INDOLD Opgaver i kemi... 2 Typeord og deres betydning... 2 Afbild... 2 Analysér... 3 Angiv... 3 Argumenter... 3 Baggrund, på baggrund af... 3 Begrund... 3 Beregn... 3 Bestem... 3 Beskriv... 3 Diskutér... 3 Forklar... 3 Forsøg/eksperiment, giv forslag til... 3 Forslag, giv forslag til... 4 ypotese, opstil en hypotese... 4 Inddrag... 4 Karakteriser... 4 Navngiv... 4 Opstil (eller opskriv)... 4 Redegør, for/ud fra... 4 Skriv... 4 Skitsér... 4 Tegn... 4 Vurder... 4 Udfyld... 4 Journaler i kemi... 8 Rapporter i kemi... 9 Inspiration og gode råd til SRP opgaver med kemi... 10 Omfang... 10 Eksperimenter, data og kommentering... 11 Kildeangivelser... 11 Det faglige niveau... 12 Side 1 af 15
Gode råds tjekliste:... 12 Strukturering og præsentation... 12 Det faglige... 12 Det eksperimentelle arbejde... 12 Konklusion og perspektivering... 12 Opgaveformulering og typeord... 13 Analyse... 13 Beregn... 13 Beskriv... 13 Diskuter... 13 Forklar... 13 Redegør, for/ud fra... 13 Vurder... 13 Bedømmelse... 14 De generelle faglige mål i kemi:... 14 B-niveau:... 14 A-niveau:... 15 OPGAVER I KEMI For Kemi B og Kemi A skal der afleveres skriftlige kemiopgaver. Det er en smagssag, om man vil aflevere en opgavebesvarelse håndskrevet eller på en eller anden form for digital udgave eller evt. udskrevet efter en digital besvarelse. Man skal være opmærksom på, at en digital besvarelse kræver lige så mange og grundige forklaringer som en håndskrevet version. I opgaveteksterne vil der forekomme en række ord og vendinger (typeord), som på kort form formulerer, hvad der forventes af besvarelsen. Typeordene kan fx være begrund, angiv, diskuter, beregn. Det er ikke sikkert, at man uden videre er klar over, hvad der ligge i de enkelte typeord, og derfor er der herunder en oversigt over de typeord, som man typisk vil kunne støde på i en opgavetekst: TYPEORD OG DERES BETYDNING En kort forklaring på typeord, der benyttes i skriftlige opgaver. Afbild: Grafisk fremstilling af data. Enheder angives. Side 2 af 15
Analysér: En grundig gennemgang og forklaring af data, fx en figur. Afslut med en konklusion, hvis det er muligt. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Angiv: Et kort præcist svar med en kort begrundelse for svaret. Argumenter: Fremfør begrundelser for en antagelse eller hypotese. Argumenterne skal evt. tage udgangspunkt i oplysninger, en figur eller data, der henvises til i opgaven. Baggrund, på baggrund af: Besvarelsen skal tage udgangspunkt i materialet, figuren eller lignende, der henvises til. Begrund: Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag svaret. Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Bestem: Størrelse skal findes fx ved aflæsning på graf. Relevante enheder skal angives. Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra en figur eller oplysninger i opgaven. Beskrivelsen skal anvende faglig terminologi, uddybe med reaktioner eller lignende. Diskutér: Fremdrag fordele og ulemper ved de faglige problemstillinger. Argumentér for og imod. Inddrag forskellige betragtninger fx kemiske, miljømæssige, medicinske, etiske eller politiske. Afslut med en konklusion, hvis det er muligt. Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. De konkrete resultater eller figurer sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Forsøg/eksperiment, giv forslag til: Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af en metode og dens princip og evt. en forsøgsopstilling. Side 3 af 15
