Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 5/2018 Dannet den: Mandag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Transkript

1 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 5/2018 Dannet den: Mandag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Torben Lollike (tlo) B Lisbeth Andersen (lika) A Benny Christensen (bsbech) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V Klaus Hansen (hjkh) V Per Nørhave (hjpen) O Finn Andersen (hjfian) C Fraværende Per Nørhave (hjpen) O Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 24. maj Ekspropriation på Nordrupvej i forbindelse med cykelstiprojekt Løsning i kryds Haslevvej / Nordrupvej Delegationsplan Klima- og Miljøudvalget Brugsaftale om udlejning af areal ved Haraldsted Sø Pleje af fortidsminder Trafikhandlingsplan Optagelse af privat fællesvej Herman Bangs Vej som offentlig vej Ombygning af kryds til kørsel med modulvogntog Kvalitet af rådgivningsydelse for trafikplan syd, anlægspakke Aftale med Kærehave skov Miljøforskrift for udendørs arrangementer Status på ejendomsstrategi og cases Budget prioritering af forslag til budgettet Orientering fra formand og direktør - maj Budgetrapport 1. kvartal Buslinje 401A s betjening af bymidten...66

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 24. maj 2018 Åben sag Sagsid: 17/24259 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt. Ej til stede: Per Nørhave

4 Side 3 2. Ekspropriation på Nordrupvej i forbindelse med cykelstiprojekt. Åben sag Sagsid: 17/11458 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - protokol (36773/18) 2 (Lukket bilag) 3 Bilag 3 - arealfortegnelse (30707/18) 4 Bilag 4 -ekspropriationsplan (30708/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der træffes endelig beslutning om ekspropriation af rettigheder til anlæg af dobbeltrettet cykelsti langs Nordrupvej på ejendommen Nordrupvej 7, Ringsted. Beskrivelse af sagen Lukket bilag Bilag 2 erstatningstilbud er lukket, fordi det indeholder oplysninger om igangværende økonomiske forhandlinger imellem lodsejeren og kommunen. Administrationen betragter den endelige erstatningsaftale som et personligt økonomisk forhold og Bilag 2 - erstatningstilbud kan derfor aldrig åbnes. Forhold vedr. erhvervelse af rettigheder samt forlægning af Nordrupvej er tidligere behandlet i: Byrådet den 11. december 2017 pkt. 15, hvor Byrådet godkendte, at kommunen med hjemmel i Vejlovens 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af cykelstien, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås. Byrådet den 11. december 2017 pkt. 25, hvor Byrådet nedstemte forslag om yderligere udvalgsbehandling af forslag om en forsætning af Nordrupvej til en placering syd for Mulstrup. Klima og miljøudvalget d. 25. januar 2018, hvor udvalget udpegede udvalgsformand Torben Lollike som medlem til deltagelse i ekspropriationsforretningen torsdag den 22. februar. Etableringen af cykelstien forudsætter, at der erhverves jord fra en række tilstødende ejendomme. I den anledning er der gennemført forhandlinger med 15 lodsejere, som skal afgive arealer til projektets realisering. Det har været muligt at indgå frivillige aftaler med 14 af de 15 lodsejere, men ikke med ejeren af ejendommen Nordrupvej 7. I forlængelse af Byrådets beslutning har der været afholdt åstedsforretning på ejendommen torsdag den 22. februar 2018.

5 Side 4 Lodsejeren, som er omfattet af ekspropriationen, blev indvarslet med 4 ugers varsel til åstedsforretningen ved brev af 23. januar Vedlagt brevet var kopi af arealfortegnelsen og ekspropriationsplanen for den pågældende ejendom. Åstedsforretningen blev ligeledes annonceret på Ringsted kommunes hjemmeside og annonceret i lokalbladet og dagbladet den 23. januar Ekspropriationsplaner og arealfortegnelse har været fremlagt til gennemsyn fra den 23. januar 2018 og frem til åstedsforretningen hos Ringsted Kommune på Rønnedevej 9, 4100 Ringsted. Forud for åstedsforretningen blev de planlagte ekspropriationsgrænser afmærket i marken. Ved forretningen blev lodsejer orienteret om projektet, hvorefter særlige forhold for den enkelte ejendom blev drøftet og besigtiget. Kommunens repræsentant fremlagde afslutningsvist et erstatningstilbud. De aftaler, som blev indgået under åstedsforretningen, fremgår af protokollen. Aftaler og erstatningstilbud blev fremsat med forbehold for Byrådets godkendelse og med forbehold for, at ekspropriationen besluttes gennemført på det foreliggende grundlag. Ved åstedsforretningen fremførte den berørte lodsejer sine synspunkter, herunder et forslag om at forlægge Nordrupvej til en ny placering syd for Mulstrup, da lodsejeren mener, at vejstrækningen af flere grunde er meget farlig. Lodsejerens synspunkter og forslag fremgår af protokollen, se bilag 1 protokol. Lodsejeren har frem til den 23. marts 2018 mulighed for at kommentarer på protokollen, og indtil fristen udløber kan protokolteksten derfor ikke betragtes som endelig. Erstatningstilbud findes i bilag 2, arealfortegnelsen findes i bilag 3 og ekspropriationsplanen i bilag 4. Byrådet skal nu enten godkende ekspropriationen, så projektet kan gennemføres, som det er planlagt, eller beslutte at udskyde beslutningen og anmode administrationen om at arbejde med den foreslåede alternative løsning. Lodsejer har en frist på 8 uger fra Byrådets ekspropriationsbeslutning til at acceptere erstatningstilbuddet. Hvis der mellem lodsejer og kommunen ikke indgås et forlig inden for denne 8 ugers periode, vil sagen gå videre til en taksationskommission. Der indhentes ikke panthaversamtykke for den berørte ejendom til udbetaling af erstatningerne, jf. Vejlovens 119, stk. 4. Lodsejer har også mulighed for at klage over Byrådets endelige ekspropriationsbeslutning, som kan indbringes for Transportministeren (Vejdirektoratet). Det har ikke opsættende virkning for arbejdets påbegyndelse, med mindre klagemyndigheden bestemmer andet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, den endelige beslutning om ekspropriation er meddelt lodsejeren. Anlægsarbejdet på ejendommen forventes at pågå i perioden fra maj 2018 til december 2018, forudsat at Byrådet godkender og træffer endelig beslutning om ekspropriation. Retsligt grundlag Ekspropriation sker med hjemmel i Vejlovens 96 (Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje). Ekspropriationen gennemføres efter de regler og procedurer, som fremgår af vejlovens kapitel 10, Proceduren sikrer, at rettighederne for alle berørte parter respekteres, og giver ejere og andre mulighed for at komme med bemærkninger til det planlagte projekt.

6 Side 5 Inddragelse og høring Følgende inddragelse og høring er gennemført i forbindelse med projektet: Dato Beskrivelse 18. maj Borgermøde nr. 1, drøftelse af forskellige løsningsmuligheder 4. oktober 2016 Borgermøde nr. 2, seks løsningsforslag præsenteret og drøftet. 17. november 16. december 2016 Høring og efterfølgende udarbejdelse af hvidbog med de indkomne høringssvar. 28. november 2016 Løsningsforslag drøftet i trafiksikkerhedsrådet. Resultater af borgermøder, høringssvar m.m. har tidligere været fremlagt politisk, se Byrådsmøde afholdt den 6. februar 2017 pkt. 14. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at der forud for Byrådets anlægsbevilling den 11. december 2017 er foretaget omfattende borgerinddragelse i sagen, og at en række alternative scenarier og linjeføringer i den forbindelse har været undersøgt. Som en del af projekteringen er projektet drøftet af trafiksikkerhedsrådet, der er gennemført trafiksikkerhedsrevision, ligesom projektet er godkendt af politiet. Administrationen vurderer derfor, at der er opnået en god trafiksikkerhed ved de valgte løsninger. Drøftelserne med de berørte lodsejere, der skal afgive jord til projektet, viser en stor lokal opbakning, da der er indgået frivillige aftaler med 14 ud af 15 lodsejere. For at komme videre med processen skal der med denne dagsorden tages stilling til, hvorvidt kommunen med hjemmel i Vejlovens 96 vil træffe den endelige ekspropriationsbeslutning i forhold til ejendommen Nordrupvej 7, 4100 Ringsted, eller om Byrådet i stedet vil imødekomme lodsejers ønske om, at kommunen skal arbejde med en alternativ løsning. Administrationen vurderer, at ekspropriationen er nødvendig for at gennemføre det planlagte projekt, og at der er fremsat erstatningstilbud, der tilgodeser lodsejers interesser og rettigheder. Indstilling Direktionen indstiller, at Byrådet med hjemmel i vejlovens 96 godkender ekspropriationen endeligt. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat til næste udvalgsmøde. Supplerende sagsfremstilling Klima og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen for at give administrationen mulighed for at vurdere de indkomne bemærkninger og kommentarer. Herunder fremgår de fremsatte bemærkninger og forslag med kursiv, efterfølgende administrationens vurdering af punktet med normalt skrift.

7 Side 6 Vurdering af kommentarer og forslag fra Inger Margrethe Petersen og Jens Rytter Petersen, Nordrupvej 7, 4100 Ringsted. 1. Der er meget dårlige udsigtsforhold ved udkørsel fra de tilstødende ejendomme Nordrupvej nr. 11, 13, 15 og 17. Derfor opstår der i dag farlige situationer ved færdsel til og fra disse ejendomme. Det vil også blive et problem, hvis ejendommenes beboere fremover skal krydse vejen for at komme over til en ny cykelsti, som ligger på modsatte side af Nordrupvej. Ikke mindst for børn! Grundet et sving og en bygning placeret tæt på skel i svinget er oversigtforholdene dårlige, som beskrevet. Problemstilling imødegås i projektet ved at sænke den maksimale tilladte hastighed på strækningen til 40 km/t, det sikres ved pudebump at hastigheden overholdes. 2. Svinget på vejen, lige før Nordrupvej nr. 17, er farligt på grund af dårlige oversigtsforhold og vejens hældning. Her har der været uheld, hvor bilister er kørt af vejen, fordi de for sent har opdaget, at vejen drejer. Svinget/vejbanen er skjult, når man kommer fra Nordrup. De forulykkede biler er alle kørt ud på marken, hvor cykelstien tænkes placeret. Der er generelt ikke registreret mange færdselsuheld på Nordrupvej, dette skyldes sandsynligvis, at der kun har været tale om ulykker med materiel skade på et køretøj, og det derfor udelukkende har været en sag mellem køretøjets ejer og dennes forsikringsselskab. Som beskrevet under 1. er der dårlig oversigt i svinget og kombineret med høj fart kan dette medføre farlige situationer. Problemstilling imødegås i projektet ved at sænke den maksimale tilladte hastighed på strækningen til 40 km/t, det sikres ved pudebump at hastigheden overholdes. 3. Lysforholdene, når man kører ind på Nordrupvej fra Haslevvej, gør, at bilisterne kommer fra et meget lyst område og kører ind på et vejstykke, som er i skygge på grund af store træer og tæt beplantning langs vejen. Bilister skal derfor på kort tid vænne sig til dette pludselige skifte i lysstyrke. Det medfører farlige situationer. Administrationen er ikke bekendt med den konkrete problemstilling, men det er kendt fra mørke tunneller m.m., at der kan være en lysovergang, som øjnene skal vende sig til. Problemstilling løses i projektet ved en maksimal tilladt hastighed på 40 km/t igennem Mulstrup, det sikres med pudebump, at hastigheden overholdes. Ligeledes gøres billisterne ved skiltning opmærksom på de krydsende cyklister der, hvor cykelsti ophører og 2 minus 1 vej begynder. 4. Der hvor cykelstien tænkes ført ud på 2 minus 1 vejen (nordrupvej nr.7 og nr. 5), er der dårlige lysforhold for både biler og cyklister. Cyklisterne kommer fra lyst område og skal krydse vejen i retning mod Haslevvejen. Cyklisterne skal her orientere sig ind i et mørkt område med modkørende biler og cyklister. Det medfører farlige situationer.

8 Side 7 Samme vurdering og løsning som pkt. 3. Da cyklisternes hastighed generelt er lavere vurderes problemet dog som mindre end for billisternes vedkommende. 5. Det nuværende vejkryds på Haslevvej er farligt på grund af bilernes høje hastighed og venstresvingende bilister, der venter på at krydse Haslevvej for at komme ind på Nordrupvej. Cyklister og gående i krydsningshellerne vil nedsætte oversigtsforholdene for den øvrige trafik i krydset, som i forvejen er udfordret grundet Haslevvejs hældning og krumning. Vi foreslår, at der anlægges en ny vej syd om bebyggelsen i Mulstrup, se punkt 13. Ved at vælge denne alternative løsning med lidt ny vej, vil Kommunen få mulighed for at anlægge et nyt og mere sikkert kryds ved den nye vejs udmunding til Haslevvej. Problemstillingen løses i projektet ved at sænke den maksimale hastighed på Haslevvej i gennem Mulstrup til 60 km/t. Forholdene for de ventende venstresvingende billister forbedres ved enten at etablere plads til 1-2 ventende biler mellem støttehellerne, alternativt i form af en egentlig venstresvingsbane. For forslag om ny vej, se pkt Vejkrydset Haslevvej og Nordrupvej bliver meget problematisk, hvis 1 minus 2 løsningen føres helt frem til Haslevvej. Denne løsning vil automatisk medføre, at der kun er en vejbane frem til Haslevvej. Holdene biler og særligt lastbiler/busser på Nordrupvej, vil derfor spærre for indkørsel fra Haslevejen. Det harmonerer dårligt med ubetinget vigepligt på udkørsel fra Nordrupvej og vil uvægerligt skabe farlige situationer med trafikpropper på Haslevvej. Jf. gældende regler og vejledninger må 2 minus 1 vejen ikke føres helt frem til Haslevvej, men skal ophøre et stykke inden. På dette sidste stykke udføres cykelstier i hver side af vejen, se skitse herunder. Trafikmængden taget i betragtning vurderes risiko for trafikpropper på Haslevvej at være minimal.

