SÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST

SÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST - Et idékatalog til bedre rammevilkår for de danske business angels DVCA s business angel udvalg april 2014

Indholdsfortegnelse DANMARKS VÆKSTPROBLEM... 2 FORSLAG NR. 1: AFSKAF IVÆRKSÆTTERSKATTEN OGSÅ PÅ UDBYTTER... 6 FORSLAG NR. 2. STRAKSFRADRAG FOR BUSINESS ANGELS INVESTERINGER... 8 FORSLAG NR. 3: SERVICEEFTERSYN TIL SKATTEKREDITORDNINGEN... 9 FORSLAG NR. 4: DANMARK SKAL HAVE EN MATCHINGFOND... 10 FORSLAG NR. 5: BEDRE REGLER FOR AKTIEAFLØNNING... 11 FORSLAG NR. 6: PATENTBOX... 13 FORSLAG NR. 7: RATE- OG KAPITALPENSIONER SKAL FINANSIERE VÆKSTEN... 14 FORSLAG NR. 8: CROWDFUNDING SKAL IKKE BREMSES AF DANSKE SÆRREGLER... 15 1

Danmarks vækstproblem Danmark er ikke kommet godt igennem krisen. Så enkelt kan det siges. Sammenligner vi BNP i Danmark med BNP i eurozonen eller USA, så er Danmark både blevet hårdere ramt og har samtidig været dårligere til at genskabe væksten efter krisen. 1 Finanskrisen er dog blot en del af forklaringen på Danmarks velstandskrise. Havde det været den eneste forklaring, så burde vi vækstmæssigt have fulgt eurolandene og USA til dørs efter 2008. Danmark skal have gang i væksten for at undgå, at det samfund og den velstand, vi kender i dag, ikke ændres til noget radikalt ringere. Med en produktivitetsudvikling, der i EU-sammenhæng har skrabet bundniveauet i snart to årtier, og en svækket konkurrenceevne som følge deraf, skal der derfor gennemgribende ændringer til, hvis væksten og velfærden i Danmark skal fremtidssikres. De seneste 10-15 år har væksten i det danske BNP pr. indbygger ligget markant under OECD-gennemsnittet. 32 lande har klaret sig bedre, kun Italien har klaret sig dårligere. Konsekvensen er, at Danmark langsomt er gledet ned ad listen over verdens rigeste lande, som det ses i nedenstående figur. Det skræmmende er, at fortsætter udviklingen, vil Danmark i 2020 ryge ud af top-20, og i 2030 vil vi ikke mere være at finde i top-25. Figur 1. Danmarks position blandt de rigeste lande i verden 1997-2011 0 Danmarks velstandsplacering i OECD 5 10 15 Danmarks velstandsplace ring i OECD 20 Note: Der er anvendt købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Købekraftskorrigeret BNP tager højde for forskellige landes priser i nationale valutaer. Kilde: OECD StatExtracts. Skævvreden opsparing er farligt for Danmark Igennem årtier har danskernes opsparing foregået i passive investeringsformer såsom fast ejendom og pensionsopsparing en helt naturlig følge af, at disse to opsparingsformer har været begunstiget skattemæssigt. Egen opsparing til alderdommen er både fornuftig og påkrævet set i lyset af Danmarks demografiske profil i de kommende årtier. Men det er både risikofyldt og uklogt, at opsparingen er så skævvredet som den er i dag. Derfor bør det være en politisk prioritering at skabe en mere diversificeret aktivplacering end den nuværende, der skitseret i figur 2 nedenfor. Diversificeringen bør være rettet især mod at få en større andel af aktive investeringer. Og da forvaltning af investeringer placeret i især SMV virksomheder ikke kan ske på lønsom basis af professionelle kapitalforvaltere (såsom pensionskasser) bør diversificeringen også sigte imod en tilskyndelse til at private i højere grad for aktive investeringer. 1 Erhvervs- og Vækstministeriet: Danmark i arbejde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne (2012), side 9. 2

