PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Samlet status Ny 0 0,0% Distribueret 59 33,9% Nogen svar 5 2,9% Gennemført 110 63,2% Frafaldet 0 0,0% I alt 174 100,0% Hvilket år er du dimitteret? 2012 2 1,8% 2006-2011 25 22,1% 2001-2005 25 22,1% 1996-2000 22 19,5% 1991-1995 10 8,8% 1986-1990 9 8,0% 1981-1985 11 9,7% 1976-1980 7 6,2% 1971-1975 1 0,9% 1966-1970 0 0,0% Før 1 0,9% I alt 113 100,0% Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse? Ja 12 11,8% Nej 90 88,2% I alt 102 100,0% Kvalifikationer - Har du et praktiklærerkursus? Ja 24 23,1% Nej 80 76,9% I alt 104 100,0% Kvalifikationer - Er du linjefagsuddannet i det fag du er praktiklærer i? Ja 91 81,2% Nej 21 18,8% I alt 112 100,0% Side 1 af 19

Hvilke andre kompetencer har du for at undervise i faget? Videreuddannelse i de individuelle fag Læsevejlederuddannelse - underviste i dansk læsevejleder Matematikvejleder Jeg har haft studerende nu i alt 6 gange på 3 forskellige skoler, læst om det at have praktikanter, evalueret med mine praktikanter, ligesom jeg har kigget over skulderen på andre, der havde praktikanter. 15 års undervisningserfaring på 9. og 10. klassetrin i engelsk Jeg har været lærer i 11 år og har undervist adskillige år i DGI regi. Har også afholdt kurser. Kurser og mange års erfaring i folkeskolen Det bedste grundlag: erfaring og rutine. Årskurser og lang undervisningserfaring i faget. Cand.mag erfaring div kurser Har undervist på tysk og engelsk på universitetet i Budapest. Forskellige kurser og mange års erfaring erfaring Speciallæreruddannet Universitetseksaminer i matematik. Aktiv politisk gennem alle årene (i Samfundsfag) Har taget en pædagogisk diplom i materiel kultur. Jeg har 29 års undervisningserfaring og føler mig vældigt kompetent i mit arbejde.dette både som almindelig lærer og som praktiklærere. Cand. Scient. fysik Jeg har undervist i Dansk de sidste 20 år. eksterne kurser samt erfaring og interesse diverse kurser og videreuddannelse mange års erhvervserfaring Diverse kurser på CFU (primær eftermiddags- eller dagskurser). linjefag og praktisk erfaring Har undervist i det i 5 år Kurser og 14 års erfaring Diverse kurser i årenes løb: Årskurser, ugekurser. interne kurser... Mange års erfaring med undervisning og afgangsprøver At være i praktik på en efterskole er væsentlig anderledes end en folkeskole. Opgaven som praktiklærer har vi delt, forstået sådan at den del der vedrører den deciderede undervisning varetages af den enkelte lærer, mens praktikanternes samtale med mig handler mere om reflektioner omkring det at være lærer på en efterskole kontra folkeskole. Mine lærere er dygtige undervisere i deres boglige/idrætsfag og jeg selv har en solid baggrund i både folkeskole og efterskoleverdenen.? Har haft flere hold praktikanter før. Jeg har undervist i dansk i 7 år. Taget det almindelige naturfagsforløb på seminariet 97-01. Fritidsinteresse Jeg har arbejdet med specialpædagogik de sidste 15 år. Er pt. i gang med en PD i specialpædagogik og inklusion (5. modul) Mange års erfaring og små kurser gennem årene. erfaring Jeg har dansk på grunduddannelsen, og har undervist i faget i 11 år Jeg har taget diplom i ledelse Jeg er lærer...? Mange års erfaring som pædagog, hvor fokus har været de sociale kompetencer. Desuden har jeg stor erhvervserfaring fra det private, hvor jeg tidligere har arbejdet, både som salgagent, receptionist, rejseleder og dekoratør.så min force er samarbejde, både ift. diverse samarbejdspartnere og til forældre. 2 moduler à 120 timers efteruddannelse Har linjefag

universitet matematik kurser, pd. modul i fagdidaktik og evaluering erfaring 16 års erfaring i de samme fag Jeg har liniefag i dansk og samfundsfag og 15 års erfaring i undervisning i historie. Alle år har været i udskolingen. Jeg underviser i et andet fremmedsprog og har derfor en didaktisk og faglig viden om fremmedsprogsundervisning. Jeg har erfaring. Jeg er ikke blevet spurgt om at være praktiklærer, jeg har "bare" fået to studerende. Diverse kurser i boldspil, spring, m.v. Erfaring... Og lysten.. Er forstander og har før haft ansvar for praktikanter. Interesse og erfaring Jeg har linjefag i dansk, som jeg var praktiklærer i. Jeg har undervist i dansk siden jeg blev dimitterede i 2005 Mange kurser i årenes løb. Egen personlig interesse i fagene. Har undervist i faget i 35 år Erfaring gennem arbejde med faget i en række år, samt endagskurser Jeg har undervist i faget i 16 år og haft praktikanter flere gange. Generel interesse Linjefag i dansk. Dansk som kulturfag har givet en naturlig interesse for samfundsfag. Kristendom ser jeg som et spændende fag med gode muligheder for tværfaglige tilgange mellem de øvrige nævnte fag. Erfaring og coachingkurser specialærereuddannelsen En del erfaring efter mange år. Også lærer i STC. Har haft rigtig mange praktikanter Magister i litteraturvidenskab jeg er læsevejleder og har mange års erfaringer i både indskoling, ml.trin og udskoling Matematik et årskursus på daværende DPU, historie korte kurser på UCL Erfaring samt linjefag erfaring og prøveafvikling En del års erfaring med undervisning i såvel dansk som andetsprog som engelsk, hvilket giver mig et godt grundlag at vejlede den studerende ud fra (hun har undervist i begge disse fag i hele praktikperioden). Længervarende kurser. Deltaget i en del efteruddannelse - har undervist siden 1977 Jeg har undervist i det i mange år og interesserer mig for det. Har desuden en universitetsuddannelse, der dækker en del af faget. Jeg ved ikke om det er en ekstra kompetence, at jeg har en bachelorgrad i faget?? Hvor ofte har du været praktiklærer? Det er første gang 18 16,2% 2-5 gange 49 44,1% 6-10 gange 23 20,7% Mere end 10 gange 21 18,9% I alt 111 100,0% Hvordan opfatter du praktiklærerarbejdet? Yderst tilfredsstillende 24 21,6% Meget tilfredsstillende 67 60,4% Tilfredsstillende 14 12,6% Nogenlunde tilfredsstillende 6 5,4% Ikke tilfredsstillende 0 0,0% Side 3 af 19

