VVM-SCREENING AF PROJEKTÆNDRING FOR FREDERIKSHAVN HAVN - SØTERRITORIET

Relaterede dokumenter
VVM-SCREENING AF ÆNDRINGER AF PROJEKT FOR ETAPE 1 AF UDVIDELSEN AF FREDERIKSHAVN HAVN INDHOLD. 1 Indledning 2

Ændret projekt for etape 1 af udvidelsen af Frederikshavn Havn

Tilladelse til anlæg af etape 1 af udvidelsen af Frederikshavn

Principiel tilladelse til udvidelse af Frederikshavn Havn

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Tilladelse til projektændringer til Etape 1 i forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn

Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge

Udvidelse af Frederikshavn Havn Sammenfattende redegørelse

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Kommuneplantillæg nr Udvidelse af Frederikshavn Havn - Etape 1

Indsigelsesnotat til VVM-/Miljørapport, Lokalplanforslag FRE.H , kommuneplantillæg 09/62 Udvidelse af Frederikshavn Havn

Udvidelse af Skagen Havn etape 3 Sammenfattende redegørelse

HANSTHOLM HAVN. UDVIDELSE BORGERMØDE OM VVM BORGERMØDE OMKRING VVM 28. JUNI 2017

Tilladelse til ændring af etape 1 i udvidelse af Rønne Havn

Tilladelse til etape 3 i udvidelse af Skagen Havn

Holbæk Kommune Lise Skov Aagaard Gl. skovvej Regstrup

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Referat. 2. Projektdirektør Preben Reinholt, Frederikshavn Havn orienterer om havneudvidelsen.

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d

UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG. Udvidelse af Grenaa Havn. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Tilsanding i og ved Frederikshavn Marina. Besejlingsforhold til og fra Frederikshavn Marina

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Tilladelse til etablering af en ny kaj i Thyborøn Sydhavn

Øget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Notat, Me009. Frederikshavn Havneudvidelse VVM-screening af projektændring Rev oktober 2015 Vores reference: Vedlagt : Bilag 1-4

Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej Jyllinge. Kystdirektoratet J.nr. 13/ Ref. Line Henriette Broen

Tilladelse til udvidelse af Køge Havn

For anlæg nævnt i bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen gælder, at kommunen skal vurdere om anlægget er omfattet af VVM-pligt.

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Masnedø Havneudvidelse Notat Alternativt forslag til havneudvidelse

DEBATOPLÆG Udvidelse af Karstensens Skibsværft

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sejlrende uden for dækkende værker til Køge Havn udvides og uddybes på de vilkår som fremgår nedenfor.

Masnedø Havneudvidelse Nærmere vurdering af alternativ placering på baggrund af Vordingborg Havns kommentarer

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Tilladelse til etape 1 i forbindelse med udvidelse af Hirtshals

Tilladelse til etablering af et nyt færgeleje ved Agger

VVM- tilladelse og principiel tilladelse til udvidelse af Rønne havn

Principiel tilladelse til udvidelse af Thyborøn Havn

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Hvide Sande Havn Fossanæsvej Hvide Sande. Sendt pr. mail til:

VVM-tilladelse og principiel tilladelse til udvidelse af Vordingborg

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

I området ligger en fungerende flydedok fra Orskov Yard, som i hele entreprisen skal kunne tilgås og holdes i drift.

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

Tilladelse til ændringer i etableringen af opfyldninger ved den østlige og nordlige del af Christiansholms Ø (Papirøen)

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Tilladelse til etablering af et dokbassin i Thyborøn Havn

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Principiel tilladelse til etablering af et nyt færgeleje ved Agger

Næstved Havn Vestre Kaj Næstved

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

Kommuneplantillæg Udvidelse af Frederikshavn Havn

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Ansøgning om tilladelse til etablering af et snorklerev i Alssund ved Skivedepotet

Udkast Hvidbog Idefasen af VVM- og Miljøvurderingsprocessen for udvidelse af Vedbæk havn

Endelig tilladelse til opfyldning af Fordgraven i Københavns

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Tilladelse til projektændring i uddybning af nyt færgeleje i Thyborøn Havn

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Notat. Køge Unitterminal - VVM Høringsnotat 1. offentlighedsfase d. 27. august til 17. september : Køge Kommune v.

ETAPE 3 UDVIDELSE AF SKAGEN HAVN

Kvælstofbelastning i Guldborgsund

UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Tilladelse til etablering af kanaler og kajvæg på Metrogrunden i Københavns Sydhavn i forbindelse med byggemodning

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

Principiel tilladelse til udvidelse af Hirtshals Havn

Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM

Skuldelev Energiselskab a.m.b.a. Egevej 27, Skuldelev 4050 Skibby Tlf (mobil )

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

VVM-screenings skema ny vej fra den nye by Nye og til Høvej s krydsning af Letbanen Nye

Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Tilladelse til moleforlængelse i Sletten Havn

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Afgørelse om VVM pligt Moleudvidelse i Sletten Havn

Skuvoyar Havn, Færøerne

Kystdirektoratet. Fonden Snekkersten Havn Strandvejen 71 D 3070 Snekkersten

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til forstærkning af mole ved udlægning af marksten ved Blans Havn, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Rørlægning af strækninger i den øvre del af Voel Bæk. Screenings afsluttet: 22. september 2016

