Ekstern kvalitetssikring VVM-undersøgelse af Ribe Omfartsvej Transportministeriet 9. september 2015
Indholdsfortegnelse Forord 1 Resume 2 Anlægsprojektet 2 Vurderinger 4 Konklusion: ingen vægtige forhold 5 1. Trafikanalysen 7 1.1. Vurderinger 7 1.2. Opsamling 8 2. Tekniske løsninger 9 2.1. Niveau og afklaringsstade 9 2.2. Teknisk vurdering af alternativer 9 2.3. Opsamling 11 3. Anlægsbudgettet 12 3.1. Vurdering af ankerbudget 12 3.2. Stikprøvegennemgang 14 3.3. Usikkerheder og risici 17 3.4. Tekniske forudsætninger 18 3.5. Opsamling 18 4. Samfundsøkonomi 20 4.1. Økonomiske forudsætninger 20 4.2. Cost-benefit-forholdet 21 4.3. Opsamling 23 5. Organisering og finansiering 25 6. Mulige besparelser 26 6.1. Basisforslag og tilvalgsløsninger 26 6.2. Potentielle besparelser 26 7. Materiale og kvalitetssikringsmøder 28
Forord Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter på Transportministeriets område skal der forud for vedtagelse af anlægslove gennemføres en ekstern kvalitetssikring af projekter med en forventet totaludgift på over 250 mio. kr., jf. akt 16 af 24. oktober 2006. Ekstern kvalitetssikring er en uafhængig vurdering af planlægnings- og anlægsmyndighedens projektgrundlag og anlægsoverslag. Blandt andet vurderes det, om det økonomiske overslag, den trafikale og tekniske løsningsmodel, projektets organisering og analysen af den samfundsøkonomiske rentabilitet har en tilfredsstillende kvalitet. Denne rapport sammenfatter den eksterne kvalitetssikrings vurderinger af en VVM-redegørelse for Ribe Omfartsvej, der omfatter forslag til en omfartsvej vest om Ribe. Læsning af rapporten forudsætter forudgående kendskab til VVM-redegørelsen. Den eksterne kvalitetssikring er gennemført i henhold til Transportministeriets notat af 2012 om Kvalitetssikring af VVM-redegørelser Opgavebeskrivelse for ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2 (VVM). Den eksterne kvalitetssikring er gennemført af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab A/S (Deloitte) i samarbejde med MOE og Tetraplan A/S. Thomas Riisom Partner 1 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Resume Vejdirektoratet har i 2012 gennemført en forundersøgelse af den cirka 77 km lange strækning mellem Esbjerg og Tønder (rute 11) såvel som strækningen mellem Esbjerg og Gredstedbro (rute 24). Vurderingen af de trafikale udfordringer på strækningen fra Esbjerg til Tønder i forundersøgelsen viste, at de største trafikale problemer på strækningen findes omkring Ribe. De trafikale udfordringer skyldes dels landbrugskøretøjer, dels trafik til sommerhusområderne på vestkysten. Forundersøgelsen viste desuden, at en omfartsvej vil medføre væsentlige tidsbesparelser, have et højt samfundsøkonomisk afkast og medvirke til at fremme vækst og produktivitet i området. På den baggrund blev det med den politisk aftale En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. fra 2013 blandt andet besluttet at igangsætte en VVMundersøgelse af en omfartsvej ved Ribe. Anlægsprojektet Vejdirektoratet har fremlagt resultatet af undersøgelsen i form af en sammenfattende VVM-redegørelse for to alternative forslag til en omfartsvej vest om Ribe (henholdsvis A og B), hvoraf det ene alternativ (alternativ B) består af to varianter (B1 og B2). VVM-undersøgelsen omfatter desuden et udvidet 0+ alternativ (alternativ C), der består af en udvidelse af dele af den eksisterende rute 11 gennem Ribe. Alternativ B er opdelt i to etaper (henholdsvis nord og syd). Basisoverslagene for de enkelte alternativer er: Alternativ A: 530 mio. kr. Alternativ B1: 531 mio. kr. Alternativ B2: 417 mio. kr. Alternativ C: 101 mio. kr. Vi konstaterer, at anlægsoverslagene for de undersøgte alternativer til en omfartsvej vest om Ribe overstiger de 371,2 mio. kr. (2015 priser) 1, som forligspartierne bag Trafikaftale 2014 udmøntning af disponible midler i Infra- 1 Beløbet var i 2014 priser 372,4 mio. kr. 2 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
strukturfonden besluttede at afsætte til realisering af vejprojektet. Vejdirektoratet har oplyst, at ændringen i anlægsoverslagene fra forundersøgelse til VVM-undersøgelse skyldes en række specifikke ændringer i de tekniske forudsætninger. Nedenstående figur 1 illustrerer de alternative linjeføringer. Figur 1: Ribe Omfartsvej 3 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
VVM-undersøgelsen består af en sammenfattende rapport, en landskabsanalyse, en miljøvurdering og en beskrivelse af arealforhold. Derudover er undersøgelsen beskrevet og dokumenteret på et mere detaljeret niveau i en række tekniske rapporter og forudsætningsnotater og en række kortbilag. Vurderinger Dette afsnit sammenfatter vores vurderinger fra hvert af de ved kvalitetssikringen gennemgåede områder. Trafikanalysen. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at de gennemførte trafikmodelberegninger udgør et anvendeligt og realistisk grundlag til belysning af de trafikale konsekvenser af de enkelte udbygningsforslag i VVM-undersøgelsen. Vi vurderer endvidere, at beregnede trafikbelastninger og trafikale ændringer af de enkelte udbygningsforslag fremstår gyldige og logiske. Samlet finder vi, at modelgrundlaget har udgjort et tilstrækkeligt og kvalificeret grundlag for de gennemførte trafikale konsekvensvurderinger, og at trafikmodelberegningerne for de enkelte udbygningsforslag er gyldige. Den tekniske analyse. Vores gennemgang af de udleverede forudsætningsnotater og tekniske rapporter har ikke givet anledning til bemærkninger. Vi har identificeret en række forhold, der med fordel kan inddrages i den efterfølgende projektering. Vi har desuden identificeret enkelte forhold, der indebærer en risiko for størrelsen af anlægsoverslagene, men som vurderes ikke at være væsentlige i forhold til beslutningen om realisering af projektet. Den eksterne kvalitetssikring vurderer således, at på projektets nuværende stade giver forudsætningsnotaterne og de tekniske rapporter et fuldstændigt billede af de opstillede alternativer. Anlægsbudgettet. Samlet finder den eksterne kvalitetssikring, at beregningerne, der fører frem til ankerbudgettet, er metodisk gyldige. Den eksterne kvalitetssikring har ikke på baggrund af stikprøvegennemgangen af de væsentligste anlægsposter fundet anledning til at foretage en yderligere uddybende gennemgang. