Ideoplæg. Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune. Opgave: Udviklingsopgave. Indledning og baggrund

Relaterede dokumenter
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

Handle plan for indsatser under budget 2017

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Partnerskaber Niels Them Kjær

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Vi vil ikke give tobakken videre til den næste generation

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter

Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Alkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker?

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

Røgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

PERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

En røgfri generation i 2030

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Tobaksstrategi Silkeborg en mere røgfri kommune

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

Røgfri fremtid - Oplæg til partnerskab mlm. Region Syddanmark, kommunerne og ungdomsuddannelserne i Syddanmark

Udskolingsprofil 9. årgang

Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Referat. fra Sundhed & Omsorgsudvalget

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Udskolingsprofil 9. årgang

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG

Udskolingsprofil 9. årgang

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Rygeregler på efterskoler

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg

om rygning og rygestop

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Samarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september Sagsid.: Version nr.:

Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?

SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner

TNS Gallup December 2007

NYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Fællestemamøde om Røgfri Fremtid

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Visioner for Sundhedsaftalen

Historisk tilbageblik og visionært

Transkript:

Ideoplæg Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune Opgave: Udviklingsopgave Forvaltning Sundhedsstaben Sagsbehandler: Lene Bruun/Staben Tlf. leb@billund.dk Sagsnr.: 18/6359 Journalnr.49920/18 Revideret d. 13. april Version nr.1 Indledning og baggrund Rygning er uden sammenligning den enkeltstående risikofaktor, der har størst betydning for folkesundheden. På trods af dette fortsætter 16,9 procent af befolkningen med at ryge. I Danmark er der årligt knap 14.000 flere dødsfald blandt rygere og eksrygere end blandt personer, der aldrig har røget. Dødeligheden er tre gange højere blandt rygere sammenlignet med aldrig rygere. En rygers liv er gennemsnitlig 10 kortere end en ikke rygers liv. Rygning er den mest betydningsfulde forebyggelige risikofaktor for dødeligheden herhjemme. Endvidere har rygere flere kontakter til primærsektoren, flere indlæggelser og behandlinger i sekundærsektoren og mere arbejdsmarkedsfravær end personer, der aldrig har røget, hvilket har store samfundsøkonomiske konsekvenser. En Kora analyse fra 2016 viser, at en ryger koster hvert år det offentlige op til 18.000 kr. mere end en ikkeryger, - år man ser på udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster. I alt koster rygere det offentlige 8,6 mia.kr. mere end ikke rygere. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med en række organisationer gennemført ny undersøgelse, der viser, at andelen af rygere ikke er faldet siden 2011. Selv om mange har held med at stoppe med at ryge, kommer der stadig nye rygere til. Og de nye rygere er er primært børn og unge under 18 år. Børn, Unge og rygning nationale data En af de helt store udfordringer på rygeområdet er, at mange unge stadig begynder at ryge. 40 unge begynder at ryge hver dag. Jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge, jo større er sandsynligheden for, at han/hun ender som storryger (mere en 15 daglig cigaretter. I løbet af ganske kort tid bliver unge afhængig af nikotinen i tobakken, hvilket gør det vanskeligt at stoppe. Kun 2 cigaretter i ugen i en relativ kort periode kan skabe afhængighed. Der er derfor ikke tale om, at rygning er et frit valg, der er tale om afhængighed.

Rygevaner i grundskolen 33/32 procent af de 15 årige piger/drenge har prøvet at ryge. Tabellen viser aldersfordeling af børns rygevaner i procent Rygning 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Rygedebut 2 7 4 4 6 6 11 9 12 10 Ryger ugentlig 1 2 4 5 18 18 Ryger dagligt 1 2 1 2 4 6 Kilde: Skolebørns undersøgelsen 2014 Rygning på ungdomsuddannelser Gennemsnitsalderen for rygestart blandt de 16-24 årige er 15,5 år. Tabellen viser rygevaner blandt 16-24 årige i Region Syddanmark 2017 i procent Kvinder Mænd Ryger dagligt 14,2 18,7 Ryger mindst én gang om ugen 2,9 4,8 Ryger sjældnere end hver uge 6,3 7,4 Er holdt op med at ryge 8,6 8,0 Har aldrig røget 68,0 61,2 Kilde: Sundhedsprofilen Hvordan har du det - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2017 Unges rygevaner på gymnasier og erhvervsskoler Risikofaktorer for rygestart Billige priser på tobak Let tilgængelighed Konstant eksponering Skolens betydning: En ud af fem tænder deres første cigaret i skolen Skolen danner rammer om det sociale Synlig rygning blandt lærere øger elevers risiko for at begynde at ryge Højt antal tobakssteder tæt på skoler er forbundet med større sandsynlighed for børn og unge eksperimenterer med tobak. Festivaler: 9% af de festivalgæster, der aldrig har røget før,debuterer som rygere på en festival 24% af de festivalgæster, der er holdt op med at ryge, starter igen, når de er på en festival Hvad virker forebygger rygestart og fremmer rygestop Forskning og erfaringer viser, at øgede priser på tobak og strukturelle rammer har størst virkning for rygestop. Højere tobaksafgifter 2