Figur 2. Husholdningernes aktiver og passiver 2012 Kilde: Axcelfuture; Vær med til at forbedre investeringsklimaet i Danmark, 2014: side 9 Skattesystemet er løftestang for vækst Skal vi have mere diversificeret opsparing i Danmark, så bliver vi nødt til også at se på skattepolitikken. Som det er nu, så kan det danske skattesystem mildt sagt betegnes som uvenligt overfor iværksættere, for der er for få, der er villige til at bruge en del af deres opsparing på at investere i virksomhederne og dermed skabe væksten for det er ikke skattemæssigt attraktivt. Ifølge Copenhagen Economics 2 er der specielt to faktorer, som gør det svært at være entreprenør i Danmark. Dels en relativ høj beskatning af overskud (selskabsskat, aktieskatter mv.) tjent i Danmark i forhold til andre OECD-lande påvirker etableringen af nye danske virksomheder negativt. Dels straffer skattesystemet de facto personer og virksomheder med betydelig usikkerhed og variation i indtjening. Det sker ved kraftigt at beskatte de situationer, hvor en entreprenør har succes, og samtidigt have relativt strikse regler for, hvornår tab de facto kan modregnes. Ser man på valget nedenfor for en ung dansker med ambitioner, så er det ikke svært at forstå, hvorfor der er så få iværksættere og business angels i Danmark. Figur 3. Illustration af forskellen mellem entreprenør vs. lønmodtagervejen Kilde: Copenhagen Economics: Vækst og innovation i danske virksomheder, 2014: Side 58. 2 Copenhagen Economics: Vækst og innovation i danske virksomheder, 2014: Side 60-61. 3

Et system skruet sammen på en sådan måde skræmmer risikovillig kapital og entreprenører væk fra Danmark. Det bør derfor ske betydelige ændringer, hvis Danmark skal tilbage på rette kurs med fornuftig vækst og øget produktivitet. Business angels er en del af løsningen En business angel er en privatperson, som har vilje og lyst til at investere egne midler i unoterede vækstvirksomheder og samtidig har forretningsmæssige kompetencer til at bidrage til udvikling af virksomhederne gennem aktivt ejerskab. Business angels investerer som oftest i det helt tidlige virksomhedssegment. Der, hvor ideer møder kapitalen for første gang. Dermed er business angels med til at sikre den fremtidige vækst. For det første bidrager business angels til at udvikle nye ideer, der udfordrer giganterne på markedet. Se bare på den måde, som Skype har ændret telebranchen, Endomondo har ændret fitnessmarkedet, og Spotify har ændret pladeindustrien. De nye virksomheder tvinger de gamle til at tænke nyt. Kortene bliver givet på ny, produktiviteten stiger, og væksten øges. For det andet kan business angels også være med til at fremelske nye produkter, der endnu ikke er en markedsplads for. Business angels bidrager dermed stærkt til at holde iværksætterånden i samfundet i live og give det dynamik. Business angels er en meget vigtig del af markedet for risikovillig kapital i Danmark. Business angels investeringskapacitet vurderes i Danmark at bidrage med ca. 2 mia. kr. årligt og er dermed lige så omfangsrig som det samlede danske venturemarked. 3 Ser man på europæisk plan, så bidrager business angels faktisk med ca. dobbelt så meget risikovillig kapital som det formelle venturemarked. 4 Så i forhold til resten af Europa har det investorfjendske skatteregime betydet, at business angels i Danmark kører på halv kraft. Til skade for vækstlaget. Og til skade for jobdannelsen. Vigtigt at kapitalkæden ikke brydes Selvom business angels investerer ligeså meget som venturekapitalen i Danmark, så ligger de oftest før venturekapitalen i kapitalkæden, idet business angels investerer før virksomheden kommer på ventureselskabernes radarer. Det betyder også, at venturekapitalen i Danmark er afhængigt af et stærkt business angels marked ellers får de færre virksomheder at investere i. Det er derfor også meget vigtigt, at den nationale kapitalkæde hænger sammen. Det har den ikke gjort i Danmark i 15 år. Det er sammenfaldende med den tid hvor Danmark er gledet ned af velstandsstigen.. Hvis kæden alligevel brydes bliver konsekvenserne, at de bedste iværksættere ser sig om efter kapital i udlandet, mens de næstbedste men stadig gode ideer ingen kapital får. Det er uheldigt, for dels er der en masse arbejdspladser, der aldrig bliver skabt og dem der bliver det, bliver skabt i udlandet. Derfor bør enhver politiker have fokus på en ubrudt national kapitalkæde. Born global virksomheder gør kapitalmarkedet globalt Hvis vi skal have en sammenhængende national kapitalkæde sætter det krav til det politiske niveau; nemlig at de rammevilkår, vi byder iværksætterne og investorerne er konkurrencedygtige internationalt. Det skyldes, at de virksomheder, som business angels investerer i høj grad er born global. Hovedkontoret kunne lige så godt ligge i Cambridge som i Christianshavn markedet er det samme; det globale marked. Et godt 3 Denne konklusion bygger på en sammenligning mellem DVCA/Vækstfondens kvartalsanalyser af venturemarkedet i Danmark og en ekstrapolering af investeringsaktiviteten i Business Angel Copenhagen til hele landet. 4 Præsentation givet af formand for EBAN, Paulo Andrez for DVCA-medlemmer den 25. september 2013 4