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at risikoanalysen er gennemført i henhold til de foreskrevne procedurer og på projektets nuværende stade giver et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af anlægsprojektets umiddelbare risici for alternativ A og B. I den fremadrettede proces bør der dog udarbejdes en selvstændig risikoanalyse for alternativ C. De tekniske forudsætninger angivet i de opstillede alternativer vurderes som gyldige og nødvendige i forhold til projektets stade. 4 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Samfundsøkonomi. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at de økonomiske forudsætninger, der er opstillet for de samfundsøkonomiske beregninger, er gyldige. Den eksterne kvalitetssikring vurderer endvidere, at cost-benefitberegningerne er gyldige. Den eksterne kvalitetssikring bemærker dog, at der ikke er foretaget samfundsøkonomiske beregninger for alternativ C, og at de samfundsøkonomiske gevinster ved alternativ C derfor bør beskrives yderligere i VVM-rapporten for at give læseren et balanceret billede af omkostninger og gevinster ved dette alternativ. Ligeledes bemærker den eksterne kvalitetssikring, at såvel den interne rente som nettonutidsværdien bør afrapporteres i VVM-rapporten som grundlag for at evaluere den samfundsøkonomiske rentabilitet af de enkelte alternativer. Herudover bemærker den eksterne kvalitetssikring, at det vil være hensigtsmæssigt at kommentere i VVM-rapporten, at den samfundsøkonomiske rentabilitet for samtlige alternativer ligger tæt på grænsen for, hvornår de kan vurderes som rentable. Endelig bemærker den eksterne kvalitetssikring, at der er foretaget beregning af den samfundsøkonomiske rentabilitet for alternativ A og B1 under forudsætning af højere trafikvækst end beregnet med Landstrafikmodellen, uden at der er foretaget en tilsvarende analyse af den samfundsøkonomiske rentabilitet under forudsætning af en lavere trafikvækst end beregnet med Landstrafikmodellen. Det bemærkes, at det er god praksis ved følsomhedsanalyser at beregne konsekvenserne af både et højere og et lavere skøn end det centrale estimat, og Vejdirektoratet opfordres til at følge denne praksis i fremtidige VVM-analyser. Organisering og finansiering. På tidspunktet for gennemførelsen af den eksterne kvalitetssikring er der ikke udarbejdet notat om organisering og finansiering af projektet. Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at manglende tilstedeværelse af notat om organisering og finansiering ikke har afgørende betydning for, om der foreligger vægtige grunde til, at der ikke kan træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af Vejdirektoratet fremlagte beslutningsgrundlag. Mulige besparelser. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at afgrænsningen mellem basisforslag og tilvalgsløsninger i det fremlagte materiale er hensigtsmæssig. Konklusion: ingen vægtige forhold På baggrund af den eksterne kvalitetssikring er Deloitte, MOE og Tetraplan ikke bekendt med vægtige grunde til, at der ikke kan træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af Vejdirektoratet fremlagte beslutningsgrundlag. 5 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Den eksterne kvalitetssikring er baseret på en gennemgang af anlægsmyndighedens projekt i overensstemmelse med Transportministeriets opgavebeskrivelse for ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2 (VVM). Den eksterne kvalitetssikring har således ikke foretaget egne undersøgelser. 6 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
1. Trafikanalysen De gennemførte trafikale konsekvensberegninger for de enkelte udbygningsforslag for en omfartsvej ved Ribe er blevet gennemgået og vurderet. Herunder er det blandt andet vurderet, om: Forudsætningerne for beregningerne er gyldige og baseret på opdaterede officielle data og fremskrivninger. Beregningerne med den anvendte trafikmodel på kvalificeret vis kan håndtere de mulige trafikale konsekvenser, som projektet kan forventes at give anledning til. De beregnede trafikbelastninger på vejnettet i beregningsårene og øvrige trafikale beregningsresultater er realistiske og på korrekt vis afspejler forventningerne til den fremtidige trafikale udvikling. Vurderingerne er gennemført på grundlag af granskning af den sammenfattende VVM-rapport, de udarbejdede trafiknotater og regneark med opgjorte trafikantgevinster samt øvrigt relevant projektmateriale. Derudover har de gennemførte trafikale konsekvensberegninger været drøftet på et møde med Vejdirektoratet. 1.1. Vurderinger De trafikale konsekvenser af udbygningsforslagene er baseret på trafikmodelberegninger med Vejdirektoratets trafikmodel for Jylland-Fyn. Med modellen beregnes hverdagsdøgntrafikken opdelt på fire tidsperioder. Modellen er blevet opdateret og udbygget til brug for beregningerne til VVM-undersøgelsen af omfartsvejen. Opdateringen og udbygningen er foretaget for at sikre, at de trafikale effekter af udbygningsforslagene kan beskrives tilstrækkelig detaljeret. Der er desuden på grundlag af trafiktællinger foretaget en kalibrering af modellen til 2013-trafikniveau. Kalibreringen er foretaget for såvel hverdagsdøgntrafik som timetrafikken i myldretidsperioderne. Trafikken er i modelberegningerne fremskrevet fra basisåret 2013 til beregningsåret 2025 med 10,3 procent for korte ture (under 20 km), svarende til 0,8 procent per år, og med 14,2 procent for lange ture, svarende til 1,1 procent per år. Til brug for de samfundsøkonomiske vurderinger af udbygningsforslagene er der endvidere foretaget trafikberegninger for 2035, hvor der for perioden 2025-2035 er forudsat en trafikvækst på 1,77 procent for korte ture og 3,39 procent for lange ture. Disse vækstforudsætninger er baseret på den trafikvækst, der beregnes med Landstrafikmodellens version 1.06. For perioden efter 2035 er der forudsat uændret trafikniveau. 7 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at de anvendte vækstforudsætninger er gyldige og følger Transportministeriets retningslinjer. De beregnede trafikbelastninger på vejnettet og opgjorte trafikale konsekvenser af de enkelte udbygningsforslag er gennemgået. Disse vurderes generelt at være valide og logiske og give et retvisende billede af trafikbelastningerne såvel på døgnniveau som for myldretidsperioderne. Det konstateres, at trafikmodelberegningerne i VVM-undersøgelsen sammenlignet med forundersøgelsen er foretaget på et forbedret modelgrundlag med hensyn til modellens fordeling af trafikken hen over døgnet. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at der hermed opnås en mere præcis opgørelse af trafikanternes tidsgevinster ved de enkelte udbygningsforslag. 1.2. Opsamling Samlet set vurderes det, at de gennemførte trafikmodelberegninger udgør et anvendeligt og realistisk grundlag til belysning af de trafikale konsekvenser af de enkelte udbygningsforslag i VVM-undersøgelsen. 8 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
