Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 1/2017 Dannet den: Fredag den 20-01-2017 Mødedato: Torsdag den 19-01-2017 Mødetidspunkt: 18:00-19:00 Mødested: Mødelokale 1, Rønnedevej Medlemmer Klaus Hansen (hjkh) V Finn Andersen (hjfian) C Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V Benny Christensen (bsbech) A Per Nørhave (hjpen) O Britta Nielsen (hjbrni) F Jan Jakobsen (jja) Ø Fraværende Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V Bemærkninger
Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 19. januar 2017...2 2. Anlægsbevilling til projektering af forbedret cyklistsikkerhed på Nordrupvej...3 3. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til forundersøgelse af fosforvådområde ved Vigersdal Å.10 4. Ekspropriering til spildevandstekniske anlæg...14 5. Proces- og tidsplan forbedret spildevandsrensning i det åbne land...17 6. Orientering fra formand og direktør - januar 2017...20 7. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade...21
Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 19. januar 2017 Åben sag Sagsid: 13/28200 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017 Godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard
Side 3 2. Anlægsbevilling til projektering af forbedret cyklistsikkerhed på Nordrupvej Åben sag Sagsid: 15/25801 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1, Notat COWI cykelsti langs Nordrupvej (2317/17) 2 Bilag 2, Erfaringsopsamling. (2322/17) 3 Bilag 3, Opsamling af borgerkommentarer fra borgermøde (2324/17) 4 Bilag 4, Opsamling af borgerkommentarer fra borgermøde nr. 2. (2326/17) 5 Bilag 5 hvidbog høringssvar (2327/17) 6 Bilag 6, Uheldsanalyse af danske 2minus1 veje. (2803/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges sag vedrørende forbedring af cyklistsikkerheden på Nordrupvej mellem Haslevvej i Mulstrup (A) og Nordbakkeskolen i Nordrup (B), se fig. 5. Sagen forelægges med henblik på at tage stilling til valg af løsning samt frigivelse af anlægsbevilling. Bevillingen skal anvendes til afholdelse af udgifter i forbindelse med udarbejdelse af rådgiverudbud samt efterfølgende ekstern projektering. Beskrivelse af sagen Sagen er tidligere behandlet i: Byrådet den 7. december 2015 pkt. 14, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til udførsel af forundersøgelse, et beslutningsgrundlag og til internt honorar. Det rådgivende ingeniør firma COWI har stået for udførsel af forundersøgelserne. COWI s samlede forundersøgelsesnotat kan ses i bilag 1. COWI har undersøgt i alt seks forskellige scenarier. Ud over en vurdering af den bedste linjeføring har COWI også vurderet forskellige løsningstyper: 2 minus 1 vej, med en maksimal hastighed på 40-60 km/h. (fig. 1) Dobbeltrettet cykelsti løbende langs eksisterende vej. (fig. 2). Dobbeltrettet cykelsti i eget trace (fig. 3). 40 km/h zone.
Side 4 Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Den dobbeltrettede cykelsti giver størst sikkerhed og tryghed for cyklisterne. Risikoen for ulykker er mindst, hvis stien placeres i eget trace (fig. 3), her kan det dog være utrygt at færdes i mørke, såfremt stien ligger langt fra selve kørebanen. Ved krydsende sideveje kan der være risiko for, at billister overser cyklister, der kommer fra højre side. På en dobbeltrettet sti færdres øvrige bløde trafikanter sammen med cyklisterne på stien. Dette stiller krav til stibredden som jf. vejreglerne skal være minimum 2.5 meter på Nordrupvej. 2 minus 1 løsningen (fig. 1) kræver mindre plads og er typisk væsentligt billigere at anlægge. Det er desuden dokumenteret, at denne løsning kan reducere både hastigheden og antallet af ulykker. På en 2 minus 1 vej færdes øvrige bløde trafikanter som på en normal vej, altså i venstre siden af vejen mod færdselsretningen. Cyklister vil altså skulle trække lidt ud mod vejen ved passage at en fodgænger. COWI har vurderet de forskellige scenarier med hensyn til trafiksikkerhed, tryghed i mørke, antal krydsende udkørsler, omveje, økonomi m.m. og har for hver parameter tildelt de 6 scenarier en talmæssig score ud fra et simpelt uvægtet pointsystem. Den samlede score for hvert af de 6 scenarier fremgår af fig. 4. Mørkeblåt scenarie får samlet den laveste og dermed bedste score og er det scenarie, som COWI anbefaler. Alle 6 undersøgte scenarier ligger dog scoremæssigt tæt og andre parametre eller vægtning af nogle parametre frem for andre vil let kunne have ændret resultatet. Fig. 4. Scenarie: Mørkeblåt Lyseblåt Grønt Gult Rødt Lilla Samlet score: 19 23 25 27 31 27 I enighed med COWI og Nordrup-Farendløse Lokalråd har administrationen valgt at nedprioritere gult, rødt og lilla scenarie. Gult scenarie, dobbeltrettet cykelsti på nordsiden, da det indebærer en ekstra vejkrydsning i Nordrup, har flere krydsende sideveje, ligesom flere ejendomme på nordsiden ligger meget tæt på vejen. Rødt scenarie, sti syd om Mulstrup, og lilla scenarie, anvendelse af Kirkestien, da disse løsninger indebærer omveje for cyklisterne og dermed stor risiko for, at cykelstien ikke vil blive benyttet på strækninger. Mørkeblåt, lyseblåt og grønt scenarie minder om hinanden, forskellen ligger i hvor høj grad 2 minus 1-løsningen er anvendt. De tre løsningsforslag er vist skematisk på fig. 5 herunder. Alle tre løsninger består af 40 km/h zone på veje i den nye udstykning i Nordrup samt sti i eget trace mellem udstykningen og Nordbakkeskolen.