9 Side 8 7. Vejkrydset Haslevvej og Nordrupvej blev diskuteret ved åstedsforetningen, men det blev ikke klart for Lodsejer, hvilken løsning Ringsteds vejafdeling har valgt. Lodsejer er klar over, at det ikke er en del af det eksproprierede område, men lodsejer syntes, det er et rimeligt synspunkt, at vejplanerne er offentlige nu som en del af den samlede trafikplan. Lodsejer efterlyser derfor detailplan for stykket Nordrupvej 7 til Haslevvejen. Herunder også plantegninger over krydset Haslevvej og Nordrupvej. Administrationen arbejder med to løsningsforslag i krydset. Hvilket løsningsforslag der skal gennemføres afhænger af en kommende politisk beslutning. En evt. forlægning af Nordrupvej til en placering syd for Mulstrup (se pkt. 13) vil også have betydning for krydsets udformning. Dagsorden med tilhørende bilag, der viser de to forslag, kan findes offentligt tilgængeligt på Kommunens hjemmeside, dette var dog ikke tilfældet, da åstedsforretningen blev gennemført. 8. Generelt kan det siges, at 2 minus 1 løsningen på Nordrupvej igennem Mulstrup er problematisk, fordi der fortsat vil være behov for, at to lastbiler kan passere hinanden, hvilket ikke efterlader plads til cyklisterne. De opkørte rabatter, viser tydelige tegn på, at nuværende vejbredde ikke er tilstrækkelig. Hvis det efterfølgende erkendes, at Nordrupvej er for smal og skal udvides, vil det medføre yderligere ekspropriation af haver på begge sider af Nordrupvej. Yderligere vil den nyanlagte cykelsti, flyttede grøft og elforsyning forhindre, at vejudvidelsen udføres i marksiden fra Nordrupvej nr. 7 til Nordrupvej nr. 19.

10 Side 9 Ved en 2 minus 1 løsning er der ikke plads til at to lastbiler eller personbiler for den sags skyld - kan passere hinanden, hvis vejen samtidigt benyttes af cyklister eller fodgængere. Køretøjet med forhindringen i form af cyklist eller forgænger må vente, indtil der er plads til at trække ud og overhale. Dette er ideen bag 2 minus 1 princippet og erfaringer fra andre steder viser, at det fungerer fint i praksis, der er meget få hændelser, hvor cyklisterne trykkes af de hårde trafikanter. I forbindelse med projektet sikres at vejbredde (bildel) og asfaltrabat (cykeldel) lever op til gældende regler og anbefalinger på området. Etablering af 2 minis 1 markering bør desuden medvirke til en større del af den tunge trafik anvender den midterste del af vejen. Grundet haver på begge sider af Nordrupvej vil en teoretisk større udvidelse af vejen ikke være mulig uden at inddrage haver, en mindre udvidelse vurderes dog mulig. Der foreligger ingen planer for en sådan udvidelse, 2 minus 1 løsningen er blandt andet valgt for at tage mest muligt hensyntagen til de private lodsejere på strækningen. Ligeledes vil en mindre vejudvidelse være teoretisk mulig mellem nr. 7 og nr. 19, såfremt der etableres en kantsten som afgrænsning mellem kørebane og cykelsti. En sådan udvidelse er der ligeledes ingen planer om. 9. EL-forsyningskabel fra Haslevvej og mod Nordrup ligger nedgravet i kanten af marken. Kablet skal graves op, og flyttes mod syd, når grøften flyttes mod syd. Konklusion, der skal flyttes elforsyningskabel og etableres bygge-el til stort set hele Mulstrup! Omlægning og omkobling af elkabler m.m. er en naturlig del af de fleste anlægsarbejder. Inden for bygrænsen kan dette arbejde være omfattende og en stor udfordring, dette vurderes ikke at være tilfældet på Nordrupvej. I forbindelse med projekteringen er der søgt ledningsoplysninger og de respektive kablers type, placering og omfang er kendt. 10. Der er nedlagt fibernet-kabel i marken, som skal flyttes mod syd. Der skal derfor etableres en internetforsyning på anden vis i byggeperioden. Fibernet bruges til både fastnettelefon og tv. Fastnettelefon er nødvendig, da indendørs mobilsignal generelt er dårligt i Mulstrup området. Samme svar som pkt Der er drænledninger, der skal genetableres til den nye grøft. Marken er ikke vandlidende med den nuværende grøft. Lodsejer har desværre ikke de oprindelige drænkort mere. I forbindelse med etablering af cykelstien etableres en grøft på ydersiden af stien. Krydsende eksisterende dræn kobles på denne grøft.

11 Side Der er privat vandboring på marken, og den forventes ikke afbrudt under anlægsarbejdet. Byggeledelse og entreprenør er opmærksom på vandledningen og vil træffe de nødvendige foranstaltninger for så vidt muligt at undgå at beskadige vandledningen. Alternativ løsning: 13. Det er lodsejers ønske at, Kommunen i stedet arbejder med en alternativ løsning, hvor den gennemkørende biltrafik flyttes over på et nyt lille vejstykke, der anlægges syd om Mulstrup, og at den nuværende vej derefter alene benyttes til beboerkørsel og cyklister. Begge lodsejer er indforstået med at afgive jord til en sådan løsning. Det vil sige, anlæg af ny vej med udkørsel til Haslevvej syd for det røde hus på Haslevvej nr Administrationen har udarbejdet et skitseforslag på det foreslåede vejforløb, se skitse herunder: 14. Cyklister skal krydse Nordrupvej og ind på Gammel Nordrupvej ved nr. 17. Her er god udsigt til begge sider for både bilister og cyklister. Der er ens lysforhold og Nordrupvej ligger øst vest. Administrationen foreslår i stedet etablering af et egentligt T-kryds, som både bliver adgangsvej for bilister til det blinde vejsystem, ligesom cyklister her kan krydse vejen med god oversigt som beskrevet i forslaget.

12 Side Når cyklister skal krydse Haslevvej, tænkes det at være ud for Nordrupvej, men med hastighed nedsat til 50 km/t på Haslevvejen. Den lave hastighed medfører, at der ikke behøves helleområder på Haslevvejen. Det er en løsning, hvor trafikken er let at overskue for alle cyklister. Administrationen vurderer, at det kan blive vanskeligt at opnå godkendelse til at sænke hastigheden til 50 km/t igennem Mulstrup. I den skitseres løsning fastholdes derfor en krydsningshelle midt på Haslevvej ud for Nordrupvej for at sikre gode krydsningsmuligheder for cyklister og gående. 16. Ved (50 m syd for Haslevvej 171) tænkes Nordrupvejs nye udkørsel. Der er god udsigt til begge sider, og der er god plads til en venstresvingsbane for trafik ind til Nordrupvej. Denne løsning vil være enkel og sikker for både cyklister og bil/lastbil trafik. Se den skitserede løsning. 17. Vejen føres uden om Mulstrup (se billede) og cykelstien følger den nuværende vej gennem Mulstrup. Se den skitserede løsning. Den dobbeltrettede cykelsti forslås dog ført helt frem til Haslevvej som cyklister kommende fra Haslev mod Nordrup kan benytte. Økonomi, tidsfaktoren og god forvaltningspraksis: 18. Lodsejer har ved flere lejligheder efterlyst en projektberegning over den alternative trafikløsning uden om Mulstrup, men ønsket er ikke imødekommet. Argumenterne fra politikkernes side har for næsten alle været, at løsningen syntes god, men at den kom for sent i processen. Lodsejer og størsteparten af beboerne i Mulstrup, syntes ikke det er et rimeligt svar, når løsningen er væsentligt mere sikker for såvel cyklister som trafikanter. Ydermere er den alternative løsning fremtidssikret med hensyn til miljø og trafikhensyn til små landsbyklynger. At en genbehandling medfører en forsinkelse på nogle måneder, er kun rimelig, når det samlede projekts levetid forventes at være mindst 30 år. Administrationen har efter politisk ønske udarbejdet et skitseforslag samt et anlægsoverslag for den alternative løsning. Anlægsoverslag fremgår af skema herunder: Byggepladsindretning m.m Rydningsarbejder Jord og opbrydningsarbejder Brønd og ledningsarbejder Befæstelsesarbejder

13 Side 12 Brolægningsarbejder Gartnerarbejder Skilte-, afmærknings og inventararbejder Arealerhvervelse Svingbane og krydsningshelle Uforudsete udgifter Samlet overslag ekskl. moms Kommunalbestyrelsens afvisning af den alternative løsning er ikke begrundet i en helhedsvurdering, men alene på tidsfaktoren og en fast løsning fra COWIs rapport. COWIs rapport skulle alene afklare, hvordan cykelstien til og fra Bakkegårdsskolen kunne etableres. En helhedsvurdering på den alternative omlægning af vejen uden om Mulstrup, bør kunne revurderes og evt. forlægges vejdirektoratet. Samme svar som pkt På åstedsforretningen blev det bemærket, at det alene var på Nordrupvejs sydside, der blev behandlet denne gang. Nordsiden var bevist taget ud og gemt til en anden gang! Lodsejer syntes, det er et problem, hvis ekspropriation af en ejendom, udføres af flere omgange til det samme projekt. Bygherre skal kunne redegøre for udformningen af det samlede projekt, når der skrides til ekspropriation til fordel for almenheden. Lodsejer ser derfor frem til at modtage en kopi af den samlede plan for vejgennemføringen helt ud til Haslevvej. Som mange andre af Kommunens mindre veje er store dele af Nordrupvej ikke udmatrikuleret, dvs. at placering af vejskel ikke er fastlagt. For at kunne fastlægge størrelsen og dermed erstatningen af det areal, der midlertidigt og permanent skal erhverves for at kunne etablere cykelstien, har det været nødvendigt at fastlægge vejskel på sydsiden af Nordrupvej. Da Kommunerne generelt er forpligtet til at fastlægge vejskellene, har administrationen, som et sideløbende projekt, fået fastlagt vejskellet på nordsiden af Nordrupvej. Dette var ikke nødvendigt for at kunne gennemføre cykelstiprojektet, da projektet vurderes at kunne holdes inden for de grænser, hvor vejskellet typisk vil blive placeret. Vurdering af kommentarer og forslag fra Nordrup Farendløse lokalråd. 1. Vi (Nordrup-Farendløse Lokalråd) anbefaler fig. 7 om venstresvingsbane Fig. 7 stammer fra trafiksikkerhedsrevisionen hvor skitse af løsning med en egentlig svingbane vises. Administrationen er bekendt med det store lokale ønske om en egentlig svingbane særligt via de indkomne høringssvar. Høringssvar har været fremlagt politisk på Byrådsmøde afholdt den 6. februar 2017 pkt. 17. Bemærk i øvrigt at trafiksikkerhedsrevisionen anbefaler løsningen uden en egentlig svingbane.

14 Side Problem: oversigt ved afslutning af sti i Mulstrup. Den dobbeltrettede sti afsluttes i Mulstrup øst for en kurve med tæt beplantning, og oversigten ved krydsning fra stien er derfor ikke optimal. Anbefaling: Den projekterede løsning med en meget kort 2 minus 1 strækning virker som en nødløsning, og strækningen vurderes at være for kort til at trafikanterne reelt når at opfatte meningen med denne afmærkning. Stien bør som nævnt i tidligere kommentar føres helt frem til krydset, hvilket også vil være i overensstemmelse med anbefalingerne i cirkulæret om dobbeltrettede stier. Administrationen vurderer, at der ikke er problemer med oversigten der, hvor krydsningen er projekteret. Enkelte træer og buske er dog planlagt beskåret for at forbedre oversigten. Den maksimale tilladte hastighed på strækningen er 40 km/t, det sikres, at hastigheden ikke overskrides ved etablering af pudebump. 2 minus 1 løsningen igennem Mulstrup er bl.a. valgt ud fra et ønske om at skåne de berørte lodsejeres haver mest muligt. Administrationen har udarbejdet et anlægsoverslag på at føre den dobbeltrettede cykelsti helt frem til Haslevvej: Rydningsarbejder Jord og opbrydningsarbejder Brønd og ledningsarbejder Befæstelsesarbejder Brolægningsarbejder Gartnerarbejder Arealerhvervelse Uforudsete udgifter Samlet overslag ekskl. moms Kommentarer fra dagsordenen, Punkt 4: Løsning i kryds: Løsning 2 med svingbane Fordele Plads til flere ventende venstresvingende biler eller busser og lastbiler. Sikrer bedst venstresvingende mod bagfra kommende trafikanter. Ønske om en venstresvingsbane opfyldt. Ulemper Cyklister kørende mod Haslev vil kort inden Haslevvej skulle krydse Nordrupvej for at komme over til en dobbeltrettede cykelsti, og efterfølgende skal Haslevvej krydses. Der skal altså gennemføres mange krydsninger, noget der kan tage opmærksomheden for både bløde og hårde trafikanter og medføre større risiko for uheld.

