Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 3/2018 Dannet den: Fredag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 18:00-19:00

Transkript

1 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 3/2018 Dannet den: Fredag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 18:00-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Torben Lollike (tlo) B Lisbeth Andersen (lika) A Benny Christensen (bsbech) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V Klaus Hansen (hjkh) V Per Nørhave (hjpen) O Finn Andersen (hjfian) C Fraværende Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 22. marts Anlægsbevilling til Helhedsplan for Ringsted Ådal Ekspropriation på Nordrupvej i forbindelse med cykelstiprojekt Løsning i kryds Haslevvej / Nordrupvej Vejforhold ved kommende biogasanlæg Mulstrup Møllevej Ordning for indsamling af haveaffald og storskrald Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd Godkendelse af Grønt Råd Overførsel af uforbrugte bevillinger til Regnskab for Orientering fra formand og direktør - marts

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 22. marts 2018 Åben sag Sagsid: 17/24259 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt med bemærkning om, at punkt 3 og 4 udsættes til næste udvalgsmøde for at give administrationen mulighed for at vurdere henvendelsen fra Nordrup Farendløse Lokalråd.

4 Side 3 2. Anlægsbevilling til Helhedsplan for Ringsted Ådal Åben sag Sagsid: 17/3204 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Helhedsplan for Ringsted Ådal, januar 2017 (34998/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til etablering af første del af helhedsplan for Ringsted Ådal. Beskrivelse af sagen En stor del af kloaksystemet i Ringsted midtby skal renoveres, og regnvandet skal ledes tilbage til det naturlige opland i Ringsted Ådal fremfor at blive ledt til renseanlægget og videre til Høm Lilleå. Renoveringen sker med udgangspunkt i Tillæg 20 til spildevandsplanen og er tidligere fremlagt for Byrådet 14. november Baggrunden for helhedsplanen Bilag 1 har været et mål om at opnå en hensigtsmæssig placering af regnvandsbassinerne, fra Tillæg 20 i spildevandsplanen, hvor vandet anvendes som en ressource til at forbedre de rekreative muligheder, natur og miljø i respekt for omgivelserne. Ved ekstreme regnhændelser vil bassinerne løbe over, og helhedsplanen bliver dermed en rammeplan for den fremtidige benyttelse og beskyttelse af Ringsted Ådal. Kortet viser de områder, der planlægges med bassiner og rekreative tiltag i ådalen. Meget mere er beskrevet i den vedlagte helhedsplan.

5 Side 4 Sagen har været i offentlig høring, og der har været afholdt flere borgermøder. Det, der skal udføres i 2018, er, hvad der er nord for Havemøllevej, markeret som område A og B på kortet ovenfor. Ved realisering af helhedsplanen medtages de bemærkninger der blev tilknyttet sagen af de politiske udvalg og Byrådet den 14. november I forbindelse med budgetprocessen for 2017 blev projektet tildelt midler for årene 2017 til 2020 med i alt 2,760 mio. kr. Der søges frigivet anlægsmidler til realisering af delområde A og B med i alt kr. Midlerne skal bruges til planlægning og udførelse af de elementer, der er i Bilag 1

6 Side 5 omhandlende delområde A og B. Planlægning og anlæg udføres i tæt samarbejde med Ringsted Forsyning og deres rådgiver Niras. Hoveddelen af planlægning og tilsyn vil foregå internt i VEC, men af praktiske årsager vil noget af det blive udført af Niras. Der er budgetteret med kr. til honorar i Delelementer der planlægges udført i 2018 vil være kælkebakke, storkereder, fugletårn, trimplads, skilte, toiletter, terræn og beplantningsarbejder mv. En stor del af arbejdet i 2018 er etablering af Forsyningens forsinkelsesbassiner med en del store jordflytnings arbejder, hvilket kræver dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven og gældende lokalplan. Tidsplan: Et estimat af tidsplanen for det videre arbejde er: Marts maj 2018: Maj 2018: Juni december 2018: Planlægning og ansøgning om dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven Indhentning af tilbud på udførelse, licitation. Udførelse Inddragelse og høring I tæt samarbejde med Ringsted Forsyning har der i 2015 været afholdt en meget intensiv og synlig borgerinddragelse med flere borgermøder/ workshops, idefase, høring m.m., og der har været meget stor opbakning til hele processen. Helhedsplanen har været i offentlig høring i 8 uger i foråret Der er en vandretur under planlægning i Bjergbakkenområdet i maj måned, henvendt til beboere og interesserede i området. Økonomi Administrationen søger en anlægsbevilling til udgifter på 1,470 mio. kr. til honorar og udførelse. Anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Vurdering Administrationen vurderer, at en realisering af Helhedsplanen for Ringsted Ådal vil skabe et godt grundlag for den fremtidige brug af området. Administrationen vurderer, at en helhedsplan kan binde by og ådal bedre sammen, samt bidrage positivt til natur og miljø for planter og dyr i ådalen ved at udnytte regnvandet fra Ringsted By. Helhedsplanen vil være med til at give ådalen et rekreativt løft og gøre den mere tilgængelig for borgerne ved at forbedre adgangsstierne til den nyligt renoverede oplevelsessti gennem ådalen. Planen skal desuden medvirke til, at regnvandet fra byen ikke gør skade i ådalen ved at indtænke regnvandsbassiner med de rekreative muligheder og åens naturlige løb og årlige udsving. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,470 mio. kr. til rådgivning og udførelse, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

7 Side 6 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt

8 Side 7 3. Ekspropriation på Nordrupvej i forbindelse med cykelstiprojekt. Åben sag Sagsid: 17/11458 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - protokol (36773/18) 2 (Lukket bilag) 3 Bilag 3 - arealfortegnelse (30707/18) 4 Bilag 4 -ekspropriationsplan (30708/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der træffes endelig beslutning om ekspropriation af rettigheder til anlæg af dobbeltrettet cykelsti langs Nordrupvej på ejendommen Nordrupvej 7, 4100 Ringsted. Beskrivelse af sagen Lukket bilag Bilag 2 erstatningstilbud er lukket, fordi det indeholder oplysninger om igangværende økonomiske forhandlinger imellem lodsejeren og kommunen. Administrationen betragter den endelige erstatningsaftale som et personligt økonomisk forhold og Bilag 2 - erstatningstilbud kan derfor aldrig åbnes. Forhold vedr. erhvervelse af rettigheder samt forlægning af Nordrupvej er tidligere behandlet i: Byrådet den 11. december 2017 pkt. 15, hvor Byrådet godkendte, at kommunen med hjemmel i Vejlovens 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af cykelstien, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås. Byrådet den 11. december 2017 pkt. 25, hvor Byrådet nedstemte forslag om yderligere udvalgsbehandling af forslag om en forsætning af Nordrupvej til en placering syd for Mulstrup. Klima og miljøudvalget d. 25. januar 2018, hvor udvalget udpegede udvalgsformand Torben Lollike som medlem til deltagelse i ekspropriationsforretningen torsdag den 22. februar. Etableringen af cykelstien forudsætter, at der erhverves jord fra en række tilstødende ejendomme. I den anledning er der gennemført forhandlinger med 15 lodsejere, som skal afgive arealer til projektets realisering. Det har været muligt at indgå frivillige aftaler med 14 af de 15 lodsejere, men ikke med ejeren af ejendommen Nordrupvej 7. I forlængelse af Byrådets beslutning har der været afholdt åstedsforretning på ejendommen torsdag den 22. februar 2018.

