M""l'tr. '-,- '.-./:: ~' '.'i.'.~.. -, ~~''"""'<k:-:. :.,~; t::,t ~:... 1..>-:: ~. DEL O KAPiTEL 2 LÆSNING Hvorfor læsning? Læsning er overalt i vores samfund. Du vil hver dag skulle læse noget, fx i din uddannelse, i dit erhverv, hjemme, eller hvis du skal udfylde et skema eller en formular af en slags. Måske tænker du nu, at du sagtens kan læse, så hvorfor læse om det og arbejde med det? Du skal arbejde med læsning, fordi læsning er mere end bare at læse de ord, som står på papiret eller på computerens skærm. Læsning er at forstå det, som teksten handler om og om at kunne bruge teksten til noget PROFESSIONEL OG TROVÆRDIG FAGPERSON Det er nødvendigt, at du kan læse, forstå og forholde dig til mange forskellige slags tekster for at blive en professionel og troværdig fagperson. Du starter på at blive professionel fagperson, når du bliver elev på social- og sundhedsskolen. Her skal du kunne læse og forstå for at få al den faglige viden og alle de færdigheder, der gør, at du senere kan blive fuldt uddannet medarbejder på social- og sundhedsområdet. Læsevanskeligheder Hvis du har svært ved at læse, er der hjælp at hente ved at henvende dig til din lærer eller læsevejleder på skolen. Er du ordblind eller har ordblindelignende vanskeligheder, er der her et link til ressourcer for ordblinde, som du kan bruge. Se også tekstmateriale på www.gad.dk/ danskbogen_ GF Forskellige typer tekster Du vil under din uddannelse møde mange forskellige teksttyper inden for både faglitteratur og skønlitteratur. Det er vigtigt, at du ved noget om forskellige typer af tekster, og at du kan skelne mellem dem, så du læser dem på den rigtige måde.! I Det er vigtigt, at du kan læse på mange forskellige måder. Hvis du kan det, vil du hurtigt og sikkert kunne sætte dig ind i, hvad en tekst handler om og handle ud fra den. 29
Ordkendskabskort: en skabelon, som du kan bruge t,1 at arbejde med betydningen af et ord Faglitteratur Faglitteratur er de tekster, som handler om et fag. Når du læser en fagtekst, læser du den med et formål at blive klogere på "noget", du skal bruge i din uddannelse eller i dit job. Fx er denne danskbog en fagbog. Det kan også være en tekst med en instruktion; fx en instruktion i, hvordan du skal bruge et hjælpemiddel til at flytte en borger på et plejehjem, eller en instruktion i, hvordan du spænder et barn forsvarligt fast i en barnevogn. FAGSPROG OG GRÅZONEORD Det hører med til at blive en professionel fagperson at lære et fagsprog. Et fagsprog er et professionelt sprog med særlige ord, fagord, som hører til det fag. du beskæftiger dig med. Fagsproget betyder, at dit fag har et fælles sprog med en fælles opfattelse af betydningen af nogle ord. Nogle af ordene vil du også kunne møde uden for dit fag. men her har de en anden mening. Når du skal arbejde med ældre, handiæppede eller børn vil et eksempel på et typisk fagord være omsorg. Omsorg betyder "at sørge for". Det er et ord, som du skal kende den professionelle betydning af, fordi du i dit daglige arbejde som professionel skal kunne anvende og forholde dig til et menneskes behov for omsorg. Her skal du bruge al din professionelle viden til at give borgeren eller barnet lige netop den professionelle omsorg. der styrker og hjælper dem i den situation, de befinder sig i. ORDKENDSKABSKORT I DEN FAGLIGE UNDERVISNING Fagsproget lærer du i den faglige undervisning. men det kan være svært at huske alle de nye ord. Derfor er det en god ide at kende og kunne anvende et ordkendskabskort, som du kan finde under skabeloner. Gråzoneord er før-faglige ord. Det er ord, som ikke er fagord, men som lægger sig til faget. Fx: at trappe en patient op i medicin. Trappe op betyder her, at patienten skal have noget mere medicin. Gråzoneord er vigtige at få viden om og forstå, da de ellers kan være meningsforstyrrende i læsningen af en tekst. Også her kan du have god gavn af ordkendskabskortet.