Side 5 COWI har udarbejdet anlægsoverslag for alle scenarier. Ud over anlægsudgifter indeholder anlægsoverslagene de forventede udgifter til arealerhvervelse, tillægsarbejder, uforudsete udgifter samt projektering og tilsyn. Anlægsoverslag fremgår af fig. 6. Ligeledes af fig. 6 fremgår de afsatte rådighedsbeløb fra 2013 til 2020 samt det forventede restrådighedsbeløb efter afslutning af de to første cykelstiprojekter i Bringstrup og på Bjergvej. Ligeledes fremgår det forventede restrådighedsbeløb til øvrige stiprojekter for 2019 til 2020 ved udførsel af henholdsvis mørkeblåt, lyseblåt og grønt scenarie på Nordrupvej. Fig. 6 Afsat rådighedsbeløb, mio. kr. Anlægsbevilling, byrådet 10. juni 2013 pkt. 13 Detailprojekt Bringstrupvej og Bjergvej, skitseprojekt Rusgårds Bakke og Nordrupvej Anlægsbevilling, byrådet 7. september 2015 pkt. 10 Anlægsudgifter Bringstrupvej Anlægsbevilling, byrådet 9. november 2015 pkt. 5 Anlægsudgifter Bjergvej Anlægsbevilling, byrådet 7. december 2015 pkt. 15 Anlægsudgifter 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt 2,0 4,0 4,0 4,0 6,4 4,0 4,0 4,0 32,4-0,5-3,2-1,8-0,7
Side 6 Bringstrupvej, merudgifter Anlægsbevilling, byrådet 7. december 2015 pkt. 14 Forundersøgelse Nordrup Anlægsbevilling, byrådet 7. december 2015 pkt. 14 Forundersøgelse Rusgårds Bakke Anlægsbevilling, ØKU 2. januar 2017 pkt. 22, cykelstier og buslommer bjergvej Forventet rest rådighedsbeløb, mio. kr. Anlægsoverslag mørkeblåt scenarie Anlægsoverslag lyseblåt scenarie Anlægsoverslag grønt scenarie -0,5-0,5 0,45 1,5 5,5 2,8 6,8 12,75 16,75 20,75 24,75-13,8 6,95 10,95-9,9 10.85 14.85-9,1 11.65 15.65 Administrationen har estimeret driftsomkostninger over en 20-årig periode for henholdsvis en dobbeltrettet cykelsti langs eksisterende vej samt en 2 minus 1 vej. Resultatet er, at driftsomkostningerne forøges med ca. 7.500 kr. pr. km. ved en 2 minus 1 vej og ca. 25.000 kr. pr. km. ved en dobbeltrettet cykelsti. Anvendes de estimerede driftsomkostninger på de konkrete scenarier er de skønnede årlige driftsomkostninger: Scenarie Mørkeblåt Lyseblåt Grønt Skønnede årlige driftsudgifter 0,075 mio. kr. 0,040 mio. kr. 0,030 mio. kr. Administrationen har vurderet den overordnede tidsplan for projektet inkl. tid til offentlig høring, politisk behandling i de forskellige faser m.m. Proces- og tidsplan fremgår skematisk herunder: Overordnet tidsplan: År 2016 2017 2018 Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 Forundersøgelse Forhøring Politisk beslutning om løsningsmodel samt anlægsbevilling til projektering Rådgiver udbud Projektering Frivillige aftaler / Ekspropriation, oplæg færdigt inden projektering afsluttet Politisk beslutning om ekspropriation samt anlægsbevilling til udførsel Udbud entreprenør, forhandling og indgåelse kontrakt Vinterperiode Anlægsperiode
Side 7 Aflevering Administrationen har indhentet erfaringer fra andre kommuner om 2 minus 1 løsningen. På landsplan via rapport udgivet af Vejdirektoratet Erfaringsopsamling 2 minus 1 veje, se bilag 2, som behandler data fra i alt 32 kommuner, samt artikel om uheldsanalyse af danske 2 minus 1 veje, se bilag 6. Kommunernes ønske med anlæggelse af 2 minus 1 veje har overordet været, at nedbringe hastigheden og øge trygheden for de bløde trafikanter. De adspurgte kommuner udtrykker generelt stor tilfredshed med de anlagte 2 minus 1 veje, og flere af de deltagende kommuner forventer at anvende vejtypen mere i fremtiden. Grundet meget få ulykker både før og efter anlæggelsen af 2 minus 1 vejene er der ingen målbare ændringer i ulykkesbilledet. Faxe og Vordingborg kommuner har beskrevet deres foreløbige erfaringer med 2 minus 1 vejen langs Præstø Fjord. Den vej og udvalgte 2 minus 1 veje i Ringsted Kommune er desuden besigtiget som en del af forundersøgelserne. Uheldsanalysen viser en markant reduktion af ulykkerne på 29 % hvor 2 minus 1 vejen udføres med hastighedsdæmpende foranstaltninger og en markant reduktion i antallet af uheld på 43 %, hvis den maksimale tilladte hastighed sænkes i forbindelse med etableringen af 2 minus 1 vejen. I uheldsanalysen er der hverken tegn på en forøget andel af mødeuheld mellem billister eller trængningsuheld mellem biler og lette trafikanter. Et trængningsuheld er, når en billist trækker ud i vejsiden og rammen en blød trafikant, f.eks. for at give plads til en modkørende billist. I forbindelse med udarbejdelse af forprojektet er de forskellige løsningsforslag forelagt politiet, og strækningen er gennemkørt i fællesskab. Politiets anbefaling var, at det grønne scenarie, altså anvendelse af 2 minus 1 løsning på hele Nordrupvej, er en god løsning for vejtypen, og at man generelt skal forsøge at opnå et ensartet vejudtryk uden for mange skift i vejtype, hastighed m.m. Inddragelse og høring Den 18. maj 2016 blev der afholdt borgermøde, hvor 44 borgere deltog. Opsamling af borgerkommentarer fra borgermøde nr. 1, se bilag 3. Der var generelt opbakning til en sti, men der blev udtrykt skepsis fra de lodsejere, der evt. skal afgive jord til projektet. Der blev ligeledes udtrykt usikkerhed om antal brugere af en evt. sti. Der var et generelt ønske om nedsættelse af hastigheden på Nordrupvej samt at få reduceret mængden af tung trafik, da en del lastbiler skyder genvej via Nordrup. Den 4. oktober 2016 blev der afholdt et opfølgende borgermøde, hvor 45 borgere deltog. Opsamling af borgerkommentarer fra borgermøde nr. 2, se bilag 4. Der var generelt stor modstand mod 2 minus 1 løsningen, undtagen