9 Side 8 Lodsejeren, som er omfattet af ekspropriationen, blev indvarslet med 4 ugers varsel til åstedsforretningen ved brev af 23. januar Vedlagt brevet var kopi af arealfortegnelsen og ekspropriationsplanen for den pågældende ejendom. Åstedsforretningen blev ligeledes annonceret på Ringsted kommunes hjemmeside og annonceret i lokalbladet og dagbladet den 23. januar Ekspropriationsplaner og arealfortegnelse har været fremlagt til gennemsyn fra den 23. januar 2018 og frem til åstedsforretningen hos Ringsted Kommune på Rønnedevej 9, 4100 Ringsted. Forud for åstedsforretningen blev de planlagte ekspropriationsgrænser afmærket i marken. Ved forretningen blev lodsejer orienteret om projektet, hvorefter særlige forhold for den enkelte ejendom blev drøftet og besigtiget. Kommunens repræsentant fremlagde afslutningsvist et erstatningstilbud. De aftaler, som blev indgået under åstedsforretningen, fremgår af protokollen. Aftaler og erstatningstilbud blev fremsat med forbehold for Byrådets godkendelse og med forbehold for, at ekspropriationen besluttes gennemført på det foreliggende grundlag. Ved åstedsforretningen fremførte den berørte lodsejer sine synspunkter, herunder et forslag om at forlægge Nordrupvej til en ny placering syd for Mulstrup, da lodsejeren mener, at vejstrækningen af flere grunde er meget farlig. Lodsejerens synspunkter og forslag fremgår af protokollen, se bilag 1 protokol. Lodsejeren har frem til den 23. marts 2018 mulighed for at kommentarer på protokollen, og indtil fristen udløber kan protokolteksten derfor ikke betragtes som endelig. Erstatningstilbud findes i bilag 2, arealfortegnelsen findes i bilag 3 og ekspropriationsplanen i bilag 4. Byrådet skal nu enten godkende ekspropriationen, så projektet kan gennemføres, som det er planlagt, eller beslutte at udskyde beslutningen og anmode administrationen om at arbejde med den foreslåede alternative løsning. Lodsejer har en frist på 8 uger fra Byrådets ekspropriationsbeslutning til at acceptere erstatningstilbuddet. Hvis der mellem lodsejer og kommunen ikke indgås et forlig inden for denne 8 ugers periode, vil sagen gå videre til en taksationskommission. Der indhentes ikke panthaversamtykke for den berørte ejendom til udbetaling af erstatningerne, jf. Vejlovens 119, stk. 4. Lodsejer har også mulighed for at klage over Byrådets endelige ekspropriationsbeslutning, som kan indbringes for Transportministeren (Vejdirektoratet). Det har ikke opsættende virkning for arbejdets påbegyndelse, med mindre klagemyndigheden bestemmer andet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, den endelige beslutning om ekspropriation er meddelt lodsejeren. Anlægsarbejdet på ejendommen forventes at pågå i perioden fra maj 2018 til december 2018, forudsat at Byrådet godkender og træffer endelig beslutning om ekspropriation. Retsligt grundlag Ekspropriation sker med hjemmel i Vejlovens 96 (Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje). Ekspropriationen gennemføres efter de regler og procedurer, som fremgår af vejlovens kapitel 10, Proceduren sikrer, at rettighederne for alle berørte parter respekteres, og giver ejere og andre mulighed for at komme med bemærkninger til det planlagte projekt.

10 Side 9 Inddragelse og høring Følgende inddragelse og høring er gennemført i forbindelse med projektet: Dato Beskrivelse 18. maj Borgermøde nr. 1, drøftelse af forskellige løsningsmuligheder 4. oktober 2016 Borgermøde nr. 2, seks løsningsforslag præsenteret og drøftet. 17. november 16. december 2016 Høring og efterfølgende udarbejdelse af hvidbog med de indkomne høringssvar. 28. november 2016 Løsningsforslag drøftet i trafiksikkerhedsrådet. Resultater af borgermøder, høringssvar m.m. har tidligere været fremlagt politisk, se Byrådsmøde afholdt den 6. februar 2017 pkt. 14. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at der forud for Byrådets anlægsbevilling den 11. december 2017 er foretaget omfattende borgerinddragelse i sagen, og at en række alternative scenarier og linjeføringer i den forbindelse har været undersøgt. Som en del af projekteringen er projektet drøftet af trafiksikkerhedsrådet, der er gennemført trafiksikkerhedsrevision, ligesom projektet er godkendt af politiet. Administrationen vurderer derfor, at der er opnået en god trafiksikkerhed ved de valgte løsninger. Drøftelserne med de berørte lodsejere, der skal afgive jord til projektet, viser en stor lokal opbakning, da der er indgået frivillige aftaler med 14 ud af 15 lodsejere. For at komme videre med processen skal der med denne dagsorden tages stilling til, hvorvidt kommunen med hjemmel i Vejlovens 96 vil træffe den endelige ekspropriationsbeslutning i forhold til ejendommen Nordrupvej 7, 4100 Ringsted, eller om Byrådet i stedet vil imødekomme lodsejers ønske om, at kommunen skal arbejde med en alternativ løsning. Administrationen vurderer, at ekspropriationen er nødvendig for at gennemføre det planlagte projekt, og at der er fremsat erstatningstilbud, der tilgodeser lodsejers interesser og rettigheder. Indstilling Direktionen indstiller, at Byrådet med hjemmel i vejlovens 96 godkender ekspropriationen endeligt. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat til næste udvalgsmøde.

11 Side Løsning i kryds Haslevvej / Nordrupvej Åben sag Sagsid: 17/11458 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - løsning 1 (25131/18) 2 Bilag 2 - løsning 2 (25132/18) 3 Bilag 3 - Trafiksikkerhedsrevision trin 2 (25133/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages beslutning om løsningsmodel i krydset mellem Haslevvej og Nordrupvej i forbindelse med etablering af cykelsti langs Nordrupvej. Beskrivelse af sagen Sagen er tidligere behandlet i: Byrådet den 7. december 2015 pkt. 14, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til udførsel af forundersøgelse, et beslutningsgrundlag og til internt honorar. Byrådet den 6. februar 2017 pkt. 14, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til udførsel af ekstern projektering af det Mørkeblå scenarie, inkl. undersøgelse af muligheder for etablering af venstresvingsbane på Haslevvej. Byrådet den 11. december 2017 pkt. 15, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 15,24 mio. kr. til udførsel af projektet inkl. etablering af en venstresvingsbane på Haslevvej. I forbindelse med projekteringen har administrationen arbejdet med forskellige løsninger i krydset mellem Haslevvej og Nordrupvej, for både at kunne tilgodese ønsket om en sikker krydsning for de bløde trafikanter, samt for at forbedre forholdene for venstresvingende køretøjer. Resultatet er løsningsforslag 1 og 2 vist herunder samt i bilag 1 og bilag 2. I forbindelse med detailprojekteringen er der gennemført en trafiksikkerhedsrevision, ligesom det samlede projekt med de to forskellige løsningsforslag har været forelagt politiet. Trafiksikkerhedsrevisoren godkendte begge løsninger, men anbefalede dog løsning 1. Trafiksikkerhedsrevisionen kan ses i bilag 3 Trafiksikkerhedsrevision trin 2. Politiet anbefalede entydigt løsning 1. Grundet travlhed hos politiet lykkedes det trods gentagne henvendelser fra administrationen ikke at få Politiets anbefalinger med i dagsordenteksten, da beslutning om anlægsbevilling inkl. etablering af en venstresvingsbane blev truffet.