Anti synlighed Neutrale cigaretpakker Røgfri miljøer og rygeforbud der håndhæves Skolebaseret flerstrenget tobaksforebyggelse De-normalisering Data fra sundhedsprofilen 2017 viser, at selv om rygning er udbredt blandt unge ønsker ca. 75 procent af de 16-24 årige at holde op med at ryge. Og de fleste bakker op om flere regler og strukturelle rammer der forebygger rygning. Det er vigtigt at rygestoptilbud, går hånd i hånd med en forebyggende indsats for, at børn og unge ikke begynder at ryge. De der ønsker at stoppe skal have mulighed for at få hjælp, da chancen for at blive røgfri er op til fem gange større, hvis man får professionel hjælp. Fordele ved rygestop: En ryger, der stopper med at ryge som 60-årig, 50-årig, 40-årig og 30-årig, kan forvente at vinde i gennem snit henholdsvis 3, 6, 9 og 10 ekstra leveår. Tidsramme Efter 20 minutter Fysiske fordele Blodtryk og puls normaliseres 1 døgn Risikoen for blodpropper er mindsket Du har fået mere blod til huden og varme i tæer og fingre 2 døgn Smagssansen og lugtesansen er nu markant bedre Konditionen er bedre, da kulilten er helt ude af kroppen 3 døgn Bronkierne begynder at slappe af og vejrtrækningen bliver nemmere 2 uger 3 måneder Kredsløbet bliver gradvist bedre og bedre Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner 3-12 måneder Din hud har fået en friskere farve Du har stoppet den hurtige ældning af huden (rynker) Din frugtbarhed er blevet bedre Du får mindre hoste Du er mere frisk Mange sover bedre Den vejtræning er blevet endnu bedre 5 år Din risiko for at få en blodprop er nu halveret 10 år Din risiko for at få en blodprop er nu den samme som hos en aldrig ryger Din risiko for at få kræft er nu halvt så stor, som da du røg. Røgfri fremtid Kræftens bekæmpelse og Trygfonden har en fælles vision om et røgfrit Danmark i 2030. Visionen er et røgfrit Danmark, hvor ingen ryger eller bliver udsat for tobaksrøg. Målet er at ingen børn og unge under 18 år ryger i 2030 og færre end 5 procent af den voksne befolkning ryger i 2030. Børn har ret til at vokse op i et røgfrit miljø. Strategi: o At udbygge den folkelige opbakning o At arbejde for at beslutningstagerne skaber de strukturelle rammer, der forebygger rygestart, fremmer røgfrie miljøer og får flere til at lykkes med at holde op med at ryge o At samarbejde med en lang række partnere om at gøre røgfrihed til normen. Røgfri Fremtid engagerer aktører i et bredt partnerskab, som baner nye veje i arbejdet med tobaksforebyggelse. Over 60 partnere har tilsluttet sig Røgfri Fremtid herunder: Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner, 30 kommuner, offentlige institutioner, foreninger, og flere store butikskæder. Og der komme hele tiden flere til. https://www.roegfrifremtid.dk/bliv-partner/ Røgfri Fremtid ønsker at inddrage flest mulige aktører herunder også forældre og danskerne generelt. 3

Kommuner i partnerskabet februar 2018 løbende tilmelder flere kommuner sig partnerskabet. Rygevaner i Billund Kommune Kilde: Sundhedsprofilen 2017 Region Syddanmark Alle borgere i Billund Kommune 17,8 procent af Billund Kommunes borgere er daglige rygere. Heraf er 9 procent storrygere, som ryger 15 cigaretter eller mere dagligt. (Borgere i alderen 16 - >75 år) Rygevaner blandt børn i Billund Kommune. Pr. marts 2018 er der 1718 børn i alderen 11-15 år i kommunen Piger:873 Drenge:845 Tabellen viser aldersfordeling og køn for 11-15 årige 11 år 12 å 13 år 14 år 15 år Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge 164 164 187 181 183 182 156 147 183 171 4

