Gletsjeres tilbagetrækning:

Relaterede dokumenter
5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter


4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

1. Er Jorden blevet varmere?

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens Sæsonrapport 2015

Klimaprojekter i Arktis 2010

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Klimaændringer i Arktis

Danmarks geomorfologi

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Polar Portalens sæsonrapport 2014

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Polar Portalens Sæsonrapport 2016

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver DK. Manual nr Ver SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Klimaprojekter i Arktis 2011

3) Hvis du vælger at følge en trailer template, kan du vælge mellem. 4) Hvis du tilgengæld vil skabe din egen video fra bunden, er der

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

GS1Trade Sync: Måleregler for salgsklar og ikke-salgsklar emballage

Christian Reichelt 2.x Odense Katedralskole Naturgeografi

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

GIS-øvelse i pladetektonik

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

1. Er jorden blevet varmere?

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

VALLENSBÆK KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DAGTILBUD, SKOLE OG SFO

the sea kayak climate expedition

Istider og landskaberne som de har udformet.

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

Nr Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

klima ekspeditionen UNFO v/ Thomas Kjerstein støtter klimaforskningen

I det kommende afsnit vil vi løbende komme ind på de enkelte resultater og samtidig komme med bud på, hvordan disse kunne løses i fremtiden.

Kom godt i gang med Fronter

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon

Tabeller og diagrammer

Klimaprojekter i Arktis 2017

Vejledning KPK Online Prøverum

Kom godt i gang med Fronter

Arktiske Forhold Udfordringer

GIS Eksamens projekt Peter Kongstad - Studie nummer: (Dated: 19. januar 2016)

Energirigtig Brugeradfærd

Fronter for elever - Første undervisning

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

10. Lemminger frygter sommer

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

Vejledning Rapportbanken

Mini game 1-3 Growing

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

Teknisk rapport Tørkeindeks version metodebeskrivelse

Gennemsnitlig vindhastighed 1993

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

= 1. Og hvis du spiser 100% af lagkagen, betyder det, at du spiser 1 - altså det hele. procenten det hele delen. 5% af 240 er 12

Pointen med Differentiation

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment

SPHERO 2.0 undervisningsforløb til mellemtrinnet i matematik Polygoner og vinkler

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Indholdsfortegnelse Opret engelsk version af hjemmesiden... 2

Michael Jokil

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter

2. Gennemgå de offentligt tilgængelige sider. Hvad kan man finde hvor!

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima

Respiration og stofskifte

Outlook 2010 opsætning

Vejledning hvidbjergvinduet-designer.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Kom godt i gang med Fronter

Sletning af cookies - For tilgang til den nye brugerstyring

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

Varmepumpe og elopvarmning. Optimér dit elforbrug udfra prissignaler.

LOGIN ENDOMONDO. Kære Løber! Denne lille instruktion viser hvordan man redigere:

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

Polar Portalens Sæsonrapport 2018

Guide my.matche.dk. - HURTIGT OVERBLIK s. 2 eller... - DETALJERET GENNEMGANG s af 12

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

FRAVÆRSSTATISTIK MANUAL

Overnatningsstatistikken 2003

Årsplan i geografi for 8. Klasse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

Transkript:

Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække. Baggrundsviden: Grønland oplever disse år rekordhøje temperaturer, hvilket medfører omfattende afsmeltning af indlandsis og en kraftig tilbagetrækning af gletsjerne. For en række repræsentative gletsjere taler målinger af isranden deres tydelige sprog; siden 2007 har man observeret en tilbagetrækning på op mod 30 meter pr år. Hvilket er en fordobling af den gennemsnitlige tilbagetrækning de seneste 75 år. Dette skyldes at temperaturen har ligget 1-2 grader over normalen sammenlignet med perioden fra 1961-90. Jakobshavn Isbræ er den gletsjer i Grønland som bidrager mest til den globale havspejlsstigning med en stigning på ca. 1 millimeter mellem 2000-2010. Netop fordi den tilfører så meget vand til vandet så bliver den også overvåget konstant, for at følge med i dens udvikling. Jakobshavn Isbræ tilbagetrækning siden 1850, NASA 1/6