12 Side 11 Løsning 1 to krydsningsheller uden egentlig svingbane, se større version i bilag 1 Løsning 1 udføres med 2 krydsningsheller. Mellemrummet mellem krydsningshellerne giver plads til 1-2 ventende venstresvingende biler, mens der ikke er plads til busser, lastbiler m.m. De to krydsningsheller er placeret, hvor bløde trafikanter naturligt vil krydse Haslevvej. Løsning 2 én krydsningshelle samt svingbane, se større version i bilag 2 Løsning 2 udføres med en større krydsningshelle, som bløde trafikanter i begge retninger skal benytte. Cyklister mod Haslev ledes til krydsningshelle via en kort dobbeltrettet cykelsti på Nordrupvej. Der udføres en svingbane med plads til flere ventede venstresvingende biler eller busser og lastbiler. Fordele og ulemper ved de to løsninger er beskrevet i skemaet herunder: Løsning 1 uden egentlig svingbane Fordele Ulemper Enkel løsning der samtidigt er den bedste Der er kun plads til 1-2 ventende løsning mht. sikker krydsning af Haslevvej venstresvingende biler mellem for bløde trafikanter. krydsningshellerne, og der er ikke plads til Løsning anbefales af både Politi og trafiksikkerhedsrevisor. Ca. 0,360 mio. kr. billigere end løsning 2 busser eller lastbiler. Ønske om en venstresvingsbane er kun delvist opfyldt.

13 Side 12 Løsning 2 med svingbane Fordele Ulemper Plads til flere ventende venstresvingende Cyklister kørende mod Haslev vil kort inden biler eller busser og lastbiler. Sikrer bedst Haslevvej skulle krydse Nordrupvej for at venstresvingende mod bagfra kommende komme over til den dobbeltrettede cykelsti, trafikanter. og efterfølgende skal Haslevvej krydses. Der skal altså gennemføres mange krydsninger, noget der kan tage opmærksomheden for både bløde og hårde trafikanter og medføre større risiko for uheld. Ønske om en venstresvingsbane opfyldt. Inddragelse og høring To borgermøder og en offentlig høring blev gennemført i forbindelse med forundersøgelsen, ligesom sagen har været drøftet i trafiksikkerhedsrådet. Resultaterne har tidligere været fremlagt politisk, se Byrådsmøde afholdt den 6. februar 2017 pkt. 14. De to løsningsforslag til udformning af krydset Haslevvej / Nordrupvej er udarbejdet i forbindelse med projekteringsfasen og dermed efter afholdelse af borgermøderne og den offentlige høring. Borger, brugere og andre interessenter har altså ikke haft mulighed for at forholde sig til de konkrete løsninger. I mange af de indkomne høringssvar indgik forslag om etablering af en venstresvingsbane på Haslevvej. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Prisforskellen mellem løsning 1 og 2 er tidligere anslået til 0,360 mio. kr., med løsning 1 som den billigste. Vurdering Administrationen vurderer, at trafiksikkerheden for de bløde trafikanter bør vægtes højere end ønsket om en egentlig venstresvingsbane og anbefaler derfor løsning 1. Selvom der ikke er en egentlig venstresvingsbane indeholdt i løsning 1, er der dog plads til 1-2 ventende biler mellem krydsningshellerne, hvilket i de fleste trafiksituationer vil opleves som en forbedring. Der er ikke plads til ventende busser og lastbiler mellem krydsningshellerne, men da store køretøjer er sværere at overse, er risikoen for uheld med bagfrakommende trafikanter mindre. Alternativet til gennemførsel af løsning 1 vil være at gå i dialog med trafiksikkerhedsrevisor og særligt Midt-og Vestsjællands politi om, hvilke ændringer, der skal til for at en revideret udgave af løsning 2, kan godkendes. Indstilling Direktionen indstiller, at løsning 1, to krydsningsheller uden en egentlig venstresvingsbane, udføres som en del af cykelstiprojektet. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat til næste møde.

14 Side Vejforhold ved kommende biogasanlæg Mulstrup Møllevej Åben sag Sagsid: 18/3420 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1, Mulstrup Møllevej, Beskrivelse af scenarier (30208/18) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges sag vedrørende vejforhold til evt. kommende biogasanlæg på Mulstrup Møllevej. I denne sag skal udvalget træffe beslutning om, hvilke løsningsmuligheder administrationen fremadrettet skal arbejde videre med og evt. fokusere på. Beskrivelse af sagen Sagen er ikke tidligere politisk behandlet, men er drøftet, som en del af den politiske behandling af Lokalplan 297, Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej og Kommuneplantillæg nr. 15 med tilhørende miljørapport. Mulstrup Møllevej løber mellem Haslevvej (A) og Tolstrupvej (B). Vejen er ca. 1,2 km. lang og ca. 3,5 m. bred. Der er tale om en forholdsvis kort og smal vej. Vejen kan anvendes som genvej mellem Haslevvej og Næstvedvej, det er dog muligt at anvende andre veje i nærheden. Placering af vejen samt ejerforhold fremgår af skitse 1 herunder. Skitse 1 x

15 Side 14 Mulstrup Møllevej 10 (biogasanlæg) Ringsted Forsyning Haslevvej 157 Havbyrdvej 104 Haslevvej 162 Mulstrup Møllevej 17 Mulstrup Møllevej er en ældre vej, og vejens opbygning er ukendt. Det vil typisk ikke kunne forventes, at vejen lever op til gældende standarder mht. styrke, bæreevne osv. Vejens bredde gør det kun muligt for meget små køretøjer at passere hinanden uden at et eller begge køretøjer må trække ud i rabatten, hvorved asfaltkant og rabat kan tage skade. Problemet forværres naturligvist ved store og tunge køretøjer. I forbindelse med biogasanlægget vil omfanget af tung trafik på vejen stige, og dermed risikoen for skader på vej og rabat. Administrationen har undersøgt forskellige muligheder for at kunne undgå, at det evt. kommende biogasanlæg påfører kommunen udgifter til forøget vejvedligeholdelse. De forskellige muligheder er beskrevet herunder, for en uddybende beskrivelse henvises til bilag 1 Mulstrup Møllevej, Beskrivelse af scenarier. Løsning 1 Forsat offentlig vej, biogasanlæg bidrager til forøgede driftsudgifter: Mulstrup Møllevej vedbliver med at være en offentlig vej, og der indgås en aftale med biogasanlægget om at dække den del af driftsudgifterne, der kan tilskrives transporterne til og fra anlægget. Som udgangspunkt er det jf. vejloven Ringsted Kommunes ansvar at holde de offentlige veje i god og forsvarlig stand. Den nye vejlov giver dog mulighed for at indgå aftaler med private om hel eller delvis afholdelse af udgifter til de arbejder på vejen, som ikke er omfattet af kommunens ansvar. Grundet den smalle vejbredde og forventelige utilstrækkelige bæreevne kan det ikke forventes, at Mulstrup Møllevej skal kunne holde til intensiv trafik med tunge køretøjer, og det vurderes derfor muligt, at udarbejde en aftale med biogasanlægget med baggrund i den nye vejlov. Men da der endnu ikke findes retspraksis på området, er det uvist, hvordan en evt. tvist vil falde ud, og administrationen vurderer, at der i tilfælde af uenighed vil