Forslag, giv forslag til: Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkelige. Begrund forslaget eller forslagene. ypotese, opstil en hypotese: Forventet udfald af et forsøg/eksperiment. ypotesen opstilles på baggrund af faglig viden, og dens holdbarhed kan afprøves eksperimentelt. Inddrag: I besvarelsen skal de ønskede data, fx en figur anvendes. Karakteriser: En kort angivelse af fx karakteristiske (funktionelle) grupper i et molekyle med stofklasse og navn. Navngiv: Angiv en kemisk forbindelses navn. Opstil (eller opskriv): På baggrund af tekst opstilles/opskrives fx et afstemt reaktionsskema, hvor kemisk symbolsprog benyttes. Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Skriv: En kort, præcis tekst med relevant fagsprog. Skitsér: Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebenævnelser, et eksperiment, en forsøgsopstilling. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser. Tegn: En tegning skal entydigt vise det, der spørges efter. Det kan fx være en kemisk struktur eller analyseresultater. Der er krav om præcise angivelser. Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling. Konkluder, når det er muligt. Udfyld: Et medfølgende bilag skal benyttes og vedlægges besvarelsen. Side 4 af 15
En opgave i kemi skal forstås meget bredt. Der kan være tale om egentlige beregningsopgaver, men en kemiopgave kan lige så godt være en opskrivning af et reaktionsskema eller en begrundelse for fx opløselighedsforhold. En opgavebesvarelse i kemi skal skrives i et forståeligt og et korrekt sprog, og at man selvfølgelig også stave ordene rigtigt. Det kan være en god ide, at gennemlæse besvarelsen kritisk inden den afleveres, så de værste fejl kan blive luget væk. En opgavebesvarelse må ikke indeholde en afskrift af opgaveteksten! En afskrift kan alle lave, og det viser ingen som helst faglig indsigt. Desuden er det spild af tid! Brug "krudtet" på selve besvarelsen. En opgavebesvarelse skal udformes, så det er tydeligt, hvilken tankegang, der ligger bag besvarelsen. Det er derfor ofte en god ide trin for trin at gennemgå fx de enkelte beregninger i en beregningsopgave. Man skal vænne sig til at knytte forklaringer og begrundelser til de enkelte trin i en beregning - også når det er helt simple beregninger. Det betyder, at man ikke bare afleverer et facit uden at det klart fremgår, hvorledes man er nået frem til det. Det er en smagssag, om man vil aflevere en opgavebesvarelse håndskrevet eller på en eller anden form for digital udgave eller evt. udskrevet efter en digital besvarelse. Man skal være opmærksom på, at en digital besvarelse kræver lige så mange og grundig forklaringer som en håndskrevet version. Der kan være en tendens til, at der generelt er færre forklaringer knyttet til en digital besvarelse, og det er uheldigt, idet vurderingen (karakteren) i det tilfælde bliver lavere. Man skal dog være opmærksom på, at meget simple beregning måske ikke kræver en forklaring. I det følgende er der nogle eksempler, der lidt mere detaljeret illustrer, hvad der kan forlanges af en opgavebesvarelse. Eks.: vis opgaveteksten lyde: Beregn den molare masse for C 7 16 O, vil det normalt være nok bare at vise udførelsen af beregningen: M(C 7 16 O) = 7 M(O)+16 M()+M(O) Side 5 af 15
= 7 16,01 g/mol+16 1,008 g/mol +16 g/mol = 144,20 g/mol Eks.: En mængdeberegning, der ofte vil være knyttet til et reaktionsskema kræver lidt mere deltaljeret forklaring. Det er nemlig ikke bare nok at udføre beregningerne, idet der skal nogle forklaringer med undervejs, så læseren kan følge med trin for trin i hvordan man er nået frem til resultatet. Eks. (taget fra Basiskemi C side 90-91): Reaktionsskemaet skal være afstemt før beregningerne kan udføres: Opgaven går ud på at beregne massen af den mængde O 2, der kræves ved den fuldstændige forbrænding 80,80 g C 4. Side 6 af 15
Bemærk afrundingen af facit, så der fås et passende antal betydende cifre. Eks.: En opgave kunne fx være at opskrive reaktionsskemaet for additionsreaktionen for vand til ethen. Når man opskriver reaktionsskemaer bør man benytte strukturformler, da det viser præcis, hvad der sker under reaktionen. Desuden viser et detaljeret reaktionsskema, at den, der giver svaret, er klar over, hvad sagen drejer sig om. Et fornuftigt svar vil derfor være: C C + 2 O C C O Eks.: En variation af ovenstående kunne være, at der forelå et reaktionsskema: Side 7 af 15