DEL O KAPll EL 2 LÆSNING Skønlitteratur Skønlitteratur er tekster, som er fiktive, dvs. opdigtede. Når du læser skønlitteratur, læser du med det formål selv at få en god oplevelse eller give en god oplevelse til fx en ven eller et barn. Skønlitteratur kan være en roman, et digt eller et eventyr. Multimodale tekster Multimodale tekster kan være både fra fag- og skønlitteraturen. Multimodal betyder, at teksten er sammensat af flere forskellige dele, fx tekst og billede, grafer, video, diagrammer eller lyd. Når en tekst er multimodal, skal du vide noget om, hvordan du skaber sammenhæng mellem de forskellige dele af teksten for bedre at forstå den. Det betyder, at du fx skal vide, hvordan du skal bruge en graf i forhold til teksten. En fagtekst på nettet vil ofte være multimodal. Læs afsnit nedenfor om fagtekster på nettet. Fagtekster på nettet Fagtekster på nettet er også multimodale tekster. Det betyder, at du får brug for at kunne læse en hjemmeside og få et overblik over, hvad der er på hjemmesiden, og hvilke informationer du evt. kan finde der. Derfor kan det være en god ide at lave et mindmap, mens du læser, så du får dannet dig et overblik over, hvad hjemmesiden handler om, og hvad du kan anvende fra det. Du finder et eksempel på mindmap under skabeloner. Når du læser fagtekster på nettet, skal du være en aktiv læser, du skal kende dit læseformål, og du skal anvende læseteknikker som oversigtslæsning, skanning, punktlæsning og til sidst nærlæsning. Se under læseteknikker. Du skal læse for at finde det, du søger og for at fravælge det, du ikke skal bruge, så du kun nærlæser det, du skal vide. Se VØL-modellen nedenfor. På en hjemmeside finder du links med titler, som dækker over et indhold, som du måske kan bruge. Du er her nødt til at gætte på, hvad der ligger bag ved linket og undersøge det nærmere, hvis du mener, du kan bruge det. Du skal have nogle konkrete spørgsmål og forestillinger om, hvad du søger efter, og som du vil have svar på. 31
Aktiv læser For at blive en god og sikker læser kræver det, at du læser meget, men også, at du er aktiv under din læsning. At være aktiv betyder, at du arbejder med teksten både før, under og efter læsningen, for at få mest muligt ud af indholdet. Nedenfor kan du læse om, hvordan du bliver aktiv, mens du læser. Du vil finde eksempler, øvelser og modeller, som du kan bruge. Det er vigtigt, at du finder den model, som passer til dig, og at du prøver en ny model eller metode af. Måske finder du ud af, at du kan lære på en anden måde. Du kan tjekke eller konkurrere med dig selv eller en kammerat om, hvor aktiv du er ved at krydse felterne af i Læseudfordringsskemaet (se dette skema side 201 ). KEND DIT FORMÅL MED AT LÆSE Når du læser, skal du kende formålet med læsningen, og hvad du skal have ud af læsningen. Du kan med fordel bruge nedenstående VØL-model, hvor du stiller tre spørgsmål: Før du læser: Læseformålet: Efter du har læst: Hvad ved jeg allerede? Hvad ønsker jeg at Hvad har jeg lært? vide? V ø L På skolen skal du læse for at få faglig viden, så du lærer at blive en professionel fagperson. I praktikken skal du læse for at få viden, der gør, at du kan handle og fungere fagligt korrekt som professionel fagperson. Her skal du fx læse, hvad kollegaer, pårørende og andre, som dit arbejdssted kommunikerer med, har skrevet om en borger eller et barn. 3 2