16 Side 15 være stor risiko for, at Ringsted Kommune vil ende med at skulle afholde udgifterne, såfremt biogasanlægget ikke opfylder deres del af vedligeholdelsesaftalen. Løsning 2 nedklassificering til privat fællesvej, åben for gennemkørende trafik: Mulstrup Møllevej nedklarificeres til privat fællesvej, og de vejberettigede brugere betaler for vejens vedligeholdelse samt andre nødvendige arbejder. Da vejen holdes åben for gennemkørende trafik, skal kommunen afholde en del af driftsudgifterne. Fordelen ved denne løsning er, at den største del af driftsudgifterne flyttes fra kommunen til de vejberettigede brugere. Ud over biogasanlægget kan de øvrige 5 lodsejere med jord op til vejen ønske at være vejberettiget. Med mindre det er muligt at indgå frivillige aftaler med alle parter, skal der mindst gå 4 år fra offentliggørelse af planene til gennemførsel af nedklassificeringen. Det er pt. Uvist, om det vil være muligt at indgå aftaler med alle vejberettigede, og dermed kan denne løsningsmulighed bortfalde. Skulle biogasanlægget være den eneste vejberettigede bruger, kan det give problemer, hvis den vestlige del af vejen ikke vedligeholdes, særligt da biogasanlægget muligvis kan frasige sig vejretten til denne del af vejen, hvorefter kommunen ikke kan pålægge nogen vedligeholdelsen. Dette kan betyde, at denne del af vejen enten må nedlægges, eller kommunen må overtage ansvaret for vedligeholdelsen. Løsning 3 nedklassificering til privat fællesvej, lukket for gennemkørende trafik: Mulstrup Møllevej nedklarificeres til privat fællesvej og lukkes med bom ved den å, der udgør en naturlig skillelinje mellem biogasanlægget og lodsejerne vest for anlægget. Bommen opsættes og vedligeholdes af biogasanlægget, som også får adgang til at passere og benytte den vestlige del af Mulstrup Møllevej, da dette er den naturlige adgangsvej til andre jordlodder tilknyttet anlægget. Løsningen minder meget om løsning 2, dog uden usikkerheden om ansvaret for vedligeholdelsen af den vestlige del af Mulstrup Møllevej. Da vejen lukkes for gennemkørsel, vil kommunen ikke skulle bidrage til vedligeholdelsen. En evt. beslutning om at afspærre vejen kan kun træffes, så længe der er tale om en offentlig vej. Som beskrevet under løsning 2 skal der indgås frivillige aftaler med de vejberettigede brugere, før en nedklassificering kan gennemføres. Planerne om nedklassificeringen skal offentliggøres mindst 4 år inden gennemførsel, med mindre der kan opnås frivillige aftaler. Hvis frivillige aftaler kan opnås, kan nedklassificeringen gennemføres nu, planerne vil skulle offentliggøres inden for at sikre, at ingen mister deres rettigheder. Inddragelse og høring Sagen foreslås sendt i direkte høring hos de lodsejere, hvis ejendomme støder op til Mulstrup Møllevej og som dermed kan være vejberettigede brugere. For at sikre at ingen mister deres rettigheder, samt at give borgerne og brugere af Mulstrup Møllevej mulighed for at give deres mening til kende, forslås sagen ligeledes sendt i 4 ugers offentlig høring. Administrationen har haft en indledende god dialog med repræsentanter for biogasanlægget. De tre løsninger er præsenteret for biogasanlægget, som dog ikke kan oplyse, hvilken løsning man foretrækker før en trafiktælling, planlagt til udførsel i uge 9/10, er gennemført og resultaterne foreligger. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

17 Side 16 I forbindelse med den videre undersøgelse af de forskellige løsningsmuligheder vil de økonomiske forhold blive undersøgt og medtaget i en kommende sag. Vurdering Biogasanlægget vil medføre en forøget trafikmængde, og særligt det større antal tunge køretøjer vil medføre et forøget slid på Mulstrup Møllevej. Vedbliver vejen med at være offentlig, og kan der ikke indgås klare aftaler med biogasanlægget eller misligholdes de indgåede aftaler vil etablering af biogasanlægget sandsynligvis medføre forøgede driftsudgifter for Ringsted Kommune. Administrationen anbefaler derfor, at der arbejdes hen imod en løsning, hvor vedligeholdelsen af vejen betales af dem, der reelt benytter og har glæde af vejen, altså løsning 2 og 3 med en nedklassificering af Mulstrup Møllevej til privat fællesvej. Fordelingen af udgifterne vil afhænge af antallet af vejberettiget brugere, forskellen på nuværende og kommende trafikmængde osv. Dette vil blive afklaret nærmere, når resultaterne af de igangværende trafiktællinger forelægger, efter de indkomne høringssvar er studeret mm. De juridiske forhold i de forskellige løsninger skal desuden undersøges nærmere, herunder hvorvidt frivillige aftaler med de berørte lodsejere er en forudsætning og kan opnås. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at administrationen gives bemyndigelse til at arbejde videre med de 3 løsningsforslag, dog med særligt fokus på løsning 2 og 3, hvor Mulstrup Møllevej nedklassificeres til privat fællesvej, 2. at forslaget sendes i direkte høring hos de berørte lodsejere samt i 4 ugers offentlig høring, 3. at en ny sag bringes frem, når resultaterne af høringerne og de videre undersøgelser er kendte. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt

18 Side Ordning for indsamling af haveaffald og storskrald Åben sag Sagsid: 17/15179 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Hvidbog for høringssvar til ordning for storskrald.docx (35429/18) 2 Bilag 2 Hvidbog for høringssvar til ordning for haveaffald.docx (35432/18) 3 Bilag 3 Høringssvarene i sin helhed (35444/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet tage stilling til om de to nye ordninger for indsamling af haveaffald og storskrald skal iværksættes, som de er beskrevet i tilbud fra AffaldPlus af 10. juli 2017, og hvornår de i så fald skal træde i kraft. Byrådet besluttede 9. oktober 2017, pkt. 8, at sende ny ordning for indsamling af haveaffald og storskrald i høring. Beskrivelse af sagen På byrådsmøde 20. juni 2017 blev administrationen bedt om at undersøge muligheden for at etablere en ordning for indsamling af haveaffald og storskrald med AffaldPlus som operatør og med idriftsættelse 1. oktober På Byrådets møde den 9. oktober 2017 blev der fremlagt et tilbud fra AffaldPlus, om en indsamlingsordning for hhv. haveaffald og storskrald. På mødet blev det besluttet, at sende forslaget i offentlig høring i 8 uger. Ordningen har nu været i høring, og der er kommet 9 høringssvar i alt. Hvidbog for høringssvar til storskrald vedlægges som bilag 1. Hvidbog for høringssvar til haveaffald vedlægges som bilag 2. Høringssvarene, vist i sin helhed, vedlægges som bilag 3. Høringssvarene peger ikke i en entydig retning. Der er både svar, der taler for og imod ordningerne. Det primære argument imod ordningerne er, at man ikke ønsker at betale for ordninger, man ikke har brug for. Andre hilser ordningerne velkommen og ser det som en god service. Foruden argumenter for og imod ordningerne er der kommet en række konkrete ønsker til ordningerne. Nedenfor nævnes de væsentligste anker mod ordningerne. Ordningen for haveaffald I forhold til ordningen for haveaffald bliver der i høringssvarene gjort opmærksom på, at ordningen ikke nødvendigvis tilgodeser borgernes behov. Mange borgere har store mængder