I alt 111 100,0% Evt. kommentarer Det er spændende at møde de studerende i refleksionsrummet omkring undervisningen. God tid til grundige samtaler med meget interesserede, videbegærlige praktikanter, der i øvrigt samtidig giver et indirekte blik på egen didaktisk og pædagogisk praksis De lærerstuderende har ringe eller slet ingen kontakt til vejleder på UCL, det betyder, at de ofte ikke har fået informationer for deres praktikforløb. Det er en god måde at få lov til at reflektere endnu mere over egen praksis. Nyder især det input jeg som faglærer får gennem praktikperioden. Det er oftest kompetente unge, som kommer i praktikken. Nyder at dele viden, at se andre metoder. Og særligt at se klassen "bagfra". Tidlig kontakt med de studerende, således der kan udarbejdes nogle spændende udfordrende forløb Synes det er spændende og med til at man som lærer følger med i den udvikling der sker på i udd. til lærer. Samtidig får det også en til at reflektere over ens egen undervisning Jeg finder praktiklærerarbejdet yderst tilfredsstillende, da praktikanter altid kommer med nye idéer til undervisningen. Desuden tænker man som lærer mere over egen undervisningspraksis, når der er praktikanter, der stiller spørgsmål vedr. undervisningen. Og - når der er praktikanter i en klasse, afslører eleverne ofte nye sider af sig selv. Det kan man bedre have fokus på,når man ikke selv står i undervisningssituationen. Mangler information da der ikke er nogen uddannede praktiklærere på mit arbejde Det er en rigtig god oplevelse for praktikanterne at være i praktik på en efterskole. De oplever en nærhed med elever og lærere, som de ikke oplever i folkeskolen. Rigtig mange af de praktikanter vi har haft gennem de sidste 8 år giver udtryk for at de vil forsøge at få job indenfor efterskoleverdenen. Praktikanterne kommer med nogle nye ideer og ser tingene uden "fordomme". Det er givtigt at snakke undervisning og "plejer" med praktikanterne. Rart at vende faget med studerende og deres syn på undervisningen og faget. Nye måder at tilgå faget på. Få taget sin egen undervisning op til revision. Det var spændende at se, hvordan praktikanterne planlage og udførte deres undervisning, samt håndteringen af eleverne Det kommer selvfølgelig an på de studerende man har. Jeg har taget dette arbejde meget alvorligt, da det er vigtigt at gøre en indsats. Disse unge mennesker kan jo blive dine kolleger en dag. Jeg lægger selv et stort arbejde i mit job, jeg er stolt af min profession og jeg ønsker at lægge et fodspor i mine elever - dette betyder, at lærerjobbet ikke bare er et job - det er en del af ens identitet og det skal man tage alvorligt. Dette har jeg forsøgt at videregive til mine praktikanter - samt gode fif om forberedelse, planlægning og udførelse af jobbet. Jeg har krævet meget og har stillet kritiske spørgsmål og det har afstedkommet gode snakke og forhåbentlig endnu en udvikling for praktikanterne. win - win oplevelse Det er en stor opgave og en krævende opgave. Det er en god fornemmelse at kunne give ens egne erfaringer videre som ballast til de studerende, og det er dejligt at blive inspireret af deres idéer. Det er ikke de studerendes skyld. Organisationen på skolen er ikke god i forhold til at have studerende. Jeg er generelt glad for at have praktikanter, da det giver mig mulighed for at reflektere over egen praksis, at observere klassen og at hjælpe de studerende godt på vej i deres uddannelsesforløb Det er svært, fordi umeldingerne fra seminariet er tvetydige, rodede og der er ikke styr på eks. om de studerende skal i alenepraktik. De studerende ved det ikke engang selv med sikkerhed. Det er meget afhængig af praktikanterne. Det er meget svært og tungt, hvis der ikke er vilje til selvindsigt og udvikling. Eller praktikanterne ikke selv mener de kan eller skal noget. Lærerigt at diskutere undervisning med studerende. Man er nødt til at afsætte meget mere tid, end man har til rådighed, for at opfylde sin praktiklærerrolle på rimelig vis. Der er afsat urimelig og urealistisk lidt tid til at udfylde rollen. Der er slet slet ikke tid nok til at give den fornødne respons på praktikanternes arbejde, samt på skolens, elevernes og de forsk. teams kulturer i den samlede opgave.

Det har været en udfordrende opgave at skulle vejlede en ny (næsten) lærer. Når man iagttager andres praksis, kommer man automatisk til at vende blikket kritisk mod egen praksis - og jeg har derfor også selv kunnet udvikle mig igennem forløbet. Jeg synes, at det er spændende, at give egne erfaringer og metoder videre. Der er selvfølgelig meget stor forskel på om det er 1., eller 4. årsstuderende. Og om, som det var tilfældet denne gang, at jeg har haft den ene studerene i et andet praktikforløb. Hvordan oplever du forholdet mellem den måde du varetager praktiklærerarbejdet på, og det som de studerende efterspørger? Yderst tilfredsstillende 13 11,7% Meget tilfredsstillende 59 53,2% Tilfredsstillende 34 30,6% Nogenlunde tilfredsstillende 5 4,5% Ikke tilfredsstillende 0 0,0% I alt 111 100,0% Evt. kommentarer Vi havde mange snakke om det at anvende teorier i samspil med hinanden alt efter behov i den aktuelle praksis. Samtidigt var det en god oplevelse et slags "mester-lærer-samarbejde". Vi diskuterede meget Vygotsky. Jeg var modellerende for de studerende, når jeg forestod elementer i undervisningen. De praktiserede det derefter overfor eleverne. Efterfølgende gav det afsæt for mange interessante samtaler. Det er jo lidt svært at svare på. Umiddelbart virkede praktikanterne tilfredse men måske de ikke har givet udtryk for hvis det der er ting jeg ikke er kommet ind på eller har lagt særlig vægt på som de egentlig ikke var interesseret i. De har jo også noget "i klemme" da jeg skal vurdere deres indsats. Ved den ovennævnte selvevaluering er der stor tilfredshed og gode input til fremtidig praksis. Input jeg tager med mig til den næste praktik. Jeg prøver at give et så tydeligt billede af dagligdagen som muligt. Praktikforløbet er alt for kort Er efterskolelærer, og dette job er en kombination af undervisning/lærerarbejdet og socialisering/kostskolearbejdet Forløbet er præget af det tidspunkt på skoleåret praktikken foregår på. Der kan opstå udfordringer med hensyn til dækning af lektioner. Praktiklærerne på vores skole har gennemgået læreruddannelsen mål for praktik på 3.årg med de studerende. Jeg undrer mig over, hvorfor de studerende ikke kender til disse mål. Ingen havde set dem før. Det er min opfattelse at de studerende ikke tager deres praktik seriøst. De har fortalt, at de andre år, i deres praktik, ikke har fået den vejledning de har krav på, og har været meget overladt til sig selv. Dette smittede desværre af på den første del af deres praktikperiode. De blev meget forskrækket over at vi satte krav til dem som gruppe og individuelt. Der er stor forskel på praktikanternes spørgelyst! Det er ikke altid let at finde ud af, hvad de studerende efterspørger. Det tager tid at lære de studerende at kende og skabe en relation. Jeg var allerede fra starten meget ærlig omkring, hvad jeg forventede og hvordan elevgruppen var. Derfor oplevede jeg stor enighed omkring de forventninger, de havde og det jeg forventede. Ved vores ugentlige vejledninger var der bestemte punkter, som blev gennemgået og der var også specifikke områder, som de ønskede at diskuttere. Specielt denne gang har været god, da jeg havde et hold for mig selv. Jeg havde dem derfor i mange timer, og de skulle kun forholde sig til mig, så vi kom godt ind på livet af hinanden, hvilket er gavnligt for sparringen. Jeg ville egentlig gerne vide noget mere om det at være praktiklærer, så jeg havde flere forudsætninger for at guide de studerende på vej. De studerende jeg har haft i år, havde ikke så mange spørgsmål. De virkede som om, at de vidste hvad de skulle og bare skulle videre. den ene af de studerende var meget opsøgende (4.årg.) og ville gerne sparre. Side 5 af 19

