Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens

Relaterede dokumenter
Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Swine Innovation Centre Sterksel

Viden, værdi og samspil

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Hvornår og hvorfor skal jeg

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Den første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen.

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Mælk og foders effekt på grisen

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Udnyt dine data og boost soholdet

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

GOD FARING OG GODT I GANG

Udfasning af medicinsk zink

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

- så den kan passe 15 grise

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

FLASKEHALSE I SOHOLDET

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

Optimal fodring af soen før og efter faring

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Workshop Faresti med so i boks

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Udfasning af medicinsk zink

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Erdedanskesøerblevetforstore?

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Reduktion af dødelighed

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

Soens produktion af råmælk og mælk

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Farestier til løse søer

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Valinnorm til diegivende søer

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Viden, værdi og samspil

DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Du passer soen og soen passer grisene

Viden, værdi og samspil

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Transkript:

Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens

Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Agenda: o Hollandske forsøg på ædetræning o Presentation af Presuin konceptet o Forsøgsdesign o Resultater o Cost benefit o konklusion

Hollandske forsøg med ædetræning

Konsekvens af fravænning Separation fra soen (og kuldsøskende) Social stress og tab af maternel beskyttelse Nyt miljø Ukendt staldsystem Sammenblanding agression stabilitet efter 48 timer Skifte i fodertype og konsistens Flydende fast Fedt Stivelse Vand og foder tildeles seperat (ofte)

Hvorfor er det vigtigt at få grise til at æde? En pattegris, der lærer at æde, vil fortsætte med at æde Skade i tarmvæggen (> 30%) Fravænning 5 dage efter fravæning Reduceret vækst (foderindtag lavere end behov til vedligeholdelse) Langsigtede konsekvenser Permanent skade? Passage af bakterier og virus?

Betydning af energioptag for tarmvæggens sundhed (målt på villi-højde) 600 500 Vilushøjde (mu) 400 300 200 100 1 Sammen med soen 2 Kun tørfoder 3 Lidt mælk 4 Mælk som hos soen 0 4 7 dage efter fravænning Results Pluske

Hvorfor er foderoptag vigtigt? Foderoptag i den 1. fravænningsuge er afgørende for 40 % af foderoptaget og tilvækst gennem fravænningsperioden!!!! 1000 900 800 y = 1.097x + 343.72 R 2 = 0.4 2 0 3 600 500 y = 0.6 9 5 4 x + 2 2 8.9 3 R 2 = 0.3 6 2 1 A D F I d a y 0-3 4, g /d 700 600 500 400 300 A D G d a y 0-3 4, g /d 400 300 200 200 100 100 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 A D F I d a y 0-8, g /d 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 A D F I d a y 0-8, g /d

spiser versus ikke-spiser før Forsøgsopsætning: fravænning Afprøvning for at teste: at æde eller ikke at æde Tørfoder, opstart ved grise 7 dage gamle Anvendelse af foder tilsat farvestof Grise kategoriseres som æder eller æder ikke Fravænning ved 4 uger Fodertildeling 5 kg pr kuld

Resultaterne viser vigtigheden af foderoptag før fravænning æder æder ikke Antal grise 194 124 Vægt: Fødsel (g) 1.346 1.343 Fravænning (kg) ved 4 7,9 7,9 uger Dag 35 efter fravænning (kg) 23,8 22,0 Tilvækst efter fravænning (g/d): Uge 1 198 133 Uge 2 287 232 Uge 3-5 571 519 Uge 1-5 456 404

æder versus æder ikke Forskellen i tilvækst er STOR (404 g/d versus 456 g/d) Andel af grise der ikke æder før fravænning er... 40%!!!!

æder versus æder ikke 40% af grisene er ikke klar til at forlade soen! To grise der begge vejer 7.5 kg ved fravænning kan være meget forskellige!

Graf over 1 uges tilvækst

Presentation of Presuin konceptet

Presuin

Presuin

Presuin Feedmass Coli, Streptococc Intestinal system

Forsøgsdesign

Peter Rosgaards besætning + Spansk Dyrlæge Ivan Perez (Dr. Numse) Peters besætning blev delt op i 2 dele. Grønne og Gule so kort. Hver farve blev drevet som en besætning med ammesøer etc.

5 forsøg i et Vi testede Presuin konceptet op mod den normale pattegrise fodring i besætningen. Vi valgte at bruge både mælk og Nutrisuin(vegatabilsk grød). Der blev fodret 2 gange dagligt i både kontrolgruppe og forsøgsgruppe. 3 dage før fravænning blandes nutrisuin 70% med 30% fravænningsfoder 3 dage efter fravænning blandes 70% fravænningsfoder med 30% nutrisuin.

5 forsøg i et Nøje beregning af forsøgets størrelse. Vi testede og målte på: 1)Frav/frav (400 kuld) 2)Kuldtilvækst (400 kuld) 3)Pattegrisenes tilvækst (5000 pattegrise) 4)Procent pattegrise der havde lært at æde (220 pattegrise) 5)tilvækst i klimastalden afhængig af fodringsmodel i farestalden. (1000 grise) Alt foder og mælk der blev brugt i begge grupper blev registreret.

Resultater

Training piglets to eat Svinevet Grøn # grise / Frav/frav # grise / Frav/frav Pattegrise vægt total 2369 11775,7 mean 11,28 56,07 kg 4,97 kg s Gul # grise vægt total 2509 13367,4 mean 12,00 63,65 kg 5,30 kg s Forskel +0,72 / sti 7,58 kg

Fravænnet / fravænning Normal feeding Dough feeding 11,28 weaned/crate 12.00 weaned/crate

Kuldtilvækst +7,6 kg tilvækst per kuld

Lært at æde før fravænning ja/nej Fra 53% ædere til 80 % ædere på Nutrisuin Grisene på nutrisuin foder har 3,48 x større sandsynlighed for at lære at æde.

Daglig tilvækst i klimastalden +44 Gram per dag ved grise der har spist nutrisuin i farestalden. +44 gram/dag = 2 kg mere efter 7 uger I klimastalden

Cost Benefit

Forbrug Presuin Concept 5,75 Kr. Nutrisuin(400 g/gris) 2,60 Kr. Babysuin 0,20 kr alm pattegrisefoder I alt 8,55 kr Almindeligt foder 1,3 kr pattegrise foder (400 gram/gris). Difference 7,25 kr.

Forbrug Autosuin 44700 kr. for standart 22500 kr. for væg hængt model Tid Samme tid som før eller lidt mere afhængigt antal maskiner. 0-1 kr 44700 afskrevet på 5 år og fordelt på 30.000 grise = 0,3 kr./ gris

Gevindst O,73 flere grise fravænnet per faresti 6,4% procent mere plads i farestalden. 330 gram tungere grise ved fravænning 2kg større grise ved efter 49 dage i klimstalden Sundhedsgevinsten på færre ammesøer og flytninger.

Cost benefit Nutrisuin+Babysuin = -200 kr./årsso Extra tid = -28 kr./årsso Autosuin maskine = -12 kr/årsso Flere frav/frav = 350 kr. / årsso Højere fravænningsvægt = 100 kr. / årsso +2 kg efter 7 uger i klima = 193 kr./ årsso Gevinst i alt = 404 kr./årsso ROI: 2,7

Konklusion Kun 50% af grisene havde lært at æde inden fravænning ved almindelig fodring. 80% af grisene havde lært at æde efter Nutrisuin fodringen i farestalden. Det har en høj værdi at lære grisene at æde Grise kan fravænnes på et billigt fravænningsfoder med et godt resultat

Never give up!!!!