C C + 2 O C C O Opgaven kunne så være: vilken reaktionstype er der tale om? Svaret er selvfølgelig en additionsreaktion, men der bør være lidt forklaring til svaret. Fx kan det være, at ethen og vand "lægges" samme under sprængning af en dobbeltbinding, og derfor er der tale om en additionsreaktion. Eks.: En opgave kunne være: Begrund, at stoffet propan-2-ol er opløseligt i vand? Ved en besvarelse af en opgave af denne type, er det vigtigt, at man får inddraget så mange argumenter som muligt i svaret, og det er altså ikke nok bare at svare ja. Det er heller ikke nok at svare ja, fordi man kan slå stoffets opløselighed op i Databogen. Det vil sædvanligvis være en god ide, at inddrage stoffets strukturformlen i argumentationsrækken: C C C O erefter kan man skrive, at der er en hydrofil gruppe, nemlig -O, og der er tre carbonatomer med hydrofile grupper nemlig C-. Da en tommelfingerregel siger, at der mindst skal fire carbonatomer med hydrofobe grupper til at ophæve virkningen af en hydrofil gruppe, og da propan-2-ol kun har tre carbonatomer med hydrofobe grupper samt en hydrofil gruppe, må stoffet forventes at være opløseligt i vand. Journaler i kemi I forbindelse med eksperimentelt arbejde, skal der føres en journal. Journalen indeholder formål, forsøgsgang, observationer, måleresultater, teori, beregninger eller anden efterbehandling og konklusion. Journalen kan opfattes som et detaljeret resume over et eksperiment. Ofte vil der foreligge en vejledning til eksperimentet. I de tilfælde vil man sædvanligvis kunne klare sig med at besvare spørgsmål og opgaver, der er knyttet til en efterbehandling. Det er Side 8 af 15
dog vigtigt, at efterbehandlingen er så grundig, at man uden videre kan læse og forstå, hvad der er skrevet - også efter et stykke tid. Det kan være et stort og unødvendigt arbejde, hvis man på et senere tidspunkt skal til at rekonstruere sin efterbehandling. Det er derfor også af den grund meget vigtigt, at observationerne er noteret omhyggeligt. Man kan lidt løst sige, at ved journalerne skal man stort set gøre det samme arbejde som ved en rapport, men for journalernes vedkommende er der ikke den service, at den bliver rettet og kommenteret. Det er derfor vigtigt, at noter og efterbehandling i journalen er rimelig grundig og detaljeret. Det er dog vigtigt ved arbejdet med en journaløvelse, at man fx får noteret observationer og resultater ned på en hensigtsmæssig og overskuelig måde. Desuden er det vigtigt, at få noteret, hvis der er afvigelser fra journalens beskrivelser. Man kunne fx tænke sig, at journalens eksperimentelle metode måske skal justeres eller tilpasses noget andet apparatur. Det er ligeledes vigtigt at få noteret observationer, der gøres under eksperimentet: Det kan fx være opløselighedsforhold, farveændringer, dannelse af bundfald, måleresultater osv. Observationerne har ofte stor betydning, når man skal lave sin efterbehandling. Journaløvelser udføres sædvanligvis i grupper. Det er vigtigt, at alle i gruppen føre en journal. Det kan være fristende at lade en enkelt i gruppen føre journalen, men det er en god ide, at alle føre journalen, da det er et vigtigt led i bearbejdningen af fx eksperimentelle resultater, at man selv har været i gang med en journal. Rapporter i kemi I forbindelse med nv er der udleveret en rapportskabelon for de naturvidenskabelige fag. Den er vedhæftet som bilag. Rapportskabeloner er et udmærket udgangspunkt for skrivning af kemirapporter. Man skal dog være opmærksom på, at skabelonens enkelte punkter ikke er nødvendige at medtage i alle kemirapporter, og man bør fra gang til gang nøje overveje, hvor meget vægt, der skal lægges på de enkelte punkter i rapportskabelonen. Normalt vil der være en vejledning, som benyttes ved det eksperimentelle arbejde, og som også kan være en hjælp ved rapportskrivningen. En udpræget fejl ved rapportskrivning er, at den udleverede vejledning kritikløst benyttes som skabelon for rapportskrivningen. Gør man det, får man ofte et resultat, som for store dele af rapportens vedkommende er en regulær kopi af vejledningen, og i efterbehandlingen nærmest ligner en opgavebesvarelse. Side 9 af 15