19 Side 18 haveaffald omkring påske og Sankt Hans. Med en begrænsning på 6 sække/bundter pr. gang kan borgerne opleve, at de skal opbevare haveaffald til næste afhentning eller selv køre det på genbrugspladsen. Ordningen for storskrald Blandt høringssvarene er der bekymring for, at affald på fortove og langs grøftekanter vil skæmme områder, at affald vil blive splittet ad, og om affald vil blive efterladt, fx affald der ikke bliver taget med på grund af fejlsortering. AffaldPlus tilbyder oprydning for 296 kr. pr. time ex moms. Administrationen af den ydelse skal aftales nærmere med AffaldPlus og vedtages politisk i forbindelse med taksterne for renovation. Såfremt ordningerne iværksættes foreslår administrationen, at høringssvarene gennemgås med AffaldPlus, for at imødekomme ønsker i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, og de ligger inden for tilbudsprisen. Tidsperspektiv og økonomi I Byrådets beslutning af 9. oktober 2017 fremgår, at ordningerne ønskes indført pr. 1. oktober Administrationen vurderer, at ordningerne først kan iværksættes fra 1. marts 2019, af følgende grunde: Ordningerne skal indarbejdes i Regulativ for husholdningsaffald. Regulativet skal i høring i mindst 4 uger og vedtages af Byrådet AffaldPlus har i deres tilbud regnet med 7 måneder til at forberede ordningerne Boligselskaberne har brug for god tid til at vurdere behovet for materiel og finde egnede afhentningspladser Administrationen har først mulighed for at opkræve takster for ordningen i Ordningerne for haveaffald og storskrald er brugerbetalte. Ordningen for haveaffald vil koste 42,20 kr. pr. husstand pr. år, for afhentning af haveaffald hver 4. uge i perioden 15. marts til 15. november. Ordningen for storskrald vil koste 108,00 kr. pr. husstand pr år. Samlede bebyggelser med mere end 30 boliger vil få hentet hver 2. uge hele året. Bebyggelser med mindre end 30 boliger og énfamilieboliger vil få hentet hver 4. uge hele året. Priser er inkl. moms. Udgifter til IT og information er beregnet til 4 kr. pr. husstand. Renovationsgebyret for 2019 vil stige markant, dels som følge af den nye affaldsordning i 2018, dels som følge af ordningerne for haveaffald og storskrald. Nedenfor ses, hvilke AffaldPlus-kommuner der har ordninger for hhv. haveaffald og storskrald. Kommune Haveaffaldsordning Storskraldsordning Faxe - - Næstved Egen ordning Egen ordning Slagelse AffaldPlus pr AffaldPlus pr Sorø - - Vordingborg - Egen ordning

20 Side 19 Inddragelse og høring Der er gennemført en offentlig høring på otte uger. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at de få indkomne høringssvar ikke giver et klart billede af borgernes ønsker. Dels er validiteten lille på grund af de få høringssvar og dels er der delte meninger om ordningerne. Grundlager er ikke tilstrækkeligt til at administrationen kan vurderer borgernes holdning til indførelse af de to ordninger. Ordningerne kan være med til at give en mere ensartet service til borgerne, idet de borgere, som ikke har mulighed for at benytte genbrugspladsen i dag, nu kan få hentet deres haveaffald og storskrald ved husstanden. De to ordninger kan vedtages uafhængigt af hinanden. Umiddelbart vurderer administrationen, at der er størst behov for en storskraldsordning, især i boligforeningerne. I boligforeningerne er der færre husstande med bil end i énfamilieboliger, og dermed færre borgere der har reel adgang til genbrugspladsen. Samtidig er de boligselskaber, der har givet høringssvar, positivt stemt overfor en ordning for storskrald. Administrationen vurderer, at ordningen godt kan give problemer i forhold til ryddelighed, ligesom der er udtrykt bekymring for i høringssvarene. Et dilemma ved ordningen for storskrald er nemlig, at borgerne skal skelne mellem affald der kan genanvendes og affald der skal til forbrænding, da ordningen kun omfatter genanvendeligt affald. Brændbart affald skal borgerne fortsat køre på genbrugspladsen. Endvidere er ordningen tilrettelagt, så affald, der er sorteret forkert, ikke tages med. I forhold til ordningen for haveaffald er der i høringssvarene gjort opmærksom på ulempen ved, at man kun kan aflevere 6 bundter haveaffald pr. gang, og stillet spørgsmål ved, om der er behov for en ordning. Det er administrationens vurdering, at mængden af haveaffald, der må stilles ud pr. gang, ikke kan ændres uden at ordningen bliver dyrere. Det vil betyde, at AffaldPlus skal give et nyt tilbud. I forhold til behovet for en ordning, har tidligere undersøgelser peget på, at borgerne i énfamilieboliger ikke ser det som et problem at køre på genbrugspladsen. Administrationen vurderer, at borgerne hellere vil køre på genbrugspladsen, når behovet er der, frem for at vente til der er afhentning. I boligforeninger har beboerne almindeligvis ikke noget ansvar for haveaffaldet det tager foreningen/boligselskabet sig af. Såfremt ingen af ordningerne besluttes idriftsat, vil ordningen med genbrugspladsen blot fortsætte som i dag. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udvalget tage stilling til, om der skal indføres en ordning for indsamling af haveaffald med AffaldPlus som operatør, 2. at udvalget tager stilling til, om der skal indføres en ordning for indsamling af storskrald med AffaldPlus som operatør, 3. at ordningerne sættes i drift pr 1. marts 2019, hvis ordninger sættes i drift, 4. at administrationen bemyndiges til at foretage præciseringer i aftalen med AffaldPlus inden for den økonomiske ramme, hvis ordningerne sættes i drift.

21 Side 20 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Punkt 1. Udvalget anbefaler at indføre en ordning for indsamling af haveaffald med AffaldPlus som operatør. Punkt 2. Udvalget anbefaler at indføre en ordning for indsamling af storskrald med AffaldPlus som operatør. Punkt 3. Udvalget anbefaler at ordningen kan træde i kraft pr. 1. januar 2019 eller snarest derefter. Punkt 4. Anbefales godkendt.

22 Side Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd Åben sag Sagsid: 18/1378 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Forslag til revideret kommissorium for Ringsted Trafiksikkerhedsråd (29799/18) 2 Bilag 2 - Notat om evaluering af Ringsted Kommunes trafiksikkerhedsråds virke i perioden (29801/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X x Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråds skal efter hver valgperiode udarbejde en evaluering af rådets arbejde. På baggrund af evalueringen udarbejdes en anbefaling til rådets videre arbejde. Byrådet skal derfor træffe beslutning om trafiksikkerhedsrådets anbefaling kan godkendes samt godkende ændringerne i kommissoriet og rådets forslag til sammensætning af den kommende periode. Beskrivelse af sagen Det seneste trafiksikkerhedsråd skulle bestå af 23 medlemmer fra såvel kommunale som eksterne parter, der var dog enkelte parter, der valgte ikke at deltage i rådets arbejde. Ifølge kommissoriet var rådets arbejde forankret i medvirken til udarbejdelse af bl.a. en ny trafikhandlingsplan, trafikplan for Ringsted Syd mm. Forslag til nyt kommissorium Administrationen foreslår, at det tidligere udarbejdede forslag til kommissorium for Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd følges, dog med de ændringer der fremstilles herunder. Det foreslåede kommissorium forefindes i Bilag 1. Derudover vil den tidligere sammensætning af trafiksikkerhedsrådet forsøgt genetableret. Den foreslåede sammensætning findes i kommissorieforslaget. Parter, der tidligere ikke ønskede at deltage i rådets arbejde, vil blive spurgt igen. I forhold til seneste kommissorium er der lagt op til følgende ændringer. De beskrives herunder. Beskrivelse af nyt forslag Under formål: Trafiksikkerhedsrådet skal bidrage til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på Argumentation Tidligere stod der kun trafiksikkerheden og trygheden på alle veje. Der har været mange henvendelser i sidste periode ang. Stier,

