Årsrapport Kommunalt Tilsyn 2016 Sundhed og Ældre Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard Sagsnr. 00.00.00-P19-1594-11
Indledning Tilsynsenheden har, på vegne af kommunalbestyrelsen, ført tilsyn med plejecentre og daghjem i Herning Kommune. Årsrapporten retter sig derfor mod Socialudvalget i Herning kommune. Der er i 2016 ført tilsyn med 12 kommunale plejecentre, de tre diakonhjem, der har driftsoverenskomst med Herning kommune, og 2 Friplejehjem i kommunen, i alt 17 plejecentre. Desuden er der ført tilsyn med 7 daghjem for ældre. Rapporten indeholder først en samlet konklusion og tilsynets anbefalinger, derefter en uddybning af konklusionen på baggrund af de enkelte temaer. Beboere på plejecentrene og brugere af daghjemmene vil i rapporten fremgå med en samlet betegnelse: borgere. Fokusområdet for 2016 er magtanvendelser og værdighedspolitikken ud fra nedenstående mål - At hjælpemidlerne bruges i overensstemmelse med magtanvendelsesreglerne, (hjælpemidler kan være seler til stol og seng, alarm og pejlesystemer samt særlige døråbnere). - At tilbuddet lever op til Herning Kommunes værdighedspolitik i henhold til mad og ernæring, herunder forebyggelse og selvbestemmelse. For friplejeboliger er der særlige krav til tilsyn, derfor indgår nedenstående mål kun der. - At Friplejeboligerne leverer den service der fremgår af certificeringen Tilsynet har gennemgået dokumentation omkring magtanvendelser for op til 5 borgere på plejecentrene og daghjemmene. For de tilbud, hvor der ikke er indberettet magtanvendelser, er dokumentation ikke gennemgået. Tilsynet har desuden besøgt alle tilbud, og der er lavet interview med alle ledere og 2-5 plejepersonaler, samt køkkenassistenter på stedet. Desuden er der lavet interview med 4 borgere på hvert plejecenter, og på daghjemmene er interviews foregået omkring bordet med de borgere, der var tilstede på dagen. Efterfølgende har tilsynet observeret et fællesmåltid i hvert tilbud. Hvert tilbud har fået en rapport som består af en A-rapport, der er offentliggjort på Herning Kommunens hjemmeside, og en B-rapport som er fortrolig, da den indeholder personfølsomme oplysninger. B-rapporten har til formål at give tilbuddene en konkret vejledning, i forhold til konkrete fund i det enkelte tilbud. Samlet Konklusion Mål: At hjælpemidlerne bruges i overensstemmelse med magtanvendelsesreglerne Ud af 17 plejecentre og et daghjem, hvor der er registreret magtanvendelser, er der 4 tilbud, der på tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende vis, bruger hjælpemidler i overensstemmelse med reglerne. For de øvrige tilbud gælder, at de slet ikke, eller på mindre tilfredsstillende vis, tager stilling til, om en borger kan give samtykke til brug af hjælpemidlerne. Når en borger ikke kan give samtykke, vil der, i forhold til brug af seler, skulle ansøges om tilladelse. Kriterierne for brugen af hjælpemidlerne er desuden ikke, i alle tilfælde opfyldt. I de tilbud, hvor der er givet en ikke tilfredsstillende og mindre tilfredsstillende vurdering, er der givet anmærkninger i form af straks påbud om, at der skal ansøges om tilladelse til brugen. 2
Der er ingen anmærkninger givet på daghjemmene. Der er givet 2o henstillinger som primært handler om at sikre tilsyn med borgere der har sele i kørestol, og sikre at borgere der har alarm og pejlesystemer ikke tilbageholdes. Disse borgere skal alene sikres mod at komme til skade samtidig med at de fortsat har størst mulig bevægelsesfrihed. Der er desuden givet 8 straks påbud i forhold til magtanvendelser. Disse handler om at der ikke er blevet søgt om tilladelse til at benytte seler i kørestole inden disse tages i brug og at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på hvorvidt borgeren kan give et informeret samtykke. Mål: At tilbuddet lever op til Herning Kommunes værdighedspolitik i henhold til mad og ernæring herunder Livskvalitet og selvbestemmelse Mad og måltider på plejecentre og daghjem i Herning Kommune, håndteres med værdighed for den enkelte borger. Samlet set er der et meget tilfredsstillende fokus på at gøre måltiderne til en særlig oplevelse, og et højdepunkt for borgerne. Ud af de borgere tilsynet har talt med, har ca. 74 % været tilfredse eller meget tilfredse med maden, smagen og måltiderne. Tilbuddene har alle samme forståelse for, hvad der gør maden og måltidet til en god oplevelse. Den måde man afvikler et måltid på er forskellig fra sted til sted, men i langt de fleste tilbud oplevede tilsynet værdighed og omtanke