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Tilladelse til byggegrube/kajindfatning ved Enghavebrygge

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

FREMTIDIG DEPONERING AF OVERSKUDSJORD FRA KØBENHAVN

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Transkript:

Notat, Me011 Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Frederikshavn Havneudvidelse VVM-screening af projektændring Søterritoriet 30. oktober 2015 Vores reference: 23.1422.03 Udarbejdet Kontrolleret Vedlagt Kopi til : Annette L. Møller, Per Rasmussen : Karsten Lejre : Bilag 1, Strøm og sedimentfælde : Trafik- og Byggestyrelsen, Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Havn 1 VVM-SCREENING AF PROJEKTÆNDRING FOR FREDERIKSHAVN HAVN - SØTERRITORIET 1.1 Indledning Som følge af Frederikshavn Havns ønske om at gennemføre en havneudvidelse, der vil muliggøre større og nye forretningsmuligheder for både havnen og dens virksomheder og dermed fremtidssikre havnens og byens fremtidige udvikling, har Frederikshavn Havn siden 2012 gennemført et omfattende planlægningsarbejde, herunder udført en VVM-undersøgelse af projektet. Der er udarbejdet plangrundlag og VVM-redegørelse/miljøvurdering (Ref. 1, Ref. 2, Ref. 3), og der foreligger en VVM-tilladelse (iht. VVM i medfør af Planloven, Ref. 4), og en principiel tilladelse (iht. VVM for søterritoriet, Ref. 5) af en udvidelse af Frederikshavn Havn fra hhv. Frederikshavn Kommune og Trafik- og Byggestyrelsen. I dag er området for den fremtidige havneudvidelse omfattet af kommuneplanramme FRE.14.08 og FRE.H.14.16, samt lokalplan FRE.H.14.08.02, der muliggør udvidelse af havnen. I forhold til det projekt, som lå til grund for ovenfor nævnte plangrundlag (herefter benævnt: 2013-Masterplan), og som er nærmere beskrevet i den tilhørende VVM-redegørelse fra 2014, ønsker Frederikshavn Havn at foretage en justering af havneudvidelsens områdeafgrænsning. Baggrunden for dette er en konkretisering af havnens ønsker for den etapevise udbygning af havnen med et reduceret projekt for etape 1 i forhold til 2013-Masterplanen.

Side 2 I forbindelse med udbudsprocessen for havneudvidelsen er der sket en optimering af havneudformningen, og Frederikshavn Havn har i den forbindelse udarbejdet en principskitse for en mulig udformning af projektet, som et eksempel på, hvorledes et reduceret projekt for etape 1 kan se ud (herefter benævnt: principløsning for etape 1). Der er gennemført en screening af projektet, på baggrund af hvilken Trafik- og Byggestyrelsen har givet en principiel tilladelse. Havnen har siden valgt entreprenør til at gennemføre etape 1 og dermed også den endelige udformning af havneudvidelsens første etape. Den endelige udformning adskiller sig kun i mindre grad fra principløsningen for etape 1. Nærværende notat indeholder en VVM-screening af den endelige etape 1 havneudformning i forhold til etape 1 af 2013-masterplanen dog undtaget de forhold som allerede er behandlet i screening for etape 1 af principløsning forudsat der ikke er ændringer i forhold til hertil. Screeningen er en vurdering af mulige miljømæssige konsekvenser af projektjusteringen og de vilkår som Trafik- og Byggestyrelsen forventes at opstille for den godkendte havneudvidelse. Med realisering af de fremtidige etaper af havneudvidelsen vil havnen i den fuldt udbyggede udformning komme til at svare til de ydre rammer i den VVM-godkendte 2013-Masterplan med de under afsnit 1.2 anførte projektændringer. 1.2 Projektændringer Det er Frederikshavn Havns ønske at gennemføre et reduceret projekt for etape 1 i forhold til den VVM-godkendte etape 1 (der omfattede alle ydre moler/indfatninger i 2013-Masterplanen). Ydermolerne flyttes således væsentlig tættere ind mod land, og projektet vil dække et væsentligt mindre søareal. Det reducerede projekt er i første omgang belyst i form af en principløsning for etape 1 som tidligere er VVM-screenet. Nærværende VVM-screening omhandler den endelige etape 1. Det endelige projekt for etape 1, som vist på Figur 1, vil dække et søareal på 102 ha og dermed arealmæssigt svare til principløsningen for etape 1 (Figur 2), men være markant mindre end den fulde havneudvidelse på 270 ha som beskrevet i 2013-Masterplanen. Af Tabel 1 ses de vigtigste hovedmængder/dimensioner af den endelige etape 1 udformning i forhold til den VVM-godkendte 2013-Masterplan og principløsningen for etape 1, som blev VVM-screenet i foråret 2014.

Side 3 Endelig etape 1 Principløsning for etape 1 2013- Masterplan Dækket søareal 102 ha 110 ha 270 ha Opfyldt areal 36 ha 33 ha 34 ha Længde af nordmole 1850 m 1.900 m 3.300 m Længde af sydmole 700 m 870 m 1.500 m Uddybning - havnebassin og sejlrende 2,4 mio. m 3 2,45 mio. m 3 2,9 mio. m 3 Tabel 1 Væsentligste hovedmængder af endelig etape 1 i forhold til tidligere forslag Figur 1 Skitse af reduceret endelig etape 1 af havneudvidelsen sammenlignet med ydre rammer for 2013-Masterplanen. Grøn ring markerer strøm- og asedimentfælde (dykket mole).

