Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Transkript

1 Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

2 Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever på plads, men at lære at læse er en lære for livet. Læsningen skal fortsat vedligeholdes og udvikles og der skal trænes dagligt. Fokus skifter fra at lære at læse til at læse for at lære. Når automatiseringen er konsolideret, skal opmærksomheden rettes mod den flydende læsning og læsehastigheden. Den faglige læsning I fagene skal læseundervisningen omhandle: afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse, og det er vigtigt, at klassens lærere samarbejder om elevernes fortsatte læseudvikling. Eleverne skal kunne læse både skønlitteratur og faglitteratur, så de forstår at læse for at lære, at læse for at gøre (eks. opskrifter, spilleregler) og at læse for at få gode oplevelser. Dansklæreren har ansvaret for at undervise eleverne i læsefærdigheder og læsestrategier, og faglærerne har ansvaret for at undervise eleverne i brugen af strategier i de enkelte fags tekster. Dansklæreren og faglærerne skal samarbejde om, hvordan eleverne bliver aktive læsere: Arbejdet med forskellige genrer Teksttyper: berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, diskuterende, grafisk Læsemåder: skimme, punktlæse, nærlæse Læseformål: læse for at lære, læse for at gøre, læse for at opleve Layout Læseforståelsesstrategier: før under og efter læsning(se senere) Skærmlæsning: multimodale tekster 1 1 Multimodale tekster er tekster i komplekse former, der kan læses, høres, ses via flere udtryksformer som tekst, video, billeder, grafik, lyd, animationer. 2

3 Før, under og efter læsning Alle elever skal undervises i læseforståelsesstrategier og brugen deraf. En god læser bruger en række læseforståelsesstrategier både før, under og efter læsning af en tekst, mens den svage læser ofte kun har få strategier, og derfor vælger at læse videre med den konsekvens, tekstforståelsen ikke er på plads. FØR LÆSNING (40%) Eleverne skal spores ind på læsningen af teksten. Det kan eksempelvis gøres ved at: Afklare læseformål (udfylde det første af et VØL-skema, ved i forvejen, ønsker at lære, har lært) Ord- og begrebsafklaring Hjælpespørgsmål, så især svage læsere ved, hvad de skal søge efter Bruge mindmaps til at afklare elevens baggrundsviden om emnet Koble egen viden til tekstens tema Afklare forventninger til teksten og dens opbygning UNDER LÆSNING (50%) Eleverne skal være aktive i læsningen af teksten. Det kan eksempelvis gøres ved at: Læse svære passager flere gange Afklare ord og ordforbindelser (henførende stedord m.m.) Tage notater (kolonnenotat, procesnotat, stikord m.m.) Lave referater undervejs i læsningen EFTER LÆSNING (10%) Eleverne skal gøres bevidste om den ny viden og koble den med det, de vidste i forvejen. Det kan eksempelvis gøres ved at: Lave resume Lave mindmaps over det, de nu ved Omskrive teksten til en ny genre Gøre det, der står i teksten, hvis det er en instruktion m.v. 3

4 Læseteknikker På mellemtrinnet skal eleverne lære forskellige læseteknikker at kende, og siden skal de kunne anvende teknikkerne, når de læser. På kan man låne diverse materialer til denne del af læseundervisningen. Læseteknikker er eks: Skimme en tekst (for at undersøge, om teksten kan bruges til formålet) Opstille vigtige informationer (f.eks. i grafiske modeller for at skabe overblik over sammenhænge) Punktlæse (for at finde ud af om teksten handler om det, man søger efter) Tage notater (for at huske en tekst) Nærlæse en tekst Fragmentlæse (eks. multimodale tekster, hvor den grafiske opsætning leder læseren rundt i forskellige dele af teksten) It og læsning På mellemtrinnet vil eleverne ofte søge oplysninger i netbaserede, fagfaglige multimodale tekster. Dette stiller særlige krav til undervisningen. Ud over de særlige forhold, der gør sig gældende ved læsning af fagtekster, så må man i arbejdet med multimodale tekster også være særligt opmærksom på eks. kilde, afsender, opbygning, virkemidler og kvalitet. Læselyst På mellemtrinnet mister en del elever læselysten. Især drengene holder op med at læse bøger af lyst. Læselyst hænger nøje sammen med motivation. I skolen må der derfor arbejdes bevidst med at fastholde læselyst og læseglæde sådan, at læsning bliver vane både hjemme og i skolen. Dette gøres bl.a. ved at: Læseundervisningen tager afsæt i gode tekster Eleverne har let adgang til et varieret udvalg af forskellige teksttyper til fritidslæsning Eleverne oplever, at de mestrer læseopgaver både hjemme og i skolen. Eleverne inddrages aktivt i deres egen læseudvikling, så de bliver bevidste og aktive omkring deres egen læsning. Det kan være et hårdt arbejde at blive en dygtig læser, og det kræver fordybelse Eleverne lærer at bruge de mangeartede tilbud, som skolebiblioteket yder, eks. konkurrencer, forfatterbesøg 4