fra beboerne i Mulstrup, der foretrak 2 minus 1 løsningen, da den kræver mindre indgreb i forhaver, hække, træer m.m.. Som et kompromis mellem 2 minus 1 løsning og dobbeltrettet cykelsti blev der igennem Mulstrup foreslået etablering af cykelbaner og opretholdelse af fuld vejbredde. De fremmødte foretrak en smal dobbeltrettet cykelsti, fremfor 2 minus 1 løsningen. Ud over afholdelse af 2 borgermøder har Lokalrådet Nordrup Farendløse været inddraget i udarbejdelse af forprojektet ved deltagelse i flere møder. Forslag og input fra lokalrådet har været medtaget i forprojektet, f.eks. om den gamle kirkesti kunne være en mulig linjeføring. Derudover har sagen været sendt i høring i perioden fra den 17. november til den 16. december 2016, og administrationen har i alt modtaget 37 høringssvar. Som en naturlig del af
Side 8 høringen er sagen forelagt Handicapråd, Ældreråd og Trafiksikkerhedsråd, hvor kun Trafiksikkerhedsrådet valgte at drøfte sagen i rådet. Resultatet var, at Trafiksikkerhedsrådet anbefalede det Mørkeblå scenarie, altså en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden. De indkomne høringssvar fremgår af hvidbog bilag 5, ligesom øvrige indkomne bemærkninger, forslag m.m. modtaget uden for høringsperioden også er medtaget i hvidbogen. Der er generelt modstand mod 2 minus 1 løsningen og en egentlig cykelsti foretrækkes. Mange ønsker, at hastigheden sænkes på Nordrupvej, samt at der etableres en venstresvingsbane på Haslevvej. Flere høringsvar nævner, at en forbindelse til den eksisterende cykelsti på Farendløsevej bør inkluderes i projektet, og at et fremsendt forslag til linjeføring af denne forbindelse bør indgå i overvejelserne. Skolebestyrelsen på Nordbakkeskolen foretrækker løsningen, hvor stien føres syd om Mulstrup, således at anvendelse af 2 minus 1 løsning helt kan undgås. Økonomi Økonomisk oversigt: Bevillingsprogram 3 Cykelstier Bjergvej, Bringstrup, Nordrupvej og Rusgårds Bakke Hele 1.000 kr. Anlægsbevilling til ekstern projektering U 1.000 1.000 0 Internt honorar i forbindelse med projektering, anslået til 10 % af ekstern projektering. U 100 100 0 U/I Anlægsbevilling [A] Forventet forbrug [B) Afvigelse [A - B] Udgifter i alt U 1.100 1.100 0 Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 1,100 mio. kr. til ekstern projektering samt internt honorar til anlægsprojektet Forbedret cyklistsikkerhed på Nordrupvej. Vurdering En dobbeltrettet cykelsti er den mest trafiksikre løsning for cyklisterne og er sandsynligvis den løsning, der vil få flest til at cykle på Nordrupvej. Af sikkerhedsmæssige ulemper skal næves risikoen for påkørsel ved krydsende trafik, hvor billisterne har en tendens til at glemme, at der kan komme cyklister fra højre. En dobbeltrettet cykelsti kan betyde, at hastigheden på selve vejen øges, da billisterne ikke længere skal tage hensyn til fodgængere og cyklister i samme omfang. På både borgermøder og i høringssvar var der meget stor tilslutning til en dobbeltrettet cykelsti, mens kun meget få ønskede en 2 minus 1 løsning og slet ikke på hele Nordrupvej. Der er dog en del forhold, der taler for anvendelse af 2 minus 1 løsningen: Øvrige kommuner, der har anlagt 2 minus 1 veje, udtrykker generelt stor tilfredshed med løsningen, hvis generelle formål har været at nedbringe hastigheden og øge trygheden for de bløde trafikanter. I andre kommuner registreres flere steder et fald i den samlede mængde hårde trafikanter, ligesom mængden af cyklister er forøget. Midt- og Vestsjællands Politi anbefalede under den fælles besigtigelse anvendelse af 2 minus 1 løsning både konkret på Nordrupvej, men også som en god løsning på mange andre af kommunens mindre veje. Mere udbredt anvendelse af 2 minus 1 veje er også
Side 9 en del af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, hvor målet er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne. 2 minus 1 veje er en langt bedre løsning for cyklister og fodgængere end en almindelig tosporet vej, samtidig med at trafiksikkerheden også forbedres for billisterne. Uheldsanalysen viser en markant nedgang i antallet af ulykker, mens der ikke er tegn på forøget antal mødeuheld eller trængningsulykker mellem biler og lette trafikanter. 2 minus 1 løsningen kræver mindre arealerhvervelse fra lodsejere langs vejen. De midler, der spares ved anlæggelse af en 2 minus 1 løsning frem for en dobbeltrettet cykelsti, vil kunne anvendes til at forbedre trafiksikkerheden andre steder i kommunen. Grundet de få forventede brugere vil et billigere projekt på Nordrupvej kunne betyde forbedret trafiksikkerhed for et samlet set større antal borgere. Ifølge COWI s rapport kan det forventes, at ca. 15 skolebørn vil cykle på stien, når vejret er godt, og det er lyst udenfor. De årlige driftsomkostninger for en 2 minus 1 vej er lavere. På den baggrund anbefaler administrationen, at cyklistsikkerheden på Nordrupvej forbedres ved etablering af det grønne scenarie, dvs. 2 minus 1 løsning på Nordrupvej mellem Haslevvej og Nordrup Vestervang. Administrationen anbefaler ligeledes, at der i forbindelse med detailprojektering undersøges mulighederne for etablering af en venstresvingsbane på Haslevvej i Mulstrup. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,1 mio. kr. til udarbejdelse af rådgiverudbud og efterfølgende ekstern projektering af grønt scenarie, 2 minus 1 løsning, inkl. undersøgelse af muligheder for etablering af venstresvingsbane på Haslevvej. 2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017 Punkt 1 anbefales godkendt med bemærkning om, at det Mørkeblå scenarie hvor hovedstrækningen består af dobbeltrettet sti i sydside af Nordrupvej vælges, dette inkl. undersøgelse af muligheder for etablering af venstresvingsbane på Haslevvej. Derudover skal det tilstræbes, at der ved cykelstiens anlæggelse tages størst mulig hensyn til berørte ejendomme. Punkt 2 anbefales godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard
Side 10 3. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til forundersøgelse af fosforvådområde ved Vigersdal Å Åben sag Sagsid: 16/25711 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - kort over forslag til P vådområde Vigersdal Å.docx (49/17) 2 Bilag 2 - Indstilling om tilsagn fra SVANA, Vigersdal Å.pdf (162995/16) 3 Bilag 3 - Tilsagn om økonomisk tilskud fra NaturErhvervstyrelsen (161255/16) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til anlægsbevilling til forundersøgelse af et fosforvådområde i oplandet til Haraldsted Sø, samt afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af forundersøgelsen. Beskrivelse af sagen Etablering af fosfor-vådområder (P-ådale) er et af virkemidlerne i Vandområdeplanerne. Klima- og Miljøudvalget er tidligere orienteret om vådområdeindsats 2016-2021 på mødet den 1. september 2016 (dagsordenspunkt nr. 5). Et fosfor-vådområde betyder, at der etableres arealer langs vandløb opstrøms søer med reduktionsbehov, som oversvømmes engang imellem. I forbindelse med oversvømmelse vil der deponeres og tilbageholdes en stor del af den fosfor, der er bundet til partikler, som derved fjernes fra vandløbet. Som følge af vådområdeindsatsen i hovedvandområdet Smålandsfarvandet skal Ringsted Kommune tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til en mulig gennemførelse af et fosforvådområdeprojekt ved Vigersdal Å, der er beliggende i oplandet til Haraldsted Sø (kort over området er vedlagt som bilag 1). Kommunen kan opnå finansiering af projektet via tilskudsordninger, der administreres af NaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturovervågning (SVANA). SVANA har den 14. oktober 2016 givet en indstilling om tilsagn til forundersøgelse til fosforvådområdeprojeket ved Vigersdal Å. Indstillingen er vedlagt som bilag 2.
Side 11 NaturErhvervstyrelsen har den. 22. november 2016 givet kommunen tilsagn om finansiering af forundersøgelsen, men kommunen får først pengene udbetalt, når forundersøgelsen er afsluttet. Tilsagnet er vedlagt som bilag 3. Forundersøgelsen består af 2 dele, hhv. en teknisk og en ejendomsmæssig relateret del. Den tekniske forundersøgelse omfatter dataindsamling og feltundersøgelser samt projektforslag og konsekvensvurderinger og munder ud i en vurdering af reduktionspotentialet for fosfor, samt et skitseprojekt til evt. realisering af projektet. For den påtænkte strækning af Vigersdal Å vil det være relevant at vurdere effekten af en sløjfning af en eksisterende kanal, der løber langs dele af vandløbet samt evt. genslyngning af vandløbet på udvalgte strækninger. Etablering af vådområder skal ske gennem frivillige aftaler med den enkelte lodsejer. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal dermed muliggøre en vurdering af projektets gennemførlighed, herunder en undersøgelse af lodsejertilslutningen til projektet. Som en del af undersøgelsen kortlægges lodsejernes ønsker vedrørende kompensation, dvs. om der er ønske om at sælge projektjorden og behov for evt. at købe erstatningsjord, eller om det ønskes at beholde projektjorden og få et 20-årigt tilskud til fastholdelse af vådområde. Viser forundersøgelsen, at det er muligt at skabe et fosforvådområde i det undersøgte område, vil det være muligt at søge om statslig finansiering af udgifterne til konkret realisering af vådområdet. Ifølge statens vandområdeplaner er der indenfor hovedvandopland Smålandsfarvandet et behov for en samlet fosforreduktion på 390 kg fosfor pr år. Èn af de søer, der har behov for reduktion af fosfor, er Haraldsted Sø. Den planlagte indsats ved Vigersdal Å forventes at kunne føre til en fosforreduktion på omkring 145 kg fosfor pr år. Der planlægges ligeledes fosforvådområdeindsatser i f.eks. Sorø, Næstved og Lolland kommuner indenfor planperioden 2016-21. Ligeledes planlægges der også kvælstofindsatser i en række kommuner, der som angivet i statens vandområdeplaner skal ske i oplande til kystvande. Omkostningerne i forbindelse med forundersøgelsen dækker udgifter til konsulentydelse i forbindelse med hhv. den tekniske- og den ejendomsmæssige forundersøgelse, konsulentbistand til de berørte lodsejere i forbindelse med lodsejermøder ved den ejendomsmæssige forundersøgelse, samt interne honorarer. Arealet, hvor fosforvådområdet ønskes etableret, er i gældende Kommuneplan 2013-2025 udlagt som potentielt vådområde. Det betyder, at det gennem planlægning skal sikres, at det udpegede lavbundsareal ikke overgår til andre formål, som vil modarbejde intentionen om at skabe et vådområde. Ringsted Kommune arbejder i samme område med Ringsted Oplevelsessti, hvorfor stien forventes at komme til at berøre projektarealet. Inddragelse og høring Et vådområde skal tilgodese mange interesser, og derfor er det vigtigt, at løsningerne aftales i tæt samarbejde med de berørte lodsejere. Som optakt til den planlagte forundersøgelse er lodsejerne langs den berørte strækning af Vigersdal Å, i oktober 2016, blevet orienteret om, at der i området er påtænkt et fosforvådområde under vandhandleplanen 2016-21.