De to studerende, som jeg har haft i denne omgang, har efterspurgt en meget direkte vejledning, hvor jeg fortæller dem, hvad der gik godt og hvad der gik skidt. Jeg har en lidt anden tilgang til vejledningen, da jeg gerne vil have de studerende til selv at finde svarene ved at stille dem kritiske spørgsmål. Det er en svær balance mellem, at de stiller krav til os, men på samme tid ikke helt tør de ting, der bør kunne forventes af dem. Omvendt så tilpasser de sig, når de kan mærke, at vi som lærere ved, hvad vi vil have og hvad vi mener, de skal have ud af praktikken. Det er meget forskelligt fra gang til gang. Nogle gange ved praktikanterne ikke, hvad målet er med deres praktik andet end at prøve at undervise. Praktikanterne har få uv-timer Overordnet er det meget tilfredsstillende, men de enkelte mål for hvad den studerende skal opfylde kan være mere præcise i beskrivelsen. På skolen har vi forsøgt at imødekommende den studerendes ønsker til praktikken i så høj grad som muligt, og det er mit indtryk, at den studerende har været meget tilfreds med hele forløbet. De studerende fortæller ofte, at praktikforløbet er for kort Denne praktikperiode varede i 5 uger. I løbet af de 5 uger blev jeg valgt til AMR på skolen og blev straks sendt på kursus. Og i løbet af enhver periode vil der være noget der griber ind i forløbet, om det er kurser, anderledes uger, eller sygdom. Der skal ikke meget til, før man følder at der mistes noget. Jeg oplever, at de studerende er glade for/meget positive overfor kritik og sætter pris på ærlighed fra praktiklærerens og skolens side. Det er yderst positivt, at de studerende sætter pris på, at der for deres lærings skyld, bliver fremlagt nogle krav til dem som undervisere. Som praktiklærer påtager du dig ansvaret for, at CKF'erne for praktikken efterleves. Hvordan oplever du, at dit praktikarbejde understøtter CKF'erne? Yderst tilfredsstillende 6 5,5% Meget tilfredsstillende 52 47,3% Tilfredsstillende 47 42,7% Nogenlunde tilfredsstillende 5 4,5% Ikke tilfredsstillende 0 0,0% I alt 110 100,0% Evt. kommentarer Det er let at arbejde om de hverdags-praksisnære elementer. Det er mere svært at imødekomme samarbejdet med andre personer - andre faggrupper samt forældre, da praktikken ligger i en "stille" periode for forældresamarbejde. Vi kom ind på langt de fleste. Dog var det ikke muligt med skolehjemsamtaler da det ikke lige er tiden for dem. Generelt var forældresamarbejdet begrænset da mine klasser er uproblematiske. Så det blev begrænset til forældresedler/info Arbejde på efterskole er præget af at jeg som lærer altid er 100% på som menneske, da det meste af vores pædagogiske arbejde forefindes på vagter og øvrigt samvær. Dette gør at vi i høj grad har undervisningstiden fri til netop undervisning og der er CKFerne en stor hjælp. Jvf. tidligere svar om manglende information Et punkt, som har været svært at opfylde med praktikanter i januar er deltagelse i forældremøder/forældresamtaler. Lige præcis i januar er der sjældent forældresamtaler/møder. en vigtig del er praksis i klasserummet og evnen til at "sælge varen" I min almindelige dansk-planlægning tager vi netop udgangspunkt i CKFérne, hvilket tilsyneladende undrede praktikanterne. Det var 4.års studerende og det var første gang, de har oplevet, at lærerens planlægning er lagt op af CKFérne, hvilket naturligvis undrede mig. Det har været lidt svært med denne praktik, for de studerende har haft 5-6 forskellige klasser og praktiklærere. Det har betydet, at CKF'erne omkring bl.a. socialt arbejde i klassen er blevet vanskeliggjort, når de har været inde i en klasse med få timer. Det er lidt svært, når de studerende f.eks. har to små fag de skal i praktik i, og derfor har få timer med den enkelte klasse og praktiklærer. Jeg havde gode vejledningssamtaler med den ene af de to studerende. Dog virkede hun ikke så interesseret i at få målsat sin egen praksis.

På spørgsmål om mål (faglige såvel som didaktiske) for hendes undervisningsplan (der først kom 2 dage før påbegyndt praktik og efter en del "rykken"), virkede hun ikke, som om, det var noget, hun plejede at tænke ind. Jeg tænker, at det ikke altid er muligt at få alle ckf'erne i spil i løbet af en praktikperiode. Jeg har for eksempel ikke nogen elever, hvor der er et voldsomt behov for inklusion - den opgave kan de studerende dermed ikke arbejde målrettet med. I en anden klasse kunne inklusion være en større opgave Det er svært at få en flydende fremgang i læringen, da praktikanterne jo er nye og ofte gerne vil frem med deres eget. På en skole med mange tosprogede har vi travlt!! Den korte praktikperiode og de meget højere krav stemmer ikke overens. Jeg er som lærer bundet op af en årsplan, og det bliver praktikanterne automatisk også. Det er ikke altid muligt at tilgodese de studerendes praktiske erfaring med alle aspekterne i relationsarbejdet i klassen, men det er altid et centralt tema i den vejledning, der gives. På skolen har vi taget udgangspunkt i CKF'erne i tilrettelæggelsen af praktikantens opgaver på skolen i perioden Jeg synes dog, at der er for lidt tid til at nå det hele optimalt. Det er ikke sådan, at jeg har CKF'erne i baghovedet, når jeg observerer de studerenes undervisning, heller ikke når jeg selv underviser. Men i planlægningsfasen op til praktikken, så bliver det formelle indtænkt. Og selvfølgelig når de studerende agerer i et undervisningslokale sammen med elever. Det kan være svært at inddrage formidlingsdelen vedr. forældregruppen, hvis praktikken ikke ligger hos en klasselærer. Hvordan vurderer du samarbejdet med de studerende forud for praktikken? Yderst tilfredsstillende 14 12,6% Meget tilfredsstillende 40 36,0% Tilfredsstillende 31 27,9% Nogenlunde tilfredsstillende 18 16,2% Ikke tilfredsstillende 8 7,2% I alt 111 100,0% Evt. kommentarer De studerende får tilsyneladende for sent at vide hvilken skole de skal ud på, så det skaber meget stress når der skal planlægges møder inden praktikken starter. Indenfor de givne rammer, har de studerende gjort alt, hvad der er muligt. Jeg kan dog se et stort potentiale, hvis samarbejdsparterne er på plads langt tidligere, da de studerende i langt højere grad kan byde ind i forhold til årsplanen, eller deres arbejder på seminariet kan rettes mod et indhold, der er afpasset efter de opgaver, der planlægges i praktikken. På den måde vil der komme endnu større sammenhæng mellem studie og praktik. Det kneb lidt med tiden inden. Desuden havde de svært ved at sætte sig ud over at de ikke kendte børnene endnu og derfor havde svært ved at vælge niveauet. De plejer at komme på visit og aftale det praktiske, ligesom vi i samme omgang får ridset banen op for hvad der lægges vægt på, skal opfyldes mm. De lærerstuderende har ringe eller slet ingen kontakt til vejleder på UCL, det betyder, at de ofte ikke har fået informationer for deres praktikforløb. De har været meget aktive i forhold til at komme godt fra start og de indledende møder. I denne sammenhæng var der meget kort varsel og tid til forberedelse. Vi fik meget sent kontakt. Samarbejdet kom ikke igang førmpraktikens start. Dette skyldes dog forskellige faktorer både for de studerende og fra seminariets side Vi var en smule tidspressets, da de studerende havde andre ønsker om praktiksted, så dette blev en slags reserve. Det var meget sent, jeg fik at vide, at jeg skulle være prtaktiklærer og da det var op mod jul, så havde vi kun et opstartsmøde - det var for lidt, synes jeg. fik praktikanten meget sent inden forløbet. Spændende og dejligt at kunne spare og tænke undervisning. Side 7 af 19

