang til orlov til uddannelse og orlov til sabbat kan højst anvende disse ordninger samlet i l år inden for en periode på 5 år. Stk. 4. Selvstændige erhvervsdrivende kan højst opnå adgang til orlov til uddannelse i l år inden for en periode på 5 år. Kapitel 7 Fælles bestemmelser 18. Når beskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere indgår aftale om orlov, skal aftalen indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen. 19. Orlovsydelsen udbetales til personen på orlov. Stk. 2. For beskæftigede lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler en løn, der overstiger orlovsydelsen. Stk. 3. Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af orlovsordningerne ad gangen. Stk. 4. Modtages der statens uddannelsesstøtte, anden lignende offentlig ydelse til uddannelse, løn under sygdom eller barsel eller ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse. Stk. 5. Hvor der er ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan der ikke Oppebæres orlovsydelse. Stk. 6. Modtages der orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages kontanthjælp. Stk. 7. Der sker fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i medfør af 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For beskæftigede lønmodtagere har arbejdsgiveren dog adgang til at supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen. Stk. 8. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct. af staten. 20. Loven indskrænker ikke videregående orlovsret efter andre love og bestemmelser og efter overenskomster eller aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. 21. Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningerne og har pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne og kommunen om forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen. Stk. 2. Orlovsydelsen udbetales til medlemmer af en arbejdsløshedskasse af kassen. Personer, der modtager kontanthjælp, og ikke-forsikrede får ydelsen udbetalt af kommunen. Stk. 3. Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelserne fra statsanerkendte arbejdsløshedskasser efter reglerne i 79-82 i lov om Stk. 4. Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgiverne bistand i forbindelse med orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt bistand til virksomhedens uddannelsesplanlægning m.v. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler efter stk. l, herunder regler om arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige erhvervsdrivendes meddelelse til Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunerne om afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af orlovsaftaler. Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om beregning af orlovsydelsen efter 6, 8 og 15. Stk. 7. Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 8 Ikrafttræden m.v. 22. Loven træder i kraft den l. januar t994.
Nr.1201. Stk. 2. Loven revideres senest med udgangen af 1995. Aftaler om orlov til sabbat skal være godkendt af Arbejdsformidlingen før l. januar 1995 og kan ikke løbe længere end til udgangen af 1995. Stk. 3. Der kan ikke etableres orlovsordninger om uddannelse og børnepasning, der løber længere end til udgangen af 1996. Lov nr. 1065 af 22. december 1993 indeholder i 5 og 6 følgende bestemmelser: 5 Stk. l. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. 27. december 1993. Stk. 2. Loven træder i kraft den l. januar 1994. 6 Stk. I. - - - Stk. 2. - - - Stk. 3. Ansøgninger om orlov i henhold til lov om orlov, der inden l. januar 1994 er behandlet af Arbejdsformidlingen med henblik på gennemførelse l. januar 1994 eller senere kan uanset denne lov umiddelbart sættes i* værk. Alle orlovsydelser skal dog beregnes efter de regler, der er fastsat i lov om orlov, som ændret ved denne lov. Arbejdsministeriet, den 27. december 1993 JYTTE ANDERSEN / Lis Gamborg