Side 12 I forbindelse med den planlagte forundersøgelse vil samtlige lodsejere yderligere blive inddraget og indgå som vigtige parter, således at deres holdning, forslag og kommentarer vil blive håndteret som en del af forundersøgelsen. Ringsted Kommune forventer i starten af 2017 at afholde et lodsejermøde, hvor der vil blive orienteret om processen for forundersøgelserne af det påtænkte fosforvådområde ved Vigersdal Å, hvorefter forundersøgelserne kan iværksættes. Økonomi Ringsted Kommune skal afholde udgifter til den tekniske- og den ejendomsmæssige forundersøgelserne af vandområdeplanindsatsen. Udgifterne udgør 281.000 kr., herunder 86.000 kr. til internt honorar. NaturErhvervstyrelsen har den 22. november 2016 givet kommunen tilsagn om finansiering af forundersøgelsen, men kommunen får først pengene udbetalt, når projektet er afsluttet. Tilsagnet er vedlagt som bilag 3. Der søges derfor om en anlægsbevilling til udgifter på kr. 281.000,- og en anlægsbevilling til indtægter på kr. 281.000,-. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til forundersøgelse af den planlagte vandområdeplanindsats. Anlægsbevillingen foreslås derfor finansieret af det tildelte tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen. Vurdering Administrationen vurderer, at det vil være muligt, når resultaterne af forundersøgelserne foreligger, at have et fyldestgørende beslutningsgrundlag i forhold til en vurdering af muligheden for at realisere projektet. Resultaterne omfatter en oversigt over de berørte lodsejeres interesse for projektet, en vurdering af potentialet for fosforreduktion i projektområdet til Haraldsted Sø, samt skitse til et projektforslag langs Vigersdal Å. Administrationen vurderer ligeledes, at projektet derudover generelt vil kunne bidrage til at forbedre naturtilstanden i både Vigersdal Å og projektområdet. Det forventes, at projektforslaget vil pege på tiltag, der skal sikre periodevis oversvømmelser i området, og hvor f.eks. genslyngning af vandløbet vil styrke de natur- og landskabsmæssige forhold i området. Det er endeligt administrationens vurdering, at arbejdet med forberedelsen af oplevelsesstien i det konkrete område forløber planmæssigt. Der arbejdes p.t. med en løsning, hvor stiens forløb kan komme til at ligge så højt, at den ikke begrænses af et eventuelt fosforvådområde på stedet. På den måde vurderer administrationen, at projekterne vil kunne støtte hinanden og skabe synergi, så brugere af oplevelsesstien vil få den smukke oplevelse af vådområdet, når de færdes på stien. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at forundersøgelsen ved Vigersdal Å gennemføres, 2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på kr. 281.000 til forundersøgelsen af vandområdeplanindsatsen ved Vigersdal Å og en anlægsbevilling til indtægter på kr. 281.000, 3. at bevillingerne finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb til både udgifter og indtægter, som dækkes af NaturErhvervstyrelsen ved refusion af de samlede udgifter. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017 Anbefales godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard
Side 13
Side 14 4. Ekspropriering til spildevandstekniske anlæg Åben sag Sagsid: 16/29378 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1, principiel beslutning om ekspropriering til spildevandstekniske anlæg (171203/16) 2 Bilag 2, sagsreferat Allindelillevej (167205/16) 3 Bilag 3, sagsreferat Oldenvej (167218/16) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til eventuel ekspropriation til spildevandstekniske anlæg på Allindelillevej 33 og Oldenvej 17, da det ikke har været muligt at indgå frivillige aftaler i relation til disse to ejendomme. Beskrivelse af sagen Byrådet vedtog den 16. april 2012, dagsordenspunkt 14, at såfremt det ikke var muligt at indgå frivillige aftaler, skulle der eksproprieres til spildevandstekniske anlæg (beslutning om ekspropriering til spildevandstekniske anlæg vedlægges som bilag 1). De 2 ejendomme, hvor der lægges op til ekspropriation, ligger begge i et kloakopland, der er vedtaget i spildevandsplanen. Det er derfor ikke muligt at etablere andre spildevandsløsninger. Som følge af at det ikke er lykkedes Ringsted Forsyning at indgå frivillige aftaler på de 2 ejendomme, har der den 15. november 2016 været afholdt åstedsforretning. Byrådsmedlem Per Roos (V) deltog, og samtlige grundejere mødte op. Efter afholdelse af åstedsforretningen har grundejerne haft 3 uger til at fremkomme med yderligere bemærkninger i sagen. Allindelillevej 33 (sagsreferat vedlægges som bilag 2) Der er ikke etableret pumpebrønd på ejendommen. Grundejer har ikke haft indvendinger mod tilslutningen til kloak, men efterlyser en ordentlig beskrivelse af kloakeringsprojektet. Grundejer giver ved åstedsforretningen udtryk for, at der er modtaget en mangelfuld og forkert beskrivelse af projektet i kloakeringsprocessen. Grundejer påpeger desuden manglende retablering af vej mv. samt mangel på overholdelse af indgåede aftaler.
