Årsplan i geografi for 8. Klasse

Transkript

1 Årsplan i geografi for 8. Klasse Periode Emne/Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering August På tur langs isranden. At give eleverne kendskab til og forståelse for hvilke naturkræfter, der har skabt og skaber de danske landskaber. At give eleverne kendskab til et stykke geografisk kulturhistorie. Vi er på en opdigtet cykeltur i to dimensioner en tidsmæssig og en geografisk omkring hovedstilstandslinjen. Teksten lægger op til samtale i plenum om det åbne vestjyske landskab. Hvorved og hvorfor adskiller det sig fra så meget andet af det Danmark vi kender? Hvor befinder vi os på danmarkskortet? - Kortlære 1-3 Lær at anvende Højdekurver Tænk år tilbage. Hvad hedder de jyske åer September Fortidens trafikrute At give eleverne kendskab til og forståelse for hvordan vores kulturgeografiske adfærd er og har været i vores landskaber.. Vi arbejder med landskabstyper og landskabskort over Danmark. Vi leger detektiver og opdager hvordan vejnettet og dets udbygning op gennem historien har været en særdeles vigtig lokaliseringsfaktor. Hvorfor ligger større og mindre byer hvor de gør? Geoaktivtet 4 10 Hvor meget trykker isen Polarklima Weichselisens udbredelse. Bakkeøer Tegn en terrænprofil Side1af4 Himmelbjerget

2 Tyskere på heden Oktober Skabt under isen At give eleverne kendskab til og forståelse for dannelsen af istidslandskabet i Danmark.(Glacialmorfologi) vand (Globus 2002) Vi kigger på morænelandskaber Vi tager udgangspunkt i Lammefjorden Landskabskort benyttes Vi kigger på topografiske kort om Vejle Å geografisk beskrivelsesmiddel. Vi tager Tværsnit af en udgangspunkt i Vejle å. tunneldal Moræneflader Vejrhøj Dannelse af dødislandskab Landskabs-kort et November Formet af vind og vand At give eleverne kendskab til og forståelse for hvordan is, vand og vind og disses erosions-, transport-, og aflejringsformer har haft og har betydning for landskabets udformning. vand (Globus 2002) Vi kigger på hvilken betydning vand og vind har for landskabet. Vi tager udgangspunkt i billeder af vandreklitter i Jylland (Råbjerg Mile) og kystsikring ved eks. Højer og Tønder Strandens udformning Tønder som havneby Vi laver eksperimenter i form af Gudenåen og akvarium og vindtunnel i miniatureform. Skjern A Side2af4

3 December Danske råstoffer Menneske og natur At give eleverne kendskab til og forståelse for hvilke interessemodsætninger og konflikttemaer der er og opstår i forbindelse med forvaltningen af vores fælles landskaber. Vi kigger på og arbejder med danske råstoffer granit, flint, (brunkul), kalk, salt og ler. Vi kigger på hvordan nogle af disse råstoffer bliver skabt. Vi tager udgangspunkt i den bornholmske granit Vi besøger den lokale stenhugger og ser på hvordan granit bruges til flere formål brosten, bordplader og gravsten. Vi diskuterer miljøspørgsmål herunder eksempelvis motorvejenes og broernes betydning kontra naturbevaring. (Interessemodsætninger) Geoaktivtiet Råstoffer Mineralerne i strandsten Gå på jagt efter råstoffer Naturbevaring Motorvejsspil Tip 20 om det danske landskab Januar Postkort fra en jordomrejse At give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge At give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening At give eksempler på globale befolknings- og storbyfordeling Februar Marts Verden udforskes og kortlægges At anvende globus, kort fly og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng Side3af4

4 Sådan laver man kort At kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering. April Maj Lande og mennesker At give eksempler på og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund. Juni Tre lande i tal og fakta Bliver verden mindre? At vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget At beskrive den globale befolknings og storbyfordeling Side4af4

5 Side5af4