15 Side 14 Løsning 1 uden egentlig svingbane Ulemper Der er kun plads til 1-2 ventende venstresvingende biler mellem krydsningshellerne, og der er ikke plads til busser eller lastbiler. Der er ikke plads til ventende busser og lastbiler mellem krydsningshellerne, men da store køretøjer er sværere at overse, er risikoen for uheld med bagfrakommende trafikanter mindre. Ønske om en venstresvingsbane er kun delvist opfyldt. Ovenstående er et uddrag af de fordele og ulemper, som administrationen har beskrevet i dagsordensteksten. Ingen yderligere kommentarer. 4. Kommentar fra dagsordenen, punkt 5: I forbindelse med biogasanlægget vil omfanget af tung trafik på vejen stige, og dermed risikoen for skader på vej og rabat. Nordrup-Farendløse Lokalråd: Endnu en grund til at vi ønsker venstresvingsbane, da man må forvente øget kørsel med traktorer, p.g.a. Biogasanlægget. Administrationen er ubekendt med hvor stor en del af trafikken til det kommende biogasanlæg, der vil komme via Nordrupvej, men jf. Lokalplan 297 forventes der i alt 10 daglige transporter til og fra biogasanlægget, hvilket derfor er den maksimale trafikforøgelse, der kan forventes igennem Mulstrup grundet biogasanlægget. Trafiktællinger gennemført i forbindelse med forundersøgelserne viste en samlet gennemsnitlig årsdøgnstrafik på ca køretøjer, heraf var knapt 70 tunge køretøjer. Den projekterede hastighedsnedsættelse på Nordrupvej samt etablering af pudebump, shikaner m.m. kan desuden medvirke til at gøre Nordrupvej mindre attraktiv som gennemkørselsvej, hvilket kan være medvirkende til generelt at mindske trafikmængden på vejen. Vurdering Administrationen vurderer uændret, at det Mørkeblå scenarie vil kunne gennemføres med et tilfredsstillende og trafiksikkert resultat. Administrationen er enige i mange af de fremførte problemstillinger, men vurderer samtidigt, at der i projektet at truffet nødvendige tiltag for at imødegå problemerne og hæve trafiksikkerheden for samtlige trafikkanter. Vælges løsningen hvor den dobbeltrettede cykelsti føres helt frem til Haslevvej undgås vejkrydsningen ved overgangen til 2 minus 1 løsningen, ligesom det vil være muligt at udføre en egentlig svingbane på Haslevvej. Ulempen ved denne løsning er hovedsageligt, at det vil blive nødvendigt at inddrage private haver på en eller muligvis begge sider af Nordrupvej for at kunne gennemføre projektet. Under borgermøder og høring blev det klart, at der var stor lokal modstand mod denne løsning, og der er derfor en stor risiko for, at der ikke vil kunne opnås frivillige aftaler med de berørte lodsejere, og ekspropriation kan blive nødvendig. Grundet forskellige tidsfrister, klagefrister m.m. vil gennemførsel af ekspropriation betyde en forsinkelse af denne del af projektet. Licitation for cykelstiprojektet blev afholdt den 13 marts 2018, og det vindende tilbud lå en del under anlægsoverslaget. De forventede merudgifter på anslået 0,855 mio. kr. forventes derfor at kunne afholdes inden for den givne bevilling. Da anlægsarbejdet er i sin helt spæde opstart, kan mange uforudsete udgifter stadigt opstå undervejs. Afsættes 0,855 mio. kr. til at forlænge

16 Side 15 den dobbeltrettede cykelsti, vil der være mindre luft i økonomien til uforudsete udgifter og projektets samlede økonomi svækkes. Administrationen har ikke haft lejlighed til at drøfte løsningen med Politi eller trafiksikkerhedsrevisor, disses vurdering er derfor ukendt. Vælges at etablere en ny vej syd for Mulstrup imødegås de fremførte problemstillinger effektivt, ligesom trafikbelastningen i en del af Mulstrup reduceres til udelukkende beboerkørsel samt lette trafikanter. Største ulempe er økonomien, da forslaget vil fordyre projektet med anslået 4,3 mio. kr. Som for forslaget med forlængelsen af den dobbeltrettede cykelsti, vil en del af beløbet grundet gode indkomne tilbud kunne afholdes inden for anlægsbevillingen, men der vil skulle findes ca. 3,5 mio. kr. for at kunne gennemføre projektet. Indstilling Direktionen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om en af de følgende løsninger: 1. at der arbejdes uændret videre med den oprindeligt besluttede model med 2 minus 1 løsningen igennem Mulstrup frem mod Haslevvej og at Byrådet med hjemmel i vejlovens 96 godkender ekspropriationen i forhold til ejendommen Nordrupvej 7 endeligt. 2. at der arbejdes videre på løsningen hvor den dobbeltrettede cykelstiforlænges frem til Haslevvej, herunder at: Byrådet med hjemmel i vejlovens 96 godkender ekspropriationen i forhold til ejendommen Nordrupvej 7 endeligt. godkende, at Kommunen med hjemmel i Vejlovens 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af cykelstien, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås. 3. at der arbejdes videre på løsningen, hvor Nordrupvej forlægges til en ny placering syd om Mulstrup, herunder at: der gives en anlægsbevilling til gennemførsel af projektet på 3,5 mio. kr. godkende, at Kommunen med hjemme i Vejlovens 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af vej og cykelsti, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Sagen udsættes til næste møde med det formål at få en vurdering af hvad udgifterne vil være ved at flytte vejen gennem Mulstrup mod nord med henblik på at vurdere muligheden for at etablere dobbeltrettet cykelsti på hele strækningen til Haslevvej. Ej til stede: Johnny Dahlgaard Supplerende sagsfremstilling Som besluttet i Klima og Miljøudvalget den 19. april 2018, fremlægges hermed supplerende sagsfremstilling der vurderer udgifterne ved at flytte Nordrupvej mod nord for at gøre plads til at den dobbeltrettede cykelsti kan føres helt frem til Haslevvej. Løsningsforslaget er skitseret herunder. Den blå markering skitserer forløbet af den dobbeltrettede cykelsti, som placeres i eksisterende vejkant og rabat. Den røde markering

17 Side 16 skitserer den nødvendige udvidelse af Nordrupvej mod nord for at opnå en tilstrækkelig vejbredde: Økonomisk oversigt: Beskrivelse Anslået udgift Hele kr. Rydningsarbejde 35 Jord og opbrydningsarbejde 220 Brønd og ledningsarbejder 70 Befæstelsesarbejder 240 Brolæggerarbejder 88 Gartnerarbejde 2 Arealerhvervelse 115 Uforudsete udgifter ca. 30 % af ovenstående 230 Landinspektør 100 Internt honorar 20 Anslåede udgifter i alt Vurdering Administrationen vurderer uændret, at det Mørkeblå scenarie vil kunne gennemføres med et tilfredsstillende og trafiksikkert resultat. Administrationen er enige i mange af de fremførte problemstillinger, men vurderer samtidigt, at der i projektet at truffet nødvendige tiltag for at imødegå problemerne og hæve trafiksikkerheden for samtlige trafikkanter. Vælges løsningen hvor den dobbeltrettede cykelsti føres helt frem til Haslevvej undgås vejkrydsningen ved overgangen til 2 minus 1 løsningen, ligesom det vil være muligt at udføre

18 Side 17 en egentlig svingbane på Haslevvej. Samtidigt undgås det at anvende flere forskellige løsninger, en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden anvendes på hele Nordrupvej. Ulempen ved denne løsning er hovedsageligt, at det vil blive nødvendigt at inddrage private haver for at kunne gennemføre projektet. Under borgermøder og høring blev det klart, at der var stor lokal modstand mod denne løsning, og der er derfor en stor risiko for, at der ikke vil kunne opnås frivillige aftaler med de berørte lodsejere, og ekspropriation kan blive nødvendig. Grundet forskellige tidsfrister, klagefrister m.m. vil gennemførsel af ekspropriation betyde en forsinkelse af denne del af projektet. Licitation for cykelstiprojektet blev afholdt den 13. marts 2018, og det vindende tilbud lå en del under anlægsoverslaget. En stor del af de forventede merudgifter på henholdsvis 0,855 mio. kr. alternativt 1,120 mio. kr., alt efter valg af løsning, forventes derfor at kunne afholdes inden for den givne bevilling. Da anlægsarbejdet er i sin opstart, kan mange uforudsete udgifter dog stadigt opstå undervejs. Afsættes 0,855 mio. kr. / 1,120 mio. kr. til at forlænge den dobbeltrettede cykelsti, vil der være mindre luft i økonomien til uforudsete udgifter, og projektets samlede økonomi svækkes. Administrationen har fremsendt forslaget til Politiets kommentering, som har meldt tilbage at de vurderer forslaget som en god løsning. Vælges at etablere en ny vej syd for Mulstrup imødegås de fremførte problemstillinger effektivt, ligesom trafikbelastningen i en del af Mulstrup reduceres til udelukkende beboerkørsel samt lette trafikanter. Største ulempe er økonomien, da forslaget vil fordyre projektet med anslået 4,3 mio. kr. Som for forslaget med forlængelsen af den dobbeltrettede cykelsti, vil en del af beløbet grundet gode indkomne tilbud kunne afholdes inden for anlægsbevillingen, men der vil skulle findes ca. 3,5 mio. kr. for at kunne gennemføre projektet. Indstilling Direktionen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om en af de følgende løsninger: 1. at der arbejdes uændret videre med den oprindeligt besluttede model med 2 minus 1 løsningen igennem Mulstrup frem mod Haslevvej, og at Byrådet med hjemmel i Vejlovens 96 godkender ekspropriationen i forhold til ejendommen Nordrupvej 7 endeligt. 2. at der arbejdes videre på løsningen hvor den dobbeltrettede cykelsti forlænges frem til Haslevvej, herunder at: o Byrådet med hjemmel i Vejlovens 96 godkender ekspropriationen i forhold til ejendommen Nordrupvej 7 endeligt, o godkende, at Kommunen med hjemmel i Vejlovens 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af cykelstien, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås. 3. at der arbejdes videre på løsningen, hvor Nordrupvej forlægges til en ny placering syd om Mulstrup, herunder at: o der gives en anlægsbevilling til gennemførsel af projektet på 3,5 mio. kr. o godkende, at Kommunen med hjemme i Vejlovens 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af vej og cykelsti, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås.

19 Side 18 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udvalget anbefaler løsning nr. 2, hvor Nordrupvej sideflyttes, gennem Mulstrup, mod nord for at gøre plads til en dobbeltrettet cykelsti. Dertil at berørte lodsejere i Mulstrup og lokalråd orienteres hurtigst muligt. Ej til stede: Per Nørhave

20 Side Løsning i kryds Haslevvej / Nordrupvej Åben sag Sagsid: 17/11458 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - løsning 1 (25131/18) 2 Bilag 2 - løsning 2 (25132/18) 3 Bilag 3 - Trafiksikkerhedsrevision trin 2 (25133/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages beslutning om løsningsmodel i krydset mellem Haslevvej og Nordrupvej i forbindelse med etablering af cykelsti langs Nordrupvej. Beskrivelse af sagen Sagen er tidligere behandlet i: Byrådet den 7. december 2015 pkt. 14, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til udførsel af forundersøgelse, et beslutningsgrundlag og til internt honorar. Byrådet den 6. februar 2017 pkt. 14, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til udførsel af ekstern projektering af det Mørkeblå scenarie, inkl. undersøgelse af muligheder for etablering af venstresvingsbane på Haslevvej. Byrådet den 11. december 2017 pkt. 15, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 15,24 mio. kr. til udførsel af projektet inkl. etablering af en venstresvingsbane på Haslevvej. I forbindelse med projekteringen har administrationen arbejdet med forskellige løsninger i krydset mellem Haslevvej og Nordrupvej, for både at kunne tilgodese ønsket om en sikker krydsning for de bløde trafikanter, samt for at forbedre forholdene for venstresvingende køretøjer. Resultatet er løsningsforslag 1 og 2 vist herunder samt i bilag 1 og bilag 2. I forbindelse med detailprojekteringen er der gennemført en trafiksikkerhedsrevision, ligesom det samlede projekt med de to forskellige løsningsforslag har været forelagt politiet. Trafiksikkerhedsrevisoren godkendte begge løsninger, men anbefalede dog løsning 1. Trafiksikkerhedsrevisionen kan ses i bilag 3 Trafiksikkerhedsrevision trin 2. Politiet anbefalede entydigt løsning 1. Grundet travlhed hos politiet lykkedes det trods gentagne henvendelser fra administrationen ikke at få Politiets anbefalinger med i dagsordenteksten, da beslutning om anlægsbevilling inkl. etablering af en venstresvingsbane blev truffet.

21 Side 20 Løsning 1 to krydsningsheller uden egentlig svingbane, se større version i bilag 1 Løsning 1 udføres med 2 krydsningsheller. Mellemrummet mellem krydsningshellerne giver plads til 1-2 ventende venstresvingende biler, mens der ikke er plads til busser, lastbiler m.m. De to krydsningsheller er placeret, hvor bløde trafikanter naturligt vil krydse Haslevvej. Løsning 2 én krydsningshelle samt svingbane, se større version i bilag 2 Løsning 2 udføres med en større krydsningshelle, som bløde trafikanter i begge retninger skal benytte. Cyklister mod Haslev ledes til krydsningshelle via en kort dobbeltrettet cykelsti på Nordrupvej. Der udføres en svingbane med plads til flere ventede venstresvingende biler eller busser og lastbiler. Fordele og ulemper ved de to løsninger er beskrevet i skemaet herunder: Løsning 1 uden egentlig svingbane Fordele Ulemper Enkel løsning der samtidigt er den bedste Der er kun plads til 1-2 ventende løsning mht. sikker krydsning af Haslevvej venstresvingende biler mellem for bløde trafikanter. krydsningshellerne, og der er ikke plads til Løsning anbefales af både Politi og trafiksikkerhedsrevisor. Ca. 0,360 mio. kr. billigere end løsning 2 busser eller lastbiler. Ønske om en venstresvingsbane er kun delvist opfyldt.

22 Side 21 Løsning 2 med svingbane Fordele Ulemper Plads til flere ventende venstresvingende Cyklister kørende mod Haslev vil kort inden biler eller busser og lastbiler. Sikrer bedst Haslevvej skulle krydse Nordrupvej for at venstresvingende mod bagfra kommende komme over til den dobbeltrettede cykelsti, trafikanter. og efterfølgende skal Haslevvej krydses. Der skal altså gennemføres mange krydsninger, noget der kan tage opmærksomheden for både bløde og hårde trafikanter og medføre større risiko for uheld. Ønske om en venstresvingsbane opfyldt. Inddragelse og høring To borgermøder og en offentlig høring blev gennemført i forbindelse med forundersøgelsen, ligesom sagen har været drøftet i trafiksikkerhedsrådet. Resultaterne har tidligere været fremlagt politisk, se Byrådsmøde afholdt den 6. februar 2017 pkt. 14. De to løsningsforslag til udformning af krydset Haslevvej / Nordrupvej er udarbejdet i forbindelse med projekteringsfasen og dermed efter afholdelse af borgermøderne og den offentlige høring. Borger, brugere og andre interessenter har altså ikke haft mulighed for at forholde sig til de konkrete løsninger. I mange af de indkomne høringssvar indgik forslag om etablering af en venstresvingsbane på Haslevvej. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Prisforskellen mellem løsning 1 og 2 er tidligere anslået til 0,360 mio. kr., med løsning 1 som den billigste. Vurdering Administrationen vurderer, at trafiksikkerheden for de bløde trafikanter bør vægtes højere end ønsket om en egentlig venstresvingsbane og anbefaler derfor løsning 1. Selvom der ikke er en egentlig venstresvingsbane indeholdt i løsning 1, er der dog plads til 1-2 ventende biler mellem krydsningshellerne, hvilket i de fleste trafiksituationer vil opleves som en forbedring. Der er ikke plads til ventende busser og lastbiler mellem krydsningshellerne, men da store køretøjer er sværere at overse, er risikoen for uheld med bagfrakommende trafikanter mindre. Alternativet til gennemførsel af løsning 1 vil være at gå i dialog med trafiksikkerhedsrevisor og særligt Midt-og Vestsjællands politi om, hvilke ændringer, der skal til for at en revideret udgave af løsning 2, kan godkendes. Indstilling Direktionen indstiller, at løsning 1, to krydsningsheller uden en egentlig venstresvingsbane, udføres som en del af cykelstiprojektet. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat til næste møde. Supplerende sagsfremstilling Klima- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen, da beslutningen hænger nøje sammen med hvilken beslutning der træffes i ekspropriationssagen for Nordrupvej nr.7:

23 Side 22 Besluttes det at der uændret skal arbejdes videre med det Mørkeblå scenarie vil der forsat skulle træffes politisk beslutning om hvilken løsning der skal gennemføres i krydset. Administrationens vurdering og indstilling er uændret i forhold til det tidligere fremførte, altså anbefales løsning 1 uden en egentlig svingbane. Besluttes det at den dobbeltrettede cykelsti skal føres helt frem til Haslevvej vil det samtidigt være muligt at gennemføre løsning 2 uden den kritiserede cyklistkrydsning af Nordrupvej, som derfor anbefales. Administrationen har ikke haft lejlighed til at drøfte denne løsning med hverken Politi eller trafiksikkerhedsrevisor. Besluttes det at forlægge Nordrupvej til en ny placering syd for Mulstrup, spærres det gamle kryds for gennemkørsel hvorefter kun cyklister og fodgængere vil kunne passere. I dette tilfælde anbefales etablering af en støttehelle på Haslevvej således at cyklister og fodgængere kan krydse vejen så sikkert som muligt. Direktionen indstiller, at løsning 1, to krydsningsheller uden en egentlig venstresvingsbane, udføres som en del af cykelstiprojektet. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsættes jf. sag nr. 4 Ej til stede: Johnny Dahlgaard Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udvalget anbefaler løsning 2 med en egentlig svingbane og én krydsningshelle. Vedrørende politiets udtalelse henvises til sag 2 i samme dagsorden. Ej til stede: Per Nørhave

24 Side Delegationsplan Klima- og Miljøudvalget Åben sag Sagsid: 18/7371 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - KMU eksisterende delegationsplaner (67909/18) 2 Bilag 2 - KMU forslag til delegationsplan (67910/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget tage stilling til delegationsplanen for Klima- og Miljøudvalget. Delegationsplanen bør revideres, da der er sket lovændringer. Delegationsplanen er senest revideret i Byrådet den 26. juni Beskrivelse af sagen Delegationsplanen for Klima og Miljøudvalget skal revideres, da der er sket lovændringer, således at ikke alle områder er dækket af den nuværende delegationsplan. Desuden har Byrådet siden seneste revision truffet beslutninger om delegation, som ikke kan ses på delegationsplanen. Den nuværende delegationsplan er godkendt i Byrådet den 26. juni Opgaver, som i henhold til lovgivningen skal varetages af kommunalbestyrelsen, kan delegeres til det udførende niveau i kommunen, med mindre det fremgår af lovgivningen, at dette ikke er muligt (f.eks. ved teksten kommunalbestyrelsen beslutter i et møde.. ). Byrådet kan delegere opgaver til fagudvalgene, som derefter kan delegere opgaverne videre til administrationen. Omfattet af delegationsplanen er de områder i lovgivningen, hvor det er angivet, at kommunalbestyrelsen skal eller kommunalbestyrelsen kan. Desuden er medtaget enkelte andre områder, hvor Byrådet i Ringsted Kommune har delegeret kompetencen til fagudvalg eller administration. Formålet med delegationsplanerne er at tydeliggøre, på hvilket niveau beslutninger beslutningerne træffes, og at sikre så smidige og ubureaukratiske arbejdsgange som muligt. Det foreslås, at der anvendes en ny skabelon for delegationsplanen. Derfor har det ikke været muligt at indskrive ændringer direkte i de gamle delegationsplaner. I den gamle delegationsplan (bilag 1) har administrationen derfor angivet ændringer i kommentarer med rød skrift i højre side. Den nye delegationsplan er vedhæftet som bilag 2, og der er angivet, hvor der er ændringer i kommentarer i højre side. Opgaverne er inddelt efter lovgivning. Til forskel fra den tidligere delegationsplan er der indføjet anbefalende instans, idet sagsgangen i det politiske system er således, at direktionen indstiller, fagudvalgene

25 Side 24 anbefaler, og Byrådet beslutter. Det er endvidere angivet, hvor det efter lovgivningen ikke er muligt at delegere beslutningen (B*). Det foreslås i lighed med tidligere delegationsplaner at den overvejende del af de beslutninger der skal træffes i den daglige drift, delegeres til administrationen eller direktionen. Det er i de nye delegationsplaner ikke angivet, hvilken afdeling i administrationen, der kan træffe beslutning. Dette afgøres af den enkelte direktør eller chef, som i disse situationer vil være den juridisk ansvarlige instans. Endelig foreslås det, at delegationsplanen ved godkendelsen er gældende for hele byrådsperioden. Justeringer og ændringer i perioden indføres løbende i delegationsplanen og behandles samlet ved begyndelsen af den nye byrådsperiode. Der foreslås ændringer i delegationen på følgende punkter: Lov om vandløb Beslutninger om indsatser i vandløb og søer efter statens vandområdeplan (lovfæstet i BEK nr af 15/12/2017) ønskes delegeret til administrationen i følgende tilfælde: Regulering af vandløb ( 17) Restaurering af vandløb ( 37) Afgørelser/påbud vedr. opstemningsanlæg mv. ( 48-50) Iværksættelse af ekspropriation ( 71) Kommunen er bindende forpligtiget til at gennemføre indsatserne efter faste rammer sat af staten samt i lovgivningen. I to tilfælde kan kommunen undtages for at gennemføre indsatserne; 1) indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbedrende effekt, 2) de økonomiske udgifter forbundet med indsatsen står ikke i rimelig forhold til effekten. Begge forhold afklares i tekniske forundersøgelser, som udføres af kommunen, men afgøres endeligt af staten. Der er meget begrænset politisk råderum i forbindelse med gennemførelsen af disse indsatser/projekter. Byrådet træffer indledningsvis beslutning om tildeling af midler til indsatserne, der som udgangspunkt er 100 % finansieret af staten, således at pengene tildeles kommunen, når indsatsen er afsluttet. Administrationen foreslår, at KMU fremadrettet orienteres om indsatserne fx en gang årligt i en samlet sagsfremstilling for at give politikerne et kendskab til status på projekterne. Lov om naturbeskyttelse 27 (Lukning af offentligt tilgængelige arealer skove, udyrkede arealer, veje og stier i det åbne land): Foreslås ændret til delegation til administrationen i mindre sager, hvor den offentlige interesse er lille, for at smidiggøre sagsbehandlingen. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 6, 10, 12, 21 og 25 Foreslås ændret så Klima- og Miljøudvalget får samme bemyndigelse som Plan- og Boligudvalget i forhold til de planer, programmer og projekter, som myndighedsmæssigt hører under udvalget. Lov om råstoffer Der overføres kun enkelte dele af tidligere delegeringer, da en stor del af administration af loven er overført til Regionerne.

26 Side 25 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og husdyrgødningsbekendtgørelsen Der er ændret en del i forhold til lovbestemmelserne, da der er kommet ny lovgivning. Der ændres ikke i delegeringerne med kun i paragraf nummerering. Lov om offentlige veje Der er ændret en del i forhold til lovbestemmelserne, da der er kommet ny lovgivning. Der ændres ikke i delegeringerne med kun i paragraf nummerering. I vejloven er der ikke længere regler om hjørneafskæringer. Til gengæld er Trafikministeren i 47 blevet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om hjørneafskæringer. Der er en forventning om, at ministeren udarbejder en bekendtgørelse om hjørneafskæringer på et tidspunkt. Administrationen ønsker delegering til de nye bestemmelser, der er kommet til i Vejlovens kapitel 9 om grave- og ledningsarbejder, det drejer sig om følgende bestemmelser: 74 og 75 Koordinering af gravearbejder, ansøgningsprocedure m.v. 76 Vilkår for gravetilladelser. 79 Vejmyndighedens pligt til at koordinere vej- og ledningsarbejder. 82 Spildevand m.v. 83 Digital ansøgningsprocedure. Delegeringen ønskes for at ensarte den administrative praksis med delegationen i 73 for opgravning m.v. af vejareal og igangsættelse af ledningsarbejder. Lov om private fællesveje Der er ændret lidt i forhold til lovbestemmelserne, da der er kommet ny lovgivning om udsættelse af vejsyn, 53 om fastsættelse af administrationstillæg og 84 om overdragelse af grundejers forpligtigelser er ophævet i loven og udgår af delegationsplanen. Enkelte paragraffer har ændret nummerering og tekst resten er uændret og følger hidtidig administrativ praksis. Lov om grundejerbidrag til offentlige veje Loven er ophævet den 1. juli 2015, området er lagt ind i Vejloven som kapitel 4. Lov om vintervedligeholdelse Loven er ophævet den 1. juli 2015, området er lagt ind i Vejloven som kapitel 8. Bekendtgørelse af færdselsloven Ny bekendtgørelse af færdselsloven trådte i kraft i januar 2017, den giver ikke ændringer i delegeringerne og den administrative praksis, der er lidt ændringer i teksten. Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber Ny bekendtgørelse om lov af trafikselskaber trådte i kraft i marts Opgaven med at afgive bestilling om ændringer i den lokale bustrafik hos Movia tages ud af delegationsplanen, fordi opgaven ikke er en lovbestemmelse, den er delegeret ud fra samarbejdsaftalen mellem Movia, Region Sjælland og kommunerne. Inddragelse og høring Ingen.

27 Side 26 Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at den foreslåede delegationsplan vil bidrage til at skabe en smidig og ubureaukratisk beslutningsproces, som tydeliggør hvor beslutningerne træffes. Samtidig styrkes klarheden og gennemskueligheden i kompetenceniveauet mellem fagcentrenes drift og kommunens politiske styrelse. Indstilling Direktionen indstiller, at delegationsplanen godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt, dog anbefales Klima- og Miljøudvalgets kompetence i fht. Lov om vandløb fastholdt. Ej til stede: Per Nørhave

28 Side Brugsaftale om udlejning af areal ved Haraldsted Sø Åben sag Sagsid: 17/19653 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1: Dagsordenspunkt (63921/18) 2 Bilag 2: Brugsaftale (63902/18) 3 Bilag 3: Landzonetilladelse (51433/18) 4 Bilag 4: 16 dispensation (53978/18) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget tage stilling til brugeraftale med Ringsted Kajakklub om brug af areal ved Haraldsted Sø. Sagen fremlægges til politisk behandling, på baggrund af udvalgets beslutning på mødet den 15. juni Tidligere sagsfremstilling er vedlagt som Bilag 1. Beskrivelse af sagen På baggrund af udvalgets beslutning den 15. juni 2017 har administrationen modtaget ansøgning fra Ringsted Kajakklub om brug af offentligt areal ved Søsportshjørnet ved Haraldsted Sø. Ringsted Kajakklub vil opføre opbevaringsfaciliteter for klubbens udstyr. Søsportshjørnet er en del af Helhedsplan for Gyrstinge - og Haraldsted Sø, hvor området er udlagt som knudepunkt for søsport, natur- og kulturformidling og andre friluftsaktiviteter. Nedenstående luftfoto viser den omtrentlige placering af den ansøgte bygning markeret med gul ramme. X

29 Side 28 Foruden brugsaftale vil projektet kræve landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen. Tilladelse og dispensation vil blive meddelt efter udvalgets godkendelse af brugsaftalen. Brugsaftale, landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen er vedlagt som bilag 2, 3 og 4. Da Ringsted Kajakklub i øjeblikket ikke har mulighed for at opbevare deres udstyr ved Haraldsted Sø, har klubben søgt om at opføre en bygning, hvor klubbens to containere kan stå. Bygningen vil blive 7 meter bred og 11,5 meter lang, og bygningen vil blive beklædt med sortmalet træ i siderne og opført med saddeltag beklædt med sort tagpap, så bygningen i stil og udseende kommer til at ligne den eksisterende Grejbank/HOFOR-bygning ved Søsportshjørnet. Arealet, hvor bygningen skal opføres, fremstår i dag som tæt kratbevoksning og vil blive ryddet af Ringsted Kommune i forbindelse med kajakklubbens overtagelse af arealet. Der er i brugsaftalen stillet de samme vilkår til bygningens placering og udseende, som i landzonetilladelsen og dispensationen. Der er endvidere et års opsigelse af aftalen for begge parter. Inddragelse og høring I forbindelse med udarbejdelse af landzonetilladelse har sagen været i høring hos naboer og andre brugere af søsportshjørnet. Der har i den forbindelse ikke været bemærkninger til det ansøgte. Derudover har formanden for Ringsted Kajakklub haft udkast til brugsaftale, landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen i høring. Dette har ført til mindre sproglige ændringer i de endelige dokumenter. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

30 Side 29 Vurdering Det er administrationens vurdering, at permanente opbevaringsfaciliteter for Ringsted Kajakklub vil være en forbedring for klubbens daglige drift, da klubben ikke længere skal fragte udstyr frem og tilbage ved hver træning. Det er endvidere Ringsted Kommunes vurdering, at de i brugsaftalen stillede vilkår vil sikre, at bygningen er landskabeligt indpasset og i overensstemmelse med den øvrige planlagte brug af Søsportshjørnet. Indstilling Direktionen indstiller, at vedlagt brugsaftale (bilag 2), godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt. Ej til stede: Per Nørhave

31 Side Pleje af fortidsminder Åben sag Sagsid: 17/23057 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Fortidsmindepleje 2017 (53104/18) 2 Bilag 2. Tabel over samtlige fortidsminder, 2017 (150444/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til, om Ringsted Kommune skal fortsætte med at pleje udvalgte private fortidsminder beliggende i Ringsted Kommune. Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune har siden kommunalreformen i 2007, hvor myndighedsopgaven vedr. fortidsminder overgik fra amtet til kommunen, plejet udvalgte private fortidsminder. Opgaven med at pleje private fortidsminder er ikke en lovbunden opgave. Ringsted Kommune har de fleste år, siden 2007, valgt at pleje udvalgte fortidsminder, både af botaniske og af kulturhistoriske årsager. Fortidsminderne plejes for at forhindre, at de bliver skadet af især opvækst af træer. Hvert fortidsminde er uerstatteligt. Oprindeligt var fortidsminderne uden vegetation bortset fra et græsdække. Fortidsminderne plejes på en sådan måde, at der ikke ændres i fortidsmindernes konstruktion. Plejen omfatter udelukkende indgreb i vegetationen, som høslæt af græsser og stauder, rydning af krat og buske og fældning af større træer. Målet er at etablere en slidstærk og lavt voksende vegetation, som forebygger erosionsskader. Der er dog på flere af fortidsminderne efterladt enkelte større træer af landskabelige hensyn. Fortidsminder ligger ofte på dyrkede marker, hvor monokulturer er dominerende. Fortidsmindet kan i den sammenhæng ses som et vigtigt leve- og opholdssted for både almindelige og sjældne planter samt dyr/insekter. De synlige fortidsminder i landskabet bidrager til at øge respekten, forståelsen og interessen for vores fælles kulturarv og forskønne landskabet. Selve plejen har indtil nu været varetaget af et privat firma, som har plejet mellem 10 og 20 fortidsminder årligt. Plejen tager udgangspunkt i plejeplaner udarbejdet i Bilag 1. X

32 Side 31 I 2017 blev der plejet 21 fortidsminder, ud af ca. 40 fortidsminder som er registreret i Ringsted Kommune bilag 2. Planerne er udarbejdet på baggrund af botaniske registreringer, som løbende opdateres i forbindelse med udførslen af plejen, således at udviklingen af arterne følges og registreres. I forbindelsen med plejen tages billeder af fortidsmindet før og efter, og det noteres hvilke tiltag, der har været det pågældende år. For at illustrerer hvordan udviklingen har været, er nedenstående foto indsat fra 2008 og 2017, som viser at fortidsmindet er ryddet og dermed er kommet til syne i landskabet. Hovedparten af de fortidsminder som kommunen plejer, er forsynet med et skilt, der informerer om fortidsmindet. Skiltene blev opsat i forbindelse med et projekt i 2012, finansieret af EU og udført i samarbejde med Museum Vestsjælland og Nationalmuseet.