omkring maden og måltidet. Det kan konstateres, at der skal mere til at gøre et måltid værdigt og til en god oplevelse, end god og velsmagende mad, gode overvejelser, fysiske rammer og personale. Det blev meget tydeligt, at det er det enkelte personales faglige og personlige kompetencer, der er afgørende for at skabe de vilkår og den stemning der gør måltidet værdigt og til en god oplevelse. Derfor anbefales det, at det personale, der er omkring måltiderne, har personlige og faglige kompetencer til at gøre måltiderne til et af dagens højdepunkter, det vil sige har evnen til at være værter/værtinder ved bordet. I værdighedspolitikken fremgår det, at den enkelte skal have mulighed for at vælge. Personalet oplever dette som en udfordring, da der reelt ikke er mulighed for at vælge frit. Borgerne på plejecentrene har ofte kun mulighed for at vælge til selve måltidet, inden for den menu, der på forhånd er bestilt til hele afdelingen eller plejecenteret. Der er dog mulighed for at få suppe, grød eller lignende, som ligger i fryser og kan varmes op efter behov. 3
Det kan konstateres, at kun 2 ud af 64 borgere har ønske om at have indflydelse på menuplanen. De øvrige har ikke nogen ønsker om det, og nogle begrunder det med stor forståelse for, at det ikke er muligt, når der er så mange der skal tages hensyn til. Øvrige observationer: På daghjemmene uden for Herning by, er det observeret at der er en meget ustabil kørselsordning, og det betyder, at borgerne kommer for sent ind på daghjemmet. Nogle borgere er op mod 1 time forsinket, dette har stor betydning når man kun har 2,5 time på daghjemmet. Det kan udgøre et problem ved dement borgere med brug for struktur, borgere med ernæringsproblemer eller, borgere der skal have hjælp til særlig medicin på faste tidspunkterer. Desuden blev det observeret at flere borger skulle have træning med fys, som måtte aflyses. Der er ikke tale om enkeltstående hændelser, da det har været et vedvarende problem i flere måneder. Uddybning af konklusionen Magtanvendelser Tilsynet har gennemgået 5 borgere på hvert plejecenter. Her kan det konstateres, at der er 12 tilbud ud af 18 tilbud, hvor man på tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende vis, er opmærksom på at vurdere og dokumentere, hvorvidt borgeren reelt er i stand til at give et informeret samtykke til anvendelse af alarmsystemerne. På 16 tilbud er der, på tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende vis, udarbejdet handleplaner for borgere, hvor der anvendes hjælpemidler, der kan være omfattet af magtanvendelsesreglerne. Handleplanerne skal, der hvor der anvendes alarm og pejlesystemer, indeholde beskrivelse af hvordan borgeren er sikret bevægelsesfrihed. Dette fremgår kun af handleplanerne på 7 tilbud. 4
Selvom alarm og pejlesystemer har til formål at beskytte borgerne mod fx at gå direkte ud i en farlig trafik, eller på anden måde udsætte sig for fare, er det helt afgørende, og et krav i loven omkring brugen af alarm og pejlesystemer, at borgerne ikke tilbageholdes, men netop opnår størst mulig frihed til at bevæge sig omkring. Det kan ikke udelukkes, at borgerne reelt har bevægelsesfrihed, men da brug af alarm og pejlesystemer betragtes som et indgreb i den personlige frihed, er der krav om handleplaner og krav til indholdet i dem. Chefgruppen for SSB og Tilsynsenheden, har i 2015 udarbejdet en retningslinje om, at lederen af tilbuddet skal træffe afgørelse om, hvor ofte der skal føres tilsyn med borgere, der anvender seler i seng eller stol. Hyppighed og omfang af tilsyn skal vurderes ud fra kendskabet til borgerens funktionsniveau. Dette skal dokumenteres i borgerens journal. Beslutningen er truffet på baggrund af, at der i andre kommuner har været meget alvorlige ulykker med borgere, der har været fastspændt med sele uden behørigt tilsyn. Ud af de 13 tilbud, hvor der er borgere, der har seler, er der kun 3 tilbud hvor man på tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende vis, har taget stilling til, hvilket tilsyn der skal føres med borgeren. Dette er ikke tilfredsstillende, og det har givet anledning til anmærkninger om, at det udarbejdes. På 5 tilbud var der borgere, der ikke kan give et samtykke, og hvor der anvendes seler uden, at der er ansøgt om tilladelse til det. For alle borgere gælder, at der efterfølgende er blevet ansøgt om tilladelse til det. Mad og måltider Borgerne på plejecentrene, glæder sig til måltiderne, uanset om de sidder sammen med andre, eller for sig selv. Der er generelt