2. Tekniske løsninger Formålet med dette kapitel er at foretage en teknisk vurdering af de opstillede alternativer. Vurderingen er gennemført, ved at den eksterne kvalitetssikring ved kritisk stillingtagen har forholdt sig til, om: De foreslåede løsninger er realistiske. De foreslåede løsninger er tilstrækkeligt afdækket i forhold til projektets nuværende stade. Løsningerne er korrekt afspejlet i prissætningen i anlægsbudgettet. Vurderingen er gennemført på baggrund af gennemgang af VVM-redegørelsen og relevant baggrundsmateriale samt interview med og supplerende oplysninger fra Vejdirektoratet og dets tekniske rådgiver. Kommentarer til prissætningen, der er opstået som følge af den tekniske gennemgang, er løbende beskrevet nedenfor under afsnit 2.2 eller under gennemgangen af anlægsbudgettet i kapitel 3. 2.1. Niveau og afklaringsstade Kvalitetssikringen er foretaget på det foreliggende grundlag, og alle vurderinger er afgivet under en forudsætning om, at der ikke fremadrettet sker ændringer i projektgrundlaget, der har betydning for beslutningsgrundlagets kvalitet og indholdet af anlægsoverslaget. Projektmaterialet vurderes samlet set at være på samme niveau og afklaringsstade som set ved tidligere projekter, hvilket er det niveau, der med rette kan forventes for en VVM-undersøgelse. Der er ikke i forbindelse med den eksterne kvalitetssikrings gennemgang af de tekniske dele af projektet fundet forhold, der har væsentlig betydning for anlægsbudgettet. De forhold, der fremhæves i det følgende, er således udelukkende forhold, der med fordel kan inddrages i det videre arbejde med projektet. 2.2. Teknisk vurdering af alternativer Den eksterne kvalitetssikring har gennemgået de af Vejdirektoratet udleverede forudsætningsnotater og tekniske rapporter. På baggrund af denne gennemgang har den eksterne kvalitetssikring stillet spørgsmål til Vejdirektoratet om alternativernes tekniske karakter. Vejdirektoratet har fremsendt supplerende materiale, og der har været afholdt møder med Vejdirektoratet og dets 9 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
rådgiver med henblik på at afklare disse spørgsmål. I det følgende er de væsentligste bemærkninger angivet. Forudsætninger. Der forudsættes i de tekniske løsninger en jordudsætningsprocent på nul. Den eksterne kvalitetssikring bemærker, at dette er en optimistisk forudsætning. Vejdirektoratet har oplyst, at denne forudsætning baseres på, at undergrunden vurderes hovedsagelig at bestå af sandbund, der ikke medregnes i udsætningsprocenten, og at linjeføringen overvejende ligger i påfyldning. Den eksterne kvalitetssikring kan desuden konstatere, at der er optaget en risiko for øget udsætningsprocent i risikologgen. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at forudsætningen og håndteringen i risikologgen er hensigtsmæssig. Det er bemærket, at trafiksikkerhedsrevisionen har kommenteret, at undladelse af autoværn mod jernbanen kan medføre behov for andre og dyrere løsninger. I forbindelse med kvalitetssikringen har Vejdirektoratet fremhævet, at projektet vil sikre, at sikkerhedszonen mod banen er overholdt, og at der alternativt vil blive opsat autoværn. Den eksterne kvalitetssikring bemærker, at denne risiko ikke er medtaget i risikologgen, og det indstilles derfor, at den indarbejdes i forbindelse med næste fase i projektet. Det vurderes, at konsekvensen af denne risiko kan være en forhøjelse af anlægsoverslaget med op til 0,5 mio. kr. Vejteknisk beskrivelse. Det er konstateret, at der ikke er forudsat en ombygning af den eksisterende rundkørsel ved Plantagevej. Det bemærkes, at denne rundkørsel vil kunne medføre en flaskehals, når den resterende vejstrækning udbygges med flere spor. Vejdirektoratet har oplyst, at der etableres en shunt mellem rundkørslens ben, og at kapacitetsberegninger af rundkørslen ikke indikerer kapacitetsmæssige udfordringer. På den baggrund vurderer den eksterne kvalitetssikring, at den tekniske løsning er hensigtsmæssig. Det bemærkes, at jævnfør forudsætningsnotatet for vejteknik skal muligheden for at føre modulvogntog gennem krydstilslutninger undersøges. Dette er ikke omtalt i det vejtekniske notat. Vejdirektoratet har oplyst, at der allerede i dag kører specialtransporter, herunder vindmølletransporter, gennem krydstilslutninger, og at det på den baggrund vurderes, at modulvogntog også kan føres gennem krydstilslutningerne. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at dette er realistisk. Det bemærkes for alternativ B, at vejen ikke er fuldt klimasikret, idet dele af alternativet er en sideudvidelse af den eksisterende ringvej, der ikke er fremtidssikret i forhold til klimaforandringer og ekstreme hændelser. Efter den eksterne kvalitetssikrings pointering har Vejdirektoratet oplyst, at dette vil blive beskrevet i VVM-rapporten. Alternativ B er dermed ikke fuldt sammenligneligt med de øvrige alternativer, når det gælder risikoen for ekstreme oversvømmelser, grundet det tekniske indhold af de øvrige alternativer er klimasikrede. 10 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Broteknisk beskrivelse. Det bemærkes, at der ved underføring af jernbanen er forudsat en standard for eksisterende broer (EBa-profil type 1.2) fremfor en standard for nye broer (EBa-profil type 1.3). Dette medfører en difference i højdeprofil på cirka 28 cm. Vejdirektoratet har oplyst, at standarden for eksisterende broer er valgt, eftersom strækningen ikke er med i Banedanmarks Elektrificeringsprogram. Det forventes derfor ikke, at strækningen elektrificeres inden for de næste 15 år. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at denne antagelse er hensigtsmæssig, idet de tekniske løsninger dermed ikke tager højde for fremtidige behov, der vurderes at være mindre sandsynlige. Det er konstateret, at for underføringen af Ribe Å i alternativ A er der forudsat at være 43 meter mellem byggegruberne for fundamenterne. Vejdirektoratet har oplyst, at afstanden er opmålt på foto og vurderes at være et konservativt skøn. Den eksterne kvalitetssikring vurderer ligeledes, at afstanden er vurderet konservativt, med en moderat konsekvens for anlægsoverslaget, såfremt afstanden reelt bliver kortere. Det bemærkes for alternativ B, at der er risiko for, at bæreevne og klassificering af den eksisterende bro over Ribe Å ikke er retvisende og derfor ikke kan godkendes til de særtransporter, som resten af vejen dimensioneres efter. Vejdirektoratet har oplyst, at særlig tunge transporter vil kunne føres via de sydgående spor på den nye parallelbro (der vil være dimensioneret til tunge særtransporter). Desuden oplyses det, at der er tale om relativt få særtransporter årlig, der har en vægt, der ikke vil kunne føres via den eksisterende bro for eksempel vurderes det, at vindmølletransporter fortsat vil kunne føres via den eksisterende bro. Den eksisterende bros klassificering har således ikke konsekvenser for teknikforudsætninger eller anlægsoverslag. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at dette er retvisende. Ved granskning af de tekniske dokumenter har den eksterne kvalitetssikring bemærket, at de tekniske forudsætninger for den fravalgte tunnelløsning vurderes at være udtryk for en minimumløsning, og at anlægsoverslaget for den fravalgte løsning som følge heraf er lavt sat. Dette skyldes, at løsningen er forudsat at være en åben tunnel bortset fra lige under Ribe Å. Der er risiko for, at løsningen af miljømæssige hensyn reelt vil skulle overdækkes på en større strækning. Dette vil medføre et forhøjet anlægsbudget. Vejdirektoratet har oplyst, at anlægsoverslaget vurderes lavt sat. Eftersom tunnelløsningen er fravalgt som følge af det høje anlægsoverslag og de miljømæssige konsekvenser, vurderer den eksterne kvalitetssikring ikke, at den forventelige underestimering af anlægsoverslaget for tunnelløsningen er et forhold, der skal afklares, inden det kan anbefales, at projektet forelægges til politisk beslutning. 2.3. Opsamling Den eksterne kvalitetssikring har i den vejtekniske gennemgang af VVM-redegørelsen og de bagvedliggende forudsætningsnotater og tekniske notater ikke fundet væsentlige kritiske forhold. 11 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
3. Anlægsbudgettet Formålet med dette kapitel er at vurdere anlægsmyndighedens basisbudget, herunder foretage en vurdering af, om forudsætningerne er relevante og dokumenterede. Vurderingen er gennemført ved: Uddybende gennemgang af områder, der efter den eksterne kvalitetssikrings opfattelse er særlig risikobetonede. Stikprøvegennemgang af priser og mængder. En egentlig teknisk vurdering af, om projektets tekniske forudsætninger er fyldestgørende i forhold til projektstadiet, og om dette i relevant omfang er indarbejdet i projektøkonomien. Vurderingen er særligt gennemført på baggrund af granskning af ankerbudgettet for de opstillede alternativer samt interview og supplerende oplysninger fra Vejdirektoratet og Vejdirektoratets rådgiver. Den eksterne kvalitetssikring har ligeledes gennemgået en række tekniske dokumenter. Det drejer sig hovedsagelig om broteknisk, afvandingsteknisk og vejteknisk rapport. Der har fundet en løbende afklaringsdialog sted mellem Vejdirektoratet og den eksterne kvalitetssikring. Resultatet af kvalitetssikringen vedrørende de tekniske løsninger er beskrevet i kapitel 2 ovenfor. 3.1. Vurdering af ankerbudget Anlægsbudgettet er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem på baggrund af mængder beregnet ud fra en skitse over de mulige alternativer og enhedspriser fra Vejdirektoratets prisbibliotek for tidligere gennemførte anlægsarbejder. Der har desuden været anvendt granskningsmøder i forbindelse med udarbejdelsen af anlægsbudgettet. Efterkalkulationsbidrag. Vejdirektoratet har oplyst, at efterkalkulationsbidraget (EKB) 2 er fastlagt på baggrund af erfaringer fra lignende projekter, men dog ikke specifikt tilpasset dette projekt. I stedet anvendes standardtakster for projekter i henholdsvis åbent land og bynære projekter ved større byer. EKB-satsen er fastsat for hver enkelt hovedpost. 2 EKB er indføjet som led i Ny anlægsbudgettering for at minimere risikoen for underbudgettering. Der har historisk set været en tendens til systematisk undervurdering af de fysiske mængder. Dette forsøges minimeret ved at tillægge fysikoverslaget et procenttillæg kaldet EKB. 12 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Den eksterne kvalitetssikring har ingen bemærkninger til fastsættelsen af EKB. Enhedspriser. I henhold til retningslinjerne i Ny anlægsbudgettering skal der ved udarbejdelse af ankerbudgettet i videst muligt omfang anvendes erfaringsbaserede enhedspriser, der baseres på realiserede priser ved sammenlignelige projekter. Den eksterne kvalitetssikring har gransket de væsentligste karakteristika for de historiske projekter, der ligger til grund for ankerbudgettets prisbibliotek, og har ingen bemærkninger til valg af disse projekter som prisreference. Ligeledes kan den eksterne kvalitetssikring bemærke, at hovedparten af ankerbudgettets poster tager udgangspunkt i erfaringsbaserede enhedspriser. Ved granskning af ankerbudgetternes enhedspriser bemærkes det, at der for tre enhedspriser er foretaget korrektioner til de erfaringsbaserede enhedspriser i prisbibliotekerne. Det drejer sig om enhedspriserne for budgetposterne afvanding, bortskaffelse af forurenet jord og tilkørt fyld. Vejdirektoratet har oplyst, at afvigelserne fra erfaringspriserne skyldes, at der for samtlige alternativer er foretaget projektspecifikke beregninger og vurderinger af disse priser. Vejdirektoratet har oplyst, at enhedspriserne for afvanding er baseret på detaljerede og projektspecifikke beregninger af behovet for afvanding. Den eksterne kvalitetssikring har gransket dokumentationen for mængder og priser, der ligger til grund for posten afvanding, og har ikke yderligere bemærkninger til denne post. For posten bortskaffelse af forurenet jord har Vejdirektoratet oplyst, at der er foretaget en specifik beregning med udgangspunkt i lokaliserede forurenede områder. Denne beregning ligger til grund for de korrigerede enhedspriser. Den eksterne kvalitetssikring har ikke yderligere bemærkninger til denne post. Vejdirektoratet har oplyst, at stort set hele jordmængden kan hentes fra sidetag i den nordlige ende af projektvejen, hvorfor enhedspriserne for tilført fyld er vurderet at være lavere end erfaringspriserne. Denne forudsætning vurderes at være realistisk. Den eksterne kvalitetssikring har ikke yderligere bemærkninger til de anvendte enhedspriser. Bygværker og tilvalgsløsninger. For samtlige alternativer bemærkes det, at der under hovedposten bygværker og broer er optaget en række bygværker, der er prissat som sumposter. Anlægsoverslaget for hvert af disse bygværker er udarbejdet af Vejdirektoratets tekniske rådgiver på baggrund af en konkret vurdering. 