eksempel herpå er virksomheden Sitecore, der producerer software til optimering af hjemmesider. Markedet er globalt og derfor er det et rent tilfælde, at hovedkontoret ligger på Vesterbro. Stort potentiale i at øge investeringslysten I Danmark vurderede FORA Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning i 2009, at business angels havde mellem 32-48 mia. kr. i investeringsparat kapital. 5 Det er dog langt fra alle tilgængelige midler, der til enhver tid er placeret i potentielle vækstvirksomheder. Fordelingen af formuen på investeringsaktiver afhænger i høj grad af de givne ramme- og skattebetingelser og her halter vi bagefter i Danmark. Fra politisk hold vil der derfor være stor mulighed for at stimulere investeringslysten og dermed sikre, at en langt større andel af de 32-48 mia. kr. i fremtiden investeres i dansk erhvervslivs vækstlag frem for passive investeringer. Hvis bare 3 mia. kr. ekstra af business angels kapitalen/ pensionskassekapitalen kom ud i markedet, så ville effekten være en permanent forøgelse af BNP på 30 mia. kr. svarende til ca. 1,5 % af BNP. 6 Det er værd at gå efter. DVCA s business angels udvalg DVCA s business angel udvalg arbejder for - i samarbejde med foreningens andre segmenter - at udvikle markedet for risikovillig kapital i Danmark. Det indebærer, at vi arbejder for at forbedre business angels rammevilkår i Danmark, men det indebærer også, at vi arbejder for at understøtte rammevilkårene for vækstvirksomheder i Danmark. Uden et sundt vækstlag i Danmark, ingen business angels investorer. Med dette vækstkatalog ønsker DVCA s business angels derfor at komme med 8 gode forslag til bedre rammevilkår. Vores forslag er prioriteret. De vigtigste forslag står forrest. Men alle forslag vil medvirke til at bringe Danmark tilbage på vækstsporet. 5 Se publikationen Business angels i Danmark og USA (2009), FORA. 6 Se publikationen Venture capital adds economic spice (2010), Deutsche Bank 5