Side 4 I forhold til den VVM-godkendte etape 1-udvidelse (jf. 2013-Masterplanen) består de ydre ændringer i den endelige etape 1 udformning som vist på Figur 1 af følgende: Havneudvidelsens udstrækning mod syd (Sydmolen) er flyttet 200-400 meter mod nord og i øvrigt afkortet en del. Den endelig Etape 1 udformning inkluderer en undersøisk strøm- og sedimentfælde mellem Sydmolen og eksisterende havn. Selve havneindsejlingen er i forhold til 2013-Masterplanen flyttet ca. 350 m mod nordvest, mens vanddybden i sejlrenden er uændret 12 m. Nordmolen er i den endelige etape 1 udformning rykket mellem ca. 300 m og 700 m indefter, mod vest og sydvest.

Side 5 Figur 2 Endelig udformning af etape 1 sammenlignet med etape 1, principløsning. 1.3 Principløsning for Etape 1 - screeningsresultater Som nævnt ovenfor er der i foråret 2015 gennemført en screening af et mulig reduceret projekt for etape 1 principløsningen. På baggrund af screeningen har Trafik- og Byggestyrelsen givet en principiel tilladelse. Sammenfattende er det vurderet, at etape 1 af principløsningen adskiller sig fra etape 1 af 2013-Masterplanen ved: At der er større afstand til Natura 2000 område nr. 4 "Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb".

Side 6 At Fredningslinjen til "Fredning af øgruppen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium ikke overskrides. At der etableres et mindre stenareal på de nye moler, der er eksponeret til saltvand (9 ha mod 12 ha for 2013-Masterplan). At der skal flyttes/etableres et større stenrevsareal for at opretholde det eksisterende stenrevsareal (4 ha mod 0 ha for 2013-Masterplan). At en del af uddybningen og opfyldningen i det nye havnebassin vil foregå før etablering af moler for at optimere anvendelsen af uddybningsmaterialer og stenmaterialer. Dette arbejde vil foregå i vinterperioden, og skygning fra sedimentfaner vil derfor ikke påvirke stenrev i Natura 2000 området. At stenrevsarealer, hvor algerne midlertidigt kan blive påvirket af skygning fra sedimentfaner i forbindelse med uddybning af nyt havnebassin i sommerperioden og efter etablering af moler, med al sandsynlighed vil være mindre i forhold til 2013-Masterplanen, og at de potentielt påvirkede stenrevsarealer efter al sandsynlighed ligger udenfor Natura 2000 området. Dette medfører, at uddybning af nyt havnebassin i sommerperioden ikke vil påvirke stenrev i Natura 2000 området. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området vil således ikke blive påvirket ved uddybning af nyt havnebassin, heller ikke hvis uddybningen foregår i sommerperioden. At ålegræs efter al sandsynlighed ikke vil blive påvirket af skygning fra sedimentfaner. At uddybning til havnebassin kan påvirke badestrande nord for havnen i form af synlige sedimentfaner, der ikke på nogen måde udgør en sundheds- eller miljømæssig risiko. At påvirkningen af bølge- og strømforhold ved de omkringliggende kyster og nærliggende havne vil være mindre end 2013-Masterplanen. At tilsanding af indsejlingen ind til Frederikshavn Marina stadig vil være mindre end for de nuværende forhold. At den ændrede placering af den nye sydmole vil forbedre besejlingsforholdene til Frederikshavn Marina. 1.4 Screening af projektændringerne Der er i det følgende gennemført en vurdering af mulige miljømæssige konsekvenser (screening) af projektændringer i den endelige etape 1 og de vilkår som Trafik- og Byggestyrelsen har opstillet for den godkendte havneudvidelse. Vurderingen omfatter konsekvenser på søterritoriet iht. VVM-bekendtgørelsen for søterritoriet (Ref. 7) med fokus på de forskelle, der er mellem den endelige etape 1 udformning og etape 1 af 2013-Masterplanen og deraf afledte miljømæssige effekter. Projektændringer, der allerede er behandlet i screening af etape 1 af principløsningen, er der dog set bort fra, da disse forudsættes at være færdigbehandlet.