vis man vil forvandle en vejlednings tekst til noget, der er brugbart i en rapport, bør man som minimum kritisk gennemlæse vejledningsteksten og sørge for, at fjerne unødvendige bemærkninger og kommentarer. Man kan også med få midler og simple kunstgreb ændre vejledningens tekst af typen "du skal..." eller "sørg for at..." til en mere personlig udgave fx "derefter gjorde jeg..." eller "jeg sørgede for..." osv. Ved selve beskrivelsen af forsøgets udførelse vil der ofte stå sætninger af typen "afvej stof xxx nøjagtigt". Sådanne sætninger kan omskrives til "jeg afvejede 3,445 g af stof xxx..." idet man lige så godt kan angive måleresultater på det sted, hvor målingen rent faktisk omtales. Det letter læsningen, at man ikke skal se flere forskellige steder efter en bestemt oplysning. I vejledningen vil der sædvanligvis være tilknyttet nogle spørgsmål. Disse skal ikke opfattes som noget, der skal besvares til sidst i rapporten. Spørgsmålene skal mere opfattes som en slags huskeliste over ting, der skal være besvaret et eller andet sted i rapporten. Ofte kan en del af spørgsmålene flyttes til rapportens teoridel - fx kan det være en god ide at have placeret afstemte reaktionsskemaer i teorien. Vejledningens spørgsmål vil ofte være nummererede. Man vil ofte få mere letlæselig tekst, hvis man prøver på at udelade nummereringen, idet det så er lettere at få formuleret svarene på spørgsmålene. I efterbehandlingen skal man ligeledes passe på ikke at kopiere spørgsmålenes tekst efterfulgt af en eller anden form for besvarelse. Der kommer en meget bedre og mere letlæselig beskrivelse, hvis man får sammenskrevet spørgsmål og svar til en helhed. Inspiration og gode råd til SRP opgaver med kemi er skal primært omtales inspiration og gode råd, som tager udgangspunkt i, at kemi indgår, som en del af et studieretningsprojekt. Materiale til elever Gode råd ved studieretningsprojekter med eksperimentelle fag (indhold) Omfang På din opgaveformulering vil der være angivet et antal sider, som det forventes, at din opgave kan skrives indenfor. Sideantallet omfatter den egentlige tekst; altså ikke indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller, grafer, illustrationer, fotos, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser og bilag. etc. Forklaringer af figurer og tabeller og enhver tolkning af dem hører naturligvis med til teksten. Side 10 af 15
Du bør anbringe tabeller og figurer i teksten. Dette gør læsningen mere sammenhængende og overskuelig. Det er ikke læsevenligt hele tiden at skulle bladre om i et bilag for at se figurer. Du kan evt. indsætte en mindre version af figuren i den egentlige tekst og henvise til en stor version af figur i et bilag. Din opgave kan derfor godt fylde flere sider end angivet, fordi du indsætter fotos, tabeller, figurer, reaktionsmekanismer etc. der, hvor de netop hører til. Men huske at vurdere om du opfylder sidetallet for den egentlige tekst. Du skal også overveje nøje, hvad der skal stå i bilag, og hvad som ikke skal stå i bilag. Skriv din opgavebesvarelse, således at denne i princippet kan læses, uden at det er nødvendigt at benytte bilagene eller evt kun i begrænset omfang. Brug følgende tommelfingerregel opgaven skal kunne vurderes på basis af selve teksten, dvs uden man nødvendigvis skal kigge i bilagene, altså skal dine pointer ikke findes i bilagene men i selve teksten. Eksperimenter, data og kommentering Når du omtaler eksperimentelle data er det en god ide at lægge vægt på talbehandling, apparaturets betydning for vurdering af antal betydende cifre, reproducerbarhed etc. Eksperimentelle data kan hensigtsmæssigt være opstillet i tabeller, og såfremt de forekommer i et bilag, skal det tydeligt fremgå af teksten, hvilket bilag som nu omtales. Det er vigtigt at vise forståelse i behandlingen af de eksperimentelle data. Der skal omhyggeligt gøres rede for beregninger og for tolkning af grafer og andre data. Der kan forekomme empiri kan forekomme, som måske ikke kan forklares, men lad være med at falde for fristelsen til at bruge en "laborantformel" uden