13 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Den eksterne kvalitetssikring har afholdt et granskningsmøde med underleverandøren med henblik på gennemgang af metode og dokumentation for udarbejdelsen af anlægsoverslaget for bygværker. Rådgiveren har på mødet redegjort for, at sumposterne for bygværker er udarbejdet på baggrund af tilbudslister, hvor mængder og priser er opgjort for de specifikke bygningsværker på et mere detaljeret niveau end hovedpostniveau. Der er således tale om en relativt høj detaljeringsgrad, hvor hvert bygningsværk er vurderet og ikke blot prissat ud fra gennemsnitspriser. Enhedspriserne er baseret på erfaringspriser fra sammenlignelige projekter og justeret til hvert bygværk afhængigt af de specifikke forhold. Den eksterne kvalitetssikring har gransket anlægsoverslag og liste over referenceprojekter for udvalgte bygværker og vurderer, at budgetteringsniveauet er hensigtsmæssigt. Arealerhvervelse. For samtlige alternativer bemærkes det, at der under hovedposten arealerhvervelse er optaget en række sumposter til arealerhvervelse. Vejdirektoratet har oplyst, at budgettet til arealerhvervelse er baseret på specifikke beregninger for de enkelte poster. Den eksterne kvalitetssikring har gransket dokumentationen og beregningerne for disse sumposter og har afholdt granskningsmøde med Vejdirektoratet om beregningerne af anlægsoverslaget til arealerhvervelse. Vejdirektoratet oplyser, at mængdeestimaterne for arealerhvervelse er baseret på offentlige registre og i visse tilfælde besigtigelse af ejendomme. Desuden er enhedspriserne baseret på erfaringer fra tidligere ekspropriationer. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at den anvendte metode og detaljeringsniveauet for anlægsoverslaget for arealerhvervelse er hensigtsmæssigt. Samlet set vurderer den eksterne kvalitetssikring, at beregningerne, der fører frem til ankerbudgettet, er metodisk gyldige. 3.2. Stikprøvegennemgang Den eksterne kvalitetssikring har gennemført en stikprøvevis gennemgang af anlægsoverslaget. Stikprøvegennemgangen har fokuseret på projektets centrale budgetposter, der udgør hovedparten af anlægsbudgettet, og på de områder, den eksterne kvalitetssikring vurderer indeholder de største usikkerheder. Stikprøvegennemgangen er gennemført ved, at der er undersøgt minimum én og ofte flere budgetposter indenfor hver hovedpost i basisoverslaget. Denne gennemgang er foretaget for samtlige alternativer. Der gøres opmærksom på, at de i afsnit 3.1 anførte bemærkninger om enhedspriser, bygværker og arealerhvervelse gør sig gældende for samtlige alternativer og udgør den eksterne kvalitetssikrings primære bemærkninger til anlægsoverslagene. Disse bemærkninger udspringer af den stikprøvegen- 14 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
nemgang af anlægsoverslaget, som den eksterne kvalitetssikring har gennemført. Nedenfor anføres supplerende bemærkninger, der udspringer af den stikprøvevise gennemgang af anlægsoverslaget. Den eksterne kvalitetssikring har i forbindelse med stikprøvegennemgangen vurderet sammenhængen mellem de enhedspriser, der anvendes i anlægsoverslaget, de enhedspriser, der oplyses i prisbiblioteket, og de realiserede enhedspriser for referenceprojekterne. Det bemærkes, at stikprøvegennemgangen ikke har givet anledning til yderligere bemærkninger angående enhedspriser end dem, der er anført i ovenstående afsnit 3.1, og de supplerende bemærkninger, der er anført nedenfor. Flere bemærkninger gør sig gældende for alle eller flere af alternativerne. Af hensyn til overskueligheden vil nedenstående gennemgang tage sit udgangspunkt i alternativ A. Bemærkningerne må imidlertid anses som generelle og gældende for alle alternativer. Eventuelle særlige bemærkninger tilknyttet enkelte alternativer vil fremgå eksplicit af teksten i det følgende. Tabel 1: Poster udtaget til stikprøvegennemgang (alternativ A) Mellempost Andel af ankerbudget Samlet vurdering Bemærkninger Projektvej 33,6 % Gyldig Se bemærkning efter tabel Underføringer 8,4 % Gyldig Se bemærkning efter tabel Tavler, beplantning, hegn mv. 3,0 % Gyldig Se bemærkning efter tabel Diverse udgifter 8,5 % Gyldig Se bemærkning efter tabel Arealerhvervelse 19,9 % Gyldig Se bemærkning efter tabel Projektvej. En væsentlig budgetpost er tilført fyld. Det bemærkes, at enhedsprisen for denne post er korrigeret i forhold til erfaringspriserne, jf. afsnit 3.1. Granskning af jordberegningerne, der ligger til grund for denne post, har ikke givet anledning til bemærkninger. Ligeledes er afvanding en betydelig budgetpost. Det bemærkes, at anlægsoverslaget til afvanding er baseret på detaljerede, projektspecifikke beregninger af udgifterne til denne post, jf. afsnit 3.1. Den eksterne kvalitetssikring har ikke yderligere bemærkninger. Endelig er diverse belægningsarbejder en betydelig budgetpost under mellemposten projektvej. Granskningen vedrørende belægningsarbejderne har afdækket, at enhedspriserne er i overensstemmelse med prisbiblioteket. Den 15 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