Side 7 Det er vurderet, at der for følgende miljømæssige forhold potentielt kan være en forøget påvirkning på søterritoriet, som følge af ændringerne i layout af den endelige etape 1. Disse forhold vurderes derfor i nærværende screening: Effekter på bølge/strøm-forhold, sedimentation og kystmorfologi Direkte påvirkning af badevandskvalitet og stenrev 1.4.1 Strømforhold For alle øvrige forhold er det vurderet, at den endelige etape 1 medfører uændret eller reduceret miljømæssig påvirkning i forhold til principløsningen for etape 1 og dermed også i forhold til etape 1 af 2013-Masterplanen. For disse forhold vil det endelige projekt ikke forøge den samlede påvirkning. For nærmere beskrivelse af de øvrige miljøparametres påvirkningsgrad henvises til den udarbejdede VVM-redegørelse (Ref. 3) og VVM-screening (Ref. 8). For en vurdering af mulige miljømæssige konsekvenser på land iht. VVM-bekendtgørelsen (Ref. 6) henvises til det udarbejdede screeningsnotat for dette (Ref. 9). De eksisterende strømforhold og 2013-Masterplanen s påvirkning af disse er beskrevet i en underlagsrapport (Ref. 14) til VVM-redegørelsen 2014. I screeningen af etape 1, principløsning, for en udformning introduceret af bygherren i udbudsprocessen (Ref. 8), blev det vurderet, at den reducerede etape 1 generelt vil påvirke strømforholdene ved nærliggende kyster og havne mindre end 2013-Masterplanen. Der er i efteråret 2015 gennemført supplerende strømsimuleringer, baseret på udformningen af den endelige etape 1 løsning, (Ref. 9), med henblik på at opnå en mere detaljeret beskrivelse af de ændringer, der sker som følge af etape 1 udvidelsen af Frederikshavn Havn. Resultaterne af den gennemførte strømmodellering er i overensstemmelse med konklusionerne givet i screeningen af etape 1, principløsning i marts 2015 (Ref. 8). Mens det for 2013-Masterplanen blev konkluderet, at de kystnære områder nord og syd for havnen vil opleve en reduktion af de maksimale strømforhold med op til 0,2 m/s, gælder for etape 1 af principløsningen og for den endelige etape 1, at strømforholdene i de kystnære områder umiddelbart nord og syd for havnen vil være stort set uændrede (se Ref. 9) i forhold til eksisterende forhold. Dette skyldes den væsentlige reduktion i udstrækningen af etape 1, der følger med tilbagetrækningen af de ydre moler og indfatninger. Figur 3 viser et eksempel på et beregnet strømfelt med den endelige etape 1 udformning af havneudvidelsen.

Side 8 Figur 3 Eksempel på et simuleret strømfelt med stærk sydgående strøm for den endelige udformning af etape 1 (fra Ref. 10). 1.4.2 Bølgeforhold Den endelige etape 1 udformning af havneudvidelsen i Frederikshavn indeholder, i modsætning til tidligere undersøgte udformninger, en undersøisk strøm- og sedimentfælde (dykket sektion af Sydmolen), der forbinder eksisterende havn med Sydmolen (markeret på Figur 1). De særlige forhold omkring denne dykkede del af Sydmolen mht. strøm- og sedimenttransport er beskrevet i bilag 1, hvor der også er foretaget en vurdering af de mulige miljømæssige konsekvenser af ændringen i molekonstruktionen. I relation til strømforhold kan det konkluderes, at den dykkede del af Sydmolen mht. påvirkninger af strømforholdene fungerer som en fuldt lukket mole i overensstemmelse med formålet. De eksisterende bølgeforhold og 2013-Masterplanen s påvirkning af disse er beskrevet i en underlagsrapport (Ref. 13) til VVM-redegørelsen 2014. I screeningen af principløsningen for en reduceret etape 1 udvidelse (Ref. 8) blev det vurderet, at den reducerede etape 1 generelt vil påvirke bølgeforholdene ved nærliggende kyster og havne mindre end 2013-Masterplanen. Der er i efteråret 2015 gennemført supplerende bølgesimuleringer baseret på den endelige etape 1 udformning, se Ref. 11, med henblik på at opnå en mere detaljeret beskrivelse af de ændringer, der sker som følge af etape 1 udvidelsen af Frederikshavn Havn. Disse supplerende modelberegninger af kystnære bølgeforhold har primært haft til formål at etablere mere præcise informationer om designbølgeforhold langs moler og indfatninger i den endelige etape 1 udformning.

Side 9 De supplerende undersøgelser viser, at der er en tydelig tendens til, at bølgehøjder enten er uændrede eller øges lidt med den endelige etape 1 udformning i forhold til 2013-Masterplanen, hvilket skyldes, at udformningen af sidstnævnte yder mere læ (giver mere skyggevirkning) end det reducerede omfang af den endelige etape 1. Således må det konkluderes, at den endelige etape 1 udformning påvirker eksisterende bølgeforhold mindre end etape 1 af 2013-Masterplanen. 1.4.3 Sedimentation og kystudformning (kystudvikling) I en bilagsrapport til VVM-redegørelsen (Ref. 12), er 2013-Masterplanens påvirkning af sedimenttransport og kystudvikling vurderet. Der er i denne rapport konkluderet, at havneudvidelsen, jf. 2013-Masterplanen, påvirker bølge- og strømforhold umiddelbart nord og syd for Frederikshavn Havn, mens forholdene er upåvirkede længere væk fra havnen. I screeningsnotatet (Ref. 8) er det vurderet, at principløsningen for en reduceret etape 1 vil påvirke bølge- og strømforhold ved de omkringliggende kyster og nærliggende havne mindre end 2013-Masterplanen samt, at tilsanding af indsejlingen til Frederikshavn Marina vil være mindre end for de nuværende forhold. Der er i VVM-redegørelsen (Ref. 12) endvidere beskrevet, at den eksisterende Frederikshavn Havn i sin nuværende udformning i al væsentlighed blokerer for sedimenttransport forbi havn og sejlrende, og dermed vil en udbygning ikke påvirke den overordnede sedimentbalance langs kysten nord og syd for havnen. Dette gælder også for den endelige etape 1 udformning af havneudvidelsen. I VVM-redegørelsen vedr. 2013-Masterplanen, Ref. 3, er det vurderet, at uddybning af sejlrenden til 12 meters dybde antageligt vil medføre, at færgerne ikke i samme grad som under nuværende forhold vil være i stand til at bringe fint sediment i sejlrenden i suspension, og at den dybere sejlrende formentlig vil medføre en reduktion af aflejringer af fint materiale i Lumskebugten. Med den endelige etape 1 udformning uddybes sejlrenden også til 12 meters dybde, og vurderingen gælder derfor også denne udformning. Den endelige etape 1 udformning af havneudvidelsen i Frederikshavn indeholder, i modsætning til tidligere undersøgte udformninger, en undersøisk strøm- og sedimentfælde (dykket sektion af Sydmolen), der forbinder eksisterende havn med Sydmolen (markeret på Figur 1). De særlige forhold omkring denne dykkede del af Sydmolen mht. strøm- og sedimenttransport er beskrevet i bilag 1, hvor der også er foretaget en vurdering af de mulige miljømæssige konsekvenser af ændringen i molekonstruktionen. I relation til sedimentation kan det konkluderes, at den dykkede del af Sydmolen ikke vil have nogen negativ påvirkning af sedimentationsforholdene i Lumskebugten og ved Frederikshavn Marina.