DEL O KAPITEL 2. LÆSNING Læseteknikker Læseteknikker hjælper dig med at læse på den måde, som passer bedst til teksten. Den læseteknik, du vælger, skal passe til formålet med din tekst. Derfor er det vigtigt, at du ved noget om de forskellige læseteknikker og om, hvordan du skal bruge dem. SKIMMING Skimming er god at bruge ved flere anledninger; Du kan hurtigt få et overblik over, hvad teksten handler om. Du får indsigt i, om teksten handler om det, du skal bruge den til. Du kan bruge skimming til hurtigt at genopfriske din viden om et emne. Når du skimmer, lader du øjnene løbe ned over teksten for at fange ord, der bliver gentaget eller ord, der bliver fremhævet. Du kan også få øje på vigtige billeder eller tegninger, som kan give dig et indtryk af, hvad teksten handler om. Forskellige skimmeteknikker er forsøgt illustreret i figur 2.1. Lodret skimming Diagonal skimming Slangen Lynet/linjeskimming Velegnet til tekst i spalter. Velegnet til tekster med brede spalter. Velegnet til spalter, der ikke er delt op i afsnit Velegnet til svære, informationstætte tekster. Figur 2. I Du læser først de første og de sidste linjer i hvert afsnit og skimmer resten med en af ovenstående skimmeteknikker Under skimmingen skal du lægge mærke til indledningen af teksten, afslutningen af teksten, overskrifter, ord skrevet med fed typografi, kursiv, tabeller, grafer og evt. billeder. Hvis du skimmer før du læser en tekst, er fordelen yderligere, at du får gang i dine tanker om, hvad du allerede ved om emnet, du skal til at læse om. Når du har skimmet teksten, tænker du igennem, hvad den handlede om. Når du læser teksten efterfølgende, kan du tjekke, om dit første indtryk fra skimmingen kom til at passe. 33
DEL Q KAPITEL 2 LÆSNING Visuelt: synligt. Det visuelle kunne være fx tegninger eller brugen af farver OVERSIGTSLÆSNING Oversigtslæsning minder lidt om at skimme. Men hvor du lader øjnene glide ned over teksten, når du skimmer, så prøver du mere målrettet at lede efter informationer i teksten, når du læser for at få overblik over den. Du læser fx titlen på teksten, rubrikken, og de underoverskrifter (underrubrikker), der inddeler teksten. Du kigger nærmere på indledningen og afslutningen. Her finder du nemlig de vigtigste informationer i teksten. Hvis der er billeder, modeller, grafer og andet visuelt i teksten, som kan hjælpe dig til hurtigt at få overblik. så kigger du nærmere på dem. Når du er færdig med din oversigtslæsning. har du fået et rigtig godt indtryk af teksten, som kan hjælpe dig. når du skal i gang med at nærlæse teksten. SKANNING Når du skanner, undersøger du målrettet teksten for at finde bestemte informationer. Du skal måske finde de vigtigste principper for hygiejne i en lærebog. der handler om hygiejne, men som også handler om meget andet end hygiejne. Så lader du blikket glide igennem teksten for at finde ord, der handler om hygiejne. Du bruger også indholdsfortegnelsen foran i lærebogen og indekset bag i lærebogen for at finde det, du søger. PUNKTLÆSNING Punktlæsning bruger du, når du søger efter en helt bestemt oplysning i en tekst eller på en hjemmeside på nettet. I stedet for at læse hele teksten, kan du søge efter et bestemt ord. Ofte vil du også have brug for punktlæsning. når du læser tekster som fx busplaner, opskrifter, medicinskemaer eller madplaner, eller når du foretager en Googlesøgning. hvor du skal vælge den helt rigtige webside blandt mange andre søgeresultater. Når du punktlæser, lader du øjnene køre ned over teksten efter det ord eller den oplysning. du søger. Hvis teksten har flere spalter, så søger du spalte for spalte. Hvis det er et skema eller en plan, er det en god ide, at du lader din finger køre ned over planen, samtidig med at du søger efter dit ord. NÆRLÆSNING Nærlæsning betyder, at du læser en tekst grundigt. Nu skal du læse for at forstå alle tekstens ord, handling og sammenhæng, så du kan bruge din viden fra teksten til at handle ud fra eller til fx en analyse. 34