33 Side 32 Inddragelse og høring Pleje planen har i forbindelse med udarbejdelsen været i høring hos Kulturarvsstyrelsen, som udtrykte stor tilfredshed med planen. Skiltene er udført som et samarbejde mellem Ringsted Kommune, Museum Vestsjælland og Nationalmuseet, som bl.a. har bidraget til de historiske beskrivelser til de enkelte fortidsminder. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, fordi plejen af fortidsminder betales over driftsbudget bevilling øvrige miljøforanstaltninger. Administrationen foretager ikke andre ulovbestemte opgaver i denne bevilling. Vurdering Udgiften til at pleje et fortidsminde er halveret i den periode, hvor opgaven har været udført, fra ca kr. pr. fortidsminde til ca kr. pr. fortidsminde. Grunden til dette er, at en regelmæssig pleje mindsker udgiften Nedenstående diagram viser udviklingen i pris pr. plejet fortidsminde

34 Side 33 Næste diagram viser udviklingen i det samlede forbrug pr. år. Plejen af fortidsminderne betales over driftbudget bevilling øvrige miljøforanstaltninger. Antallet af fortidsminder, der er plejet, har varieret fra år til år, og derfor har der også været en varierende udgift til opgaven. Administrationen vurderer, at en fortsat pleje af fortidsminder vil bevare kulturhistorien samt øge biodiversiteten i Ringsted Kommune, idet fortidsminderne ligger som spredte naturelementer i det opdyrkede landbrugsland. Hvis Ringsted Kommune ophører med at pleje fortidsminder i Ringsted Kommune, vil de hurtigt gro til i højt græs/stauder, træer og krat, fortidsminderne vil derfor ikke længere være synlige i landskabet og ikke længere bidrage til at øge respekten, forståelsen og interessen for vores fælles kulturarv og forskønne landskabet. Indstilling Direktionen indstiller, at udvalget tager stilling til:

35 Side om administrationen skal fortsætte med at pleje private fortidsminder som hidtil, 2. om administrationen skal ophører med at pleje private fortidsminder og bruge kr. til andre naturforvaltningsopgaver, 3. om administrationen skal ophører med at pleje private fortidsminder og føre kr. tilbage til kommunens generelle økonomi. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udvalget beslutter at administrationen skal fortsætte med at pleje private fortidsminder som hidtil. Ej til stede: Per Nørhave

36 Side Trafikhandlingsplan 2017 Åben sag Sagsid: 16/4835 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Trafikhandlingsplan 2017.pdf (67654/18) 2 Bilag 2 - Samlet høringssvar.pdf (67172/18) 3 Bilag 3 - Hvidbog Trafikhandlingsplan 2017.pdf (66985/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Klima- og Miljøudvalget besluttede den 26. oktober 2017 punkt 6, at udsende trafikhandlingsplanen i otte ugers høring. Sagen fremlægges med henblik på stillingstagen til vedtagelse af trafikhandlingsplanen. Beskrivelse af sagen Trafikhandlingsplan 2017 (bilag 1) har været i otte ugers høring. Den er blevet udarbejdet på baggrund af den udarbejdede trafikpolitik 2015 Altid en grøn vej. Den skal dermed erstatte de tre tidligere planer: Trafiksikkerhedsplan, Bymidteplan samt Stiplan. Alle tidligere planer er udarbejdet i Trafikhandlingsplanen er udarbejdet på grundlag af diverse analyser og rapporter, udarbejdet som baggrundsmateriale for netop trafikhandlingsplanen. Selve handlingsplanen er en sammenfatning af baggrundsmaterialet og indeholder desuden en bruttoprojektliste. Projekterne på listen er fremkommet ved indsamling af forslag fra landsbyrådene, projekter fra tidligere planer der endnu ikke er realiseret, borgernes og skoleelevernes besvarelser af spørgeskemaundersøgelse samt den overståede høringsperiode. Baggrundsanalyser og - rapporter indeholder også en række anbefalinger til opgaver, som ikke er konkrete anlægsprojekter. Forud for udarbejdelsen af planen er der indkaldt ideer og forslag. Lokalrådene er bedt om at indsende ønsker til ændringer af trafikforholdene. Alle borgere og alle skoleelever har haft mulighed for at besvare brugerundersøgelser af trafikforholdene. Der har også været mulighed for at indsende ønsker til ændrede trafikforhold i disse to undersøgelser. Alle forslag og ønsker til ændring af trafikforholdene er samlet i en bruttoprojektliste, som indgår i trafikhandlingsplanen. Bruttoprojektlisten dækker også over administrationens indstillinger til projekter for at forbedre trafiksikkerheden i Ringsted.

37 Side 36 Der er generelt kommet mange ønsker til trafiksikkerhedsmæssige byporte, 2 minus 1 veje, cykelstier og hastighedsdæmpende foranstaltninger. For disse fire emner er der på grund af de mange ønsker udarbejdet nogle vejledende principper for, hvad der kan lægges vægt på, når forslag og ønsker skal prioriteres. Principperne er: Hvis der er et ønske om at få etableret en trafiksikkerhedsmæssig byport lægges der vægt på: At vejen er primær skolevej At årsdøgnstrafikken er minimum køretøjer At den gennemsnitlige hastighed er målt til minimum 45 km/t, inden for bygrænsen. At der bor minimum 200 faste borgere inden i landsbyen Hvis der er et ønske om at få etableret en 2 minus 1 vej, lægges der vægt på: At vejen er primær skolevej At årsdøgnstrafikken ikke bør være over køretøjer At den gennemsnitlige hastighed er målt til minimum 10 km/t under hastighedsgrænsen At vejbredden er mindre end 5,5 meter At oversigtsforholdene overholder gældende lovgivning Hvis der er et ønske om at få etableret en cykelsti, lægges der vægt på: At vejen er en kommunevej At vejen er bred nok, eller cykelstien kan etableres helt adskilt fra biltrafikken At vejen er primær skolevej At der er potentiale for minimum 20 skoleelever vil benytte stien til skole At årsdøgnstrafikken overstiger køretøjer At den gennemsnitlige hastighed er målt til mere end 10 km/t under hastighedsgrænsen At der kan etableres sikre overgange over gennemfartsveje, indfaldsveje og statsveje Hvis der er et ønske om at få etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger, lægges der vægt på: At årsdøgnstrafikken overstiger køretøjer At den gennemsnitlige hastighed er målt til mere end 5 km/t under hastighedsgrænsen At det ikke er muligt at etablere 2 minus 1 vej At vejen ikke er en blind vej Projekternes prioritering Trafiksikkerhedsrådet behandler en sag på det sidste møde hvert år og indstiller til Klima- og Miljøudvalget, hvilke projekter, det foreslås at prioritere udført i det kommende år. Det nye trafiksikkerhedsråd er stadig ikke etableret. Administrationen er i gang med at kontakte alle relevante parter.

38 Side 37 Trafiktællinger og hastighedsmålinger foretages løbende, bl.a. på baggrund af de ønsker til ændring af trafikforholdene, der er indkommet siden sidste trafiktælling med henblik på indstilling af forslag fra Trafiksikkerhedsrådet. Puljemidler Byrådet bevilligede den 6. februar 2017 punkt 17, at trafiksikkerhedspuljens midler for 2018 skulle flyttes til projektet Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade. Dermed er der ingen midler til trafiksikkerhedsarbejdet i 2018, hvorfor arbejdet med den nye trafikhandlingsplan først kan opstartes primo Gyrstingevej Klima- og Miljøudvalget besluttede den 26. oktober 2017, at der skal arbejdes videre med forslag til trafiksikkerhedsforanstaltninger på Gyrstingevej. Administrationen vil, efter sommerferieperioden 2018 undersøge om der kan laves midlertidige tiltag på Gyrstingevej. Den yderligere proces omkring Gyrstingevej vil der blive lavet en opfølgning på primo Forslag til ny målsætning Der foreslås en målsætning for 10-årsperioden 2016 til Målsætningen foreslås at være en halvering af antal personskader. Da antal personskader pr. år er lille og dermed med risiko for en vis statistisk tilfældighed tages der udgangspunkt i de tre år 2012, 2013 og Her er 2014 undladt, idet der i dette år var ekstremt få personskadeulykker i forhold til de andre år. I gennemsnit registrerede politiet 11,33 personskader pr. år i de tre år. Halvering af dette antal betyder afrundet en målsætning om højest 5 personskadeulykker i Målsætningen hedder derfor: "Det er Ringsted Kommunes målsætning, at maksimalt 5 personer pr. år i gennemsnit over en periode på 4 år kommer til skade i trafikken i Målet er, at maksimalt halvdelen af de tilskadekomne personer i gennemsnit over en periode på 4 år er lette trafikanter. Halvvejs i perioden skal der udarbejdes status for trafiksikkerhedsarbejdet. Delmålsætningen for 2021 på maksimalt 8 tilskadekomne / 4 lette trafikanter bør sammenlignes med det faktiske antal det år hvis dette ikke opnås, bør trafiksikkerhedsarbejdet intensiveres i sidste halvdel af perioden.

39 Side 38 Tekniske rettelser Udover de indkomne høringssvar er det konstateret, at den trafikhandlingsplan, der blev udsendt i høring, indeholder en større mængde misvisende oplysninger. Det betyder, at der er en større mængde tekniske rettelser i forhold til, hvad der er normalt. De tekniske rettelser samt de indkomne projekter fra høringsperioden er derfor indsat med rødt. Det er gjort for at give et overblik over, hvor der er foretaget ændringer i forhold til høringsudgaven. Inddragelse og høring Trafikhandlingsplanen har været i høring i otte uger i perioden 17. november januar Forslag til Trafikhandlingsplan 2017 har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. I høringsperioden er der fremsendt 20 høringssvar til trafikhandlingsplanen (bilag 2). Høringssvarene omhandler primært projekter til bruttoprojektlisten. Høringssvarene er behandlet i den vedlagte hvidbog (bilag 3) og de rettelser, som indstilles, er indarbejdet i trafikhandlingsplanen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at Trafikhandlingsplanen 2017 giver et overblik over de vigtige trafikale udfordringer i Ringsted Kommune. I forhold til prioritering af de mange projekter vurderer administrationen, at der er behov for et værktøj til at fremme projekterne. Der er derfor udarbejdet det prioriteringsværktøj, der er beskrevet under beskrivelse af sagen. Trafikhandlingsplanen burde være kvalitetssikret bedre inden høringsperioden. Særligt afsnittet omkring den trafikale status 2015 har vist sig, at have væsentlige fejl. Derudover har der været tiltag fra forhøringen for lokalrådene som ikke var blevet implementeret i høringsudgaven af trafikhandlingsplanen. Størstedelen af høringssvarene indeholder dog konkrete forslag til projekter. Administrationen vurderer derfor, at fokus har været på bruttoprojektlisten i høringsperioden. En ny høringsperiode med den tilrettede trafikhandlingsplan vurderes derfor ikke vil medføre flere projektønsker. Administrationen vil efter vedtagelse af trafikhandlingsplanen påbegynde prioriteringen af projekterne på bruttoprojektlisten. Indstilling Direktionen indstiller, at Trafikhandlingsplan 2017 godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Per Nørhave

40 Side Optagelse af privat fællesvej Herman Bangs Vej som offentlig vej Åben sag Sagsid: 18/3294 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Ansøgning om at få Herman Bangsvej i Benløse optaget som offentlig vej i Ringsted Kommune (22138/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Husejerne på Herman Bangs Vej har søgt om optagelse af den private fællesvej Herman Bangs Vej som offentlig vej. Sagen fremlægges med henblik på en stillingtagen til optagelse af Herman Bangs Vej som offentlig vej. Beskrivelse af sagen Husejerne på Herman Bangs Vej i Benløse søger kommunen om optagelse af den private fællesvej Herman Bangs Vej som offentlig vej (Bilag). Ansøgningen er fremsendt på baggrund af Byrådets beslutning den 15. januar 2018 pkt. 9, hvor Byrådet besluttede at optage Vænget som offentlig vej, og at de private fællesveje, hvor der er indgået aftaler om vedligeholdelsesarbejder kan optages som offentlige veje, hvis grundejerne ansøger om det, og vejene har betydning for den almene færdsel. Under henvisning til lighedsprincippet mener ansøgerne, at de må have samme mulighed for at få optaget vejen som husejerne på Vænget. Herman Bangs Vej har en længde på ca. 190 m, en vejbredde på ca. 5,5 m og ca. 380 m fortov. Udgifterne til vedligeholdelse af veje har en gennemsnitspris på ca kr. pr. km på en vejbredde på 6 m og vintervedligeholdelse ca kr. pr. km. Hvis Herman Bangs Vej optages som offentlig vej vil det medføre øgede udgifter på driften til fortov, vejbelægning, vejbrønde og vintervedligeholdelse. Herman Bangs Vej blev udstykket i 1967, og vejene blev færdiggjort i Det formodes, at restlevetiden for asfalt og fortov er kortvarig, og der kan forventes en større udgift til ny asfalt, regnvandsbrøde og fortov indenfor få år. Hvis vejen skal ændre status, kommer der en udgift til landinspektør på ca kr. I dag fremgår det af Privatvejslovens 58, stk. 1, at kommunen mindst hvert femte år skal vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig vej. Det er således kommunen, der vurderer, om vejen har så stor betydning, at den bør optages. Kommunens skøn er som udgangspunkt frit. Dog er mængden af gennemgående trafik et moment, der nødvendigvis må indgå i vurderingen af vejens betydning for den almene færdsel.