Jeg mødte dem én gang. Et andet planlagte møde blev aflyst p.g.a. sygdom. Jeg måtte rykke for undervisningsplan, så jeg kunne se, hvad de gerne ville arbejde med. Det var i sidste øjeblik i juleferien, det kom på plads. Jeg oplevede ikke så meget henvendelse fra de studerende, som jeg måske havde forventet. Jeg måtte rykke for undervisningsplaner og de var mangelfulde, både i forhold til mål, didaktiske overvejelser og i forhold til fylde for ugerne. Den ene studerende havde slet ikke udfyldt plan for de sidste tre uger. Den ene studerende havde været en dag på skolen for at møde børnene forud for praktikken, det var godt! Jeg har ikke haft meget kontakt med dem forinden, men holdt et enkelt møde. Det er meget forskelligt. Nogle praktikanter finder tid til at besøge skolen/klassen inden praktikken og har løbende kommunikation med mig, mens de forbereder, mens andre først lader ø høre fra sige lige inden praktikken. De studerende kom i gang sent pga. en ikke nærmere beskrevet udfordring med praktikskolen, som var tiltænkt de studerende i første omgang. Det affødte en noget forhastet indledning på praktikken for både praktiklærere og studerende. Det hele falder på at den nødvendige tid til kvalificeret samarbejde ikke gives. Den studerende og jeg holdt gode, konstruktive vejledningsmøder før praktikperioden, og den studerende var velforberedt med gode planer og målbeskrivelser for praktikforløbet. Det var MEGET sent, at jeg fik at vide, at jeg skulle have praktikanter. Vi nåede kun at mødes en enkelt gang forud for praktikken, og jeg nåede ikke at få planer for forløbet eller andet, inden de startede. Hvordan vurderer du samarbejdet med de studerende i praktikken? Yderst tilfredsstillende 36 32,7% Meget tilfredsstillende 53 48,2% Tilfredsstillende 18 16,4% Nogenlunde tilfredsstillende 2 1,8% Ikke tilfredsstillende 1 0,9% I alt 110 100,0% Evt. kommentarer Jeg mødte velforberedte, top-motiverede, pligtopfyldende videbegærlige studerende - en kæmpe fornøjelse. De var meget lydhøre og ivrige for at udvikle sig Eksemplarisk ungt menneske med stor nysgerrighed og interesse for efterskolelivets muligheder og faldgruber Lydhøre, velforberedte og ansvarsfulde. Fin tilbagemelding og anbefalinger blev afprøvet. De studerende er engagerede og fleksible. Det er heldigvis sjældent det ikke er tilfredsstillende. Begge studerende var fra starten meget positive og opsatte på at lære så meget som muligt. Derfor var de begge meget lydhøre og tog godt imod alt fra min side. Ok samarbejde, men stadig ikke så meget henvendelse og spørgen ind til forskellige ting. Jeg synes ikke, at de brugte os så meget som sparringspartnere, som de kunne have gjort. Hun efterkom i nogen grad den vejledning, hun fik. De har været lyttende, spørgende og deltagende i det daglige arbejde. Desuden har de vist interesse for både den faglige og sociale del af lærerarbejdet. Den studerende og jeg havde et rigtig godt samarbejde under hele praktikforløbet. Den studerende var meget engageret og meget lydhør undervejs i vejledningsprocessen. Jeg havde tre praktikanter, og der var stor forskel på den måde, de kommunikerede på. Det var stort set den ene af dem, der tog ansvaret på sig og stod for at formidle videre til de andre. Men de andre to var sværere at få i tale, synes jeg.

Hvordan vurderer du samarbejdet mellem læreruddannelsen og skolen? Yderst tilfredsstillende 0 0,0% Meget tilfredsstillende 17 15,7% Tilfredsstillende 57 52,8% Nogenlunde tilfredsstillende 28 25,9% Ikke tilfredsstillende 6 5,6% I alt 108 100,0% Evt. kommentarer Jeg har gennem praktikkoordinatoren fået oplysninger fra seminariet. Det har taget tid at finde den bedst mulige form til at være praktiklærer, da der ikke er udmeldt tydelige retningslinjer i forhold til min opgave: - Hvad forventes af vejledningen/undervisningen. - Hvad er min præcise rolle - Hvilke krav stilles til mig. - Hvilke kritererier skal jeg følge (disse oplysninger fik vi så hurtigt som muligt af pratikkoordinator - men det havde været rart, at have haft dem i god tid) det foregik jo gennem praktikkoordinatoren og virkede fint Som regel god rettidig og relevant information Der har ikke været noget samarbejde - og den studerende har også følt sig forladt, da der ingen kontakt har været til vejleder fra UCL. Jeg kunne godt ønske mig at have mulighed for sparring med underviserne fra UCL. Det er mit indtryk, at underviserne på UCL ikke er nok funderet i praksis. Jeg savner stadig besøg fra seminariet. det er kun 2. Gang i år, jeg ser en seminarielærer herude. Dernæst savner jeg undervisningen på seminariet, en uv vi havde i starten. Tidspunkt for praktik og opgave meldes sent ud i forhold til årsplan. Synes samarbejde med lærerudd. Praktikansvarlige er god, men mangler samarbejde med øvrige lærere fra lærerudd. Det er ikke mig selv, der har den direkte kontakt til seminariet, så jeg har svært ved at bedømme, hvordan det fungerer. Har ikke selv haft nogen kontakt Har ikke denne kontakt Har ingen mening om dette- da jeg på intet tidspunkt har haft kontakt til uddannelsesstedet, hvilket jeg finder meget mærkeligt. Intet besøg af praktiklærer på uddannelsen? Desuden er fremtiden årgangssamarbejde, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at man SKAL arbejde i en klasse. Den kontakt er gået via min leder. savner bedre information til tiden. At skulle skrive bacheloropgave samtidig med at afvikle sin 4. års praktik er stressende for de studerende. Det skaber en interessekonflikt og praktikken bliver for nogle 2. prioritering. I forhold til at praktikken kunne være emperi til bacheloren ligger praktikken for sent. Er ikke direkte involveret. Det er praktikkoordinatoren, der står for det. Jeg synes ikke, at de studerende er klædt så meget på, som jeg havde forventet. Især når der er 4. årgangspraktik. Jeg vil da som minimum forvente, at de selv ved, at de skal komme med en undervisningsplan, hvor der er opstillet mål og formål med undervisningen - den skulle jeg rykke efter. Derudover er det vores leder, der forestår det administrative arbejde med praktikanterne. Det har jeg intet overblik over. Som før nævnt, er jeg ikke blevet spurgt om praktikanter, de kom bare! Jeg kunne savne en bedre orientering om forløb, forventninger, vejledningstimer osv. Men det hviler nok hos koordinatoren på skolen, ikke jer. Jeg har ikke mærket, at der har været et samarbejde. Jeg oplever det som nogenlunde, men der er mangler på det administrative plan fra seminariets side. Jeg kender ikke omfanget af institutionernes samarbejde. Jeg er praktiklærer - ikke koordinator. Min koordinators informationsniveau har været godt, hvilket jeg tænker kun lader sig gøre, når samarbejdet fungerer. Der var ikke besøg af nogen repræsentanter for læreruddannelsen, hvilket jeg syntes var ærgerligt. Side 9 af 19