Side 10 Samlet er det i Ref. 3 vurderet, at gennemførelse af 2013-Masterplanen vil have minimale påvirkninger af kystudvikling og sedimenttransport i området omkring Frederikshavn Havn. Det vurderes, at dette også vil gælde for den endelige etape 1 udformning af havneudvidelsen. 1.4.4 Påvirkning af badevandskvalitet Badevandskvaliteten kan potentielt blive påvirket som følge af den endelige etape 1 udvidelse. Dette gælder dels i anlægsfasen pga. sedimentspredning under gravearbejder, dels driftsfasen pga. havneudvidelsens påvirkninger af kystmorfologien og dermed sedimentationsforhold ved badestrande. Det er i VVM-redegørelsen vedr. 2013-Masterplanen (Ref. 3) vurderet, at der i anlægsfasen er risiko for, at badestrande nord for havnen kan blive påvirket i form af synlige sedimentfaner, der kan virke generende for badegæster ved badestrande nord for havnen. Dette gælder især Palmestranden, der ligger umiddelbart nord for havnen. Det er i screeningsnotatet vedr. principløsningen for etape 1 (Ref. 8) præciseret, at sedimentfanerne vil bestå af uforurenede materialer, der på ingen måde udgør en sundheds- eller miljørisici, dvs. at generne vil udelukkende være æstetiske. Med den endelige etape 1 havneudvidelse vil gravearbejder i havnebassinet ikke foregå i sommerhalvåret, før moler og indfatninger er færdige. Der vil dog fortsat være en risiko for, at badestrande vil blive påvirket af synlige sedimentfaner, og der vil ikke vil være forskelle i påvirkningerne i forhold til tidligere vurderet. For driftsfasen forventes ingen ændringer af badevandskvaliteten ved badestrande, idet den endelige etape 1 udvidelses påvirkninger af kystudvikling og sedimenttransport vil være minimale, jf. ovenstående afsnit 1.4.3. 1.4.5 Påvirkning af stenrevsarealer Inden for de ydre rammer af 2013-Masterplanens etape 1 ligger ca. 27 ha stenrev, hvoraf langt de fleste vil blive tildækket med realisering af den samlede havneudvidelse. Af Tabel 1 fremgår opgørelse over stenrevsarealer/saltvandseksponerede sten for den endelige etape 1 udformning i forhold til den VVM-godkendte etape 1 af 2013-Masterplanen og principløsningen for etape 1, som blev VVM-screenet i foråret 2015. Det fremgår at Tabel 2, at der ved etablering af endelig etape 1 vil afskæres et mindre stenrevsareal fra havet end i principløsningen for etape 1. Samtidig vil der etableres et større stenrevsareal på de nye moler og stenkastninger, således, at der skal genetableres et samlet stenrevsareal på ca. 1 ha i Natura 2000 området.

Side 11 Samlet areal af stenrev, der er eksponeret til saltvand efter anlæg af etape 1 inden for myndighedsprojektets ydre ramme Upåvirkede stenrev og eksisterende moler i havnebassinet, der er saltvandseksponeret Stenrev, der etableres på nye moler og stenkastninger Stenrev der ikke afskæres fra havet inden for omkredsen af myndighedsprojektets ydre ramme Stenrev der skal genetableres i Natura 2000 området Endelig etape 1 Principløsning for etape 1 2013- Masterplan etape 1 27 27 27 2 2 16 10 9 11 14 12-1 4 0 Tabel 2 Arealer af saltvandseksponerede sten inden for omkredsen af 2013-Masterplanens ydre ramme. Værdier (afrundede) angivet for det endelige etape 1 projekt, etape 1 principløsningen og etape 1 af 2013-Masterplanen. Det fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens principielle tilladelse til et ændret projekt for etape 1 (principløsningen), at der i en endelig tilladelse til den samlede havneudvidelse kan forventes meddelt vilkår om, at Frederikshavn Havn forud for anlægsarbejdet skal ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til etablering af et areal på 17,7 ha med nye stenrev efter nærmere anvisning fra Naturstyrelsen og andre relevante myndigheder. 1.5 Sammenfatning og konklusion Sammenfattende er det vurderet, for den endelige etape 1 løsning, at: strømforholdene i de kystnære områder umiddelbart nord og syd for havnen vil være stort set uændrede i forhold til eksisterende forhold bølgeforholdene påvirkes mindre af den endelige etape 1 udformning end etape 1 af 2013-Masterplanen påvirkningen af kystudvikling og sedimenttransport i området omkring Frederikshavn Havn er minimal og medfører en mindre påvirkning på den tilstødende kystlinje end 2013-Masterplanen. den dykkede del af Sydmolen mht. påvirkninger af strømforholdene fungerer som en fuldt lukket mole i overensstemmelse med formålet.