Tabellen viser rygedebut og rygevaner for antal børn i Billund Kommune beregnet ud fra procentsatser i Skolebørns undersøgelsen 2014. Tallene justeres maj jf. udgivelsen af nye Skolebørns undersøgelse. Rygning 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Rygedebut 3 12 7 7 11 11 17 13 22 17 Ryger ugentlig 2 3 7 9 35 31 Ryger dagligt 2 3 2 4 7 10 Rygevaner blandt unge i alderen 16-24 år. Pr. 19. marts 2018 er der 2.747 unge i alderen 16-24 år i Billund Kommune. Kvinder: 1326 Mænd: 1421 Rygevaner blandt 16-24 årige i kommunen: 18,7 procent af mændene ryger dagligt og er 7,4 procent storrygere. 14,2 procent af kvinderne ryger og 5,2 procent storrygere. Tabellen viser antal daglige rygere og storrygere blandt 16-24 årige i Billund Kommune beregnet ud fra procentfordeling jf. den regionale sundhedsprofil 2017. Antal Kvinder Mænd I alt Daglige rygere 188 266 454 Storrygere 69 99 168 Rygere i alt 257 365 622 Data fra Sundhedsprofilen viser 12% af gymnasieeleverne og 37 % af erhvervsskoleeleverne er daglige rygere. Dog viser tal fra maj 2017 fra Statens Institut for Folkesundhed, at 24 % af eleverne på gymnasier og 37 % af eleverne på erhvervsskolerne er nikotinafhængige. Der er 621 elever på gymnasie eller anden ungdomsuddannelse i Billund Kommune. Af disse estimeres ca. 100 elever at ryge. Tabellen viser antal elever april 2018 fordelt på ungeuddannelserne i Billund Kommune og procentfordeling af rygere. Skole Antal elever Kommentar Antal daglige rygere Gymnasium, HF, STX 450 150 nye elever starter efter sommerferien 12 %: 54 elever 24 %: 108 elever VUC: 40 +18 år. Ca. samme antal elever forventes at starte efter sommerferien. Syddansk Erhvervsskole 10. klasse: 40 10+ klasse: 10* *Elever med særlige behov Grundforløb 1: 25 Grundforløb 2: 4 37%: 63 elever Produktionsskolen med flerekommunale forløb: 5 Produktionsskole: 26 Værkstedsskole: 2 Studieparathed: 7 Kombination: 12 Evt. Kobling til kommunale udviklingsstrategier eller øvrige strategier/planer 1 Sundhedspolitikken: Billund Kommune skal have fokus på røgfrie miljøer med sikring af forebyggelse af rygestart hos børn og unge Billund Kommunes Mission: At varetage det lokale almenvellets interesser Billund Kommunes vision: At være familiens bedste valg Sammen finder vi ud af det Børneinddragelse 1 Udviklingsafdelingen kan hjælpe med koblingen til strategier/planer. 5

Evt. Kobling til igangværende programmer, projekter og udviklingsopgaver 2 Opgaven ind tænkes som en af flere kommende og eksisterende indsatsområder: En generel sundhedsfremme indsats på børne og ungeområdet f.eks. overvægt hos børn, kost på grundskoler og ungdomsuddannelser Opdatering af rygepolitikken for medarbejdere Øvrige forebyggende tilbud jf. Sundhedslovens 119 om kommunens ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme Fremtidig Ungeindsats Formål Formålet er at forebygge rygestart hos børn og unge, med henblik på: Generel sundhedsfremme i Billund Kommune Bedre og længere liv til flere borgere Forebygge ulighed i sundhed Mål (Evt. leverancer) Målet er at ingen børn og unge ryger i 2030. Målet er for: Grundskoler At alle grundskoler i Billund Kommune har indført røgfri skoletid for såvel elever som lærere inden udgangen af 2019/2020 At max 5 % 14 årige ryger i 2022 At ingen elever ryger i 2025 Gymnasie At gymnasiet har indført røgfri skoletid for såvel elever som lærere inden udgangen af 2019/2020 At højest 5 % af eleverne ryger i 2022 At ingen elever ryger i 2025 Erhvervsskoler: At alle erhvervsskoler har indført røgfri skoletid for såvel elever som lærere inden udgangen af 2019/ 2020 At højest 15 % af eleverne ryger i 2025 At ingen elever ryger i 2030 Målene justeres i forhold til regionale målsætninger i sundhedsaftalerne. Organisering Bestiller: Politikere og Direktion i Billund Kommune Ejer: Sundhedsstaben. Styregruppe: Thomas Reintoft, Stephanie Storbank, Ann Charlotte G. Vilstrup, Morten Kirk Jensen, Lene Bruun, skoleleder fra gymnasie og erhvervsskoler, forældrerepræsentanter. Projektgruppe: Projektleder Margrethe Pedersen, projektmedarbejder *, kommunal rygestopkonsulent Tina Ebbesen, Lene Bruun. Desuden inddrages Unni Dokkedal ad hoc til analyseopgaver. Referencegruppe: Èn elevrådsrepræsentant fra hver ungdomsuddannelse, én elevrådsrepræsentant fra folkeskoleområdet, Louise Wohlleben Kræftens Bekæmpelse, én repræsentant fra skolebestyrelser, Handelsstandsforeningen, civilsamfund/idrætshaller. Desuden relevante fagpersoner i forhold til konkrete indsatsområder. 2 Udviklingsafdelingen kan hjælpe med koblingen til igangværende programmer, projekter og udviklingsopgaver. 6