41 Side 40 Det skyldes, at grundejerne kan forlange en trafiktælling til belysning af, hvor stor en del af trafikken på vejen, der er almen (gennemgående) færdsel. Udgør den gennemgående motorkørende trafik mere end 50 pct. af den samlede motorkørende trafik, skal kommunen enten optage vejen som offentlig vej eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer andelen til under 50 pct. På den baggrund vil blinde veje normalt ikke have en sådan betydning for den almene færdsel, at de bør optages som offentlige veje. Trafikken på blinde veje vil som udgangspunkt alene betjene de tilgrænsende ejendomme. Herman Bangs Vej er en blind boligvej og adgangsvej for 19 ejendomme. Vejen har ikke umiddelbart betydning for den almene færdsel, da færdslen alene skyldes ejendommene på vejen. Der er i sagens natur ikke tale om gennemgående færdsel, og vejen vil derfor ikke kunne kræves optaget i medfør af Privatvejslovens 58. Beslutningen om at optage den tidligere private fællesvej Vænget som offentlig vej var begrundet i, at trafikken på vejen var blevet forøget med næsten 40 pct. efter en udstykning. Der var således tale om en væsentlig stigning i forhold til den trafik, der oprindeligt måtte forventes på vejen. Der er ikke sket tilsvarende ændringer på Herman Bangs Vej. Vænget var oprindeligt adgangsvej til 22 ejendomme, men efter en udstykning for ca. 10 år siden, er vejen nu adgangsvej for 30 ejendomme. Herman Bangs Vej var oprindeligt adgangsvej for 16 ejendomme, og efter en ny udstykning for ca. 40 år siden, fik yderligere tre ejendomme adgang ad Herman Bangs Vej, hvilket kun har medført en forøgelse af trafikken på knap 20 pct. Området omkring Herman Bangs Vej må nu desuden karakteriseres som fuldt udbygget, så der kan ikke forventes flere ændringer. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at grundejerne ikke i medfør af Privatvejslovens 58 kan kræve den private fællesvej Herman Bangs Vej optaget som offentlig vej, da vejen er en blind boligvej uden gennemkørende færdsel, der alene betjener et begrænset antal boliger på 19 tilgrænsende ejendomme. Administrationen vurderer ikke, at spørgsmålet om optagelse af Herman Bangs Vej kan sammenlignes med optagelsen af Vænget som offentlig vej. Det skyldes først og fremmest, at der er forskel på, hvor meget trafikken er forøget på de to veje efter senere udstykninger, ligesom der er forskel på antallet af ejendomme, der har adgang ad de to veje. Heller ikke lighedsprincippet kan derfor efter administrationens vurdering føre til en optagelse af Herman Bangs Vej. Hvis det besluttes at optage Herman Bangs Vej som offentlig vej, indebærer det, at der træffes en afgørelse om ændring af vejens status. Det betyder, at grundejere ved andre tilsvarende private fællesveje vil kunne gøre gældende, at lighedsprincippet betyder, at deres veje også skal optages som offentlige veje.

42 Side 41 Indstilling Direktionen indstiller, at den private fællesvej Herman Bangs Vej ikke optages som offentlig vej. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Per Nørhave

43 Side Ombygning af kryds til kørsel med modulvogntog Åben sag Sagsid: 17/23342 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 (Lukket bilag) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Klima- og Miljøudvalget besluttede den 16. juni 2016, at en kommunal medfinansiering af modulvogntogsforsøget skulle indgå i budgetforhandlingerne for Sagen fremlægges med henblik på stillingstagen til, om deltagelse i modulvogntogsforsøget på baggrund af nyt anlægsoverslag fra rådgiver stadig er relevant. Beskrivelse af sagen I 2013 har Dansk Transport og Logistik (DTL) på vegne af tre (nu fem) lokale transportvirksomheder ansøgt vejdirektoratet om deltagelse i det nationale modulvogntogsforsøg. Modulvogntog er lastbiler, som er længere og kan bære mere vægt end ellers. I 2014 sendte Vejdirektoratet et svar retur til DTL, med kopi til Ringsted Kommune, omkring de vejmæssige udfordringer, der er i forbindelse med tilladelse til kørsel med modulvogntog. I den oprindelige ansøgning fra DTL er der ansøgt om kørsel med modulvogntog til fire adresser i Ringsted by: Dyssegårdsvej 27, Huginsvej 8, Sleipnersvej 24 og Balstrupvej 91. Modulvogntogsforsøget har været i gang siden Forsøgsordningen kører frem til 2030, med mulighed for forlængelse. Vejdirektoratet ombyggede blandt andet rute 14 til kørsel med modulvogntog i Relevante ansøgere står derfor med alle udgifter ved ombygning af kryds til kørsel med modulvogntog, da staten allerede har ombygget deres vejnet til kørsel med modulvogntog. Klima- og Miljøudvalget besluttede den 16. juni 2016 punkt 3, at den nødvendige kommunale medfinansiering på kr. indgik i budgetforhandlingerne for Derudover blev det besluttet, at Ringsted Kommune afholder udgifterne for ombygning af kryds på offentlig vej, mens ombygninger af kryds på privat fællesvej betales af de respektive ansøgere. Byrådet bevilligede den 5. december 2016 punkt 5, at bevillige det afsatte rådighedsbeløb på i alt kr. heraf er kr. til internt honorar.

44 Side 43 Opgaven blev udbudt. Tildelingskriteriet var laveste pris. Bilaget viser rådgivningsydelserne for rådgiveren med den laveste pris. Oprindeligt inkluderede ombygningen af krydset på den private fællesvej. Den efterfølgende dialog med ansøgeren på den private fællesvej (Dyssegårdsvej 27) har medført, at de ikke længere vil deltage i modulvogntogsforsøget. Dermed er rådgiverydelsen reduceret På den baggrund er følgende fire lokaliteter blevet undersøgt og skal ombygges, hvis kørsel med modulvogntog skal kunne tillades: Lokalitet Skønnet overslag i forbindelse med Budget 2017 Skønnet anlægsoverslag fra rådgiver Lokalitet 1 Kryds mellem Østre Ringvej og Balstrupvej Lokalitet 2 Kryds mellem Bragesvej og Huginsvej Lokalitet 3 Kryds mellem Huginsvej og Sleipnersvej Lokalitet 4 90 graders ,220 sving på Sleipnersvej Total sum Det skønnede anlægsoverslag i ovenstående tabel er eksklusiv rådgivningsydelser. Anlægsoverslag inklusive rådgivningsydelser kan ses i bilaget.

45 Side 44 Det oprindelige overslag tog udgangspunkt i følgende antagelser: Selve anlægsarbejdet var kun mindre sideudvidelser o Nogle lokaliteter var kun ændring af afstribningen. Der foretages ingen indgriben i matrikler Det oprindelige overslag indeholdt anlægsudgifter, internt honorar samt ekstern projektering. Det indeholdte ikke udgifter til landinspektører. Det oprindelige overslag har vist sig at være for optimistisk i forhold til hvad rådgiverens overslag viser. Inddragelse og høring Politiet og Vejdirektoratet skal godkende ombygningerne i krydsene før de udføres. DTL vil blive underrettet omkring sagen efterfølgende. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Da det bevilligede beløb til projektet Ombygning af kryds til kørsel med modulvogntog (anlægsnummer 273) ikke har tilstrækkelig økonomi til udførsel af alle lokaliteter, er der indsendt et budgetønske til det tekniske budget for Budgetforslaget er siden udgået af budgetprocessen. Vurdering Administrationen vurderer, at ombygningen af de fire vejkryds, således at kørsel med modulvogntog bliver muligt, sender et signal om, at Ringsted Kommune er imødekommende over for erhvervslivets ønsker, hvilket er i tråd med den vedtagne visions og erhvervspolitik fra På den anden side vurderes det, at en overskridelse af et forholdsvist lille projekt overskrides med en så stor margin i forhold til det bevilligede beløb ikke er holdbart. Såfremt projektet stoppes i nuværende fase (fase 1) kan den udgiften for Ringsted Kommune forefindes i bilaget, da resten af projektet er udbudt som option. Administrationen vurderer, at der arbejdes videre med anlæg af lokalitet 1 (Balstrupvej/Østre Ringvej). Det er på baggrund af, at lokalitet 1 er uafhængig af de tre øvrige lokaliteter. De tre øvrige lokaliteter gennemarbejdes, så de er klar til at blive sendt til godkendelse ved Politiet og Vejdirektoratet. Det oprindelige bevilligede beløb vil dermed kunne overholdes, jævnfør det nye overslag fra rådgiver. Efter lokalitet 1 er anlagt, vil der være et forventet overskud på projektbudgettet. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at lokalitet 1 anlægges, 2. at de øvrige lokaliteter klargøres til godkendelse hos de respektive myndigheder, 3. at de øvrige lokaliteter sættes i bero, indtil der er afklaring på de økonomiske forhold. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Per Nørhave

46 Side 45

47 Side Kvalitet af rådgivningsydelse for trafikplan syd, anlægspakke 1. Lukket sag Sagsid: 16/4476 Sagen afgøres i: Byrådet

48 Side Aftale med Kærehave skov Åben sag Sagsid: 18/6897 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Underskrevet aftale med Kærehave Skov dec 2016.pdf (54451/18) 2 Bilag 2 - Notat fra Søren Paludan 13. april 2018.pdf (56322/18) 3 Bilag 3 - Kærehave skov - enalyzer_report(13).pdf (53239/18) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering X X Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Kommune har en lejeaftale med skovejer for den private, bynære skov, Kærehave skov. Lejeaftalen udløber med udgangen af I denne sag skal der tages stilling til om lejeaftalen skal fornyes eller ej. Beskrivelse af sagen Kærehave skov er på 38 ha, og det er den eneste gamle skov, der ligger i tilknytning til Ringsted by. Skoven tilbyder en række faciliteter ud over almindelig naturoplevelse. Disse er bålhytter, skovbaser og grejbank. Skoven er en privat skov. I en privat skov har offentligheden adgang til at færdes på skovens stier fra kl. 6 morgen til solnedgang. I en offentlig skov kan offentligheden færdes både på og uden for stierne hele døgnet. I begge tilfælde kan der være periodevise lukning og afgrænsninger af hensyn til jagt, dyr, skovdrift mv. Skovens facilliteter er etableret i forbindelse med et samarbejds og pilot projekt i Partnere var Nordeafonden, LAG-Ringsted, Dansk Skovforening, Ringsted Kommune og ejer af Kærehave skov, Søren Paludan. Formålet med projektet var at sikre innovative bynære rammer for øget trivsel og sundhed for borgerne via aktiv brug af natur. Pilotprojektet løb i 2012 og 2013, og var baseret på en samarbejdskontrakt med skovejer. Pilotprojektet er afsluttet og der er ingen fondsmæssige forpligtigelser for Ringsted Kommune. Ringsted Kommune har efterfølgende indgået og fornyet lejekontrakter med skovejer, og den nuværende kontrakt udløber med udgangen af Af lejekontrakten fremgår det, at denne skal tages op i forbindelse med kommunens vedtagelse af budget for Lejekontrakten (bilag 1) indeholder følgende tre formålsbestemmelser:

49 Side 48 At synliggøre brugen af skoven i forhold til børnehaver, skoler, ældreinstitutioner, øvrige institutioner, foreninger, børnefamilier og borgerne generelt. At gennemføre aktiviteter og oplevelsestilbud, der kan supplere de nuværende aktiviteter At arbejde for projekter der kan afprøve og skabe evidens omkring brug af naturen som værktøj i forhold til specifikke brugergrupper bl.a. ift. sundhedsfremme. Skovens brugergrupper er en række af kommunens institutioner, borgere samt fritidsbrugerne. De økonomiske udgifter for Ringsted Kommune er kr. årligt plus moms. Udgiften hører under Klima og Miljøudvalgets budget. For at danne et grundlag for Byrådets beslutning har administrationen været i dialog med relevante parter med henblik på at få et overblik over, hvorledes, og i hvilket omfang, skoven vurderes at blive brugt. Dialogen er foregået med udgangspunkt i de tre formålsbestemmelser i kontrakten, og beror på brugen i Dialogparterne er: 1. Skovejer, hvor der har været afholdt et status- og dialog møde med skovejer. Skovejer har efterfølgende udarbejdet et notat om brugen af skoven, og udviklingsmulighederne. (bilag 2) 2. Kommunale institutioner, hvor der er gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. 3. Grøn guide og sundhedskonsulent. Ad. 1 Skovejer oplyser: At synliggørelse er sket af en række forskellige kanaler, herunder hjemmeside og sociale medier. At der er mange forskellige brugergrupper, der benytter skoven. At skovejer ser potentiale i at kunne udnytte skoven bedre indenfor skole og institutionsområdet og sundhedsområdet, og at skoveejer gerne vil samarbejde med Ringsted Kommune omkring dette. At skovejer ser et potentiale i skoven i forhold til understøttelse af tilflytning. At skovejer forventer aftalen videreført med en prisregulering, således at prisen i en ny aftale vil være kr. plus moms. Ad 2. Spørgeskemaundersøgelsen (bilag 3) viser: at 95 % af de adspurgte har kendskab til skoven og dens faciliteter at 17 % af de adspurgte ikke har besøgt skoven i 2017, 33 % har besøgt skoven mellem en og fem gange og 50 % har besøgt den mere end fem gange at antallet af børn, der har besøgt skoven fra de enkelte institutioner er fordelt med omkring en tredjedel hvor det er 0-25 børn. Omkring en tredjedel hvor det er børn og omkring en tredjedel, hvor det er mere 50 børn. at omkring 75 % har benyttet skovens faciliteter i forbindelse med deres besøg