5 Lave faste læseaftaler som for eksempel læsekontrakt på skoleintra med eleverne omkring formålet med læsning, hvor meget der skal læses m.v. Indføre læsebånd Den funktionelle læser Alle elever skal opmuntres til at læse meget. De skal læse i mange forskellige genrer og erfare, at de gennem læsning kan hente gode oplevelser og ny viden. Et godt læsemiljø på skolen, der rummer læsning hver dag, er en af forudsætningerne for en god og alsidig læseudvikling. En fortsat læseudvikling tager tid og kræver sin del af undervisningen. På er der læsekurser for hele klassen, hvilket med fordel kan benyttes. En god rettesnor for passende læsemængde er 10 sider om dagen, forudsat at teksten svarer til elevens læseniveau. Det er af stor betydning for tekstforståelsen, at læsningen foregår med en vis hastighed. Efter 4. kl. skal eleverne kunne læse let børnelitteratur med ca. 150 ord pr. minut, og ved udfordrende tekster ca. 100 ord pr. minut. Efter 6. kl. skal eleverne kunne læse let børnelitteratur med ca. 200 ord pr. minut og ved udfordrende tekster ca. 140 ord pr. minut. Inkluderende indsats En god læseundervisning indebærer differentiering ift. elevernes formåen. Ikke alle elever kan læse alderssvarende tekster i fagene, og derfor skal alle elever ikke altid have samme læseudfordring. Nogle elever vil have brug for lettere tekster, og andre elever skal have adgang til at få teksterne læst op via CD-ord på computer. Dette gælder de fleste elever i vedvarende læsevanskeligheder. Mange elever i vedvarende læsevanskeligheder udvikler deres oplevelse, viden og erfaring med tekster via computeren eller anden form for oplæsning. Og elever i læsevanskeligheder skal ligesom de øvrige elever arbejde med læseforståelsesstrategier, når de lytter til tekster. 5

6 Alle lærere skal have kendskab til muligheder og procedurer til anskaffelse af digitale tekster via biblioteket, Materialebasen, Debbie og Nota. Og det er vigtigt, at dansklæreren og faglærerne samarbejder om børn i læsevanskeligheder. De tre læseniveauer Alle elever kan læse på tre niveauer: Det selvstændige niveau Undervisningsniveauet Frustrationsniveauet Læseniveau Aktivitet Formål Det selvstændige læseniveau Eleven kan læse ca. 95% af ordene. (Også indholdsmæssigt) Frilæsning. Giver læsetræning som vedligeholder og automatiserer læsefærdigheden og øger læsehastigheden. Giver oplevelser, viden og læselyst. Giver erfaring med skriftsproget og udvikler Undervisningsniveauet Eleven kan læse mindst 90% af ordene. Frustrationsniveauet Eleven kan læse mindre end 90% af ordene. Læsning af tekster, hvor selve læsningen gøres til genstand for undervisning. ordkendskab. Udvikler elevens læsestratigier. Det kan være både strategier til at afkode ukendte ord og læseforståelsesstrategier. Giver oplevelser, viden og læselyst. Det har intet formål at læse tekster af denne sværhedsgrad. Det støtter ikke elevens læseudvikling og sandsynligvis heller ikke læselysten. 6

7 Litteraturliste Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen og Birthe Post: Læs med! Merete Brudholm: Læseforståelse. Hvorfor og hvordan? Forlaget Alinea. Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Forlaget Gyldendal. Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1 og 2. Forlaget Gyldendal. Jan Erik Klinkenberg: Den lille bog om Flydende Læsning. Gerd Fredheim, Marianne Trettenes: Læsning i fagene. Gyldendal Uddannelse Gerd Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal 2006 Anne Risum Kamp, Lone Skafte Jespersen: Faglig læsning. Akademisk Forlag 2010 Trine Kjær Krogh og Mikael Wahl Andersen: Læs og forstå matematik. Alinea

8 Download skabeloner: ovp6gsa0cfsz0maodyhe5ma Undervisningsministeriet: Læsning i fagene i folkeskolen. 2011: TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 8