2/6

Fremgangsmåde: Jakobshavn Isbræ (Sermeq Kullajeq) er en af de gletsjere som man kan finde data omkring i måleprogrammet ICE FRONTIERS blandt fem andre. I måleprogrammet opmåler man en gletsjers front ud fra en stor samling af gamle luftfotos. Måleprogrammet har en introduktion til arbejdet samt en del forskellige film om programmet samt de gletsjere der optales. Eleverne kan selv eller i grupper udforske måleprogrammet. For at bruge programmet skal man registrere en email, så man kan gemme arbejdet. Start med at vælge en gletsjer til opmåling Nederst kan man vælge året for luftfotoet, og til venstre vælger man de værktøjer man vil bruge til undersøgelsen (hvilket kan ses på billedet nedenfor) Tag derefter et kig på datasamlingen i højre hjørne. Herunder findes en række oplysninger om gletsjerens udvikling. Eksempelvis temperaturændringer, nedbør, isens massebalance og hastighed af tilbagetrækningen. Undersøg data ved at sammenligne de forskellige parametre i forskellige år. Er der fx forskel på temperaturen og nedbøren mellem 1953 og 2014? Når man har undersøgt en gletsjer og studeret data, kan man evt. foretage en ny dataindsamling. 3/6

(Kort over grønlandske gletsjeres tilbagetrækning, GEUS) Der er stor forskel på hvor meget og hvor lidt de forskellige gletsjere i Grønland trækker sig tilbage. Ovenstående graf viser, hvor meget kalvis gletsjerne i Grønland kan producere. Mørkeblå viser det anslåede maksimum og lyseblå det anslåede minimum. Her ses det tydeligt, hvorledes gletsjeren ved Jakobshavn skiller sig ud. Med ICE FRONTIERS er det muligt at undersøge og sammenligne gletsjernes udvikling. Ved at indsamle data fra to eller flere gletsjere, kan man sammenligne dem og undersøge faktorer som kan være afgørende for netop deres udvikling. Det kunne ske ved at 4/6

sammenligne isens massebalance. Er der forskel? Hvor hurtigt trækker is-randen sig tilbage? Er der forskel? Hvad skyldes disse forskelle? Undersøg temperaturændringerne og sammenlign data. Findes forskellen her - kan temperaturen forklare forskelle i tilbagetrækning. Der er mange årsager til at gletsjere smelter og is-randen rykker sig tilbage. Med ICE FRONTIERS kan man undersøge forskellen de forskellige gletsjere i Grønland og ved hjælp af datasættet, der er til rådighed, kan man underøge faktorer, som kan spille en rolle i udviklingen. På Statens Naturhistoriske Museum/ICE FRONTIERS er der til lærerne materiale, som beskriver, hvilke metoder forskere benytter i undersøgelserne af de grønlandske gletsjere og indlandsisen. Desuden information om de forskellige gletsjere. På global skala kan man også se (på nedenstående graf), hvordan det samlede globale havisdække er mindsket siden 1979 og hvordan temperaturen i havene er steget siden 1890. Der findes masser af materiale og data om temperaturændringer, nedbør, samlet isdække osv. NOAA.National Center for environmental information: https://www.ncdc.noaa.gov/snow-and-ice/extent/ 5/6

NOAA.National Center for environmental information: https://www.ncdc.noaa.gov/snow-and-ice/extent/ På hjemmesiden for National Center for Environmental Information (NOAA) kan man under Climate at a Glance ændre på en række muligheder og faktorer alt afhængig af, hvad man er interesseret i at undersøge. Der vil således blive produceret et kort, som beskriver udviklingen på en graf. Dette er et fint værktøj, til at beskrive udviklingen af forskellige faktorer på en overskuelig måde, hvor eleverne selv har mulighed for at lege med forskellige valg af parametre Undersøg under Temp. Precip., and Drought, hvorledes disse har ændret sig: Hvordan har temperaturen har ændret sig siden 1895, ved at vælge den gennemsnitlige temperatur fra 1895? Hvordan er sne og is er repræsenteret i forskellige tidserier og verdensdele? Under Snow and Ice cover Arbejdsspørgsmål: Hvad sker der når man ændre på de forskellige parametre? Er der forskel på mængden af is i havene på den nordlige og sydlige halvkugle? Er der forskel på is-mængden i forskellige måneder? Fx August vs. Februar? Og er trenden for den nordlige og sydlige halvkugle ens? 6/6