Inspirationspapir Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema. Folketinget har ved lovbekendtgørelse nr. 629 af 11. juni 2010, ændret lov om social service, sundhedsloven samt ophævet lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv. (afbureaukratisering på området for ældre). Alle lovændringer er trådt i kraft pr. 1. juli 2010. Det er hensigten med loven, at give kommunalbestyrelsen lettere adgang til selv at organisere og tilrettelægge omsorgen på de udvalgte områder. På DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside under punktet lovgivning, underpunkt afbureaukratiseringsloven, er Folketingets hensigt med de enkelte lovændringer beskrevet i uddrag. I anledning af lovændringerne har DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse vedtaget at udarbejde et inspirationspapir til brug for drøftelser og overvejelser, som ældreråd kan gøre sig, når kommunalbestyrelsen skal foretage ændringer i overensstemmelse med den nye lovgivning. Inspirationspapiret indeholder endvidere DANSKE ÆLDRERÅDs forslag til, hvilke konkrete, konstruktive handlinger rådet kan tage, som opfølgning på drøftelser og overvejelser om den fremtidige ældrepolitik på de omfattede områder. Sprogbrug i inspirationspapiret: Ældreråd og kommunalbestyrelser har i nogle kommuner valgt, at det lovbestemte ældreråd i den pågældende kommune benævnes seniorråd. I dette inspirationspapir anvendes betegnelsen ældreråd. Der anvendes betegnelsen kommunalbestyrelse, selv om en del kommuner anvender betegnelsen byråd. Sekretariatet: DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariat besvarer gerne eventuelle tvivlsspørgsmål, der måtte opstå ved benyttelse af dette inspirationspapir. September 2010 1
Frivilligt for kommunalbestyrelsen at oprette bruger- og pårørenderåd. Baggrund: Kommunalbestyrelsen kan frit beslutte om der i kommunens plejeboliger, a) oprettes bruger- og pårørenderåd b) opretholdes bruger- og pårørenderåd c) i alle plejeboliger d) i nogle plejeboliger. Formålet beskrevet i loven er at give kommunalbestyrelserne og boligtilbuddene større frihed til at tilrettelægge organiseringen af inddragelsen af beboere og deres pårørende. Hvad er ældrerådets holdning til a) d)? Hvordan har bruger- og pårørenderådene virket i praksis i kommunen? Hvilke forbedringer kunne ønskes? Skal ældrerådet påtage sig kontaktperson-opgaver? Er der andre måder, brugere og pårørende kan inddrages på? Drøft ønsker og behov med brugere og ledere i kommunale plejeboliger. Rådet kan opfordre kommunalbestyrelsen til at oprette/opretholde bruger- og pårørenderåd. 2
Tilsyn på plejecentre mv. Baggrund: Kommunalbestyrelsen forpligtes til at gennemføre mindst ét årligt uanmeldt tilsyn. Formålet med lovændringen er at frigive ressourcer til, at der kan føres et øget tilsyn med de plejeboligbebyggelser m.v., der har behov for det. Er der fortsat behov for et årligt anmeldt tilsyn, hvor tilsynet har karaktér af et dialogmøde med blandt andre repræsentanter fra ældrerådet? Hvordan kan ældrerådet være med til at sikre, at der bliver øget tilsyn med plejeboliger, der har særligt behov for det? Rådet kan opfordre kommunalbestyrelsen til at bevare det årlige anmeldte tilsyn - med eller uden tilsynsrapport. Rådet kan opfordre kommunalbestyrelsen til, at der fortsat sker en dokumentation af og opfølgning på de forhold, som tilsynet har afdækket. 3
Kommunale tilsynsrapporter. Baggrund: Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at udarbejde en rapport efter det uanmeldte tilsynsbesøg. Kommunalbestyrelsen modtager fortsat embedslægens (Sundhedsstyrelsens) tilsynsrapport på baggrund af ét årligt uanmeldt besøg i plejeboliger. Kommunalbestyrelsen har fortsat en almindelig tilsynsforpligtelse, der dels er personrelateret og dels driftsorienteret. Formålet med lovændringen er, at ligestille tilsynet med dét, der er på socialpsykiatriske bosteder, samt sikre at tilsynene ikke drukner i processuelle spørgsmål. Har den årlige samlede rapport og efterfølgende debat i kommunalbestyrelsen været gavnlig for beboerne? Har kommunalbestyrelse og ældreråd fortsat behov for at få et samlet overblik og status på kommunens plejeboliger? Hvordan kan ældrerådet fremover få viden om, hvordan forholdene er i plejeboligerne? Hvordan skal det samlede kommunale tilsyn tilrettelægges, så det bedst muligt udfylder formålet, at sikre gode og betryggende vilkår for beboere i plejeboliger? Skal ældrerådet deltage i det uanmeldte tilsyn? Hvordan kan ældrerådet være med til at sikre, at plejeboligerne lever op til den kvalitet, som kommunalbestyrelsen har vedtaget? Rådet kan give skriftligt udtryk overfor kommunalbestyrelsen for behovet for og ønsket om en fortsat årlig samlet redegørelse med efterfølgende høring og debat i kommunalbestyrelsen. Høringen af ældrerådet og drøftelsen i kommunalbestyrelsen nødvendiggøres af, at der er tale om nogle af kommunens svageste borgere. Rådet kan give udtryk for, at der fortsat bør udarbejdes rapporter efter det uanmeldte tilsyn, og at rapporten sendes til høring i rådet. 4