Forslag nr. 1: Afskaf iværksætterskatten også på udbytter Iværksætterskatten blev i efteråret 2012 afskaffet for så vidt angår beskatning af aktieavancer på ejerandele under 10 %. Men med hensyn til udbytter består iværksætterskatten stadig. Derfor er iværksætterskatten heller ikke helt afskaffet. Men hvorfor er skattefrie udbytter ligeledes vigtige? Det er de, fordi nogle business angel investeringer opnår at give overskud men kan ikke umiddelbart sælges. Her betyder iværksætterskatten på udbytter, at der er stor sandsynlighed for, at investorerne bliver uenige. Og at den enkelte business angel eller iværksætter med 9 % ejerskab bliver taget som gidsel af virksomhedens andre investorer. Har du en ejerandel på 9 % i en virksomhed ifalder du nemlig udbytteskatten og vil gerne sælge. Mens du er fri af udbytteskattens regler, hvis du ejer 11 % - og har derfor ikke samme behov har for at sælge. Det kan illustreres i nedenstående figur 4. Figur 4. Sådan rammer iværksætterskatten Skattediskriminationen mellem små og store investorer er uhensigtsmæssig for virksomheden og kan skabe store konflikter i virksomhedens ejerkreds, hvilket er til ugunst for det, det handler om for Danmarks vækst virksomheden. Og derfor bør udbytte-iværksætterskatten fjernes så alle kan arbejde på samme hammel; store og små aktionærer; investorer og iværksættere. Den vedvarende særbeskatning af småaktionærer er medvirkende til at lægge en stærk dæmper på muligheden for at flere Business Angels kan gå sammen om disse risikofyldte investering - også kaldet syndikering. Syndikering er en hel fundamental bestanddel af investeringsstrategien i vækstlaget. Og dermed er de nuværende regler stærkt uhensigtsmæssige. Den samlede effektive skattesats er på 67 % for den business angel, der omfattes af udbytteskatten. Dette illustreres i nedenstående eksempel, hvor selve udbytteiværksætterskatten er markeret med rødt i tabel 1 nedenfor. I tabel 1 er de svenske beskatningsregler for unoterede aktionærer endvidere gengivet i den sidste søjle. Det ses, at den effektive skattesats i 2014 for en iværksætter eller investor, der ejer mere end 10 % er på 56,21 %. - svarende til skatteloftet. Det er helt urimeligt. Det er endvidere slående, at den svenske gevinstbeskatning er 10 % lavere end den danske og de svenske business angels har endda straksfradrag for investeringer jf. forslag 2 nedenfor. 6

Tabel 1: Udbytteiværksætterskatten i Danmark sammenlignet dansk storaktionær og svenske unoterede aktionærer. Kilde: Egne beregninger og Bech Bruun Advokatfirma Hver dansker går glip af 1.200 kr. DVCA kan også sætte tal på konsekvenserne af ulighederne. I en analyse fra efteråret 2013 spurgte vi business angels i Danmark, hvor mange investeringer, Danmark går glip af på baggrund af udbytteiværksætterskatten. Her er konklusionen, at Danmark hvert år går glip af op imod 600 mio. kr. i investeringer. Det er et betragteligt beløb, men endnu værre er det, når man ser på konsekvenserne. En tommelfingerregel siger, at BNPeffekten er ca. 10 gange så stor. Det svarer til, at Danmarks velstand kunne hæves med godt 0,33 % eller ca. 1200 kr. pr. dansker, hvis vi fjerner iværksætterskatten. Dertil kommer, at skattens samspil med en række andre stramninger af skattelovgivningen betyder, at også venture- og kapitalfonde vil investere mindre i de kommende år. Det er derfor DVCA s vurdering, at også den sidste del af den fejlslagne iværksætterskat skal væk. DVCA foreslår derfor, at udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier iværksætterskatten - afskaffes fuldstændigt. 7