50 Side 49 at færre forventer at besøge skoven i 2018, set i forhold til 2017 at 22 % af dem, der bruger skoven, vurderer at brugen af skoven og dens faciliteter, har en understøttende betydning for løsningen af kerneopgaver. 33 % vurderer at det har delvis betydning af løsningen af kerneopgaverne og 45 % vurderer at det ikke har betydning. Ad 3. Dialog med Grøn guide og sundhedskonsulent Sundhed og Træning: I forbindelse med sundhedstilbud blev skoven brugt omkring fire gange i 2017 Primært brug er til gåture. Træningsfaciliteterne bruges hvis vejret tillader det. Bruger ikke bålhytte og grejbank. Grøn Guide Natur og Land: Har i 2017 brugt skoven max. 20 gange. Både sammen med skoler og institutioner og i andre sammenhæng. Deltagerantal mellem 10 til 60. Oplyser at grejbanken i skoven ikke opdateres af skovejer. Vil godt kunne bruge skoven uden adgang til grejbank og brænde. Henviser til skovejer når der er henvendelser om Skovens dag. I 2017 deltog skovejer ikke i arrangementet. Vil godt kunne tage ansvar for at lave Skovens dag. Administrationen foreslår følgende tre muligheder for samarbejde med skovejer: 1. At den nuværende aftale forlænges og honoreres med kr. årligt plus moms alt inklusive. Det forudsættes, at skovejer opdaterer grejbanken ved aftalens start, og at opdatering derefter sker løbende i aftaletiden. 2. At der afsættes kr. årligt i budgettet til køb af ydelser af skovejer. Puljen forankres i Teknik- og Miljøcenteret. 3. At aftalen ikke forlænges. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationens vurdering tager udgangspunkt i de tre formålsbestemmelser i kontrakten, holdt op mod oplysningerne fra de tre adspurgte parter. Formålsbestemmelsen: At synliggøre brugen af skoven i forhold til børnehaver, skoler, ældreinstitutioner, øvrige institutioner, foreninger, børnefamilier og borgerne generelt.:

51 Side 50 Administrationen vurderer, at der er opnået stor synlighed af skoven og dens faciliteter, og de muligheder der er for at bruge disse. Det vurderes, at synligheden især har øget brugen hos borgere og fritidsbrugerne Formålsbestemmelsen: At gennemføre aktiviteter og oplevelsestilbud, der kan supplere de nuværende aktiviteter: Administrationen vurderer, at der kun i mindre grad er udviklet supplerende aktiviteter og oplevelsestilbud i den tid den nuværende kontrakt har løbet. Formålsbestemmelsen: At arbejde for projekter der kan afprøve og skabe evidens omkring brug af naturen som værktøj i forhold til specifikke brugergrupper bl.a. ift. Sundhedsfremme: Målsætning omkring brugen af skoven som sundhedsfremmende tilbud er ikke opfyldt set i forhold til kommunale institutioners primære målgruppe. Samtidig vurderer 45 % af institutionerne, at brug af Kærehave Skov ikke har betydning for løsning af deres kerneopgave og 33 procent, at det kun har delvis betydning, mens 22 % vurderer det har stor betydning. På den baggrund og med de erfaringer der er opnået i den tid lejekontrakten har løbet, vurderes det, at udbyttet i forhold til løsning af kommunale kerneopgaver og udvikling af nye sundhedstiltag, ikke står mål med den udgift, der er forbundet med at opretholde lejekontrakten. Målgrupperne vil stadig kunne besøge skoven indenfor de rammer, der er for benyttelse af private skove. Skovejer vil ligeledes stadig kunne tilbyde skovens faciliteter til de forskellige målgrupper på vilkår fastsat af skovejer. En mulighed for Ringsted Kommune er fx at afsætte en pulje på fx kr til ad hoc køb af ydelser i skoven. Administrationen vurderer, at der ikke vil blive tale om en væsentlig serviceforringelse i forhold til skovens besøgende. Indstilling Direktionen indstiller, at lejekontrakten med skovejer ikke forlænges. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med model 1 eller model 2 samt at der ikke arbejdes videre med model 3. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning med Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkning. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udvalget anbefaler at administrationen arbejder videre med en aftale med skovejeren med udgangspunkt i kommunens behov. Udvalget anmoder om en ny sag efter forhandlingen, således at der kan tages stilling til, om aftalen skal med i budget Ej til stede: Per Nørhave

52 Side Miljøforskrift for udendørs arrangementer Åben sag Sagsid: 17/10736 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Miljøforskrift for udendørs arrangementer (67641/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg På møde den 26. oktober 2017 vedtog Klima- og Miljøudvalget at sende et forslag til miljøforskrift for udendørs arrangementer i 8 ugers høring. Sagen forlægges udvalget med henblik på endelig vedtagelse af miljøforskriften. Beskrivelse af sagen Hvert år afvikles der en række udendørs arrangementer i Ringsted Kommune, f.eks. i forbindelse med Lions Byfest, Ringsted Festival, Ringstednatten m.v. Arrangementerne giver liv i byen og er vigtige for kultur- og handelslivet i Ringsted Kommune. Samtidigt kan udendørsarrangementerne give anledning til støjgene hos naboerne. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med arrangementernes afvikling, træffes en række foranstaltninger for at imødegå disse gener. Formålet med en miljøforskrift er at fastsætte generelle retningslinjer for afvikling af udendørs arrangementer i Ringsted Kommune i forhold til miljømæssige gener (støj m.v.). Det forslag, som har været sendt i høring, er udarbejdet med inspiration fra bl.a. Kalundborg og Københavns Kommune, der har vedtaget tilsvarende forskrifter for udendørs arrangementer. I forskriften er der anført en række betingelser, hvorunder udendørs arrangementer kan afvikles uden, der først skal søges om tilladelse hos kommunen. Det er bl.a. en betingelse, at udendørsarrangementer, der afholdes fra søndag til torsdag, skal være afsluttet senest kl , mens udendørs arrangementer, der afholdes fredage og lørdage, skal være afsluttet senest kl Det er endvidere en betingelse, at naboer og andre nærtboende skal orienteres særskilt og direkte om udendørsarrangementet senest en uge inden arrangementets afvikling. Det skal bemærkes, at administrationen har mulighed for at dispensere fra bestemmelserne i forskriften efter forudgående ansøgning fra arrangør. Miljøforskriften er vedlagt som bilag til sagen.

53 Side 52 Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet sagen om en miljøforskrift på møde den 18. september og den 26. oktober 2017, og for yderligere oplysninger om baggrund og indhold i miljøforskriften henvises hertil. Inddragelse og høring Forslaget til miljøforskrift har været offentliggjort i 8 uger på kommunens hjemmeside, og det er blevet sendt direkte til Ringsted Handelsstandsforening, Ringsted Sogns Menighedsråd, Ringsted Festival samt Lions Club. Der er ikke kommet bemærkninger til forslaget i høringsperioden. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at miljøforskriften vil bidrage til at skabe gennemsigtige og ensartede regler for afholdelse af udendørs arrangementer og tillige vil forenkle sagsbehandlingen i administrationen. Et tydeligt regelsæt vil let kunne kommunikeres ud til relevante aktører og således kunne bidrage til at forebygge konflikter mellem borgere og brugere af byens pladser og lokaliteter. Miljøforskriften vil således støtte op om Byrådets vision i bestræbelserne for både at skabe trygge rammer, der giver familier optimale muligheder for at bo, leve og være tilgængelige og samtidig give mulighed for oplevelser i hverdagen og unikke events, der knytter deltagerne sammen og vækker opmærksomhed langt omkring. Indstilling Direktionen indstiller, at miljøforskriften godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Per Nørhave

54 Side Status på ejendomsstrategi og cases Åben sag Sagsid: 18/7883 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 liste med Ejendomme. (66954/18) 2 Bilag 2 case Anlægspavillonen. (66955/18) 3 Bilag 3 case Jystrup. (66957/18) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x x x x Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådets besluttede i 2016 i forbindelse med godkendelse af Budget 2017, omprioriteringsforslag PBU12 Optimering af ejendomsporteføljen, at gennemføre besparelser for Vej- og Ejendomscenteret på 1,25 mio. kr. i 2018, stigende til 2,0 mio. kr. i 2019 og 3,0 mio. kr. i 2020 samt de efterfølgende år. Besparelserne svarer til en reduktion af et areal svarende til ca m2 og er indarbejdet i det tekniske budget. I forlængelse heraf orienterer administrationen i denne sag om status på arbejdet med at gennemføre effektiviseringer og driftsbesparelser i forbindelse med kommunens ejendomsanvendelse samt beslutning af 3 konkrete cases. Beskrivelse af sagen Sagen er lukket i medfør af Byrådets forretningsorden, 1, stk. 2, da den omhandler økonomiske oplysninger om kommunens bygninger, som vurderes at kunne påvirke eventuelle tilbudsgivere. Sagen vil kunne åbnes, når specifikke cases er valgt og eventuelle udbud er gennemført. Muligheder for at gennemføre besparelser Med baggrund i en analyse af kommunale bygninger er følgende muligheder identificeret for at opnå de besluttede besparelser. På grund af beløbets størrelse kan besparelsen kun opnås igennem en kombination af følgende muligheder Reducere bygningsarealet Prioritere vedligeholdelsen Genoprette/ombygge bygninger Andre bygningsrelaterede besparelser ved at reducere energiforbruget o ændre på serviceniveauet o ændre på administrationsaftaler

55 Side 54 Reducere bygningsarealet I forhold til at prioritere reduktion af bygningsarealet arbejdes videre med at fokusere på både udgifter og behov. I forhold til udgifterne vil der blive set på Energiforbruget for bygningen Bygninger med et højt energiforbrug, typisk varme ventilation og højt el forbrug identificeres i et parallelt forløb omkring ESCO energiforbedringer, så der ikke investeres i energiforbedring på bygninger, som af andre årsager skal afvikles Vedligeholdelsesefterslæbet for bygningen Alle bygninger kategoriseres i 3 kategorier grøn, gul og rød efter vedligeholdelsesudgifter, hvor der tages udgangspunkt i vedligeholdelsesefterslæb i år Det fremtidige vedligeholdelsesbehov for bygningen Alle bygninger kategoriseres i 3 kategorier grøn, gul og rød efter vedligeholdelsesbehov i årene I forhold til behovet vil der blive set på Udnyttelsesgraden af bygningen både areal- og tidsmæssigt o Allerede tomme eller ikke benyttede bygninger f.eks. fraflyttede bygninger o Bygninger, der ikke anvendes til kommunale velfærdsopgaver o Bygninger, der kun anvendes få timer om ugen, som f.eks. forsamlings- og aktivitetshuse, der kun udnyttes få dage/timer o Bygninger med lav udnyttelse af arealet, som eksempelvis skoler med mere end 20 m² pr. elev Børnehaver med mere end 10 m² pr. barn Muligheder for sammenlægning med nærliggende bygninger med ledige arealer og/eller anvendelsestider o Bygninger i nærheden af hinanden, typisk i samme lokalområde o Bygninger, der udnyttes på forskellige tider af dagen/ ugen o Bygninger hvor lokalerne kan anvendes til flere formål Muligheder for erstatning af bygninger I form af f.eks. nybyggeri, om- eller tilbygning til bygninger eller leje af bygninger Prioritere vedligeholdelsen Bygninger prioriteres i kategorier 1-5 efter, hvor vigtige de er for politikere og brugere, både repræsentativt og anvendelsesmæssigt. Erfaringsmæssigt betyder en vurdering / prioritering af ejendommene, at de til rådighed værende midler anvendes mere effektivt. Genoprette/ombygge bygninger Genopretning af bygninger kan ske ud fra følgende Løbende driftsudgifter til vedligeholdelse kan erstattes af engangsinvesteringer o Reducerer vedligeholdelsesefterslæbet fordi nedslidte bygningsdele udskiftes

56 Side 55 o o o Reducerer det fremtidige vedligeholdelsesbehov, hvis der vælges mindre vedligeholdelseskrævende materialer Reducere vedligeholdelse, som følge af hærværk Reducere energiforbruget og give bedre indeklima i bygningerne Eksempler kunne for eksempel være Etablering af børnefællesskaber f.eks. skole, SFO, børnehave, daginstitution Samle kulturelle aktiviteter Multihaller med samling af flere funktioner Andre bygningsrelaterede besparelser Reducere energiforbruget En reduktion af energiforbruget medfører økonomiske besparelser samt besparelser på vedligeholdelsen Ændre på serviceniveauet f.eks. rengøring eller vedligeholdelse af udearealer Ændre på administrationsaftaler, hvor stordrift gevinster kan medføre lavere priser. Inddragelse og høring Ejendomsudvalget inddrages i udfærdigelse af konkrete cases i forhold til at opnå de besluttede besparelser. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvens. Vurdering Med baggrund i analysen er konklusionen, at de ønskede besparelser kræver, at de nødvendige aktiviteter skal besluttes og gennemføres i løbet af de næste ca. 12 måneder, hvilket betyder, at mulighederne på den korte sigt fokuseres på at ændre administrationsaftaler, at reducere bygningsarealet i forhold til tomme og ikke-benyttede bygninger samt bygninger, hvor brugerne umiddelbart kan flyttes til andre lokaler. Der vil på længere sigt stadigt være behov for at arbejde med at reducere energiforbruget og prioritere vedligeholdelsen. Ejendomspolitikken danner rammerne for optimering af ejendomsstrategien og efterfølgende ejendomsporteføljen i Ringsted Kommune. Ejendomsstrategien justeres årligt og udmøntes i en oversigt over ejendomme i kommunen prioriteret i rød, gul og grøn (bilag 1). Med baggrund i ejendomspolitikken og ejendomsstrategien udarbejder Vej- og Ejendomscenteret i samarbejde med ejendomsudvalget konkrete cases til beslutning, som indfrier de besluttede besparelser, hvor udgangspunktet er at etablere lokale kraftcentre for de aktiviteter der skaber velfærd for borgerne. Følgende cases lægges op til politisk beslutning: Case 1 Sammenlægning af Kulturhuset og Hyldegården i Anlægspavillonen med etablering af samlet kraftcentrum i området omkring Sportscenteret og Bibliotek og borgerservice er visuel beskrevet i bilag 2, skønsmæssig årlig driftsbesparelse kr. 0,5 mio. Begrundelse