meget opmærksomhed på at skabe fornemmelsen af hjemlighed og hygge omkring måltiderne. Snakken om bordene går ofte på den mad man får, og minder om den mad man fik som barn og ung Borgerne fortæller selv, at de glæder sig til måltiderne, og at maden både dufter og smager godt. Der er langt overvejende stor ros til personalet for anretningen, og der er langt overvejende ros til menu valget. Det kan konstateres, at det personale der er omkring borgerne ved måltiderne, har meget stor betydning for oplevelsen af måltidet. De fleste steder hvor personalet var med ved bordene, var oplevelsen af måltidet, at borgerne var mere opmærksomme på hinanden og hjælpsomme, og de deltog mere i samtaler. Der hvor personalet ikke var opmærksomme på at skabe ro, nærvær og samtaler, var måltidet noget der skulle overstås hurtigt, borgerne lukkede sig om sig selv, og der var meget begrænset samtale. Det blev observeret på enkelte afdelinger, at selv om der var flere personaler ved bordene, var oplevelsen af, at måltidet skulle være noget særligt, ikke tilstede og personalet bidrog ikke, eller var ikke i stand til at gøre måltidet til en oplevelse. En mentalt frisk beboer sagde: der er ingen der snakker når personalet ikke er med ved bordet, så sidder de (borgerne) bare og sover Værdighedspolitikken: Mad og ernæring For mange er måltiderne nogle af dagens højdepunkter og et yndet samtaleemne. Det gælder også for ældre. Smag, udseende og duft kan være med til at give en god oplevelse. Det vækker minder og glæde, samtidig med at maden giver sund og vigtig næring. I Herning Kommune har borgerne frihed til at vælge, hvilken mad de ønsker at spise og med hvem. Selvbestemmelse Ønsket om at bestemme over sig selv og sit eget liv ligger dybt i de fleste mennesker - uanset alder, og uanset om man kan klare sig selv eller har behov for hjælp. Det er borgerens døgnrytme, der bestemmer, hvordan plejen og omsorgen bliver tilrettelagt. Borgeren skal være mest muligt herre i eget liv og have mulighed for at benytte egne ressourcer. I Herning Kommune har vi fokus på at skabe rammerne for, at borgerne kan bestemme over sig selv og have frihed til at vælge. Livskvalitet Opfattelsen af hvad livskvalitet er, afhænger af de værdier og ønsker, som vi har hver især. Det er derfor vigtigt, at der er plads til borgernes forskellighed i plejen og omsorgen samt indholdet i hverdagen for vores ældre medborgere. I Herning Kommune tilrettelægger vi ældreplejen, så den tager hensyn til borgernes individuelle ønsker. 5
En anden beboer der er lammet i hele kroppen sagde: Spise er det eneste jeg kan, derfor betyder maden og måltidet alt Borgerne er blevet spurgt om de har mulighed for at vælge hvilken mad de vil have, og deltage i valg af menu. Der er kun ganske få beboere, der tror eller som ved om de har eller kan få indflydelse på menuen. Til gengæld er det kun 2 ud af 64 borgere, som gerne vil have indflydelse på valg af menu. Udfordringen på plejecentrene er, at der enten bestilles den samme ret til hele plejecenteret eller afdelingen, det vil sige, at rigtig mange skal blive enige om en menu for de næste 6 uger. Kun de færreste borgerne er i stand til, at huske hvad der var på menuen i går, og slet ikke hvad de har ønsket sig fremadrettet. Borgerne kan selv vælge menu til deres fødselsdag. Der er fem varme retter at vælge imellem, og de fleste ved, at de kan vælge en fødselsdagsmenu, men kun ganske få kan huske, hvad de valgte sidst de havde fødselsdag. En beboer gav følgende forklaring på hvorfor det ikke betyder noget, om de er med til at vælge. Ja der er retter jeg ikke kan lide, men det er vel bare et udtryk for, at det er varieret Det er indtrykket, at de fleste er vant til, at når der er mange om at ønske, vil der være dage hvor man ikke altid får lige det man bedst kan lide, og det accepteres for langt de flestes vedkommende. Det personale der har ansvaret for menuen, gør meget ud af at tage hensyn til så mange som muligt. Og som en anden beboere gav udtryk for: hvis der er noget jeg ikke kan lide, så levner jeg det og spiser bare flere kartofler eller dessert Plejecentrene/køkkenerne er meget opmærksomme på at gøre maden varieret. Det vil sige at langt de fleste følger en skabelon svarende til kvalitetsstandarden vedr. døgnforplejning for beboere i plejeboliger i Herning Kommune, hvor der anbefales en variation over en 14 dages periode med to valgmenuer pr. dag. Det vil sige i gennemsnit 9 retter med hel kød, 11 farsretter, 4 kyllingeretter, 3 fiskeretter og 1 ret