Jeg er ikke blevet kontaktet af læreruddannelsen, men har modtaget de nødvendige oplysninger Der var lidt problemer med at den studerende havde skiftet linjefag, hvilket gjorde der på praktikpapirerne stod et forkert fag. Det var læreruddannelsen lidt længe om at skifte. De spørgsmål, jeg har stillet løbende, er blevet besvaret. Dog synes jeg, at der burde være mulighed for at udfylde evalueringspapirerne omkring den studerendes praktikforløb på computer i stedet for i hånden. For at få plads til at skrive det jeg gerne ville, har jeg været nødt til at klippe klistre computerskrevet tekst ind i skemaet, hvilket var ret besværligt. Jeg synes ikke, at samarbejdet fungerede så godt som tidligere, hvor vi havde en lærer på skolen, der var praktikansvarlig og sørgede for at formidle. Nu er det en leder, som ikke engang har sin daglige gang på vores skole - det gør det meget trægt. Det er mig lidt svært at sige noget derom, da det er min kollega, der tager sig af den side. Hvordan fungerer vejledningen? Yderst tilfredsstillende 14 13,0% Meget tilfredsstillende 52 48,1% Tilfredsstillende 38 35,2% Nogenlunde tilfredsstillende 4 3,7% Ikke tilfredsstillende 0 0,0% I alt 108 100,0% Evt. kommentarer Det kunne være rart med en mere konkret beskrivelse af forventningen til min rolle heri. Denne gang var det delt op, så jeg havde vejledning i forhold til efterskoleliv (OSO-uge og skilejrskole) generelt og to kolleger havde vejledning i forhold til fagene. Praktikanten deltog i tre vagter sammen med mig, hvor hun deltog i/ selv forestod de forskellige opgaver i tilsynsarbejdet med eleverne. Det er småt med tid til vejledning Det kan være vanskeligt at finde de rigtige tidspunkter for dybere samtaler. Bedst ville være umiddelbart efter en undervisningstime, men det er sjældent dette kan lade sig gøre pga. skemaet og anden undervisning. Man har som praktiklærer SLET ikke tid nok til at kunne gøre sit arbejde samvittighedsfuldt. Som jeg skrev tidligere har vi delt vejledningen. Praktikanterne giver udtryk for stor tilfredshed med den vejledning de har modtaget før og under forløbet. Når man først får gang i det konkrete, undervisningen, åbner mulighederne for en relevant samtale sig. Vi har for lidt tid Efter et par forsøg kunne den studerende lytte til hvad jeg sagde, og modtage vejledning/feed back uden at skulle forsvare sig selv. Stor lydhørhed og positiv indstilling fra den studerende Igen synes jeg, at der er for lidt tid til at gå i dybden. Beskriv hvordan vejledningen foregår? (Forståelsen af vejledning / rådgivning, dagsorden, tematikker m.m.) Altid dagsorden Gode råd kan gives efter hver lektion, men italesættes også til planlagt vejledning. Umiddelbart efter lektioner gives en kort opsummering af især de vellykkede situationer. I de planlagte samtaler har vi enten på forhånd aftalt temaerne, eller også er mødet startet med at aftale dette. Rådgivningen har været meget dialogisk og undersøgende på, hvad der i enhver given situation har været de bedste valg at træffe i undervisngen. Vi har i høj grad beskæftiget os med klasseledelse - dette skyldes at de studerende rent danskfagligt var meget velovervejede og velbegrundede i deres plan. I fællesskab justerede vi planen i forhold til det praktisk mulige efterhånden som de studerende fik større kendskab til klassens liv, faglighed og læringskadence. I forhold til klasseledelse har vi arbejdet med måder at etablere ro på. At tage klasseledelsen på sig med ro og overbevisning. Vi har arbejdet med måder at lave anerkendende undervisning på, og

haft mange samtaler om, hvad eleverne prøver at fortælle os, især når de reagerer ud af klassens kontekst. Vi har talt om mange situationer, hvor det i første omgang er svært at gennemskue, at elever (som er på overarbejde) rent faktisk forsøger at samarbejde med de voksne og på sin egen måde forsøger at imødekomme de krav der stilles. Disse tematikker har givet de studerende en meget bred indsigt i vurdering af den enkelte elevs styrker og svagheder, samt lærerens redskaber til at fremme eller nedtone disse. vi sætter sammen dagsordenen for de relevante emner på hvert vejledningsmøde Der var forinden aftalt hvad der skulle evalueres på. Vi havde hele tiden fokus på læringsmål og klasseledelse Jf. ovenfor Jeg havde ridset banen op med overordnede temaer: Uge 2 og 3 (OSO-opgave i min 10. klasse)kredsede vejledningen sig om læreren som vejleder i forhold til de unges selvvalgte opgave. Uge 4 (Skilejrskole) indeholdt et tema om motivation, konkret hvordan støtte elever i at få en bedst mulig oplevelse på ski på trods af forskellige udfordringer. Uge 5, 6 var almindelig undervisning, hvor mit vejledningstema så var samtaler om det praktikanten mødte på vagter (hun deltog i op til to om ugen): - der undrede praktikanten - praktikanten synes var dårligt - praktikanten synes var godt Praktikanten udarbejdede dagsorden til vejledningen, og sendte den til mig på forhånd. Uge 7 var evaluering og perspektivering af praktikken, herunder hvad jeg med fordel kunne lave anderledes til mine næste praktikanter. Da vi er en efterskole, har vi mulighed for løbende at have vejledning, både før og efter undervisningen, om aftenen, i spisesituationer, planlagt vejledningstid, på ture osv osv. Vi kommer omkring mange ting der også rækker udenfor selve undervisningen, da der også er personlige/sociale aspekter af elevernes 'liv' at behandle. Møder inden og efter timerne, samtaler og supervision af situationer opstået af undervisningen. Vejledningen foregår typisk lige efter undervisningen. Jeg sidder med undervisningsplanerne og vurderer i hvor høj grad den studerende følger sin egen plan for den enkelte lektion. Har den studerende lyttet til de råd, der tidligere er blevet givet? Formår den studerende, at omsætte ord til handling. Ud over rådgivningen efter undervisningen har vi afholdt praktikmøder, hvor temaer som Struktur i undervisningen, samarbejde, konflikthåndtering og elever med særlige behov er blevet drøftet. Den studerende har på forhånd fået dagsorden for vejl. i form af et tema, han skal reflektere over. Der gives hver gang respons på planlægning og udførelse af undervisning. Dernæst tages elever op og til sidst tages ovennævnte tema op. Der gives både efterkritik og praktikanternes egen vurderinger og tanker inddrages som et vigtigt redskab. Det at efterbehandle egen handling er et væsentlig del af lærergerningen Efterbehandling af lektioner og herunder rådgivning. Kig på de kommende lektioner og eventuelle udfordringer. Evaluering/vejledning efter hver undervisningsgang samt ved behov. Møder før opstart af praktik. Fælles valg af fokuspunkter med opfølgende evaluering Besøg fra lærerudd. Med udgangspunkt i årsplanen for faget udarbejdes undervisnings- og lektionsplaner indeholdende beskrivelser af pædagogiske og didaktiske overvejelser samt mulighed for evaluering. Undervisningen gennemføres og en dialog/samtale om planer, gennemførelser og evalueringer finder sted. Vejledningen er foregået løbende. Dagsordenen er en kombination af mine observationer af undervisningen og aktuelle tematikker som praktikanten oplever i praktikperioden. Hver uge udfra den undervisning der har fundet sted Før praktikken er der møder og planlægningsudspil fra praktikanten. Undervejs er der samarbejde i undervisningen, afsluttende med et par uger hvor praktikanten er alene i klassen. Pga. tilsynsarbejdet er der gode muligheder for at få oplevet/talt om undervisningssyn, menneskesyn m.m.. Evalueringen foregår også "efter Skoletid", hvor jeg har gode erfaringer med samarbejdet på den ugentlige aftenvagt som praktikanterne også deltager i. I forhold til håndarbejde og tekstil, har vi haft et par vejledningstimer inden selve praktikken. Snak ang. Lokale, rammer både praktiske og økonomiske, planlægning af forløb for teenagere, teknikker og mål med praktikken. Undervejs i forløbet har vi talt sammen efter hver undervisnings gang, evalueret på undervisningen og på praktikantens måde at takle de enkelte elever på Side 11 af 19