Forslag nr. 2. Straksfradrag for business angels investeringer Flere EU lande besluttede allerede umiddelbart efter starten på finanskrisen i 2008 at stimulere privatinvestorernes investeringer i start up-virksomheder. Tanken er, at staten ved at være medinvestor over skattebilletten på den måde øger investeringerne i de tidlige risikofyldte investeringer. Og nogle lande har haft øje for det samfundsgavnlige i at stimulere vækstlaget langt tidligere end det. I Storbritannien indførtes Enterprise Investment Scheme-ordningen (EIS) således helt tilbage i 1994 og har i dag form som et straks-fradrag efter 30-30-princippet, hvor et individ kan reducere personskatten med 30 procent ved at investere i virksomheder, hvor han ejer mindre end 30 % - så ejerledede virksomheder ikke indgår i ordningen. Endvidere er der et loft på ordningen, så investorerne ikke kan få mere end 300.000 i årligt fradrag. Med EIS sikres det også, at man som privatperson ikke skal betale skatter af eventuelle aktieavancer ved salg af aktierne efter 3 år. Eventuelle tab (fratrukket allerede foretagne fradrag) ved et salg af EIS-aktier kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det år, hvor salget sker, eller i tidligere år. I Sverige indførtes der investorfradrag for virksomheder af mindre størrelse i 2013. Fradraget gælder for fysiske personer, der erhverver aktier. Investorer kan fratrække halvdelen af betalingen for aktierne. Den maksimale grænse for fradrag er SEK 650 000 per person per år svarende til en investering på det dobbelte. Det er et krav, at virksomhederne skal være unoterede. Det er ligeledes et krav, at den virksomhed, der investeres i, beskæftiger færre end 50 personer. I Danmark bør vi se til Sverige og Storbritannien. En dansk ordning bør inkludere såvel de investorer, der investerer direkte fra privatøkonomien som dem, der gør det via personligt ejede holdingselskaber. Endvidere er det vigtigt for DVCA, at den brede adgang kendt fra Storbritannien til at modregne tab i gevinster på andre unoterede aktier bibeholdes. DVCA foreslår, at Danmark søger inspiration i den britiske og svenske model og indfører et straksfradrag for investeringer i iværksættervirksomheder. 8

Forslag nr. 3: Serviceeftersyn til skattekreditordningen I slutningen af 2011 blev loven om skattekreditter indført i Danmark. Skattekreditterne, der sikrer, at virksomheden kan få udbetalt den skattemæssige værdi af deres underskud, er senere hen blevet gjort mere gunstige. I dag kan virksomheder modtage op til 6,25 mio. kr. retur fra staten, forudsat at underskuddet stammer fra udgifter, der er relateret til forskning eller forsøg. Vækstvirksomheder og koncerner ligestilles De virksomheder, som business angels i Danmark støtter med forretningsudvikling og kapital, har typisk ret store underskud i udviklingsfasen. Underskud, der i mange tilfælde aldrig kommer investorerne til glæde, idet virksomheden er solgt inden. Og sælges virksomheden, så begrænser reglerne om fremførsel underskud den kontante skatteværdi af de underskud, der er opbygget i udviklingsfasen. Samme bekymringer har et datterselskab i en overskudsgivende koncern ikke. Fx kunne datterselskabet indgå i koncernens venturearm som vi har set praktiseret mange steder i dansk erhvervsliv. I koncerner bruges underskud i et datterselskab til at udligne skattebetalinger fra de overskudsdækkende aktiviteter i koncernen. Derfor er skattekreditterne fornuftige. De sidestiller start-up-virksomheder med koncerner og derfor er DVCA stor tilhænger af ordningerne. Der er dog stadig et stykke vej, førend ligestillingen er fuldstændig. Langsommelig udbetaling skal væk Har en vækstvirksomhed et skattemæssigt underskud i år 0, må virksomheden vente indtil slutningen af år 1 førend midlerne udbetales. Det vil sige, at der kan gå op til 7½ kvartaler mellem et underskud er konstateret til virksomheden modtager skattekreditten fra staten. Det er for lang tid og i sig selv en diskrimination af små virksomheder i forhold til store. En diskrimination der i sidste ende kan medføre, at virksomheden dør. Det er ifølge DVCA s erfaringer meget vanskeligt at få mellemfinansieret likviditetsefterslæbet. For store virksomheder er der tale om en øjeblikkelig udligning. Populært sagt fratrækkes udviklingsafdelingens udgifter fra salgsafdelingens indtægter og skatten beregnes. Derfor er det afgørende, at skattekreditternes udbetaling rykkes frem. DVCA foreslår, at en revision af skattekreditordningen kommer til at indebære en løbende kvartalsmæssig udbetaling på lige fod med negativt momstilsvar, således at der kvartalsvist kan indberettes et beløb til SKAT, som godskrives på skattekontoen på samme måde som en negativ momsindberetning. Alternativt kan udbetalingen fremrykkes via acontoskatteordningen, således at acontoskatten efter ansøgning kan opgøres til et negativt beløb, som godskrives på skattekontoen efter tilsvarende regler som positive acontoskatter. I givet fald kan der indføres de samme kontrolforanstaltninger for at forhindre misbrug. En speciel type af start-up virksomheder har helt unikke problemer; biotek. Problemet er her, at det er så dyrt at udvikle nye lægemidler, at skattekreditternes maksimale størrelse på 6,25 mio. kr. efterlader store uudnyttede skattemæssige underskud. Derfor skal der findes en særløsning, der sikrer, at biotekbranchen ikke belastes unødigt. Det kunne fx ske ved at hæve skattekreditterne yderligere. DVCA foreslår, at virksomheder i SME segmentet kan få den skattemæssige værdi af deres underskud betalt tilbage i kontanter fra staten på kvartalsmæssig basis. 9