Side 12 den dykkede del af Sydmolen ikke vil have nogen negativ påvirkning af sedimentationsforholdene i Lumskebugten og ved Frederikshavn Marina. der vil fortsat være risiko for, at uddybning til havnebassin kan påvirke badestrande nord for havnen i form af synlige sedimentfaner, der ikke på nogen måde udgør en sundheds- eller miljømæssig risiko. Påvirkningen vil ikke afvige fra de tidligere undersøgte løsninger. der etableres et mindre stenareal på de nye moler, der er eksponeret til saltvand (10 ha mod 11 ha for 2013-Masterplan). der i etape 1 skal flyttes/etableres et større stenrevsareal for at opretholde det eksisterende stenrevsareal (1 ha mod 0 ha for 2013-Masterplan). Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere afværgetiltag som følge af projektændringen, og at denne dermed allerede er dækket af de vilkår som Trafik- og Byggestyrelsen forventer at meddele i den endelige anlægstilladelse jf. Ref. 5. 2 REFERENCER Ref. 1 Frederikshavn Kommune. Lokalplan nr. FRE.H.14.08.02, Udvidelse af Frederikshavn Havn. Ref. 2 Frederikshavn Kommune- Kommuneplantillæg 09.62, Udvidelse af Frederikshavn Havn. Ref. 3 Udvidelse af Frederikshavn Havn, VVM-redegørelse og miljørapport. Bind 1. Hovedrapport. Maj 2014, Frederikshavn Havn a/s Ref. 4 Frederikshavn Kommune. VVM-tilladelse til udvidelse af Frederikshavn Havn. November, 2014 Ref. 5 Trafikstyrelsen. Principiel tilladelse til udvidelse af Frederikshavn Havn. November 2014. Ref. 6 Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Ref. 7 Transportministeriet. Bekendtgørelse nr. 579 af 29/05/2013 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet Ref. 8 COWI A/S. VVM-screening af ændringer for etape 1 af udvidelsen af Frederikshavn Havn. Marts 2015. Ref. 9 Sweco. Frederikshavn Havneudvidelse - VVM-screening af projektændring. Under udarbejdelse

Side 13 Ref. 10 Udvidelse af Frederikshavn Havn. Numerisk modellering af strømforhold Per Aarsleffs BAFO Etape 1 udformning, rapport udarbejdet af COWI for Frederikshavn Havn, oktober 2015. Ref. 11 Udvidelse af Frederikshavn Havn. Numerisk modellering af kystnære bølgeforhold Per Aarsleffs BAFO Etape 1 udformning, rapport udarbejdet af COWI for Frederikshavn Havn, oktober 2015. Ref. 12 Udvidelse af Frederikshavn Havn. VVM-redegørelse og miljørapport. Bind 2: bilagsbind. Frederikshavn havn A/S, maj 2014. Ref. 13 Frederikshavn Havn A/S. Udvidelse af Frederikshavn Havn. Numerisk modellering af kystnære bølgeforhold. August 2013 Ref. 14 Frederikshavn Havn A/S. Udvidelse af Frederikshavn Havn. Numerisk modellering af strømforhold. Juli 2013

3 BILAG 1 Strøm og sedimentfælde

Notat, Me013 Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Frederikshavn Havneudvidelse Strøm- og sedimentfælde 30. oktober 2015 Vores reference: 23.1422.03 Udarbejdet Kontrolleret : Per Kofoed Rasmussen : Annette L. Møller 1 INDLEDNING Som følge af Frederikshavn Havns ønske om at gennemføre en havneudvidelse, der vil muliggøre større og nye forretningsmuligheder for både havnen og dens virksomheder og dermed fremtidssikre havnens og byens fremtidige udvikling, har Frederikshavn Kommune siden 2012 gennemført et omfattende planlægningsarbejde, herunder gennemført en VVM-undersøgelse af projektet. I forhold til det projekt, som var genstand for ovenfor nævnte VVM-undersøgelse (herefter benævnt 2013-Masterplan), og som er nærmere beskrevet i den tilhørende VVM-redegørelse fra 2014, ønsker Frederikshavn Havn at foretage en justering af havneudvidelsens områdeafgrænsning. Baggrunden for dette er en konkretisering af havnens ønsker for den etapevise udbygning af havnen med et reduceret projekt for etape 1 i forhold til 2013-masterplanen. Der skal foretages en vurdering af mulige miljømæssige konsekvenser (screening) af projektjusteringen bl.a i forhold til effekter af ændringer i moleog havnekonstruktioner. Den endelige etape 1 udformning af havneudvidelsen i Frederikshavn indeholder, i modsætning til tidligere undersøgte udformninger, en undersøisk strøm- og sedimentfælde (dykket sektion af Sydmolen), der forbinder eksisterende havn med Sydmolen. De særlige forhold omkring denne dykkede del af Sydmolen mht. strøm- og sedimenttransport er beskrevet i nærværende notat med henblik på at vurdere mulige miljømæssige konsekvenser af ændringen i molekonstruktionen.