Vi starter hele praktikforløbet på OF med et stormøde med alle studerende og de implicerede praktiklærere. mødet styres/afholdes af mig som praktikkoordinator og praktiklærer. Her gennemgået alt vedr. De syv ugers praktik. Jeg oplyser om flexpraktik, hvad vi forventer de studerende deltager i fx, morgensang og flexugen som alenepraktik. Vi taler om reflekterende teams, og forventer dermed også at vejledningen foregår som sådan i gruppen. Vi gør meget ud af udtalelserne til de studerende. Vejledningen har bestået af samtaler mellem lærer og praktikanter. Fagligt konkret I forbindelse med fysik/kemi eksperimenter. Kan man det? Har skolen disse materialer? osv. Men derudover konkret rådgivning og diskution af oplevelser med eleverne I forbindelse med undervisningen. Disse råd er fulgt op af praktikanterne efterfølgende. Vejledningen er foregået løbende efter hvert modul. De studerende har været reflekterende og åbne for udfordringer. mødelokale med absolut ro. De studerende laver dagsorden. Vi tager udgangspunkt i fokuspunkter fra deres undervisning Vejledningen er foregået ved møder på skolen og mailkonference før selve praktikken. Derefter med fastlagte ugentlige vejledningstimer og opfølgende snak efter endt undervisning. Vi har drøftet planlægning: Læringsmål, formål med undervisningen, praktiske udfordringer, sociale mål, sammensætning af elever, "knaster" og udfordringer undervejs, justeringer a forløb osv. Der er førvejledning, eftervejledning, eller vejledning omkring et område/ tema som de studerende vælger. Der er en dagsorden.. De studerende er også ansvarlige for dagsordenen. Vigtigt at få snakket om de studerende fokuspunkter. Vigtigt at de medstuderende også er på banen med deres observationer mm. Vejledningen finder typisk sted i to situationer: Den planlagt vejledning og vejledningen umiddelbart efter undervisningen. I den planlagte undervisning er der sat særlig fokus på enkelte punkter (f.eks. kontakt til eleverne, faglighed, klasseledelse osv), men der i den mere løse snak efter den enkelte time evalueres kort på timens forløb. Vejliedning i forbindelse med den konkrete undervisningstime. Generel vejledning før og efter praktik. De studerende lavede punkter til vejledning - og fik derefter opgaver, de skulle afprøve inden næste vejledning. Vejledningen indeholder forskellige faser, der både indeholder forberedelse, gennemførelse og evaluering. Efter hver undervisningstime vejledes der i forhold til konkrete observationer. En gang om ugen afholdes længere møde, hvor den store plan tages frem og hvor forskellige temaer af mere generel karakter tages op. Det kan både være paædagogiske temaer og problemstillinger, men også erfaringsudveksling og beretninger fra et arbejdsliv. Seneste praktikperiode valgte lærere og praktikanter at vejlede kort på selve undervisningen umiddelbart efter undervisningsforløbet. Derudover var der aftalt vejledning som afslutning på hver uge. Praktikanterne blev bedt om at angive temaer, som de ønskede vejledning i, eks: "Den svære samtale", "Lærerrollen", Evaluering, etc. Lærerteamet fordelte vejledningen mellem sig, efter nærmere aftale. egentlige vejledningstimer med dagsorden og løbende evaluering af praktikundervisningen. Der er stor forskel på vejledningen i alenepraktikken og den almindelig praktik. I alenepraktikken har de studerende sat dagsordenen. Som mundtlig respons efter hver time Rådgivning, tematikker Meget forskelligt, afhænger af antal timer, der er tilført. Nogle gange får jeg 1 times vejledning til 7 uger. Plejer at aftale emne for vejledning med praktikant, så vi hver især kan forberede vejledningen. Ofte oplever jeg, at indholdet skifter under vejledning, og praktikanten vil hellere snakke elevudfordringer, planlægning af undervisning eller andet der har udfordret i praktikken. Jeg opfatter min rolle, som at være praktikeren, der reflekterer didaktisk og pædagogisk med den studerende - det kommer der ofte mange aha-oplevelser ud af Efter en forudlagt plan på ugentlige møder, men også som opfølgning i dagligdagen. Hvordan gik det idag? Var der nogle ting der kunne korrigeres, tænkes anderledes etc. et par gennemgående temaer hist og her og ellers emner opstået ud fra de studerendes oplevelser og lærernes erfaringer med lignende situationer

Vi havde en fast mødedag. Vi så tilbage på undervisninger og evaluerede det samt snakkede om den kommende undervisning Daglige samtaler Fastsatte møder Vi forsøgte at lægger vejledningen lige efter lektionen. Vi tog først deres spørgsmål/oplevelser op og diskuterede dem Derefter stillede jeg spørgsmål ud fra mine noter fra deres undervisning, til fx deres bevæggrunde til forskellige reaktioner osv Ugenstlig vejledning Daglig rådgivning, også via telefon dagsorden til alle møder metoder, pædagogik, planlægning Der har været et par længerevarende vejledninger, hvor det primært har drejet sig om den overordnede planlægning og evaluering, samarbejde med kolleger, skolens praksis m.m. og kortere vejledninger med en enkelt eller få undervisningstimer imellem, hvor det mere konkret har drejet sig om de enkelte timers forløb: Forløb undervisningen planmæssigt? Hvad var godt/mindre godt? Skal der justeres før næste time? Vejledningen er baseret på observation af deres undervisning, de spørgsmål praktikanterne må have samt generelle samtaler om emner, så som classroom management, trivsel osv. Vejledningen er til tider skriftlig i forhold til tilbagemeldinger på planer etc. Vejledningen er oftest mundtlig og tager afsæt i en forløben uv. situation. Desuden er vejledning - rådgivning, tematisk etc. udgangspunkt i praktiklektionerne, samt hvorledes planlægningen lykkedes i alle relevante forhold eks. elever, fagligt og socialt. relevante fag didaktisk situationer tages op og drøftes med en pragmatisk tilgang. Planen holdt op mod gennemførelse. Tid, tilstedeværelse, klasserumsledelse, organisation. Følelser forbundet med undervisningen. Elevernes reaktioner på undervisningen og lærerrollen. Tydelighed, kropssprog og stemmeføring. Vi har haft fastlagte møder, hvor jeg har lavet en dagsorden med udgangspunkt i mere brede emner. Derudover har vi talt sammen i pauserne mellem timerne, da det fungerer bedst at evaluere undervisningen umiddelbart efter. Vejledningen tager udgangspunkt i planlægning og gennemførelsen af tværfagligt uv-forløb. Der har været fokus på inklusion, lærer-/elevrelation, forældresamarbejde, evaluering samt andre læreropgaver Jeg havde 2 timers vejledning i løbet af 6 uger, så det blev ikke til så meget. Vi snakkede om selve undervisningen bl.a hvordan det gik, hvilke forhindringer der kan være, elevog undervisningsdifferintiering. Det virkede på de studerende som om, at de vidste hvad de skulle og ikke havde så meget brug for hjælp. Det undrede mig lidt, at man ikke som studerende er mere interesseret i, hvordan det er i den "virkelige skoleverden", og benytter chancen for at spørge ind og "spille op ad" praktiklærerne. Fastsat mødetidspunkt. Den ene gang havde hun dog glemt det. Jeg gjorde meget ud af at hun skulle lytte til de observationer, jeg havde gjort i klassen, mens hun underviste, og at hun ikke i denne fase skulle forklare eller forsvare sine handlinger eller mangel på samme. Den studerende havde som udgangspunkt ingen fokusområder eller punkter, det hjalp jeg hende med at få rammesat. HUn glemte dem undervejs. HUn sagde, at hun ville skrive om "stilladsering" i sin bacheloropgave, men jeg så ikke tegn på, at hun eksperimenterede med dette i sin undervisning. Når jeg spurgte ind til det, havde hun ikke lige fået taget hul på det. Samtaler forud for undervisningen. Gennemgang af planlagte til UV-forløb. Samtaler efter undervisningen. Dagsorden ud fra problematikker i undervisningen, vejledning, dialog, efterfølgende dialog ved næste vejledning. Ved vejledning forstår jeg at de studerende skal guides i deres praktikforløb. Vejledningen har forskellige karakter alt efter, hvor i forløbet de er. Forud for praktikken skal de studerende have kendskab til eleverne (faglige standpunkt, personlige og sociale kompetencer). De skal også vejledes i forhold til valg af materiale og aktiviteter og mål for undervisningen. Side 13 af 19