Når du nærlæser, er det nødvendigt, at du understreger eller markerer ord, som er nye for dig, og som du skal lære. Du kan bruge et ordkendskabskort, som du finder under skabeloner, til at få en større forståelse for ordet, eller du kan skrive betydningen over eller i margen af teksten. Definition: ords definition er en kort og præcis forklaring på ordets betydning I I. It 1 nærlæsningen er det også vigtigt at notere dig vigtige steder i teksten. Det kan være steder, hvor der står en definition, som du skal huske, en bestemt vending eller en beskrivelse, som er afgørende for den måde, du tolker teksten på. GRAFISKE MODELLER, BILLEDER OG ANDRE GENVEJE IND I TEKSTEN Grafer eller billeder i teksten kan hjælpe dig til at få et overblik over, hvad teksten handler om. Billeder kan give dig en ide om, hvad teksten handler om. Billederne kan vise nogle af fagordene, eller de kan vise en konkret situation, som du læser om. Grafiske modeller kan støtte læseforståelsen. Hvis der er en graf, et diagram eller en tabel, kan de hjælpe dig med at forstå sammenhængen i en tekst Du skal kunne aflæse diagrammer, for at de kan være med til at støtte læseforståelsen. Herunder er nogle eksempler på diagrammer. Tidslinjen viser noget, som er foregået over tid. Afstanden mellem de enkelte punkter skal tydeligt vise en bestemt tid mellem hvert punkt. D D Figur 2.2 Således kan en tidslinje opstilles 35
Et cirkeldiagram viser en fordeling af noget, fx hvor meget protein, kulhydrat og fedt, der er i noget mad i forhold til hele mængden. Figur 2.3 Således kan et orke/diagram se ud Skemaer bliver brugt til at få overblik over noget Et skema er delt op i felter, hvori der fx kan stå nogle oplysninge r. Der er flere forskellige slags skemaer, men typisk vil du skulle læse både vandret og lodret for at finde de informationer, du søger efter. ~ - - - HVAD KOSTER DET OM MÅNEDEN?- LÅNEBELØB 12 MÅNE-DER 23 MÅNEDER I 2.000 I 216 129 10.000 I 950 511 20.000 I. 1.866 990... 30.000 I 2.783 1.468 40.000 3.700 1.946 50.000 4.616 2.424 60.000 5.533 2.903 75.000 6.908 3.620 --- - Figur 2.4 Således kan et skema se ud Links og QR-koder kan også være med til at give en vej ind i at forstå teksten. Et link kan være til en lille film om emnet, du skal læse. Filmen vil måske kunne give dig en mere præcis forståelse af, hvad du læser om. Links kan også være til internetsider, hvor du kan få uddybet noget om emnet. 36
DEL V KAf-'l I t L L Llt~Nli\Jb Før-læsning LÆSEFORMÅL Først gør du dig klart, hvad du kan få ud af at læse teksten - det, der bliver kaldt læseformålet: Hvorfor skal jeg læse teksten, og hvad skal jeg vide? Læseformålet for denne tekst om læsning, som du er ved at læse lige nu er fx, at du skal blive en god læser, der kan få mest muligt ud af det, du læser, både fagligt og personligt. Det kan være, din lærer beskriver læseformålet for dig, fordi du skal lære noget om et særligt område i et fag. Men for at blive en stærk læser, skal du selv kunne finde læseformålet med teksten. Kan du ikke selv finde det, så spørg din lærer, eller diskuter læseformålet med dine kammerater. Læseformål vil gøre det nemmere for dig at huske, hvad du læser. Hvis du ikke er klar over, hvad du læser for, kan du miste overblikket og måske overse det, du faktisk skulle læse teksten for. Tit er du nødt til selv at opstille et læseformål. Det kan fx være, hvis du søger efter noget information eller inspiration til et gruppearbejde. HER FÅR DU ET PAR EKSEMPLER PÅ, HVAD ET LÆSEFORMÅL KAN VÆRE l. Du skal læse denne tekst om læseformål for at få viden om og kunne forstå og anvende før-, under- og efterlæsning, når du forbereder dig i din uddannelse 2. Du skal læse en tekst om fru Hansen for at få viden om og forstå og forklare om ensomhed blandt ældre mennesker. 