Forslag nr. 4: Danmark skal have en matchingfond En af underafdelingerne til den Europæiske Investeringsbank (EIB) er den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIB s fundinggrundlag er EU-medlemslandene, og dermed er EIB og EIF s midler også danske penge. EIF er dedikeret til at skabe vækst i Europa ved fx styrkelse af entreprenørskab og innovation gennem investeringer i venture- og kapitalfonde. Mange af de venture- og kapitalfonde, der har fået midler fra Dansk Vækstkapital, har således også fået midler fra EIF. EIF er altså en slags europæisk pendant til Vækstfonden Et af EIF s nyere initiativer er de såkaldte European Angel Funds (EAF), der i dag findes i Tyskland, Østrig og Spanien allerede. EAF giver mulighed for, at business angels indenfor EU kan få større investeringskraft og er ligeså uhyre simpel for den enkelte business angel, som den er god. Sammen med den enkelte medlemsstat opbygger EIF en investeringsfond fx en EAF Danmark. Derefter udpeges en lokal screeningsenhed, som godkender de bedste business angels i landet til ordningen. En godkendt business angel får med ordningen mulighed for at få den enkelte business angels egne investeringer matchet én til én inden for en ramme på 0,25-5 mio. euro. Det er et krav, at BA erens investeringer også er EIF s investeringer. Fordelen ved en EAF i Danmark er for danske business angels, at han/hun får mere investeringskraft, og at mange ofte spildte kræfter på at finde syndikeringspartnere undgås. Fordelen for EIF er, at EIF s interesser er lig BA erens interesser. Fordelen for Danmark er, at vi får tiltrukket flere udenlandske investeringer til Danmark. Dog skal der også være dansk medfinansiering i investeringsfonden ellers er EIF ikke interesseret. En dansk EAF bør efter DVCA s vurdering være på ca. 100 mio. kr. Kombineres fondens størrelse med business angels investeringer, så forventes investeringsaktiviteten at stige med 200 mio. kr. i Danmark. Det haster endvidere med hensyn til at få oprettet en EAF i Danmark. Ifølge EIF selv, er puljen til EAF er ikke gearet til, at samtlige lande i EU kan få oprettet en EAF. DVCA foreslår, at regeringen indgår i samarbejde med EIF om at oprette en matchingfond i Danmark. 10