I løbet af praktikken har jeg aftalt et fast tidspunkt at mødes på. Til hver vejledning har jeg bedt de studerende reflektere over noget, der har relation til praktikken. Det kan være ledelseskompetence, aktiviteter, elevers reaktion eller andet. Til den afsluttende vejledning har jeg bedt de studerende om at reflektere over, hvad de kan tage med sig i forhold til ledelseskompetence, pædagogisk kompetence og didaktisk kompetence Vejledningen foregår ved, at jeg først spørger ind til konkrete ting fra undervisningen og giver de studerende mulighed for at vende dagens/ugens oplevelser. Derefter tager jeg fat i generelle "problematikker" eller temaer, der er interessante for lærerjobbet og som kan diskuteres med udgangspunkt i den gennemførte undervisning, eks. hvad er undervisning? Jeg forsøger at stille åbne spørgsmål, der kræver at de studerende reflekterer over deres egen praksis, men det kan være svært, da de meget tydeligt leder efter det "rigtige" svar. Vi drøfter f.eks. målsætning, praktiske ting, forældresamarbejde, pædagogiske emner som f.eks. undervisningsdifferentiering, det sociale i en klasse, evalueringsformer m.m. og også konkrete episoder osv.. Vi aftaler mødetid og -sted på forhånd. Og aftaler hovedtemaet for vejledningen. Praktikanterne havde aldrig haft en vejledning, hvor de blev bedt om at vælge fokuspunkter fra undervisningen og planlægningen. Det var i denne omgang svært at komme igennem på en måde så de kunne gro af det. vejledning inden praktikken, vejledning og evaluering af undervisningsforløb, vejledning hvor de studerende har ønsket at få noget at vide om forhold i forbindelse med skolelivet og undervisning: skole-hjemsamarbejdet, konflikthåndtering, specialundervisning m.m. Der vejledes med udgangspunkt det der opleves, og fremadrettet med fælles stillede fokuspunkter Da jeg ikke kunne godkende praktikantens undervisningsforløb i første omgang, mødtes vi og fik lavet et i fællesskab. Praktikanter kom som regel inden hver time og søgte nogle råd om den forestående time. Efter hver time snakkede vi lige kort sammen, og så mødes vi 3 gange i løbet af praktikken og brugte en time hver gang på vejledning. Både konkret vejledning og snak om diverse tematikker samt samtaler om lærerproffesionen generelt Vejledningen har typisk taget sit udgangspunkt i de bløde værdier i forbindelse med undervisningen. Fagligheden har ikke været på dagsordenen, da denne har været meget tilfredsstillende. Til gengæld er lærer/elev-relationer har blevet diskuteret flittigt. Vejledningen er foregået i en uformel, men professionel tone. Det har været vigtigt at få de studerende til at tænke over egen praksis, hvilket er lykkedes ganske godt. Vejledningsformen blev modtaget godt af de studerende. Vejledningen udvikler sig på de 7 uger - fra at være "forslag" til uv - til at være de studerendes åbne evaluering af egen uv. Meget vejledning om enkelt elever. Diskussion med de studerende om deres undervisning, min undervisning og undervisning generelt. Samt om teamsamarbejde, forældresamarbejde, m.m. Jeg syntes, vi fik drøftet mange tematikker og dilemmaer i forhold til planlægning, klasseledelse, formidling, undervisningsdifferentiering, forældresamarbejde, metodefrihed, undervisningen som sådan og meget andet. Jeg syntes, det var svært at evaluere på min praktikants alt for høje stressniveau, uprofessionelle vredesudbrud og manglende omstillingsparathed. Helt efter behov og praktikantens ønsker. Derudover hvad jeg finder behov for at fokusere på. Synes det er et omfattende spørgsmål at besvare, hvis det skal kunne bruges til noget fornuftigt, hvilket der heller ikke er indregnet tid for mm... I vejledningen tages der altid udgangspunkt i de forudgående undervisnings- situationer og den plan, de studerende forinden har forelagt. Der er altid fokus på kontakten imellem eleverne og den studerende. Vi taler om konkrete oplevelser og situationer. Til tider tager vi temaer op, som de studerende har ønsket. Samtaler og møder med studerende, hvor begge parter byder ind med diverse spørgsmål, råd m.m. Forud for vejledning foreligger der en mindre detaljeret dagsorden, der enten kan være skriftlig eller mundtlig.. Vejledningen har taget udgangspunkt i den studerendes problemstilling omkring hendes linjefag og i problemstilling til bacheloren. Der har under hele forløbet været løbende evaluering, så den studerende har kunne forbedre eller ændre undervisningen, så den passer til den enkelte elev og klasse. Vejledningen har taget udgangspunkt i nogle pædagogiske teorier, som den studerende har syntes var relevant for undervisning og problemstillinger.