med indmad. Nogle er meget kreative i deres udnyttelse af de muligheder de har. Fx er der nogle plejecentre der en gang imellem afbestiller middagen, og i stedet enten tager på restaurant med borgerne eller henter take away. Andre er meget opmærksomme på at samarbejde med køkkenerne om at bestille mad, der kan færdiglaves i afdelingen, fx boller, kager, leverpostej og bacon, grillkød m.m. således at der kommer dufte direkte i afdelingen. På daghjemmene er der meget begrænsede valgmuligheder bortset fra de steder, hvor daghjemsbrugerne kan handle i et cafeteria. Brugerne var dog godt tilfredse med de ordninger der var. På daghjemmene er der opmærksomhed på at lave forskellige aktiviteter omkring maden. Fx syltning, bagning og tilberedelse af særlige retter. Her inddrages brugerne også i hele forberedelsen med valg af menu, indkøb og produktion. Der er ingen tvivl om, at måltiderne er livskvalitet for borgerne på plejecentrene, også selv om man spiser for sig selv. Borgerne fortalte med stor glæde om de gode oplevelser omkring måltiderne, forventningens glæde og smags- og synsoplevelserne. Det er op til den enkelte borger, hvor de vil spise, og om man ønsker at spise alene. Der kan være flere forskellige årsager til, at man spiser alene, fx at man altid har gjort det og ønsker at blive ved med det. Det kan også skyldes at man skal skærmes mod nysgerrige øjne, hvis man har vanskeligt ved at spise, eller at man har behov for ekstra skærmning, for at undgå overstimulering, hvilket ofte ses ved meget dårlige demente. Uanset årsag, er det tilsynets vurdering, at der er en meget tilfredsstillende opmærksomhed på at tilpasse måltiderne til den enkeltes ønsker og behov. Observationer som særligt viser de hensyn, der er med til at skabe størst mulig livskvalitet i forbindelse med måltiderne: 6
- Når man på grund af sygdom ikke længere kan tygge, synke og smage alm mad kan man få særlig forarbejdet mad, som gør det muligt, at få retter der minder om almindelig kost, men som særligt i konsistensen er anderledes. Et tilbud fortalte hvordan de laver en rigtig hotdog med det hele og stiller foran en beboer, der kun kan spise blød kost. På den måde kan borgeren få det rigtige synsindtryk af en hotdog, sammen med smagen fra gratin hotdog. Hvilket tilsammen kommer så tæt på den fulde oplevelse af at spise en hotdog. Ikke alle kan genkende smagen eller genkalde sig billedet af det der skal spises, men ved at give flest muligt sanseindtryk, styrkes muligheden for genkendelse. - En beboer havde en drøm om at få en stor saftig bøf på grill, da afdelingen skulle grille. Derfor blev der hentet en bøf hos slagteren. Beboerens fortælling om oplevelsen af forventningen til og det at spise bøffen, var indbegrebet af livskvalitet. - Flere steder laver man udflugter med madpakker eller grillpølser, flere beboere kunne fortælle om disse ture og ønskede flere af den slags udflugter med madpakke. I de tilbud hvor man ikke har mulighed for at køre med bus, pakkes der en madpakke og så går turen ud i lokalområdet, hvor de finder et naturområde hvor det er godt at spise. - Et kommunalt plejecenter tilberedes maden fra bunden i hver afdeling. Her oplever borgerne livskvalitet ved, at der er meget kort vej fra selve tilblivelsen af maden til spisebordet. Man kunne snakke med kokken og komme med ønsker til tilberedningen, samt fortælle anekdoter om maden både til medbeboere og personalet. Der blev også her observeret, at der var mange borgere i fællesrummet omkring køkkenet fra starten af formiddagen. For de plejecentre, hvor produktionen af maden er i huset oplevede man at det er langt hurtigere at få ændret noget i kosten, hvis en borger pludselig ikke kan tygge eller bliver dårlig, end der hvor det kommer fra et køkken et andet sted i kommunen. Dette er ikke muligt hvor der kun er produktionskøkken, her kan der gå 2-3 dage inden man får ændret på kosten. Tilsyn 2017 Der bliver i 2017 kun ført tilsyn med plejecentrene, da det er lovpligtigt at føre et årligt tilsyn uanset resultatet. Daghjemmene har alle fået meget tilfredsstillende resultat og derfor fritages de for tilsyn jf. aftale om graduerede tilsyn med SSB. Tilsynene på plejecentrene bliver en opfølgning på tilsyn 2016. Lovgrundlaget Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 15 og 16 (kommunens pligt til, at føre tilsyn med egne tilbud). Servicelovens kapitel 26, godkendelse, opfølgning og tilsyn. Herunder 151 omkring de specifikke krav til kommunens pligt til at føre tilsyn med plejeboliger. 7