3. Du skal læse en tekst om børns udvikling for at for få viden om og forstå og forklare området i forhold til din uddannelse. FØR-LÆSNING - SÆT GANG J HJERNEN Det første trin i læseprocessen vil være at få hjernen i gang: Her kan du bruge VØL-modellen (se side 32): Før du læser, skal du tænke over: Hvad ved jeg allerede? Hvad ønsker jeg at vide? Efter at du har læst, skal du tænke over: Hvad har jeg lært? Modellen er vist tidligere i kapitlet under "Kend dit formål med at læse". 37
Selv om faget eller emnet er nyt, kan det være, at du allerede ved noget om det. Det skal du selvfølgelig udnytte, når du læser teksten, for at få tjekket om det, du ved, passer, og for at få ny eller anden viden. Der er mange måder at lave før-læsningsaktiviteter på. Måske ved du allerede nu, hvordan du kommer bedst i gang, men det kan også være, der er en ny måde, som virker bedre for dig. Opskrift på før-læsning Næste gang du skal læse en tekst i dansk eller i et af dine andre fag, så prøv en eller flere af de opskrifter på før-læsning. som du kan læse om nedenfor: 1. Kig på overskriften (rubrikken), underoverskrifter (underrubrikker) og billeder a. Skriv dine tanker ned om, hvad du ved. Alle tanker gælder. Du må gerne skrive i stikord, eller b. Snak sammen i to minutter to og to om jeres tanker om teksten. 2. Skriv hinandens tanker ned. Del jeres tanker. Hvad vidste I hver især? 3. Skim teksten for at få et overblik over indholdet - se under læseteknikker side 33. 4. Forklar nye ord/fagord/fagudtryk. Brug ordforklaringsskemaet eller ordkendskabsskemaet - Du finder skemaerne under skabeloner side 18 l. 5. Lav et mindmap. Se side 96 samt ekstramateriale på www.gad.dk/danskbogen_gf. Bare skriv alt, hvad du allerede ved. Senere kan du bruge og udbygge mindmappet under nærlæsningen af din tekst og til slut, når du er færdig. Se under skriftlig fremstilling 6. Brug VØL-modellen under hele læseprocessen. Se side 32. 7. Se en kort film om emnet Det kan være en film, som skal sætte gang i tankerne eller som fortæller om det faglige stofområde, du skal i gang med at læse om. 8. Find læsestien ind i teksten. Det kan du gøre ved at undersøge tekstens billeder, overskrifter, grafer, og tegninger, som tilsammen giver dig en ide om, hvad teksten handler om. I J Processen med før-læsning er vigtig, for at du kommer ordentligt i gang med at læse. Det betyder dog ikke, at du skal bruge en masse tid på den. Nogle gange er det nok med nogle overordnede tanker, andre gange må du mere i dybden inden selve læsningen. 38
Under læsning Mens du læser, skal du være aktiv. Nu skal du have svar på de spørgsmål, du stillede under din før-læsning. Dit læseformål skal hjælpe dig til at identificere tekstens indhold, så du får den viden, du har brug for. Identificere: bestemme eller genkende noget eller nogen, finde ud af hvad eller hvem det er under læsningen kan der være noget af indholdet eller nogle ord, du ikke forstår. Her kan du vælge mellem flere forskellige løsninger, som vil blive uddybet i dette afsnit. OVERSKRIFTER Mens du læser, kan det være en god ide lave dine egne personlige overskrifter til afsnit i teksten. Selv om der allerede er lavet overskrifter for de enkelte afsnit, er det ikke sikkert, du kan bruge dem til at huske, hvad indholdet er. Når du selv har skrevet og formuleret