eksterne kvalitetssikring har desuden gransket jordberegningerne for disse poster og har ingen bemærkninger. Det er bemærket, at der i anlægsoverslaget for den nordlige etape af B1 er optaget en anlægspost til tilført fyld på 14,3 mio. kr., der ikke kan genfindes i anlægsoverslaget for den nordlige etape af B2. Vejdirektoratet har oplyst, at én af de primære forskelle mellem alternativ B1 og alternativ B2 er, at der i B1 anlægges et større tilslutningsanlæg på den nordlige etape, der ikke anlægges i B2. Dette tilslutningsanlæg kræver en større mængde tilført fyld, hvorimod der ikke forventes at være behov for tilført fyld i B2, da der er tilstrækkelig med jord via sidetag. Vejdirektoratet har oplyst, at det er standardprocedure at optage al tilført fyld til anlægget under posten projektvej og ikke under posten tilslutningsanlæg. Den eksterne kvalitetssikring har ingen yderligere bemærkninger. Underføringer. Det bemærkes, at samtlige bygværker under denne post er optaget som sumposter, jf. afsnit 3.1. Den eksterne kvalitetssikring har ikke yderligere bemærkninger til denne post. Tavler, beplantning, hegn mv. er prissat i henhold til prisbiblioteket. Granskning af mængdeopgørelserne har ikke givet anledning til bemærkninger. Den eksterne kvalitetssikring har ingen bemærkninger til denne mellempost. Diverse udgifter omfatter blandt andet omkostninger til henholdsvis udvidede arkæologiske forundersøgelser og arkæologiske slutundersøgelser. Disse er prissat på baggrund af et specifikt estimat udarbejdet af Sydvestjyske Museer. Det bemærkes, at for alternativerne B1 og B2 er omkostningerne til arkæologiske undersøgelser fordelt på henholdsvis den nordlige og den sydlige strækning baseret på længden af de to strækninger. Det bemærkes ligeledes, at der for alternativ C udelukkende er medtaget udgifter til en arkæologisk forundersøgelse. Ved granskning af dokumentationen for anlægsoverslaget til de arkæologiske undersøgelser finder den eksterne kvalitetssikring ikke grundlag for at anføre bemærkninger. For alternativerne A og B bemærkes det, at der under posten diverse udgifter er optaget en budgetpost til opfyldte huller forurenet jord. Vejdirektoratet har oplyst, at posten dækker omkostninger til omlægning/erstatning af eksisterende drænkanaler, der er fyldt op med ukendt materiale. Erfaringsmæssigt antages 10 procent af jorden at være forurenet. Vejdirektoratet har oplyst, at enhedsprisen for denne post er et ekspertskøn, der er udarbejdet af Vejdirektoratets tekniske rådgiver, og at prisen er valideret med Vejdirektoratets miljørådgiver. Ved granskning af risikoregistret konstateres det desuden, at der er optaget en risiko for usikkerheden om udgifter til håndtering af forurenet jord fra opfyldte huller. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at prissætningen og risikohåndteringen er hensigtsmæssig. 16 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Arealerhvervelse. Det bemærkes, at samtlige budgetposter under denne mellempost er optaget som sumposter, jf. afsnit 3.1. Den eksterne kvalitetssikring har ikke yderligere bemærkninger til denne post. Den eksterne kvalitetssikring vurderer samlet, at der ikke er fundet anledning til at foretage en yderligere uddybende gennemgang. 3.3. Usikkerheder og risici Den eksterne kvalitetssikring har gransket risikologgen, inklusive risikobeskrivelse og angivelse af sandsynlighed og konsekvens for hver risiko. Denne granskning er gennemført for hvert alternativ. Der har desuden været afholdt et møde med Vejdirektoratet, hvor projektets risikohåndteringsproces og udvalgte risici har været drøftet. Risikoniveauerne er bestemt ved en afholdt workshop med ti deltagere, der hver især har bidraget med ekspertviden og erfaringer i forhold til størrelsen af de enkelte kritiske hændelser. Sandsynligheder og konsekvenser er baseret på professionelle skøn fra workshoppens deltagere såvel som såkaldte defaults, der er en intern bruttoliste over potentielle risici, der er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra tidligere projekter. Af risikooversigten fremgår de enkelte alternativers samlede risikotillæg. Disse værdier er beregnet ved at gange den enkelte risikos sandsynlighed med den konsekvens, som hændelsen har, hvis den indtræffer. Risikotillægget er således et samlet billede af de økonomiske konsekvenser af det mest sandsynlige udfald af de identificerede risici. Beregningsmetode og statistiske fordelingsudfald er en anerkendt metode og vurderes som gyldig i forhold til beregning af projektets risici. Der er som påkrævet af Ny anlægsbudgettering ikke indført beregnede forventelige omkostninger ved de kritiske hændelser i anlægsoverslaget. I ankerbudgettet for alternativ A og B er tilføjet mellem 56 og 72 mio. kr. i efterkalkulationsbidrag og korrektionstillæg, mens den mest sandsynlige hændelse for hvert alternativs risiko er mellem 51 og 63 mio. kr. For alle alternativer er beløb til efterkalkulationsbidrag og korrektionstillæg større end middelværdien for den estimerede risiko. Anlægsprojektet vurderes derfor på nuværende tidspunkt som forberedt økonomisk på de mest sandsynlige risici. Det bemærkes, at der ikke er udarbejdet risikoregister for alternativ C. Vejdirektoratet har oplyst, at størrelsen af alternativ C betyder, at det er vurderet, at omkostningerne til at gennemføre en risikoanalyse ikke vil stå mål med gevinsterne. Den eksterne kvalitetssikring bemærker, at der som følge heraf er større økonomisk usikkerhed knyttet til alternativ C end til de øvrige alternativer, eftersom det ikke kan efterprøves, om EKB og korrektionstillæg for alternativ C kan forventes at dække de mest sandsynlige konsekvenser af de risici, der måtte være knyttet til alternativet. 17 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Det henstilles, at Vejdirektoratet i næste fase af projektet udarbejder en fyldestgørende risikoanalyse for alternativ C, hvis der vedtages en anlægslov for alternativ C. Ligeledes opfordres Vejdirektoratet til ved fremtidige VVMundersøgelser at gennemføre en risikoanalyse for samtlige alternativer for at sikre ensartet afdækning af de økonomiske risici for alle alternativer, der lægges op til politisk beslutning. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at fraværet af en risikoanalyse for alternativ C ikke er et vægtigt forhold, der taler imod at fremlægge projektet til politisk beslutning. Dette begrundes med, at anlægsoverslaget for alternativ C er udarbejdet til samme detaljeringsniveau som de øvrige alternativer. Det bemærkes, at Vejdirektoratet i perioden fra udarbejdelse af risikoregistret for fase 1 til afholdelse af risikoworkshop for fase 2 har implementeret et nyt risikostyringssystem. Dette har medført, at der ikke er fuld sporbarhed i, hvordan de enkelte risici er behandlet fra fase 1 til fase 2. Den eksterne kvalitetssikring henstiller til, at der i projektets videre faser foretages en systematisk dokumentation af, hvordan de enkelte risici løbende håndteres. Tidsestimat. Vejdirektoratet vurderer, at det samlede projekt kan gennemføres på cirka fem år. Den eksterne kvalitetssikring har ingen bemærkninger til dette tidsestimat. Den eksterne kvalitetssikring vurderer samlet set, at risikoanalysen er gennemført i henhold til de foreskrevne procedurer og giver et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af anlægsprojektets umiddelbare risici på projektets nuværende stade for alternativ A og B. 3.4. Tekniske forudsætninger I det fremsendte tekniske materiale har Vejdirektoratet defineret en række tekniske forudsætninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af anlægsoverslaget og de opstillede alternativer på projektets nuværende stade. De underliggende forudsætninger tilknyttet de opstillede alternativer vurderes som værende gyldige og nødvendige i forhold til projektets stade. 