Forslag nr. 5: Bedre regler for aktieaflønning For mange nystartede vækstvirksomheder aktieaflønning fx optioner og warrants - være afgørende for virksomhedens udviklingsmuligheder i de første tidlige stadier. Det skaber nemlig incitamenterne til at arbejde hårdt for virksomhedens medarbejdere, og det aflaster lønbudgettet, som er langt den største udgiftspost. Desværre er der de senere år sket kraftige forringelser af aktielønsordningerne. Den helt store forringelse sket med afskaffelsen af ligningslovens 7H. Indtil januar 2012 havde Danmark i ligningslovens 7 H en særlig skattemæssig begunstigelse for individuelle medarbejderaktieordninger, hvorefter medarbejderne inden for visse grænser og under forudsætning af, at en række betingelser var opfyldt, kunne modtage aktier, warrants - eller obligationer til aktier i arbejdsgiverselskabet uden, at værdien af de tildelte aktier mv. indgik i medarbejderens personlige indkomst. I stedet beskattedes indkomsten som aktieindkomst efter de almindelige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven på det tidspunkt, hvor aktierne blev afstået. Modstykket til den manglende lønbeskatning hos medarbejderen var, at arbejdsgiverselskabet ikke fik fradrag for denne del af medarbejderens løn. Særligt for virksomheder i opstartsfasen eller forretningsopbygningsfasen, er det problematisk, at ligningslovens 7H er blevet ophævet, idet medarbejderen nu beskattes af de modtagne aktier som almindelig lønindkomst efter ligningslovens 16. Det betyder, at optioner og warrants nu vægter tungt i medarbejderens selvangivelse som regel uden, at han eller hun er likvid. Konsekvensen kan blive, at medarbejdere søger et job i en veletableret virksomhed eller vælger danske start-ups fra. I Storbritannien er det muligt skattefrit at tildele gratisaktier til medarbejdere for op til 3.000 per år. Derudover kan en medarbejder via sin (ubeskattede) bruttoløn købe aktier for op til 1.500 med tillæg af 10 % af medarbejderens årsløn. For hver aktie, som medarbejderen køber via sin bruttoløn, har arbejdsgiveren mulighed for at tilbyde yderligere 2 gratis, skattefrie aktier. Endelig kan medarbejdere årligt reinvestere (ubeskattede) bruttoudbytter for op til 1.500, som modtages på medarbejderaktierne, i nye medarbejderaktier. DVCA forslår derfor, at reglerne for beskatning af aktieaflønning nytænkes. Hvad skal den nye ordning indeholde? En effektiv beskatning skal have fokus på såvel beskatningstidspunkt- og form, type af instrument, omfang, den relevante personkreds, og tildelingskurs. Beskatningstidspunkt og -form: Det er afgørende, at medarbejderen eller virksomheden først får likviditetseffekten af iværksætterløn, når virksomheden sælges. Derfor skal iværksætterlønnen først beskattes, når de underliggende aktier ift. afstås. For at sikre medarbejdernes loyalitet, så foreslår DVCA, at beskatningsformen bliver aktieavancebeskatningsprocenten. Tilsvarende foreslås det, at virksomheden ikke får fradrag for værdien af resultatlønnen. Type af instrument: Det er ikke en offentlig opgave at definere, hvilke typer af instrumenter, der er tilladt, førend de nye regler kan bruges. Blot bør det kræves, at værdien kan opgøres entydigt på tildelingstidspunktet, når de underliggende aktier sælges. 11