lige netop, hvad et afsnit handler om, husker du det bedre. NØGLEORD Nøgleord er ord, som fortæller om teksten, som du læser. Nøglen låser så at sige op til din hukommelse. Nøgleordene er derfor gode at bruge til at huske teksten. Hvis du understreger nøgleord, har du en rigtig god chance for at kunne huske, hvad der er det vigtige i teksten. Når du streger nøgleord under, er det vigtigt at tænke på, hvilke ord der vil få dig til at huske tekstens indhold. I denne lille tekst om nøgleord kunne nøgleordene være de ord, der er markeret med fed skrift: nøgleord, understreger, det vigtige, låse op, hukommelse. STOP OP Hvis du synes, der er noget i teksten, som er svært at forstå, eller du får tanker og ideer, som du gerne vil holde fast på, så stop op i læsningen. Nu er der flere muligheder. Brug nøgleordene til at genfortælle for dig selv eller en anden, hvad teksten handler om. Når du fortæller højt, kommer tankerne ofte på plads, eller det bliver lettere at finde ud af præcist, hvad du ikke forstår Prøv at tænke på, om du kender til noget lignende, som det du læser om. Måske kommer du i tanke om, at det ikke er så nyt alligevel Prøv at tænke "Det er ligesom", altså en situation, historie, billede, du kan sammenligne med Læs teksten igen. Gå længere tilbage i teksten for at se, om det giver mening at læse det i sammenhæng igen 39
Du kan også Google enten tekst eller billede om det, du ikke forstår. Husk at være kritisk, når du Googler. Det er ikke alt, som er på internettet, som er rigtigt Du kan også bruge din telefon til at lave et hurtigt notat - mundtligt eller skriftligt Hvis ingen af disse strategier hjælper, så spørg din lærer eller en ven. SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN Når du har fået et overblik over, hvad teksten handler om, kan det være en god ide at stille nogle spørgsmål til teksten. Det kan være, der er noget, som du undrer dig over i teksten. Eller det kan være sammenhængen mellem teksten og billederne eller graferne. Det kan også være, at overskriften eller emnet får dig til at tænke på nogle spørgsmål. Ved at stille spørgsmål til teksten bliver du mere bevidst om, hvad du gerne vil vide, og din læsning bliver derfor mere målrettet. EKSEMPEL: Hvorfor skal Jeg vide noget om sammenhængen mellem grafer og tekst? Mens du læser, kan du også skrive spørgsmål ned. EKSEMPEL: Skal Jeg bruge nøgleord, hver gang Jeg læser en tekst? DET, DER VIRKER BEDST FOR DIG Som du kan se af dei du lige har læst, så er der mange måder at huske på, hvad teksten handler om. Du skal finde og bruge den måde, som fungerer bedst for dig ved at prøve dig frem med nogle af de gode råd, du har fået. Om du fx arbejder bedst med at tage notater, når du læser en tekst, eller hellere vil strege under eller lave overskrifter, kan kun du afgøre. 40
Efter læsning Når du har læst din tekst, skal du tjekke, om du fik svar på det, der var dit formål med at læse den. Det er vigtigt, du samler op på, hvad du har fået af viden. Hvis du springer denne del over, får du ikke fastholdt din nye viden ved hjælp af den måde, du har arbejdet med teksten på under læsningen. Du kan nu bruge dine nøgleord til at genfortælle for dig selv, hvad teksten handlede om Du kan bruge dine spørgsmål til teksten til at finde ud af, om du har fået svar på spørgsmålene eller evt. er nødt til at genlæse noget Du kan bruge dine nøgleord til at lave et mindmap, som giver dig hurtigt overblik over, hvad teksten handler om, så du husker, hvad du har læst Du kan bruge ordene fra din ordliste med nye fagord og fagbegreber til at fortælle dig selv eller en ven, hvad