Side 15 Den endelige placering af pumpebrønden blev aftalt på åstedsforretningen, og der blev indgået aftale om, at forsyningen fremsender bedre projektbeskrivelse samt informerer bedre fremover. Grundejer er efter åstedsforretningen ikke kommet med yderligere bemærkninger til åstedsreferatet. Oldenvej 17 (sagsreferat vedlægges som bilag 3) Der er etableret både pumpebrønd og el-skab på ejendommen, men el er ikke ført ind i hus, ligesom spildevandet fra ejendommen ikke er tilsluttet. Grundejer ønsker ikke at få tilsluttet pumpen til egen målertavle i huset, men ønsker at få tilsluttet el via SEAS målerskab ved vejen. Grundejer er efter åstedsforretningen ikke kommet med yderligere bemærkninger til åstedsreferatet. Ringsted Kommune har haft en lignende sag i Natur- og Miljøklagenævnet og i 2012 i Byretten i Roskilde, hvor Byretten fandt, at tilslutning til pumpebrønd til grundejers ejendoms strømforsyning anses for at opfylde nødvendighedskravet samt kravet om proportionalitet ved ekspropriationer. Erstatning Det er Ringsted Forsyning, der finansierer erstatningerne. Der lægges op til at udbetale 1.000 kr. til begge ejendomme i erstatning for placering af pumpestation med tilhørende styreskab og elkabel. Herudover betales der for brug af el til pumpestationen. Erstatningernes størrelse er fastsat efter principper i DONG Energys retningslinjer for erstatningsaftaler. Eventuelle indsigelser til erstatningernes størrelse videresendes til Taksationskommissionen. Inddragelse og høring Som udgangspunkt forsøger Ringsted Forsyning at indgå en frivillig aftale om kloakering. Dette sker ved, at Ringsted Forsyning har afholdt møde med lodsejer omkring placering af pumpebrønd forud for projektet. Ringsted Forsyning afholder desuden borgermøde forud for kloakering af et område. Ejendommene er omfattet af kommunens spildevandsplan, som har været 8 uger i offentlig høring i henhold til lovgivningen. Da det på disse to ejendomme (Oldenvej 17 og Allindelillevej 33) ikke har været muligt at indgå frivillig aftale, er der blevet foretages åstedsforretning med henblik på ekspropriation. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at det, som beskrevet i kommunens spildevandsplan, er afgørende at etablere pumper i forbindelse med kloakering. Det er på den baggrund nødvendigt at pålægge grundejer, at anlæg tilsluttes ejendommens private strømforsyning. Administrationen vurderer ligeledes, at tilslutning af el til pumpen via SEAS el-skab vil fordyre kloakeringen betydeligt. Der må således tages hensyn til den samlede økonomi samt ensartet behandling af borgerne i forbindelse med kloakering.
Side 16 Det er samtidig administrationens vurdering, at der i 58 i Miljøbeskyttelsesloven er hjemmel til at foretage ekspropriation af de nødvendige arealer. Administrationen vurderer endeligt, at den fastlagte erstatning på 1.000 kr. er korrekt baseret på taksationskommissionens stadfæstelser af tilsvarende beløb i tidligere ekspropriationssager af spildevandstekniske anlæg. Indstilling Direktionen indstiller, at det i henhold til 58 i Miljøbeskyttelsesloven besluttes at ekspropriere til spildevandstekniske anlæg på Allindelillevej 33 og Oldenvej 17. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017 Anbefales godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard
Side 17 5. Proces- og tidsplan forbedret spildevandsrensning i det åbne land Åben sag Sagsid: 16/29376 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Proces- og tidsplan Åbent land (165527/16) 2 Bilag 2 - Etape oversigtskort (170087/16) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til proces- og tidsplan for forbedret spildevandsrensning i det åbne land i henhold til Ringsted Kommunes spildevandsplan. Beskrivelse af sagen Af Ringsted Kommunes gældende spildevandsplan fra 2005 fremgår det, at ejendomme, der ikke skal tilsluttes en offentlig kloakledning, skal påbegynde forbedret rensning af deres spildevand i perioden 2016-2020. Det drejer sig om ejendomme, hvor det ikke økonomisk kan forsvares at etablere kloakledning, da afstanden er over 160 m mellem ejendom og planlagt kloakledning. Beliggenheden af disse ejendomme vil i det følgende blive benævnt som det åbne land. I perioden 2017-2019 vil der således blive stillet krav til ejendomme i det åbne land om forbedret spildevandsrensning. Der er i Budget 2017 bevilliget midler til en 3-årig stilling som spildevandsmedarbejder til håndtering af denne opgave. Konkret betyder det, at alle berørte grundejerne skal etablere et lokalt renseanlæg for den enkelte ejendom (fx minirenseanlæg, pilerenseanlæg e.l.). Alle ejendomme udenfor bymæssig bebyggelse (ca. 2.150 ejedomme) har fået, eller vil få krav om enten at tilslutte sig offentlig kloak eller etablere deres egen løsning. Heraf er der ca. 1.700 ejendomme, der enten er eller vil blive tilsluttet offentligt kloak. De resterende ca. 450 ejendomme beliggende i det åbne land vil blive mødt med krav om at etablere deres eget renseanlæg. Den enkelte grundejer vil i første omgang modtage et orienteringsbrev efterfulgt af et varsel med angivelse af tidsfrist for etablering af anlæg (påbud) og rensekrav. Rensekravet er baseret på flere faktorer, såsom jordbundsforhold, drikkevandsinteresser e.l. Kravet er fastsat af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA). En typisk påbudsfrist vil være på 12 måneder fra udsendelsen af selve påbuddet. x