Forebyggende hjemmebesøg Baggrund: Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde ét årligt forebyggende hjemmebesøg borgere over 75 år. Formålet med lovændringen er, at give kommunalbestyrelsen mulighed for i højere grad at prioritere den samlede forebyggende indsats over for ældre og andre borgere med behov for forebyggende indsatser, herunder mulighederne for at målrette indsatserne mod de borgere, som har et særligt behov. Den vedtagne lov er således ikke til hinder for, at kommunalbestyrelserne kan tilbyde andre borgere end de + 75-årige hjemmebesøg. Endvidere gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan kombinere, variere og udforme indsatserne for forebyggelse til de lokale behov, f. eks i form af særlige forebyggende temakurser, seniordage m.v. Loven skal derfor medvirke til, at kommunalbestyrelserne får yderligere frihed til at sammentænke og prioritere den samlede forebyggelsesindsats, herunder ikke mindst at tilrettelægge indsatsen på tværs af sundhedsområdet og det sociale område. Hvilke andre grupper har behov for forebyggende hjemmebesøg? Hvordan kan rådet medvirke til, at de samlede ressourcer målrettes? Hvordan sker henvendelsen om hjemmebesøget til borgeren? Telefonisk, skriftligt eller personligt? Hvad gør forvaltningen, når en borger siger Nej Tak til forebyggende besøg? Rådet kan opfordre kommunalbestyrelsen til at den forebyggende indsats målrettes, således, at der f. eks. rettes henvendelse til borgere: 1. Der har oplevet dødsfald i nærmeste familie 2. Hvis nærmeste er flyttet til plejebolig 3. Der nyligt er udskrevet fra sygehusbehandling 4. Der er ældre og fra etniske mindretal 5. Der har henvendt sig til hjemmeplejen med tryghedsopkald 6. Efter henvendelse fra den praktiserende læge til hjemmeplejen. 5
Enklere regler for visitation Baggrund: Fremover er der ikke krav om, at visitator udfylder et skema, hvis borgeren visiteres til mindre forbedringer i hjælpen. Ved en negativ afgørelse skal denne stadig være skriftlig og begrundet. Formålet med afskaffelsen af det skærpede krav om skriftlig begrundelse i sager med fuldt ud medhold, samt afskaffelsen af kravet om skema, er, at visitatorer skal bruge mindre tid på papirarbejde. Ændringen forventes at frigøre ressourcer i forbindelse med gennemførelsen af og opfølgning på en visitation. Det er hensigten at hjælpen til borgeren kan blive tilpasset mere fleksibelt i overensstemmelse med det konkrete behov, uden at der hver gang skal udarbejdes en ny skriftlig afgørelse. Borgeren skal stadig inddrages i forbindelse med gennemførelsen af en visitation. Dette kan f. eks. ske gennem besøg i borgerens hjem. I forbindelse med tilpasninger i forhold til mere hjælp, kan en revisitation i nogle tilfælde gennemføres uden besøg hos borgeren. Hvornår er der sket så mange, mindre ændringer i den bevilgede hjælp, at borgeren og dennes pårørende har mistet overblikket? Hvordan kan rådet sikre, at borgeren inddrages mest hensigtsmæssigt i visitationen? Skal det være et krav, at visitation sker efter besøg i hjemmet? Er der behov for at ændre kvalitetsstandarden vedrørende visitation? Hvordan fungerer visitation og revisitation generelt i kommunen? Smidigt eller trægt? Hvordan har brugen af skemaet hidtil fungeret for borgerne? For visitatorerne? Skal skemaet fortsat anvendes? Hvordan kan rådet vide, at visitatorer fremover anvender den ekstra tid til besøg i hjemmet og den konkrete, individuelle vurdering? Undersøg om kommunalbestyrelsen bevarer skemaerne. 6
Frivilligt for kommunerne, at udarbejde plejeplaner for ældre i plejeboliger m.v. Baggrund: Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om der fremover skal udarbejdes plejeplaner, eller om dokumentationen af den samlede indsats i plejeboliger m.v. skal tilrettelægges på anden vis. Formålet med ændringen er at afskaffe den tid der bruges på overlappende dokumentation, idet der hidtil både er udarbejdet plejeplaner og sygeplejefaglige journaler for den enkelte. Det er hensigten, at den sparede tid i stedet bruges på pleje af de ældre. Skal rådet foreslå, at plejeplaner fastholdes? Og med hvilken begrundelse? Hvordan har plejeplanerne hidtil fungeret? Er borgerne tilfredse med dem? Er for mange planer med til at regulere dagligdagen for beboere i kommunens plejeboliger? Er der andre og bedre måder at dokumentere den samlede indsats på for ældre borgere i plejeboliger? Giver det mening at slå plejeplaner og handleplaner sammen? Sikrer planerne, at indsatsen målrettes således at beboerens livskvalitet forbedres og at den hidtidige livsform kan videreføres? Undersøg om kommunalbestyrelsen bevarer plejeplanerne. Godkendt af DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. 7