23 Side 22 alle veje og stier i Ringsted Kommune Under sammensætning: Herudover deltager: Vej- og Ejendomscenter, som sekretariat for trafiksikkerhedsrådet og som ansvarlig for projektering, anlæg, vejmyndighed, drift og vedligeholdelse af det kommunale vejnet Under sammensætning: Sætningen Første periode er frem til udgangen af 2017 er slettet. Under arbejdsform: Sekretariatet varetages af Vej- og Ejendomscenter hvorfor det er tilføjet. Tidligere varetog Teknik- og Miljøcenter sekretariatet samt vejmyndighedsopgaverne. Disse opgaver er flyttet til Vej- og Ejendomscenter under tidligere periode. Omtalt sætning er unødvendig, da der allerede står, at rådets medlemmer udpeges for en fireårig periode, svarende til den kommunale valgperiode. Tidligere varetog Teknik- og Miljøcenter sekretariatet. Denne opgave er flyttet til Vejog Ejendomscenter Skal kommunen have et trafiksikkerhedsråd? Erfaringer fra de seneste fire års arbejde med Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd viser, at det er relevant at have et forum, hvor interessegrupper, politikere og administration mødes i dialog og samarbejde om mest mulig trafiksikkerhed og tryghed for pengene. Der er udarbejdet et referat af trafiksikkerhedsrådets møder fra tidligere periode Bilag 2. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at det forsat vil være relevant for trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen, at der fremover er etableret et formelt trafiksikkerhedsråd. Rådet vurderes stadig at tage udgangspunkt i færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, Administrationen vurderer, at det er en fordel, at der er politisk repræsentation, da der dermed er et direkte bindeled mellem Byrådet og øvrige parter i rådet. Endeligt vurderer administrationen, at forslag til kommissoriet og sammensætning for rådet vil kunne danne grundlag for en konstruktiv dialog med interne og eksterne interessenter om trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at anbefalingerne for det kommende trafiksikkerhedsråds fremtidige arbejde godkendes, 2. at forslag til kommissorium og sammensætning for Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsråd godkendes, 3. at Klima- og Miljøudvalget udpeger to repræsentanter, heraf skal den ene påtage sig formandserhvervet og den anden skal være menigt medlem. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Punkt 1. Anbefales godkendt. Punkt 2. Anbefales godkendt.

24 Side 23 Punkt 3. Udvalget pegede på Torben Lollike (formandserhvervet) og Finn Andersen.

25 Side Godkendelse af Grønt Råd Åben sag Sagsid: 10/38 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Forslag til kommissorium januar december 2021 (25106/18) 2 Bilag 2 - kommissorium for Grønt råd (18107/14) 3 Bilag 3 - Ref af GR. møde den 30 august 2018 (36163/18) 4 Bilag 4 - Evaluering af arbejdet i Grønt Råd - Ringsted 2017 (25153/18) 5 Bilag 5 - Ref af GR møde 15. januar 2018 (25092/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget tage stilling til Grønt Råds forsatte virke samt nye kommissorium, som skal godkendes af Byrådet ved starten af hver byrådsperiode. Kommissoriet for januar 2018 december 2021 er vedlagt som bilag 1. Det seneste vedtagne kommissorium er vedlagt som bilag 2. Byrådet vedtog 9. juni 2008 at etablere et Grønt Råd i Ringsted Kommune, efter ønske fra en række organisationer. Beskrivelse af sagen Af det gældende kommissorie fremgår, at Grønt Råd i slutningen af hver byrådsperiode skal evaluere arbejdet og give anbefalinger til det nye Byråd om rådets fortsatte virke. Grønt Råd har på de sidste to møder, i august 2017 (bilag 3) og i januar 2018 (bilag 5) evalueret periodens arbejde. Ud fra dette arbejde er Forslag til Kommissorium for Ringsted Kommunes Grønne Råd for perioden januar december 2021 blevet udarbejdet (bilag 1). Af evalueringen (bilag 4) fremgår det bl.a. at: Rådet har i perioden haft mange spændende emner til orientering og debat. og Rådet skal være synligt inden for sit arbejdsområde, så råd og udvalg under Byrådet skal indtænke kompetencerne i Grønt Råd i debat og afklaring af emner inden for rådet arbejdsområde. Derudover ønsker Grønt Råd en endnu bedre dialog med politikerne. Konklusionen på, hvordan denne dialog kan styrkes, fremgår af Forslag til Kommissorium for Ringsted Kommunes Grønne Råd for perioden januar december 2021 : Ved året første møde inviteres formanden for Klima- og Miljøudvalget, hvor Rådet forelægger og diskuterer årets vigtigste sager, samt det kommende års forventede sager. På første (eller

26 Side 25 andet) møde i Grønt Råd, efter kommunalvalget, bliver det nye Klima- og Miljøudvalg inviteret til et møde, hvor Grønt Råd fortæller om arbejdet i rådet. Efter dette møde bliver kommissoriet for Det Grønne Råd fremlagt politisk til godkendelse. Grønt Råd ønsker en mindre ændring i rådets sammensætning, så Dansk Ornitologisk Forening fremadrettet bliver repræsenteret i rådet. Inddragelse og høring Ingen høring. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at det vil få konsekvenser for administrationens fremtidige samarbejde med de enkelte organisationer, hvis Grønt Råd ikke skal fortsætte. Tilmed vurderes det, at både administrationens og politikernes mulighed for dialog og sparring vil blive forringet. Administrationen vurderer, at Grønt Råds arbejde og dialogen imellem de enkelte organisationer generelt skaber en større forståelse for hinandens synspunkter, hvilket også fremover vil føre til et styrket samarbejde omkring Ringsted Kommunes indsatsplaner. Rådets fortsatte virke og intentioner i det nye kommissorium, om tættere kontakt til politikerne, stemmer fint overens med den politiske vision om medbestemmelse og medansvar. Derudover vurderer administrationen, at der har været et konstruktivt samarbejde i og med Grønt Råd i den foregående byrådsperiode. Rådet har bidraget engageret til planer og projekter i kommunen, og der er fortsat stor interesse fra organisationernes side for at deltage i Grønt Råd. Derfor vurderer administration, at fortsættelsen af Grønt Råd er hensigtsmæssig. Ændringerne i kommissoriet vurderes at give et godt grundlag for det videre arbejde. Kredsen af medlemmer bliver større, ved at DOF bliver medlem af rådet. Kommunikationen mellem rådet og politikerne vil blive styrket, for det første ved, at der afholdes et årligt møde mellem rådet og Klima- og Miljøudvalgsformanden, og for det andet ved, at Klima- og Miljøudvalget i starten af hver nye byrådsperiode inviteres til et møde, så Grønt Råd kan informere om, hvordan rådet kan bidrage til den fortsatte udvikling i Ringsted Kommune. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at det Grønne Råd fortsætter i byrådsperioden , 2. at Kommissorium for Ringsted Kommunes Grønne Råd for perioden januar december 2021 godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt.