at redegøre for dens fremkomst. Det er tillige vigtigt at understrege, at den afsluttende konklusion skal være en faglig sammenfatning og vurdering af de opnåede resultater. Der er nemlig en udbredt tendens til at give udtryk for følelsesladede holdninger og personlige udbyttevurderinger, som er løsrevet fra den faglige del af opgavebesvarelsen. Skriv opgaven i flydende tekst, dvs udformningen er anderledes end en sædvanlig rapport i kemi. Du kan evt vedlægge et bilag med forsøgsbeskrivelse i detaljeret punktform. Men beskriv selve forsøgsgangen i en kortfattet og flydende tekst i selve opgaven. Kildeangivelser Oplysninger om anvendt litteratur er dokumentation for den viden og de resultater, som er blevet benyttet ved opgavebesvarelsen. Derfor udgør litteraturfortegnelsen og kildehenvisningerne et væsentligt element i en opgavebesvarelse. Litteraturfortegnelsen skal omfatte alle de bøger, tidsskrifter, publikationer, internetsider, m.v., som har været anvendt ved besvarelsen. verken flere eller færre. Væsentlige mangler i litteraturfortegnelsen og undladelser af kildeangivelser vil forringe besvarelsen. Der findes flere måder, hvorpå man kan give kildehenvisninger og opskrive litteraturfortegnelser. Du bør benytte den udformning, som din skole benytter og som du bør være introduceret til i fx SRO og i dansk-historieopgaven. usk at billeder også skal have kildehenvisninger, med mindre du selv er fotograf. Internetsider anføres med webadresse, og giv f.eks en dato for hvornår du sidst besøgte siden. Som i historie/dansk-opgaven handler det også om at være kildekritisk i naturvidenskab, så tænk også over dine kilder, især hvis de kommer fra internettet. Og husk så også du får ikke noget for at skrive af fra dine kilder. Tværtimod! Side 11 af 15
Det faglige niveau Studieretningsprojektet skrives, så den kan læses og forstås af en elev med samme forudsætninger som dig selv, og som vil yde en vis indsats. Du skal altså ikke starte ved Adam og Eva. Det skal bemærkes, at en besvarelses faglige niveau ikke nødvendigvis bestemmes af, hvor teknisk komplicerede metoder, du har betjent dig af under det eksperimentelle arbejde - ej heller af en alen lang litteraturliste. Uanset hvilket eksperimentelt arbejde, der ligger bag besvarelsen, vil din evne til at inddrage og formidle din eksperimentelle viden og til at fremdrage de væsentlige forhold i det eksperimentelle arbejde - i stedet for blot at referere en arbejdsgang - være medvirkende til at fastlægge besvarelsens niveau. Det er også vigtigt, at du inddrager din viden fra din daglige kemiundervisning, når dette er muligt. Gode råds tjekliste: Strukturering og præsentation ar jeg foretaget en klar og fornuftig opdeling af min besvarelse? Er der en "rød tråd" i besvarelsen? Er den sproglige formulering tilfredsstillende? Præsenteres figurer, tabeller og grafer hensigtsmæssigt? Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden? Det faglige ar jeg givet min besvarelse et rimeligt fagligt indhold, og er der taget hensyn til læserforudsætninger? ar jeg forklaret teorien for forsøgene? Er det kemiske/fysiske sprog og talbehandlingen hensigtsmæssig? ar jeg forklaret beregningerne? ar jeg inddraget min viden fra den daglige undervisning? Det eksperimentelle arbejde ar jeg beskrevet forsøgsgangen på en overskuelig måde? ar jeg beskrevet iagttagelser og præsenteret måleresultater hensigtsmæssigt? ar jeg vist at arbejdet var tilrettelagt systematisk? ar jeg vurderet nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og måleusikkerhed? Konklusion og perspektivering Er min besvarelse i overensstemmelse med opgaveformuleringen? Side 12 af 15