Side 18 Den enkelte grundejer med et påbud har følgende muligheder: Spildevandsløsning i samarbejde med Ringsted Forsyning: o Grundejer står selv for etablering/omlægning af kloakledninger på egen grund, dvs. fra bebyggelse til renseanlægget, samt etablering af en evt. ekstern bundfældningstank. o Ringsted Forsyning står for etablering, vedligehold og drift af renseanlægget for grundejer. o Det er Ringsted Forsyning, der bestemmer anlægstypen. o Grundejer betaler tilslutningsbidrag til Ringsted Forsyning omkring 35-40.000 kr. og forhøjet vandafledningsafgift på ca. 40 kr/m3 (en gennemsnitshusstand bruger ca. 120-150 m3), samt udgifter til en eventuel bundfældningstank. o Udskiftning af udtjente anlæg (efter ca. 20 år) vil blive foretaget af Ringsted Forsyning og vil ikke medfører en merudgift for grundejer. Etablering af eget privat renseanlæg: o Grundejer er selv bygherre for hele anlægget, dette inkluderer etablering/omlægning af ledninger på egen grund, køb og etablering af anlæg, samt vedligehold og drift. o Grundejer betaler ikke tilslutningsbidrag til Ringsted Forsyning. o Grundejer betaler en vandafledningsafgift på ca. 1 kr./m3. o Udskiftning af udtjent anlæg efter ca. 20 år påhviler grundejer. Ejendomme i det åbne land har altså valget mellem selv at etablere en renseløsning eller tage imod Ringsted Forsynings tilbud om en samarbejdsløsning. Ved at vælge Ringsted Forsyningens tilbud vil de økonomisk set være stillet på lige fod med ejendomme, der er blevet eller skal tilsluttes offentlig kloak. Alt efter hvilket anlæg der vælges, vil køb og etablering af et anlæg koste mellem 40-120.000 kr. Her er det billigste anlæg et nedsivningsanlæg, og det dyreste er et lukket pileanlæg. Anlægstypen er meget afhængig af ejendommens beliggehed, jordens beskaffenhed etc. Særligt kan Ringsted Kommunes mange drikkevandsinteresser være en begrænsende faktor for de billige anlæg. Alle grundejere med påbud vil have mulighed for at søge om 20-årig afdragsordning, såfremt der vælges en kontraktlig samarbejdsløsning med Ringsted Forsyning. Afdragsordningen kan dog kun tildeles grundejere med en lav samlet husstandsindkomst. Forudsætninger, vejledning og ansøgningsskema findes på kommunens hjemmeside, hvilket vil blive formidlet til borgerne i både orienteringsbrev, varsel og påbud. Samlet Proces- og tidsplan for forbedret spildevandsrensning i det åbne land vedlægges som Bilag 1.
Side 19 Inddragelse og høring I processen for at få forbedret spildevandsrensningen i det åbne land lægges der op til: at alle berørte ejendomme indledningsvis i februar 2017 vil modtage et orienteringsbrev forud for varsel og påbud med angivelse af tidsfrist for rensekrav. Sammen med dette brev vedlægges et kort, som illustrerer den forventede proces- og tidsplan for de berørte ejendomme, at de involverede grundejere bliver inviteret til et samlet orienteringsmøde med administrationen, hvor nødvendigheden af spildevandsrensningen samt de konkrete økonomiske konsekvenser for den enkelte husejer synliggøres og kommunikeres klart, at kloakmestre, i første kvartal af 2017, vil blive inviteret til et fyraftensmøde med administrationen. Her vil tidsplanen for projektet blive fremlagt, ligesom der vil være gennemgang af brugen af ansøgningsportalen Byg og Miljø. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at proces- og tidsplanen sikrer, at den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land sker i henhold til kommunens gældende Spildevandsplan samt til de statslige Vandhandleplaner. Det er samtidig administrationens vurdering, at man hensigtsmæssigt kan opdele det åbne land i tre etaper fordelt på perioderne 2017, 2018 og 2019. (se proces- og tidsplan i bilag 1, samt etapeoversigt i bilag 2). Det betyder, at der det første år vil blive udsendt ca. 200 påbud. De efterfølgende 2 år vil der blive sendt henholdsvis ca. 160 og ca. 100 påbud ud. Inddelingerne tager udgangspunkt i den allerede beskrevne etapeinddeling i spildevandsplanen. Administrationen vurderer samtidig, at der også så vidt muligt skal tages højde for igangværende og kommende vandløbsprojekter. Ejendomme i områder med de hårdest belastede vandløb vil så vidt muligt blive prioriteret først. Det er på den baggrund administrationens vurdering, at der med det i Budget 2017 bevilliget 3-årige årsværk samt opdeling af de ca. 450 husstande i etaper er skabt grundlag for at sikre den bedst mulige borgerbetjening og faglige løsning af opgaven med forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Indstilling Direktionen indstiller, at den skitserede proces- og tidsplan for forbedret spildevandsrensning i det åbne land vedtages. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017 Godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard
Side 20 6. Orientering fra formand og direktør - januar 2017 Åben sag Sagsid: 13/28195 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Indstilling Intet. Ej til stede: Johnny Dahlgaard Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017 Intet Ej til stede: Johnny Dahlgaard
Side 21 7. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade Åben sag Sagsid: 16/22587 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade samt anlægsbevilling og rådighedsbeløb til detailprojektering mv. af Dagmarsgade (KMU) (153588/16) 2 Bilag 2 - Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade.pdf (141513/16) 3 Bilag 3 - Referat møde med Trafiksikkerhedsrådet 29.08.2016.pdf (134161/16) 4 Bilag 4 - Samlede kommentarer til skitseprojekt.pdf (137248/16) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Denne sag fremlægges med henblik på stillingtagen til en anlægsbevilling til anlægsarbejde vedrørende trafiksikkerhedsmæssige initiativer på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade, i forbindelse med Ringsted Forsynings ledningsarbejder i 2017 samt afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen. Beskrivelse af sagen Den 14. november 2016 (punkt 5 på dagsordenen) gav Byrådet anlægsbevilling til detailprojektering af Dagmarsgade og Sct. Knudsgade samt udbud af første etape, der omfatter en del af de to gader (Bilag 1). Detailprojekteringen er i gang, og anlægsstart forventes i juni 2017 og afsluttet i december 2017. Frem til juni færdiggøres detailprojektering, myndighedsgodkendelser og entreprenørudbuddet. Projektet i de to gader er koblet til Ringsted Forsynings arbejde i området og udsprunget af en planlagt fjernelse af den nuværende indsnævring mellem Anlægsvej og Schandorphsvej, hvilket er det højest prioriterede tiltag i Trafiksikkerhedsplan 2010. For at sikre en sammenhængende trafiksikkerhedsmæssig indsats, er der vedtaget en samlet helhedsplan for gaderne i området (Bilag 2). Den ene del, der planlægges udført i 2017, er dobbeltkrydset Sct. Knudsgade/Dagmarsgade/Anlægsvej. I stedet for indsnævring bliver der anlagt en samlet hævet flade i dobbeltkrydset for at sænke hastigheden og forbedre krydsningsmulighederne. Ligeledes bliver der anlagt separate cykelstier og parkeringslommer på Dagmarsgade (til Hyldegårdsvej) og Sct. Knudsgade (til Sct. Knuds Kirke). Princippet er illustreret i nedenstående Figur 1.