Side 2 2 BESKRIVELSE AF DYKKET STRØM- OG SEDIMENTFÆLDE Endelige etape 1 udformning af havneudvidelsen i Frederikshavn indeholder en undersøisk strøm- og sedimentfælde (dykket sektion af Sydmolen), der forbinder den eksisterende havn med Sydmolen. Den har en længde på 270 m og anlægges på en vanddybde, der udefter øges jævnt fra 5,5 m til 7,0 m. Konstruktionen er opbygget som stenkastning med kronekote i -0,5 m og kronebredde på 3,0 m, således at den ved vandstande omkring daglig vande er undersøisk. Figur 1 Skitse af reduceret endelig etape 1 af havneudvidelsen, hvor lokaliseringen af strøm- og sedimentfælden er markeret med grøn ring. 2.1 Konstruktionens formål Strøm- og sedimentfælden har et dobbelt formål. Det ene formål er at hindre, at der i havnen opstår cirkulationsstrømme omkring en evt. fritliggende Sydmole. Sådanne strømme kunne potentielt være af en størrelse, der evt. ville påvirke skibsbevægelser i svajebassinet, og strømmene ville også kunne have stor indflydelse på sedimenttransportmønstret her.

Side 3 2.2 Funktion Lumskebugten og området langs den eksisterende havns sydlige mole er iht. VVM-redegørelsen for havneudvidelsen (Ref. 1) et område, hvor der forekommer en del sandvandring og sandaflejringer. Det andet formål med strøm- og sedimentfælden er at hindre, at der kan forekomme direkte sedimentudveksling mellem havnebassinet i den nye havn og Lumskebugten /Frederikshavn Marina, således at sedimentudveksling begrænses til den transport, der måtte ske gennem havneindsejlingen. I de følgende afsnit redegøres nærmere for funktionen af den undersøiske strøm- og sedimentfælde. Den undersøiske strøm- og sedimentfældes reduktion af strømning og sedimentudveksling er i det følgende vurderet i forhold til en situation med mulighed for fri strømning og sedimenttransport i en 270 m bred åbning mellem den eksisterende havn og en fritliggende Sydmole. 2.2.1 Reduktion af strømning Det foreslåede tværsnit i stenkastningen er næsten 20 m bredt ved bunden, aftagende til 3 m på kronen. Det vurderes, at denne stenkastning vil udgøre så stor en enkeltmodstand mod strømning, at en strømning gennem selve stenkastningen vurderes negligibel i forhold til den frie strømning, der kan forekomme over den undersøiske krone. Uden bølgepåvirkning vurderes denne frie strømning over kronen normalt at foregå med særdeles moderate hastigheder pga. den lave dybde over kronen, og fordi der ikke vil kunne forekomme nogen væsentlig vandspejlsforskel mellem de to sider af strøm- og sedimentfælden (de to sider står hydraulisk i fri forbindelse med hinanden via havneindsejlingen). I situationer med bølgepåvirkning vil der naturligvis kunne opstå en strømning hen over kronen pga. bølgebrydning. En sådan bølgebrydning vil dog primært forekomme fra Kattegatsiden ind i havnebassinet, da der i havnebassinet langs den undersøiske strøm- og sedimentfælde ikke vil være væsentlig bølgevirkning. Strømning hen over strøm- og sedimentfælden som følge af bølgebrydning må derfor vurderes at være rettet netto mod nord dvs. fra Kattegatsiden og ind i havnebassinet. I forbindelse med strømmodellering for den endelige Etape 1 havneudformning, Ref. 2, er det også vurderet, hvorledes den dykkede del af Sydmolen påvirker strømforholdene i forhold til en fuldt impermeabel konstruktion. Dette er gjort ved, for en udvalgt periode, at foretage modellering af strømforholdene i og omkring havnen for nordgående strøm, både med den 270 m lange dykkede version af Sydmolen som inkluderet den endelige etape 1 udformning og med en fuldt lukket Sydmole på denne sektion. Figur 2 og Figur 3 viser resultaterne vedrørende maksimalt beregnede strømhastigheder for disse to forskellige udformninger af de inderste 270 m at Sydmolen.

Side 4 Sammenlignes de to figurer ses, at forskelle i de maksimale strømhastigheder beregnet med en neddykket del af Sydmolen (længde ca. 270 m) og med fuldt lukket mole kun er synlige lokalt langs Sydmolen. I havnebassinet og i Lumskebugten er forskellene mellem de to forskellige udformninger insignifikante. Det vurderes derfor, at den dykkede del af Sydmolen, mht. påvirkninger af strømforholdene, vil fungere som en fuldt lukket mole i overensstemmelse med formålet.