27 Side Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2018 Åben sag Sagsid: 18/2495 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag vedr. overførsel af uforbrugte bevillinger til 2018 (38756/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X X X X X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I kommunens økonomiske politik er fastsat regler for overførsel (genbevilling) af uforbrugte budgetbeløb i et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår. Denne sag omhandler genbevilling af uforbrugte bevillinger i Der vedlægges bilag, der specificerer de enkelte overførsler. Beskrivelse af sagen I kommunens økonomiske politik fastsættes rammer for overførsel af uforbrugte institutionsog udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kan der ikke overføres uforbrugte bevillinger på udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- eller mindreforbrug på institutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % af bevillingen). Overskrides rammerne skal der særlige omstændigheder til overførsel af mindreforbrug, mens merforbrug som hovedregel overføres fuldt ud. Såfremt et merforbrug er opstået som følge af, at der er indgået fratrædelsesaftale med en linjeleder, hvor beslutning om afskedigelse sker udenfor enheden, kompenseres enheden op til det beløb, som fratrædelsesordningen belaster enheden med dog ikke så meget, at enheden kan overføre et samlet overskud til det efterfølgende år. Undtaget herfra er aftalte opsparinger til konkrete investeringer. Overførsel af positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat i det vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negative budgetbeløb forbruge mindre, end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med til at finansiere positive overførsler. Overførselsadgangen har en virkning på kommunens kassebeholdning: Mindreforbrug ligger som uforbrugte midler i kommunekassen og overførsler bliver i det følgende år finansieret derfra. Den påvirker også de givne bevillinger, fordi adgangen til overførsler medfører at en del af kommunens kassebeholdning er disponeret til overførte budgetbeløb, og at en del af eventuelle bevillingsændringer kan modsvares af opsparede mer- eller mindreforbrug. Overførsel af budgetbeløb bliver desuden problematiseret i Budgetloven efter hvilken

28 Side 27 kommunerne bliver målt på de faktiske serviceudgifter i forhold til serviceudgifterne i de vedtagne budgetter i det pågældende regnskabsår. Budgetloven er udformet således, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter. Serviceudgiftsrammen bliver ikke forøget, uanset om en kommune har haft et samlet mindreforbrug i foregående år, og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år. Konsekvensen af et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan risikere at få en bøde af staten på et beløb på op til budgetoverskridelsen, afhængigt af om den enkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for serviceudgifter. Det er derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke giver mulighed for væsentlige ændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner. Der foreslås overført netto 20,4 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til 2018, hvilket er 3,4 mio. kr. mindre end der blev overført fra 2016 til Herudover foreslås overført mindreforbrug i 2017 på i alt 0,2 mio. kr. til afvikling i Det handler om regulering af takster andre kommuner betaler for anvendelse af Ringsted Kommunes specialinstitutioner. De 20,4 mio. kroner vil altså isoleret set forøge Ringsted Kommunes serviceudgifter i For at imødegå, at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen, er der i budgettet for 2018 indarbejdet et såkaldt teknisk serviceramme på 14,9 mio. kr. som der ikke må disponeres over. Serviceudgifterne i regnskabet må således højst udgøre 14,9 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. Det vil sige, at det forudsættes, at ikke alle de overførte serviceudgifter anvendes i 2018, men at der vil komme til at restere minimum 5,5 mio. kr. (20,4-14,9) til eventuel overførsel til På baggrund af tidligere års erfaringer og med en stram økonomistyring er det direktionens vurdering, at kommunens serviceudgiftsramme i 2018 ikke vil blive overskredet. Det foreslås, at puljen på 14,9 mio. kr. tilbageføres kassen, idet den nu har opfyldt sit formål. I nedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig på udvalg: Beløb i mio. kr. Positive budgetbeløb der afvikles i 2018 Negativ e budgetbeløb der afvikles i 2018 Overføre s netto til 2018 Overførsle r der afvikles efter 2018 Finansiering Økonomiudvalget Skatter, tilskud og udligning 0,0 0,0 0,0 0,0 Skattefinansieret drift

29 Side 28 Økonomiudvalget 4,3 0,0 4,3 0,0 Klima- og Miljøudvalget 1,2 0,0 1,2 0,0 Plan- og Boligudvalget 2,4 0,0 2,4 0,0 Børne- og Undervisningsudvalget 9,0-2,6 6,4-0,2 Social- og Arbejdsmarkedsudvalg 7,5-0,1 7,4 0,0 Ældre- og Genoptræningsudvalget 5,3-0,8 4,6 0,0 Kultur- og Trivselsudvalget 1,4-0,4 1,0 0,0 Skattefinansieret drift i alt 31,2-3,9 27,3-0,2 Anlæg Skattefinansieret 120,9 0,0 120,9 0,0 Byudvikling -3,6 0,0-3,6 0,0 Anlæg i alt 117,3 0,0 117,3 0,0 Resultat af skattefinansierer område 148,5-3,9 144,6-0,2 Brugerfinansierede områder Anlæg (Klimatilpasning) 18,7-18,7 0,0 0,0 Brugerfinansieret drift og anlæg 18,7-18,7 0,0 0,0 Finansielle poster Almene boliger 32,4 0,0 32,4 0,0 Finansielle poster i alt 32,4 0,0 32,4 0,0 Resultat i alt 199,6-22,6 177,0-0,2 1) Positive tal angiver udgifter. Negative tal angiver indtægter. 2) Positive tal angiver mindreudgifter. Negative tal angiver merudgifter. Noter til tabel Skattefinansieret drift serviceudgifter Serviceudgifter består af skattefinansierede driftsudgifter fratrukket overførsler til personer, eksempelvis kontanthjælp, dagpenge m.v. samt medfinansiering af sundhedsudgifter. Overførsler til personer optræder primært under Beskæftigelsesområdet, men også under andre områder som eksempelvis Børn og unge. Det fremgår af tabellen, at der overføres budgetbeløb vedrørende skattefinansieret drift på i alt 27,3 mio. kr. Heraf overføres 5,5 mio. kr. vedrørende medfinansiering af sundhedsudgifter og 1,4 mio. kr. vedrørende driftspulje til investeringer hvorfor institutionerne har mulighed for at forbruge 20,4 mio. kr. mere i 2018 til service end der er godkendt i det vedtagne budget. Herudover bliver der overført merforbrug på i alt 0,2 mio. kr. som afvikles i Dette merforbrug vedrører reguleringer af takster for takstfinansierede skoler. Driftspulje til investeringer I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017 blev fem genopretnings- og vedligeholdelsesopgaver placeret i en investeringspulje under Økonomiudvalgets driftsbudget.

30 Side 29 Denne placering blev foretaget, for at bidrage til en fordeling mellem kommunernes samlede drifts- og anlægsbudgetter, der var mere i tråd med den indgåede økonomiaftale mellem KL og Regeringen. Tre af projekterne er i løbet af 2017 overflyttet til anlægsbudgettet i takt med at bevillingen skulle anvendes. På driftskontiene henstår fortsat to projekter vedrørende udvikling i landdistrikter og kloakseparering i kommunale ejendomme på tilsammen 1,4 mio. kr. som ikke er anvendt. Det foreslås, at restbudgettet på 1,4 mio. kr. overføres til anlægsbudget i Anlæg: Skattefinansieret anlæg og byudvikling Der overføres i alt 120,9 mio. kr. vedrørende skattefinansieret anlæg, -3,6 mio. kr. vedrørende byudvikling. Det betyder, at der i alt har været forbrugt 117,3 mio. kr. mindre end forudsat i budgettet. Mindreforbruget er udtryk for, at anlægsprojekter ikke har været gennemført som forudsat i budgettet og har således forbedret kommunens likviditet midlertidigt. Klimatilpasning Klimatilpasningsprojekter bliver udført af kommunen, men bliver finansieret af Ringsted Forsyning A/S. I kommunens regnskab for 2017 er alle udgifts- og indtægtsposter samlet i en post under brugerfinansieret anlæg. Uforbrugte rådighedsbeløb og den tilsvarende finansieringspost foreslås overført til Almene boliger Der er i budgettet for 2017 er afsat i alt 43,7 mio. kr. til indskud i Landsbyggefonden vedrørende almene boligprojekter: Bataljonen, Margrethegården, Dampmøllen og Køgevej Der er i 2017 kun indbetalt vedrørende Bataljonen. Restbudgettet på 32,4 mio. kr. foreslås overført til Likviditetsmæssig virkning af overførsler Den likviditetsmæssige virkning, af overførslerne er, at der i 2018 er i alt 177,0 mio. kr. til disposition udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 20,4 mio. kr. serviceudgifter, 1,4 mio. kr. driftspulje til investeringer, 5,5 mio. kr. medfinansiering af sundhedsudgifter, 117,3 mio. kr. skattefinansierede anlægsprojekter og 32,4 mio. kr. almene boliger. Økonomi Der henvises til bilag. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at uforbrugte bevillinger i 2017 genbevilges som anført. 2. at den afsatte tekniske servicepulje i 2018 på 14,9 mio. kr. tilbageføres kassen. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen anbefales godkendt med bemærkning om, at der frem til Økonomiudvalgets møde laves supplerende sagsfremstlling vedr. overførsel på Nordbakkeskolen, RUF samt vidtgående specialundervisning. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt.