3.5. Opsamling Samlet set vurderer den eksterne kvalitetssikring, at beregningerne, der fører frem til ankerbudgettet, er metodisk gyldige i forhold til det fremkomne ankerbudget. Den eksterne kvalitetssikring har ikke på baggrund af stikprøvegennemgangen fundet anledning til at foretage en yderligere uddybende gennemgang. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at risikoanalysen er gennemført i henhold til de foreskrevne procedurer og for alternativ A og B giver et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af anlægsprojektets umiddelbare risici på projektets nuværende stade. I den fremadrettede proces bør der dog udarbejdes en risikoanalyse for alternativ C. 18 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
De tekniske forudsætninger angivet i de opstillede alternativer vurderes som gyldige og nødvendige i forhold til projektets stade. 19 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
4. Samfundsøkonomi Den overordnede samfundsøkonomiske analyse er gennemgået for hvert af de opstillede alternativer uden kritiske bemærkninger til følge. Formålet med dette kapitel er at gennemgå de samfundsøkonomiske beregninger, herunder trafikale effekter for de opstillede alternativer for Ribe Omfartsvej. Som led i den eksterne kvalitetssikring er følgende forhold blevet vurderet: Er omkostninger og gevinster håndteret i overensstemmelse med Transportministeriets og Finansministeriets retningslinjer for samfundsøkonomiske beregninger? Er tidsgevinster, herunder fremskrivning heraf, og eventuelle konsekvenser ved udsættelse af projektet tilstrækkeligt beskrevet? Er behov, målsætninger og risici for projektet tilstrækkeligt beskrevet? Er det tidspunkt for ibrugtagelse, der fremgår af den samfundsøkonomiske beregning, realistisk i forhold til, hvornår projektet reelt kan igangsættes? Vurderingerne er gennemført på grundlag af gennemgang af VVM-redegørelsen og de bagvedliggende samfundsøkonomiske beregninger samt interview med Vejdirektoratet og gennemgang af forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger. Den eksterne kvalitetssikring har bemærket, at der ikke er udarbejdet samfundsøkonomiske analyser for alternativ C. Vejdirektoratet oplyser, at dette skyldes, at trafikmodellen ikke er velegnet til at beregne reduktioner i krydsforsinkelser, hvilket er den primære gevinst ved dette alternativ. Den eksterne kvalitetssikring har bemærket, at dette bør ekspliciteres i VVM-rapporten, og at de samfundsøkonomiske gevinster ved alternativ C bør beskrives kvalitativt i VVM-rapporten. Vejdirektoratet har oplyst, at dette vil blive indarbejdet i VVM-rapporten. 4.1. Økonomiske forudsætninger Der er som udgangspunkt gennemført en vurdering af de økonomiske forudsætninger, herunder kalkulationsrente, skatteforvridningstab, nettoafgiftsfaktor og kalkulationsperiode. Disse skal leve op til de opdaterede standarder, 20 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
der kan aflæses i DTU s seneste version af transportøkonomiske enhedspriser, der fastlægges i samarbejde med Transportministeriet og Finansministeriet. For at matche anlægsoverslaget har Vejdirektoratet anvendt Transportministeriets transportøkonomiske enhedspriser fra 2014 omregnet til 2015-priser, så prisniveauet er det samme for de samfundsøkonomiske beregninger som for anlægsoverslaget. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at det giver den fornødne sammenhæng mellem beregningerne. Kalkulationsrente, skatteforvridningstab og nettoafgiftsfaktor. Kalkulationsrenten andrager 4 procent for kalkulationsperioden 0-35 år og 3 procent for kalkulationsperioden 36-50 år. Skatteforvridningstabet (arbejdsudbudsforvridningen) er angivet til 20 procent, og nettoafgiftsfaktoren er angivet til 1,325. Dette er i overensstemmelse med standarderne fra transportøkonomiske enhedspriser (version 1.5 september 2014), der er tilgængelige på DTU s hjemmeside. Kalkulationsperiode. Kalkulationsperioden er som standard sat til 50 år, hvilket er i overensstemmelse med standarderne fra transportøkonomiske enhedspriser. Anlægsperioden er i de samfundsøkonomiske analyser antaget at være 2020-2025. Den eksterne kvalitetssikring bemærker, at der er tale om et konservativt skøn for, hvornår anlægsperioden kan igangsættes. Restværdien for anlægsprojektet er i overensstemmelse med Transportministeriets retningslinjer for alle alternativer indregnet til anlægsværdi under forudsætning af, at de løbende drifts- og vedligeholdsomkostninger i kalkulationsperioden er tilstrækkelige til at opretholde anlægsprojektets kapitalværdi. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at denne antagelse følger sædvanlig praksis. Fordeling af anlægsomkostninger. Anlægsomkostningerne er for alle alternativer fordelt over en anlægsperiode på fem år med en fordeling på henholdsvis 5, 10, 25, 30 og 30 procent af de samlede anlægsomkostninger. Samlet set vurderer den eksterne kvalitetssikring, at de økonomiske forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger er gyldige. 4.2. Cost-benefit-forholdet Formålet med den samfundsøkonomiske analyse er at gøre det muligt at foretage en politisk prioritering mellem de forskellige alternativer og i øvrigt også mellem de mange andre investeringsforslag for den offentlige sektor. Derfor skal cost-benefit-forholdet udtrykt som nettonutidsværdi og intern 21 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