ordene betyder og i hvilken sammenhæng Du kan skrive et kort resume af teksten. Når du skriver, fastholder du bedre, hvad du har lært Du kan også lave mundtlige notater. Brug din telefon og optag. hvad du har læst om. Når du fortæller højt for dig selv, vil du blive opmærksom på de områder i emnet, hvor du er sikker og usikker Du kan finde mere om mundtlige noter på YouTube ved at søge på Mundtlige noter (Studiemetro 2013). Nøgleord Spørgsmål til teksten Nøgleord Ordene fra din ordliste Kort resume Mundtlige notater Om informationssøgning Når du skal tage en uddannelse, er det vigtig at kunne søge information inden for mange medier på en god måde. Ikke alle informationer er lige troværdige eller lige vigtige, så du må altid være kritisk i din informationssøgning. Når du bruger informationer, som andre har skrevet, skal du altid huske at opgive dine kilder. Hvis du citerer direkte, skal du skrive citatet i gåseøjne og opgive kilde, årstal og sidetal. EKSEMPEL: Emma Gad giver i Takt og Tone gode råd om julen: "Giv ikke Deres børn kostbare Julegaver. Barnefantas1en har den lykkelige Ævne at gøre det tarveligste LegetøJ illuderende, og Luksus bidrager kun til, at Julen, modsat af hvad den skulle, gør Børnene fordringsfulde og mindre elskværdige" (Gad 1918: 28). Hvis du henviser til en webside, skal du skrive titlen på det, du har læst, samt httpadressen og en dato. Datoen skal med, fordi websider hele tiden kan ændre sig. 4 1
EKSEMPEL: 'Formålet med at bruge prævention er at kunne have et tilfredsstillende sexliv uden at være bekymret for at blive gravid" (Wilken-Jensen 2012) Hvis du kigger i litteraturlisten kan du se at det henviser til www.netdoktor.dk/sex_ saml1v/fakta/praevent1on_hv1lken.htm INFORMATIONSSØGNING I BØGER Når du søger information i bøger, er det en god ide at oversigtslæse eller skimme (se afsnit om læsning side 27). Har bogen de informationer, du har brug for? Du kan fx skimme indholdsfortegnelsen for at se, om der er kapitler om det, du har brug for at vide noget om. Hvem er målgruppen? Der er fx stor forskel på, om en bog om diabetes henvender sig til læger, til dig som professionel eller måske til patienter med diabetes. Sproget vil fx være tilrette! målgruppen, ligesom der vil være forskel på, hvilke informationer de tre målgrupper har brug for. Hvor gammel er bogen? Viden forældes, og det er ikke sikkert, at en 20 år gammel bog har de rigtige informationer. Hvor hurtigt en bog bliver "for gammel", afhænger ikke mindst af emnet. Du kan godt læse en 50 år gammel roman om kærlighed og stadig synes, at den er fantastisk. mens en 50 år gammel bog om børneopdragelse nok vil virke forældet. INFORMATIONSSØGNING PÅ NETTET Når du finder informationer på nettet, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor informationerne kommer fra. Nettet er en jungle, hvor alle kan lægge oplysninger ud. Brug aldrig informationer uden at overveje, om du kan stole på de informationer, du får. Fx en webside om autisme kan være lavet af en patientforening. en læge, et firma der producerer medicin, et barn med autisme eller en 7. klasse, der har haft temauge om emnet. Og hvem tror du, der er mest troværdig? Undersøg websiden og overvej, om den organisation eller de personer, der står bag. er troværdige. Du kan overveje, om de fx udtaler sig som professionelle eller som privatpersoner. Hvis der er mange stavefejl på en webside, kan det være en antydning af, at det ikke er professionelle, der står bag. Du bør også undersøge, hvornår siden er opdateret, for ligesom informationer i bøger bliver informationer på nettet også forældede.