løbende dialog omkring forløbet. møder med dagsorden og tematikker I den første halvdel af forløbet (den periode hvor jeg var tilstede i klassen) tog jeg løbende noter omkring undervisningen (hver enkelt lektion). På vores vejledningsmøder præsenterede jeg mine tanker og ideer til eventuelle ændringer for den studerende. Den studerende var meget lydhør, og ændrede med det samme praksis, i de situationer hvor noget ikke fungerede optimalt. Det er mit indtryk (ud fra den studerendes tilkendegivelser) at hun fik meget ud af vores vejledningstimer. De resterende vejledningstimer talte vi om de lektioner, den studerende alene havde stået for, samt reflekterede på de vanskeligheder, som vi som lærere møder, med skolens elever. Tosprogsvanskeligheder mv. Jeg har så vidt muligt vejledt før timerne ud fra deres "undervisningslan" for perioden. Skrevet noter til hver uv-time og efterfølgende vejledt så hurtigt efter hver lektion som muligt og gemt den generelle og overordnede vejledning til fastlagte mødetidspunkter. Vejledningen foregår som en samtale om forløbet af undervisningen og om generelle forhold i relation til jobbet Ikke så tilfredsstillende: Det var svært at finde tidspunkter, hvor de studerende kunne samtidig - de havde kun et fag tilfælles, så deres timer blev splittet lidt op for at det gav mening. Herudover var det ikke let at få dem til at blive på skolen, til jeg havde fri - de ville helst have vejledning i pauserne. Men det synes jeg er alt for kort tid og desuden havde jeg meget andet at se til der (vagter, kopiering, elevsnakke, osv.). Når vi havde vejledning foregik det nogenlunde på den måde, at jeg opsummerede, hvad jeg havde observeret. Jeg kommenterede på det, også i forhold til de fokuspunkter, jeg havde. Herefter havde vi en samtale om, hvorledes det evt. kunne gøres anderledes. De studerende fik ligeledes en skriftlig tilbagemelding fra hver lektion med observationer og råd til forbedring. Vi mødtes et stykke tid inden de skulle ud og undervise på skolen. De var orienteret om, hvor i årsplanen jeg ville være kommet til og så havde de et par emner de kunne vælge i mellem. De studerendes plan blev præsenteret, og godkendt, inden undervisningen gik i gang. Og så var der almindelig samtale og et par planlagte møder under selve praktikken. kort dagsorden for mødet. Gennemgang af de forskellige lektioner. Reflektive/kritiske spørgsmål fra min side til: materialet/undervisningen/læringen/den studerendes rolle. Gode råd :) Den studerendes oplevelse af forløbet... Hvordan vurderer du de studerendes læring og udvikling i praktikken? Yderst tilfredsstillende 24 22,2% Meget tilfredsstillende 57 52,8% Tilfredsstillende 24 22,2% Nogenlunde tilfredsstillende 2 1,9% Ikke tilfredsstillende 1 0,9% I alt 108 100,0% Evt. kommentarer De studerende har været meget reflekterende og har udvist stor forståelse for at anvende og indtænke de temaer, der har været talt om i vejledningen. Super engageret og videbegærlig, eftertænksom og parat til at lære nyt Tager løbende ting fra vejledningen med ind i de næste forløb. De har tydeligvis rykket sig, og de har reflekteret meget over egen praksis og hvad lærerjobbet indebærer. Der har været en god "kemi" mellem lærer og praktikanter samt eleverne. Jeg oplevede en stor udvikling i min praktikants undervisning og planlægning undervejs. Han var meget åben overfor råd og vejledning og ændrede jævnligt på sin undervisning efter vejledningen. Vi er på nogle områder mere radikale end andre skoler, så jeg tror praktikanterne har set nogle andre måder at gøre tingene på. Side 15 af 19

Nogle er bare supergode, og udvikler sig enormt. Andre har jeg været nødt til at stille spørgsmålet: Hvorfor vil du være lærer? og så derfra få gang i en refleksion over indhold, udførelse og evaluering af praktikken. Den studerende, jeg havde, kom "på glatis" i begyndelsen og gav selv udtryk for praktikkens vigtighed for at lære sig selv at kende foran en flok elever og for at lære, hvor forskelligt og uventet elever kan reagere. det afhænger af den studerende Jeg er sikker på, hun har lært noget, men der er stadig mulighed for udvikling! Den studerende jeg havde, skal nok mest holde fokus på at fokusere på en ting af sin praksis ad gangen. De har taget råd til sig, de har taget stilling til egen praksis og de har fået erfaringer med "virkeligheden" og lærerjobbets kompleksitet. Praktikanterne har været gode til at justere deres plan på baggrund af løbende evaluering af deres undervisning. Ud fra hvad jeg har kunnet se, og ud fra den studerendes egne tilkendegivelser, har hun fået rigtig meget ud af praktikforløbet. Jeg kunne ønske mig, at de var mere forpligtede til at deltage i møder af forskellige karakter samt fx gårdvagter og andet alm. lærerarbejde. Det gjorde de i hvert fald ikke frivilligt... De studerende har givet udtryk for, at de har lært en del. Da det var 4. årsstuderende, er der selvfølgelig ikke så meget nyt. Men de har haft tre 8. årgangsklasser i samme fag, så der har været mulighed for, at "eksperimentere" en smule, da der har været et sammenligningsgrundlag. Det var tydeligt at se, at de studerende reflekterede over undervisningen og egen rolle i klassen undervejs i forløbet. De studerende oplevede selv, at kunne sætte ord på det der fungerede rigtig godt og på det der gik knap så tilfreds stillende samt hvorfor. Skole Højby Skole Højby Skole Højby Skole Kroggaardskolen Tommerup efterskole Tommerup efterskole Nordfyns Efterskole Nordfyns Efterskole Brenderup og Omegns Realskole Giersings Realskole Byhaveskolen Holluf Pile Hjalleseskolen EVN EVN EVN Højmeskolen Kertemindeegnens Friskole Nyborg Private Realskole Nyborg Private Realskole H.C.Andersenskolen Ejerslykke-skolen Ejerslykke-skolen Ejerslykke-skolen Haahrs Skole Risingskolen Sanderum-skolen Åløkkeskolen Åløkkeskolen Glamsbjerg fri- og efterskole Glamsbjerg fri- og efterskole Glamsbjerg fri- og efterskole Glamsbjerg fri- og efterskole Glamsbjerg fri- og efterskole Odense Friskole

Provstegaardsskolen Provstegaardsskolen Provstegaardsskolen CSV Odense Rosengårdsskolen Rosengårdsskolen Rosengårdsskolen Rosengårdsskolen Køng Idrætsfriskole Marie Jørgensens Skole Næsby skole Faaborgegnens Efterskole Søhusskolen Søhusskolen Søhusskolen Tingkærskolen Tingkærskolen Tingkærskolen Munkebo Skole Vissenbjerg skole Hindsholmskolen Henriette Hørlücks Skole Henriette Hørlücks Skole Abildgaard-skolen Abildgaard-skolen Ringe Efterskole Rasmus Rask Skolen Hjemly Fri- og Idrætsefterskole Tåsingeskolen Stige Friskole Broby sportsefterskole Broby sportsefterskole Svendstrup Efterskole Strib Idrætsefterskole Tommerup Skole Rævebakkeskolen Odense Skolevæsens Sygehusundervisning Aarupskolen Hunderup skolen Bernstorffsminde Efterskole Bernstorffsminde Efterskole Brenderup og Omegns Realskole Korup Korup Bernstorfsminde Efterskole Bogense Skole Kratholmskolen Kratholmskolen Dalumskolen Rosengårdsskolen Rosengårdsskolen Rosengårdsskolen EVN Agedrup Skole Fjordbakkeskolen, Fredericia Ejerslykke-skolen Side 17 af 19

Ejerslykke-skolen Ejerslykke-skolen Munkebjergskolen Risingskolen Risingskolen Risingskolen Sanderumskolen Sanderumskolen Giersings Realskole Tarup skole Tarup skole Nyborg friskole Nyborg friskole Nyborg friskole Næsby skole H.C. Andersenskolen H.C. Andersenskolen H.C. Andersenskolen Åløkkeskolen Vestfyns Efterskole Hjalleseskolen Vissenbjerg skole Vissenbjerg skole Rågelund efterskole Spurvelundskolen Højmeskolen Højmeskolen Højmeskolen Højmeskolen Krarup Friskole Abildgaardskolen Kroggardsskolen Kroggardsskolen Kroggardsskolen Kroggardsskolen Kroggardsskolen Kroggardsskolen Kroggardsskolen Kroggardsskolen Nr.Aaby Realskole Rantzausminde Skole Rantzausminde Skole Rantzausminde Skole Tåsingeskolen Nørrebjerg skolen Nørrebjerg skolen Issø-skolen Haahrs Skole Kerteminde Efterskole Køng Idrætsfriskole nymarkskolen, Svendborg Nymarkskolen, Kerteminde Provstegaardsskolen Hunderupskolen Hunderupskolen Rasmus Rask Skolen

Bakkeskolen i Kolding Ubberud Skole Al-salahiyah Skolen Rævebakkeskolen Sletten Skole Sletten Skole Sletten Skole Sletten Skole Sletten Skole Stokkebækskolen Søhusskolen Søhusskolen Søndersøskolen Tingløkkeskolen Vestre Skole, Middelfart Hindsholmskolen Side 19 af 19