rente (IRR) også afspejle den investeringsbeslutning eller det anlægsprojekt, der beskrives i det enkelte alternativ. I den forbindelse har den eksterne kvalitetssikring bemærket, at i henhold til Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet anvendt metode og praksis i Transportministeriet fra marts 2015 bør den interne rente ikke stå alene som evalueringskriterie. Vejdirektoratet har oplyst, at nettonutidsværdien for de enkelte alternativer anføres i VVM-rapporten og beskrives på lige fod med den interne rente. Den eksterne kvalitetssikring har ligeledes bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt at kommentere i VVM-rapporten, at den samfundsøkonomiske rentabilitet for samtlige alternativer ligger tæt på grænsen for, hvornår de kan vurderes som rentable. Der vil derfor være usikkerhed forbundet med, om et eventuelt endeligt anlæg vil have en positiv samfundsøkonomisk forrentning. Vejdirektoratet har oplyst, at denne usikkerhed kommenteres i VVM-rapporten. Brugergevinster. Tids- og kørselsgevinsterne for de enkelte udbygningsforslag er opgjort på grundlag af trafikmodelberegningerne til brug for de samfundsøkonomiske vurderinger. De opgjorte tidsgevinster og kørselsomkostninger vurderes at udgøre et anvendeligt grundlag til beregning af udbygningsforslagenes brugergevinster. Den eksterne kvalitetssikring har endvidere gennemgået opregningen og fremskrivningen af brugergevinsterne og vurderer, at dette er gennemført på korrekt vis. Den eksterne kvalitetssikring har bemærket, at der i VVM-rapporten er medtaget supplerende samfundsøkonomiske beregninger for alternativ A og B1, hvor der forudsættes en højere trafikvækst, end der antages i Landstrafikmodellen. Vejdirektoratet har oplyst, at disse scenarier er medtaget, da der er rejst tvivl, om Landstrafikmodellen giver et retvisende billede af trafikvæksten, og at der er risiko for, at modellen underestimerer den reelle trafikvækst. Den eksterne kvalitetssikring har pointeret, at denne forklaring bør indarbejdes i VVM-rapporten. Det er bemærket, at der ikke er udarbejdet tilsvarende samfundsøkonomiske beregninger for et scenarie med høj trafikvækst for alternativ B2. Vejdirektoratet har oplyst, at eftersom alternativ B2 er en variant af alternativ B1 forventes det, at den øgede samfundsøkonomiske rentabilitet fundet ved høj vækst i B1 kan overføres til B2. Vejdirektoratet indarbejder en kommentar i VVMrapporten, der beskriver den forventede samfundsøkonomiske rentabilitet for B2 ved høj trafikvækst. Endelig har den eksterne kvalitetssikring bemærket, at der ikke er foretaget samfundsøkonomiske analyser af konsekvenserne af lavere trafikvækst end antaget i trafikmodellen. Det bemærkes, at hvis der foretages følsomhedsanalyser på en central parameter såsom trafikvæksten er det god praksis 22 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
at beregne konsekvenserne af både et højere og et lavere skøn end det centrale estimat. Den eksterne kvalitetssikring opfordrer Vejdirektoratet til ved fremtidige VVM-undersøgelser at følge denne praksis, hvis der foretages følsomhedsanalyser. Driftsomkostninger. Der er til opgørelse af driftsomkostningerne i de samfundsøkonomiske beregninger anvendt en metode, der benytter et sæt historisk funderede enhedspriser for de årlige drifts- og vedligeholdsomkostninger for statsveje. Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at denne praksis er gyldig. Gener i anlægsfasen kan betragtes som en omkostning i den samfundsøkonomiske analyse og består primært af tidstab for bilister som følge af indskrænkninger i en del af vejkapaciteten i udførelsesperioden. For alternativ A er der ikke antaget gener i anlægsperioden. Vejdirektoratet har oplyst, at det skyldes, at alternativ A anlægges som en ny vej uden væsentlige gener for den eksisterende trafik. For alternativ B1 og B2 forventes der udelukkende gener i anlægsfasens sidste periode (2024). Vejdirektoratet har oplyst, at dette skyldes en antagelse om, at den nordlige etape anlægges først i anlægsperioden, og at det først er i forbindelse med anlæg af den sydlige etape, at der vil være gener for den eksisterende trafik. Eksterne omkostninger. De eksterne omkostninger indeholder ændringer i kategorierne antal uheld, støj, luftforurening og klima (CO2) for alle alternativer set i forhold til et 0-alternativ. Ændringerne er estimeret specifikt for projektet, og omkostningerne er prissat i henhold til transportøkonomiske enhedspriser. Den eksterne kvalitetssikring har ikke bemærkninger til denne fremgangsmåde. Alle beregninger er foretaget i henhold til Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet anvendt metode og praksis i Transportministeriet fra marts 2015 og vurderes derfor som gyldige på baggrund af ovenstående bemærkninger. 4.3. Opsamling Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at de økonomiske forudsætninger, der er opstillet for de samfundsøkonomiske beregninger, er gyldige. Den eksterne kvalitetssikring vurderer endvidere, at cost-benefit-beregningerne er gyldige. Den eksterne kvalitetssikring bemærker dog, at der ikke er foretaget samfundsøkonomiske beregninger for alternativ C, og at de samfundsøkonomiske gevinster ved alternativ C derfor bør beskrives yderligere i VVM-rapporten for at give læseren et balanceret billede af omkostninger og gevinster ved dette alternativ. 23 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej
Ligeledes bemærker den eksterne kvalitetssikring, at såvel den interne rente som nettonutidsværdien bør afrapporteres i VVM-rapporten som grundlag for at evaluere den samfundsøkonomiske rentabilitet af de enkelte alternativer. Den eksterne kvalitetssikring bemærker herudover, at det vil være hensigtsmæssigt at kommentere i VVM-rapporten, at den samfundsøkonomiske rentabilitet for samtlige alternativer ligger tæt på grænsen for, hvornår de kan vurderes som rentable. Endelig bemærker den eksterne kvalitetssikring, at der er foretaget beregning af den samfundsøkonomiske rentabilitet for alternativ A og B1 under forudsætning af højere trafikvækst end beregnet med Landstrafikmodellen, uden at der er foretaget en tilsvarende analyse af den samfundsøkonomiske rentabilitet under forudsætning af en lavere trafikvækst end beregnet med Landstrafikmodellen. Det bemærkes, at det er god praksis ved følsomhedsanalyser at beregne konsekvenserne af både et højere og et lavere skøn end det centrale estimat, og Vejdirektoratet opfordres til at følge denne praksis i fremtidige VVM-analyser. 24 Ekstern kvalitetssikring Ribe Omfartsvej