ar jeg konkluderet på det eksperimentelle arbejde? ar jeg perspektiveret mine resultater? ar jeg konkluderet på selve opgaven? ar jeg vist, at jeg kan bevæge mig fra det refererende til det analyserende og vurderende niveau? ar jeg demonstreret selvstændig stillingtagen til analyse, vurdering og perspektivering af mit opgaveområde? ar jeg vist fagenes samspil i opgaven? Opgaveformulering og typeord I mange opgaveformuleringer benyttes ofte de samme typeord: Analyser, beregn, beskriv, diskuter, forklar, redegør for (gør rede for, redegørelse) og vurder. Det kan være en god ide at overveje, hvad disse typeord omfatter. Der er ikke altid de samme forventninger til typeord, som fx redegør for inden for forskellige fag. Dette er et forslag til fortolkning af nogle af de mest anvendte typeord i opgaveformuleringer, hvor kemi indgår: Analyse: En grundig gennemgang og forklaring af fx et kemisk emne eller data fra en kemisk problemstilling eller eksperiment. vis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. En udelukkende beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra fx en figur eller andre typer af oplysninger. Beskrivelsen skal anvende kemisk fagterminologi, og kan fx uddybes med reaktionsskemaer mm. Diskuter: Fremdrag fordele og ulemper ved en faglig problemstilling, der indeholder kemifaglige aspekter, fx fordele og ulemper ved en bestemt kemisk teknologi. Det kan også dreje sig om diskussion af data fra et eksperimentelt arbejde. vis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Konkrete resultater, figurer eller lignende sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Fx kan redegørelsen dreje sig om en kobling mellem en kemisk forbindelses struktur og dets egenskaber. Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling. vis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Side 13 af 15
Bedømmelse Studieretningsprojektet er en skriftlig opgave og bedømmes som sådan. Bedømmelsen af besvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i fagene. Du skal ikke nødvendigvis kunne leve op til alle de faglige mål i din besvarelse, det vil afhænge af den konkrete opgave. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: Om opgavebesvarelsen er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav der indgår i denne Om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde Om der er anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen Om der er udvalgt, inddraget, bearbejdet, vurderet og perspektiveret relevant fagligt stof Om fremstillingen i besvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet gennem hele besvarelsen De generelle faglige mål i kemi: B-niveau: Eleverne skal kunne: redegøre for sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og for stoffers anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden redegøre for og behandle simple kemiske problemstillinger på kvalitativt grundlag udføre beregninger på simple kemiske problemstillinger udføre kemiske eksperimenter og med udgangspunkt i kendte metoder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog demonstrere viden om fagets identitet og metoder identificere og redegøre for enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat Side 14 af 15
perspektivere den opnåede faglige viden både i forhold til faget selv og i samspillet med andre fag. A-niveau: Eleverne skal kunne: redegøre for sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og for stoffers anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden gennemføre analyser og fortolkninger af kemiske problemstillinger udføre beregninger på kemiske problemstillinger udføre kemiske eksperimenter og tilrettelægge simple kemiske eksperimenter omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser, analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt indhente, vurdere og anvende kemisk information fra forskellige kilder formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder demonstrere viden om fagets identitet og metoder identificere, redegøre for og forholde sig til kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat perspektivere den opnåede faglige viden både i forhold til faget selv og i samspillet med andre fag benytte den opnåede faglige viden til at forstå og vurdere kemiens betydning for menneske og omverdenen i samspil med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Side 15 af 15