Side 22 Figur 1: vejstrækninger som planlægges renoveret i 2017 En eventuel realisering af de resterende elementer i helhedsplanen på hhv. Sct Knudsgade og Pileborggade vil kræve, at der afsættes yderligere finansiering i 2018. Da Dagmarsgade og Sct. Knudsgade er centrale i det trafikale system for Ringsted bymidte, kan det ikke undgås, at der vil forekomme gener under anlægsarbejdet. I en længere periode forventes det at være nødvendigt at lukke dobbeltkrydset Sct. Knudsgade/ Dagmarsgade/Anlægsvej helt for kørende trafik. Dette er primært på grund af det omfattende ledningsarbejde, som Ringsted Forsyning skal udføre. I oplægget til Trafikhandlingsplan 2016 lægges der vægt på at opnå størst mulige synergieffekter i anlægsprojekterne. Projektet i Dagmarsgade og Sct. Knudsgade har store muligheder for synergieffekter i kraft af samtidigheden med Forsyningens ledningsarbejder samt blandt andet fortovenes nedslidte tilstand.
Side 23 Inddragelse og høring Trafiksikkerhedsrådet, ejere og beboere er blevet inddraget og hørt i planlægningsprocessen. Se punkt 6 i referatet fra Trafiksikkerhedsrådets møde den 29. august 2016 (Bilag 3) og den samlede oversigt over indkomne kommentarer (Bilag 4). Før og under anlægsarbejdet vil offentligheden blive orienteret om processen, og en løbende dialog med beboerne vil blive opretholdt, så eventuelle gener minimeres. Økonomi Der søges en anlægsbevilling til udgifter på i alt 6,7 mio. kr. til Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade til trafiksikkerhedsmæssig sanering af Dagmarsgade og Sct. Knudsgade, herunder 0,24 mio. kr. til internt honorar, svarende til 600 timer. Anlægsbevillingen foreslås delvist finansieret ved at overføre et uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb fra 2016 på 0,7 mio. kr. fra Trafiksikkerhed (anlægsprogram 112, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet i 2016). Yderligere søges anlægsbevillingen finansieret ved at overføre udisponeret rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. fra Trafiksikkerhed (anlægsprogram 112, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet i 2017). Den resterende del af bevillingen foreslås finansieret ved at fremrykke rådighedsbeløbet for 2018 på 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet Trafiksikkerhed (anlægsprogram 112, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet i 2018). Vurdering Administrationen vurderer, at projektet på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade bør fremmes mest muligt med de midler, der er til rådighed på budgettet til trafiksikkerhed, da der er væsentlige synergieffekter, især økonomiske, forbundet med gennemførsel i 2017. Yderligere vurderes det, at tiltagene giver en meget betydelig øgning i sikkerhed og tryghed for alle trafikanter i gaderne. Administrationen vurderer ikke, at en opdeling af helhedsplanen i etaper giver tekniske eller sikkerhedsmæssige problemer. Gaderne vil dog visse steder skifte profil og udtryk forholdsvist brat hvis første etape ikke efterfølges af yderligere midler til en anden etape af Helhedsplanen i 2018. Under alle omstændigheder er det administrationen vurdering, at det giver god mening at fremrykke de i 2018 budgetterede midler til trafiksikkerhed til brug i 2017. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 6,7 mio. kr. i 2017 til anlæg af trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade, 2. at anlægsbevillingen delvist finansieres ved at overføre uforbrugt rådighedsbeløb fra 2016 på 0,7 mio. kr. fra anlægsprojektet Trafiksikkerhed til anlægsprojektet Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade, 3. at anlægsbevillingen delvist finansieres ved at overføre udisponeret rådighedsbeløb fra 2017 på 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet Trafiksikkerhed til anlægsprojektet Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade, 4. at anlægsbevillingen delvist finansieres ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb fra 2018 på 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet Trafiksikkerhed til anlægsprojektet Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade.
Side 24 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-01-2017 Anbefales godkendt med bemærkning om, at punkt 4 i indstillingen skal forstås således, at beløbet mellemfinansieres af kassen i 2017 og at anlægsbudgettet i 2018 reduceres tilsvarende. Derudover anbefales det, at finansieringen af helhedsplanens 2. etape indgår i budgetforhandlinger for 2018. Ej til stede: Johnny Dahlgaard
Side 25 Underskriftsside Klaus Hansen (hjkh) V Per Nørhave (hjpen) O Finn Andersen (hjfian) C Britta Nielsen (hjbrni) F Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V Jan Jakobsen (jja) Ø Benny Christensen (bsbech) A