57 Side 56 Alle 3 bygninger har lav udnyttelsesgrad, og aktiviteter ligger på forskelige tidspunkter. Ydermere er alle bygningerne i kategori rød på ejendomslisten med vedligeholdelsesefterslæb (bilag 1) Kulturhuset står over for en akut fugt og skimmel renovering i kælderen på op imod 2 mio. kr. Hyldegården står overfor en snarlig renovering af tag og murværk for mindst 1,5 mio. kr. Anlægspavillonen står overfor udskiftning af tag og udvendig vedligeholdelse. Udskiftning af vinduer og udvendig vedligeholdelse er startet. Renovering af Anlægspavillonen financierers ved salg af Kulturhuset og Hyldegården og understøtter den kommende helhedsplan for Sportscenteret med samling af aktiviteter i området for alle aldersgrupper. Case 2 Sammenlægning af Børnehuset Jystrup, Jystrup Aktivitetshus med samlet kraftcentrum på Søholmskolen er visuel beskrevet i bilag 3, skønsmæssig årlig driftsbesparelse kr.0,4 mio. Begrundelse De 3 bygninger ligger inden for kort afstand af hinanden, og bygningerne har alle et større vedligeholdelsesefterslæb jf. bilag 1. Det vurderes, at Søholmskolen har arealmæssig kapacitet til at huse andre aktiviteter. Samling af aktiviteter på Søholmskolen vil give mulighed for aktiv udnyttelse af arealer og bedre faciliteter for brugerne af Jystrup aktivitetshus, som står overfor en større renovering. Børnehuset Jystrup sælges, mens aktivitetshuset reduceres til omklædningslokaler. Case 3 Nedlæggelse af ejendommene Jordmodervej 23, 25 og 27 samt Lindegårdsvej 23 med og skønsmæssig årlig driftsbesparelse på kr. 0,15 mio. Begrundelse Alle ejendomme har et større vedligeholdelsesefterslæb, er dyre i drift og står overfor at skulle have udført kloakering eller etablere mini renseanlæg for at leve op til miljøkravene i I forbindelse med erhvervsområdet Jordemodervej vil nedlæggelse af Jordmodervej 23, 25 og 27 sikre plads til skovrejsning. Nedlæggelse af Lindegårdsvej 23 vil muligøre forskønnelse af området for borgerne i Kværkeby. Ud over de 3 cases forventes den tidligere børneinstitution Toften nedlagt i juni 2018, samt den tidligere dagpleje ved Byskovskolen, afdeling Benløse, nedlagt og området udnyttet til parkeringspladser, hvilket rejses i en separat case i juni Den samlede økonomiske besparelse ved at gennemføre alle cases estimeres til kr. 1,25 mio., idet den endelige besparelse vil blive opgjort i forbindelse med udmøntningen af de nævnte cases samt i forbindelse med den endelige optimering af projekterne. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at administrationen arbejder videre med ejendomsstrategien og udmøntning i et antal konkrete cases som medfører de ønskede besparelser, 2. at case 1, 2 og 3 alle igangsættes med udarbejdelse af businesscases og detaljeret plan for projekterne med inddragelse af berørte brugere og foreninger i samarbejde med ledelsen i de berørte centre. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Orienteringen taget til efterretning.

58 Side 57 Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning med bemærkningen om, at udvalget ikke kan støtte at der arbejdes videre med case 1 og case 2. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning med bemærkningen om, at udvalget ikke støtter at der arbejdes videre med case 1 og 2. Ej til stede: Per Nørhave og Jan Jakobsen Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Taget til efterretning med bemærkningen om, at udvalget ikke støtter at der arbejdes videre med case 1 og 2. Ej til stede: Per Nørhave

59 Side Budget prioritering af forslag til budgettet Åben sag Sagsid: 17/26108 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Budget Politisk tidsplan (maj).pdf (63938/18) 2 Forslag fra fagudvalgene til budget , maj.pdf (67471/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Af tidsplan for budgetprocessen for budget fremgår, at fagudvalgene i maj måned prioriterer, hvilke forslag til budgettet, inden for det enkelte fagudvalgs egen ramme, der skal oversendes til behandling i Byrådet. Beskrivelse af sagen I forbindelse med budgetprocessen udarbejder fagudvalgene en række forslag, som kan indgå i den videre proces. I april måned behandlede fagudvalgene, hvilke forslag der skulle udarbejdes til budgettet. Administrationen har efterfølgende på baggrund af beslutningen i fagudvalgene udarbejdet og viderekvalificeret forslag til budgettet. I denne sag fremlægges katalog med forslag til budget 2019 til behandling med henblik på fagudvalgene i maj måned endeligt prioriterer, hvilke forslag til budgettet, der skal oversendes til behandling i Byrådet. Kataloget med forslag er vedlagt som bilag. Af den vedtagne budgetproces fremgår, at der ikke skal udarbejdes omstillingsforslag. Det økonomiske råderum dvs. finansieringen af driftsønsker vil derfor alene blive tilvejebragt ved budgetkorrektioner på baggrund af forventet forbrug i 2019 og dels ved konkrete politiske sager, der kan frigøre midler til drift. Rammen for prioritering af driftsønsker er først kendt efter økonomiaftalen mellem regeringen og KL er indgået og udarbejdelsen af forslag til teknisk budget i august. Partierne har ligeledes mulighed for at indsende forslag til budgettet. Sidste frist for at indsende forslag fra partierne er den 10. august. Administrationens mulighed for at kvalificere partiernes forslag fremmes ved at fremsende forslagene så tidligt som muligt. Inddragelse og høring Den 11. juni vil byrådet tage stilling til, hvilke forslag fra fagudvalgene, der skal indgå i den videre proces og sendes i offentlig høring. Der er planlagt offentlig høring i perioden 21. august til 12. september.

60 Side 59 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det vurderes at det økonomiske råderum for prioritering af driftsønsker vil blive beskedent, idet der ikke udarbejdes omstillingsforslag. Ligeledes vurderes det, at mulighederne for prioritering af anlægsønsker i 2019 vil blive yderst beskedent. Det skal ses i sammenhæng med at der ikke er disponibel ramme for nye anlæg i 2019 og at der vurderes at være i risiko for stigende priser på eksisterende anlæg. Der henvises til sag i Plan- og Boligudvalget vedrørende udviklingen i byggepriser. Indstilling Direktionen indstiller, at fagudvalgene beslutter, hvilke forslag til budget , inden for eget område, der ønskes oversendt til behandling i Byrådet Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at forslag KTU 2 Udbedring af problemer vedr. ventilation og indeklima samt akustik og lydisolering på Musik & Kulturskolen uddybes ift. om det er muligt, at gennemføre forslaget i etaper. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Udvalget ønsker at administrationen udarbejder et forslag til budget 2019 med henblik på udmøntning at den kommende nye Ældre- og Værdighedspolitik. Ej til stede: Per Nørhave og Jan Jakobsen Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udvalget anbefaler at forslagene fra eget område alle oversendes til behandling i Byrådet. Ej til stede: Per Nørhave

61 Side Orientering fra formand og direktør - maj 2018 Åben sag Sagsid: 17/26454 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Intet. Ej til stede: Per Nørhave

62 Side Budgetrapport 1. kvartal 2018 Åben sag Sagsid: 18/8160 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Budgetrapport med tekst.docx (63066/18) 2 Bilag 2 - Skattefinansieret drift i tabelform.pdf (70505/18) 3 Bilag 3 - foreslåede budgetændringer.docx (63069/18) 4 Bilag 4 - Byudviklingsfond marts 2018.pdf (63070/18) 5 Bilag 5 - Specificeret anlægsoversigt.pdf (70618/18) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kulturog Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges kommunens 1. budgetrapport Rapporten indeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktisk forbrug fra januar til marts samt periodiserede forventninger på de enkelte bevillinger. Der afrapporteres også på kommunens likviditet samt på overholdelse af den finansielle strategi. I forbindelse med budgetrapporten er der en række forslag til budgetændringer. Beskrivelse af sagen Budgetrapporten inkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes den skattefinansierede drift på tabel-form, i bilag 3 findes detaljer om forslag til budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Specificeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5. Opdateret anlægsplan ses i bilag 6. Budgetrapporten er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af marts 2018.

63 Side 62 Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 80,2 mio. kr. Efter 1. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinære drift et forventet driftsoverskud på 84,1 mio. kr. hvilket er ca. 3,8 mio. kr. højere end budgetteret. Forventningerne resulterer i en overskridelse af servicerammen på ca. 12,5 mio. kr. som primært er en kombination af driftsoverførsler på 29,8 mio. kr. serviceudgiftspuljen i budgettet på 14,9 mio. kr. og det forventede mindreforbrug på den skattefinansierede drift på 3,7 mio. kr. Finansiering Kommunens finansieringsbudget er på ca ,5 mio. kr., og der forventes p.t. en positiv afvigelse på 0,1 mio. kr. Renter På renteområdet forventes på nuværende tidspunkt budgetoverholdelse. Skattefinansieret drift For den skattefinansierede drift er det samlede budget ca ,5 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 3,7 mio. kr., hvilket dækker over en række forskellige mindre- og merforbrug. For Økonomiudvalget ventes merforbrug på 0,7 mio. kr. Klima- og Miljøudvalget venter budgetoverholdelse. Plan- og Boligudvalget venter budgetoverholdelse. På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. Dette er fordelt med mindreforbrug på Skoler på 3,9 mio. kr., et mindreforbrug under Dagtilbud på 1,4 mio. kr. og budgetoverholdelse under Børn og unge. På skoleområdet er det primært den afsatte pulje til dækning af skolernes merforbrug på 3,5 mio. kr. vedr. Vidtgående specialtilbud, der medfører mindreforbruget, mens det under Dagtilbud er institutionerne, der samlet bidrager med mindreforbrug på 2,3 mio. kr. der driver mindreforbruget. Vedr. Børn og unge virker det til at det forøgede fokus, samt det over nogle år forhøjede budget har haft en effekt, og for første gang i mange år ventes der ikke budgetoverskridelse på det område.

64 Side 63 På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område ventes samlet et forventet merforbrug på 2,4 mio. kr. På sundhedsområdet forventes mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Det er færre udgifter end ventet til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, der bidrager positivt med forventet 6 mio. kr. Mens der ventes merforbrug på 2,1 mio. kr. vedr. Vederlagsfri fysioterapi. På området for Handicap, social og psykiatri forventes budgetoverholdelse. Under Myndighedsenhedens dispositionsregnskab ventes merforbrug på 2,7 mio. kr. primært som følge af højere tilgang fra Ungeenheden, end den tilsvarende afgang. For boligstøtte (boligsikring og boligydelse) ventes et mindreforbrug på ca. 1,3 mio. kr. For de øvrige udvalgsbevillinger ventes mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Mens institutionerne på området samlet set bidrager med mindreforbrug på 0,6 mio. kr. På Unge under socialområdet forventes der merforbrug på 6,1 mio. kr. Unge under 18-år bidrager med 1,1 mio. kr. i merforbrug mens Unge over 18-år venter merforbrug på 5,0 mio. kr. Ændringen skyldes primært flere STU-sager (2,5 mio. kr.) samt anbringelsessager for de årige. På beskæftigelsesområdet forventes budgetoverholdelse, når der ikke er indregnet tilpasningen på NNF s område. Denne vurderes på nuværende tidspunkt at koste kommunen ca. 2,5 mio. kr. Derudover ventes en regulering af beskæftigelsestilskud på 4-5 mio. kr. hvilket til sammen gør, at den afsatte pulje til dækning af merudgifter på området på i alt 8 mio. kr. indstilles flyttet til arbejdsmarkedsområdet. Se bilag 3 for yderligere beskrivelse. På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes der samlet et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Det er primært visitationsrammen, der ventes at give et mindreforbrug. For Kultur- og Fritidsudvalget forventes samlet set budgetoverholdelse. Anlæg For de Skattefinansierede Anlæg ventes mindreforbrug på 98,8 mio. kr. Det samlede anlægsbudget udgør 200,6 mio. kr. I bilag 5 ses specifikationer for alle anlæg. Likviditet Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage opgøres pr. 31. marts 2018 til 324,9 mio. kr. På samme tid sidste år blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 281,9 mio. kr. Budgetomplaceringer m.v. Der er nævnt en række forslag til budgetændringer jf. bilag 3, der foreslås godkendt i forbindelse med denne sag. Det drejer sig om følgende sager: 8,0 mio. kr. Udmøntning af pulje på beskæftigelsesområdet 24,2 mio. kr. under Klima- og Miljøudvalget vedr. en flytning af budgettet vedr. bevillingerne kollektiv trafik og Færdselstællinger fra Teknik- og Miljøcentret til Vej- og Ejendomscentret 0,16 mio. kr. stigende til 0,19 mio. kr. under Økonomiudvalget vedr. flytning af en administrativ stilling fra Teknik- og Miljøcentret til Vej- og Ejendomscentret 0,25 mio. kr. under Økonomiudvalget flytning af budget vedr. erhvervsrettet sagsbehandling 0,23 mio. kr. faldende til 0,17 mio. kr. under Økonomiudvalget flytning af budget vedr. forbedring og udvidelse af BBR

65 Side 64 1,2 mio. kr. under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vedr. flytning af budget alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere til misbrugsbehandling 21,4 mio. kr. under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vedr. sammenlægning af bevillinger under Socialpsykiatrien 1,6 mio. kr. indtægts- og udgiftsbevilling under Børne- og Undervisningsudvalget vedr. tidlig indsats for sårbare familier (Satspulje) under Sundhedstjenesten (samlet tilskud 5,65 mio. kr. over 4 år) 0,05 mio. kr. Besparelse ved hjemtagning af sekretariatsbetjeningen af huslejenævnet Disse budgetændringer søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere beskrevet i bilag 3. Finansiel strategi Kommunen har p.t. lån for i alt 435,6 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 102,3 mio. kr. og lån og kreditter vedr. klimatilpasningsprojekter 27 mio. kr. Andelen af kommunens gæld, der således indgår i rammerne udstukket af den finansielle strategi, udgør 306,3 mio. kr. Andelen af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 57 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 34 %, svarende til 104,7 mio. kr. hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter andelen af gæld i udenlandsk valuta til maksimalt at udgøre 50 %. Inddragelse og høring Budgetrapporten er en intern administrativ proces, og der har ikke været borgerinddragelse eller høring. Økonomi De bevillingsmæssige konsekvenser af sagen ses på tabelform nedenfor. Se Bilag 3 for nærmere beskrivelser af de enkelte beløb.

66 Side 65 Vurdering I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen, at det overholdes. Der er visse udfordringer fortsat på det specialiserede område, hvor det p.t. er for de unge årige, der ventes et merforbrug. Samtidig er der for de udsatte børn nu overensstemmelse mellem budgettet og det forventede regnskab, hvilket tyder på at de igangsatte handleplaner, det forøgede ledelsesfokus og de ekstra tilførte midler, har haft en effekt. Indstilling Direktionen indstiller,