31 Side 30 Ej til stede: Nichlas Riise Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt.

32 Side Regnskab for 2017 Åben sag Sagsid: 18/2495 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Regnskab 2017 (38754/18) 2 Bilag til regnskab Anlægsregnskaber (38132/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskab for 2017 og oversende det til revisionen. Regnskabet foreligger som bilag til denne dagsorden. Beskrivelse af sagen I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets procedureregler for kommuners regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. maj oversende kommunens regnskab for det foregående regnskabsår til revisionen. Herefter revideres regnskabet og revisionen afgiver beretning. Byrådet behandler herefter revisionens beretning og regnskabet godkendes endeligt senest på mødet i september Hovedkonklusioner på regnskabet Kommunens regnskab for 2017 i sammendrag:

33 Side 32 Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 142 mio. kr., hvilket er 37 mio. kr. større end det korrigerede budget. Der er en afvigelse vedrørende finansiering på 1 mio. kr. som primært skyldes, at der er flere indtægter vedrørende dækningsafgift og øvrige skatter end forudsat. Herudover har der været færre udgifter til skattefinansieret drift.. I budgetopfølgning efter 3. kvartal 2017 var et forventet forbrug på skattefinansieret drift på mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på mio. kr. eller 23 mio. kr. mindre end forventet. Under skattefinansieret drift er der mindre udgifter end forudsat i budgettet på områderne: Ledelse og Personale, Miljø og Natur, Trafik, vej og Park, By og Bolig, Skoler, Dagtilbud, Sundhed, Handicap samt Ældre. Til gengæld er der merudgifter til Børn og Unge, Unge samt beskæftigelsesområdet. Samlet set er der mindreudgifter til skattefinansieret drift på i alt 36 mio. kr. I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 80 mio. kr. hvilket er 159 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Det positive resultat skyldes primært, at anlægsprojekter ikke er gennemført som forudsat i budgettet. Resultatet af Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoindtægt på 4 mio. kr. hvilket er 2 mio. kr. mere end forudsat i budgettet. Der er udført klimaprojekter for 8 mio. kr. som bliver finansieret af Ringsted Forsyning. Regnskabet giver samlet set en likviditetsforbedring på 29 mio. kr. hvilket er 195 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var det forudsat, at alle budgetoverførsler fra 2016 på 115 mio. kr. var forbrugt i 2017, hvilket ikke har været tilfældet. I forlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overført netto 177 mio. kr. til forbrug i Den varige likviditetsforbedring af regnskabet er derfor på 18 mio. kr.

34 Side 33 Serviceudgifterne som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter har udgjort mio. kr. hvilket er 36 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunens faktiske serviceudgifter i regnskabet må ikke overstige serviceudgifterne i det vedtagne budget, og kommunen har således overholdt servicerammen for 2017, selv om der blev overført uforbrugte bevillinger fra 2016 til 2017 til service på i alt 24 mio. kr., som således har været til disposition udover det vedtagne budget til serviceudgifter. Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug. Økonomisk politik I nedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2017 har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog i november Økonomisk politik Regnskab 2017 Overskud på ordinær drift Regnskabsmæssigt forventet overskud på den ordinære drift som kan dække: Budgetårets afdrag Eventuelle ekstraordinære afdrag på lån Budgetårets anlægsinvesteringer jf. afsnit 4. Udgifter til Almene boliger jf. afsnit 6 Budgetbuffer Eventuel likviditetsopbygning Budgetopfølgning Budgetprognoserne skal ramme inden for hhv. +/-5%, +/-2% og +/- 1% af det endelige regnskab såvel på de enkelte institutions- og udvalgsbevillinger som på det samlede resultat for de tre kvartalsopfølgninger korrigeret for uforudsigelige forhold. Nivieau for anlægsrammen Ringsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 65 mio. kr. årligt. Kassebeholdning og gennemsnitlig likviditet Den gennemsnitlige kassebeholdning skal minimum være på 150 mio. kr. Der er i regnskabet en likviditetsforøgelse på 29 mio. kr. Målsætningen er således overholdt. Se tabel nedenfor. Skattefinansierede udgifter har i 2017 udgjort 63 mio. kr. Herudover overføres 121 mio. kr. til 2018 vedrørende tidsforskydninger i forbindelse med udførelse af anlægsprojekter. Den gennemsnitlige likviditet har i 2017 udgjort 319,4 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

35 Side 34 Økonomisk politik Regnskab 2017 Gældens størrelse Mål: Kommunens afdragsbudget følger den ordinære afvikling af eksisterende lån I budgetprocessen tages stilling til evt. ekstraordinær gældsafvikling Ved ekstraordinære indtægter kan disse bidrage til gældsreduktion Ved yderligere lånoptagelse forøges kommunens gældsafdrag og budget, svarende til de aftalte afdrag i forbindelse med lånoptagelsen. Ligeledes skal det afsatte budget til renteudgifter forøges tilsvarende. Der er i 2017 foretaget gældsafdrag på 63 mio. kr. 27 mio. kr. vedrører ordinære afdrag og 36 mio. kr. vedrører gæld til SEAS-NVE der fuldt ud er indfriet i Byrådet her den 11. december 2017 besluttet, at der ikke foretages yderligere ekstraordinære afdrag i Nedenstående tabel viser de procentvise afvigelser mellem prognoserne for forventet regnskab i budgetrapporterne for henholdsvis 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal og det endelige regnskab fordelt på centre. Minus foran procentværdien viser, at der i prognoserne har været skønnet højere forbrug end det endelige regnskabsresultat viser. Tabellen viser, at der fortsat er behov for stort fokus på økonomistyring. Det er forventningen, at der fremover kunne opnås større træfsikkerhed i de løbende regnskabsprognoser. Opmærksomhedspunkter Regnskabet giver anledning til særlig opmærksomhed på enkelte områder, hvor der i 2018 vil være behov for tæt opfølgning. Det handler om følgende: Børn og unge samt Unge-social Der er i 2017 et merforbrug på henholdsvis 10,4 mio. kr. og 9,6 mio. kr. I budget 2018 er områderne blevet tilført flere ressourcer, men der vil fortsat være behov for en stram økonomistyring med henblik på budgetoverholdelse. Økonomi Der henvises til bilag. Vurdering Direktionen vurderer, at det samlede regnskabsresultatet hverken har styrket eller forringet kommunens økonomiske stilling.