*Projektmedarbejders opgaver vil afhænge af de indsatser der besluttes. P Økonomi og finansiering Forslag til mulige indsatser: Grundskoler: X:IT program Rygestoptilbud ved rygestopkonsulent fra Træningsenheden Sundhedssamtaler ved sundhedsplejerske, der afdækker forhold til elevens fysiske, mentale, sociale sundhed og behov. Gymnasie: Rygestoptilbud ved rygestopkonsulent Træningsenheden. Sundhedsappen Liva (evt. XHALE fra Kræftens Bekæmpelse) Evt. individuelle sundhedssamtale ved projektmedarbejder i forhold til elevens fysiske, mentale, sociale sundhed, ønsker og behov Erhvervsskoler: Rygestoptilbud ved rygestopkonsulent Træningsenheden Sundhedsappen Liva (evt. XHALE fra Kræftens Bekæmpelse) Sundhedssamtale ved projektmedarbejder, der afdækker forhold til elevens fysiske, mentale, sociale sundhed, ønsker og behov Forslag til finansiering Finansiering af Sundhedssamtaler og rygestoptilbud via Sundhedspolitikken fra medio 2018 til udgangen af 2020. Herefter overgår opgaven til driftsområdet. Grundskoler Målgruppe for X:IT for løb er elever i 7-9 klasser. I Billund Kommune er der 1022 elever i alderen 13-15 år. Pris Elevhæfte Lærervejledning Røgfri aftale Workshop ved Kræftens Bekæmpelse Én lærerkoordinator pr. skole 15 timer årligt Pris pr. enhed 25 kr. 87,50 kr. 1,25 kr. 7.000 kr. for en ½ dag 4.500 kr. Pris pr år Pris v. 1022 Elever 7 skoler 25.550 kr. Ved 40 klasser i 7 skoler: 3.500 kr. 1.278,00 kr. 7.000 kr. for en ½ dag 31.500 kr. Ca. 70.000 kr. Ungdomsuddannelserne: Evt. sundhedssamtaler forventes dækket gennem fuldtidsansat projektmedarbejder i Sundhedsstaben fra medio 2018 til udgangen af 2020. Sundhedssamtaler og rygestoptilbud vil være et samarbejde mellem projektmedarbejderen og Træningsenhedens rygestopvejleder. Udgifter til rygestopforløb på ungdomsuddannelserne Beregningerne viser, at der er ca. 622 unge i alderen 16-24 år i kommunen, der ryger. Af disse går ca. 100 unge på gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse. Jf. Sundhedsprofilen estimeres det, at halvdelen af eleverne er motiverede for et rygestop dvs. ca. 50 elever. Rygestopforløbene forventes gennemført som gruppeforløb som gruppeforløb a seks elever: Udgifter pr. gruppeforløb: 12 timer a 250 kr. = 3000 kr. Der skal gennemføres ca. 6 gruppeforløb for at tilbyde 50 elever et rygestopforløb = 18.000 kr. Tidsramme Der skal iværksættes en intensiv indsats fra 2018 til 2020. Herefter opfølgende indsatser de næste 10-12 år jf. Røgfri Fremtid og Sundhedspolitikken. Interessentbeskrivelse 7

Primære målgrupper: Politikere, ledere og medarbejdere i kommunen Ledere og bestyrelser på ungdomsuddannelserne Børn og unge udskolingen, 11 16 årige Elever på ungdomsuddannelserne, gymnasier/handelsskoler - 15 19 årige 16-24 år Elever på erhvervsuddannelserne, 16-24 år Elever på produktionsskole, (alder?) 16-24 år Sekundære målgrupper: Idrætshaller Detailhandel Voksne med hjemmeboende børn Risikobeskrivelse Afhængig af målgrupper og indsatser kan gennemførelse af udviklingsområdet påvirkes negativt af: Udefra kommende reformer. Andre mere presserende opgaver i børne- og ungeområdet. Modstand mod implementeringen fra interne og eksterne samarbejdspartnere. Der forventes ikke udbud 8