Side 5 Figur 2 Maksimale strømhastigheder i havnebassinet med neddykket mole på den indre 270 m lange sektion (Ref. 2). Figur 3 Maksimale strømhastigheder i havnebassinet med helt lukket mole også på de inderste 270 m (Ref. 2).

Side 6 2.2.2 Reduktion af sedimentudveksling Sedimenttransport sker med strømmen og foregår både som transport på bunden og som transport af suspenderet sediment. Det er primært meget finkornede sedimentfraktioner, der transporteres som suspenderet sediment, også i øvre del af vandsøjlen. Samtidig bølgepåvirkning forstærker sedimenttransporten væsentligt, især på lave eller moderate vanddybder, med øget bølgepåvirkning af havbunden. I rapporten vedrørende strømforhold omkring endelig etape 1 udformningen (Ref. 2), er det i relation til den dykkede sektion af Sydmolen bemærket, at sedimenter primært transporteres i nedre del af strømprofilet. Der vil, både mht. bølger og strøm, generelt være betydeligt roligere forhold i havnebassinet end på Kattegatsiden af den undersøiske strøm- og sedimentfælde og Sydmolen. Endvidere vil en stor del af havnebassinet i driftsfasen være uddybet til 12 m dybde, og det vurderes, at strøm og bølger kun i ringe grad vil kunne erodere og transportere bundsediment i havnen i driftsfasen. Tværtimod kan det forventes, at der pga. de rolige forhold vil forekomme sedimentation i havnebassinet med deraf følgende oprensningsbehov. Generelt vurderes det derfor, at der i driftsfasen kun vil være ringe tendens til sedimenttransport rettet fra havnebassinet mod den undersøiske strøm- og sedimentfælde. Evt. sandmængder, som inde i havnebassinet med strøm og bølger føres ind i stenkastningen, vil sandsynligvis bundfældes i ralbunden og aldrig nå ud til Kattegatsiden, hvor sand potentielt ville kunne nå Lumskebugten og Frederikshavn Marina. På Kattegatsiden (ydersiden) af den undersøiske strøm- og sedimentfælde vil der generelt forekomme omlejringer af sedimenter, som følge af en mere aktiv kystmorfologi pga. de lavere vanddybder og variationerne i strøm- og bølgeforhold. Relativt større sandmængder vil kunne føres ind i stenkastningen og potentielt nå havnebassinet, men også her vurderes det, at disse sandmængder sandsynligvis vil bundfældes i ralbunden af den undersøiske strøm- og sedimentfælde. Strøm- og sedimentfælden vurderes derfor at være næsten 100% effektiv mht. sandfraktioner. For suspenderet sediment, især mht. finkornede fraktioner nær vandoverfladen, vil der forekomme nogen suspenderet transport hen over stenkastningens krone i kote -0,5. Mængderne forventes at være forholdsvis små, især i forhold til de mængder af suspenderet sediment, der transporteres ud og ind i havneindsejlingen. For den suspenderede transport vurderes det, at nettotransporten over strøm- og sedimentfælden i driftsfasen vil være rettet ind i havnebassinet, pga. den omtalte effekt af bølgebrydning på ydre side af stenkastningen.

Side 7 3 KONKLUSION I anlægsfasen vil der i perioden med gravearbejder for uddybning til 12 m dybde i havnebassinet være relativt høje koncentrationer af suspenderet sediment i havnen. Pga. vandstandsvariationerne med skiftende ind- og udstrømning vil der i graveperioden være en nettotransport af suspenderet sediment fra havnebassinet ud gennem den 200 m brede og 12 m dybe havneindsejling, hvor sedimentet transporteres videre med strømmen, enten mod syd eller nord. Der vil formentlig også være tale om udadrettet netto transport af suspenderet sediment over strøm- og sedimentfældens krone, da forventet sedimentspild vil medføre en væsentlig højere koncentration af suspenderet sediment inde i havnebassinet end uden for havnen. Den udadgående nettotransport over sedimentfældens krone vurderes dog at være ubetydelig i forhold til de mængder, der netto føres ud gennem havneindsejlingen. På baggrund af ovenstående vurderes det, at den 270 m lange, dykkede sektion af Sydmolen ikke vil have nogen negativ påvirkning af sedimentationsforholdene i Lumskebugten og ved Frederikshavn Marina. Undersøgelse af strøm- og sedimenttransport omkring/gennem den undersøisk strøm- og sedimentfælde i form af en dykket sektion af molen, der forbinder eksisterende havn med Sydmolen. viser følgende: at den dykkede del af Sydmolen mht. påvirkninger af strømforholdene fungerer som en fuldt lukket mole i overensstemmelse med formålet. den dykkede del af Sydmolen vil ikke have nogen negativ påvirkning af sedimentationsforholdene i Lumskebugten og ved Frederikshavn Marina. 4 REFERENCER Ref. 1 Udvidelse af Frederikshavn Havn, VVM-redegørelse og miljørapport. Maj 2014, Frederikshavn Havn a/s Ref. 2 Udvidelse af Frederikshavn Havn. Numerisk modellering af strømforhold Per Aarsleffs BAFO Etape 1 udformning, rapport udarbejdet af COWI for Frederikshavn Havn, oktober 2015.