Omfang: Det regulerer sig selv, hvor stor en del af en årsløn, som resultatlønnen på baggrund af må udgøre. Man kan ikke spise aktieløn, så en ansat bliver nødt til at have et vist grundbeløb i kontanter for at kunne leve. Heller ikke virksomheden er interesseret i, at iværksætterlønnen kan udgøre for meget af virksomhedens ejerskab. Så bliver der intet tilbage til investorerne. Af disse grunde bør lovgiver ikke sætte grænser; markedet vil diktere omfanget. Den relevante personkreds: Det er afgørende, at ikke kun ansatte men også bestyrelsesmedlemmer kan modtage iværksætterløn. Bestyrelsesmedlemmerne skal have et lige så stort incitament som de ansatte til at arbejde hårdt for succes. Tildelingskurs: Det er ikke en offentlig opgave at bestemme, hvor stor en favørpris medarbejderen får i forhold til iværksætterlønnens markedspris i dag. Det regulerer helt sig selv mellem to modsatrettede parters forskellige interesser. Hele sigtet med de nye regler er at få den knappe risikovillige kapital til at række længere i opstartsvirksomheder, der oftest er underskudsgivende og uden lånemuligheder. Derfor kan det overvejes at man ekskluderer finansielle virksomheder fra ordningen. DVCA foreslår derfor, at der foretages en skattemæssig nytænkning af aktielønsordningerne i Danmark. 12

Forslag nr. 6: Patentbox Tanken bag patentbox er, at virksomheder, der udvikler produkter og skaber indkomst på baggrund af patenter og visse andre intellektuelle rettigheder, skal betale lavere selskabsskat på afkastet af disse rettigheder. Patentbox er udbredt i Europa Patentbox eller innovationbox, som den også kaldes, er ved at blive gængs europæisk erhvervspolitik. I dag har Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig, Irland, Storbritannien, Ungarn og Spanien patentbox lovgivning. I Danmark bør vi også gå den vej. Patentbox er ideelle til at beholde højteknologiske virksomheder i Danmark og dermed også arbejdspladserne som ellers siver til de lande, der har patentboxes. Det sikres ved, at der stilles krav om, at man som i de ovennævnte lande - har udviklet produktet i det land, hvor man ansøger om en lettelse i selskabskatten med baggrund i patentbox-reglerne. En sådan løsning vil bevare flere højproduktive virksomheder og arbejdspladser i Danmark og ved med til at modvirke, at business angels finansierede virksomheder flytter til udlandet. I Benelux-landene ligger den modificerede selskabsskat på mellem 5-7 %; i Storbritannien på 10 %. I alle landene er selskabsskatten betinget af, at virksomheden har udviklet opfindelsen in-house og i hjemlandet. Patentbox skal målrettes SME-segmentet En dansk udgave af patentbox bør udformes, så SME-segmentet under alle omstændigheder omfattes af ordningen. Den bør også inkludere, at virksomhedens opfindelse udvikles in-house i Danmark. DVCA ser hellere en lavere skatteprocent end, at alle former for intellektuelle rettigheder omfattes (dog bør patenter under alle omstændigheder være omfattet). Sidst men ikke mindst, så bør alle indtægter relateret til opfindelsen inkluderes så længe indtægterne er knyttet til det CVR-nummer, der stod for udviklingen af opfindelsen DVCA foreslår, at Patentbox indføres i Danmark. 13

Forslag nr. 7: Rate- og kapitalpensioner skal finansiere væksten I 2005 blev skattelovgivningen på DVCA s foranledning ændret, så det var muligt at anvende rate- og kapitalpensioner til at investere i unoterede ejerandele. Der var i 2005 fra politisk side store forhåbninger til ordningen. I handlingsplan for risikovillig kapital fra 2005 blev det således anslået, at ordningen vil kunne forbedre virksomhedernes adgang til klog risikovillig kapital med op til 10 mia. kr. Sådan er det langt fra gået. En opgørelse fra Finansrådet fra 2009 viser, at ordningen kun har stimuleret markedet med ca. 750 mio. kr. Det er bedre end ingenting, men dog meget langt fra forventningen. Pensionsformuen i Danmark repræsenterer en enorm mulighed for at aktivere kapital til vækst i virksomheder i Danmark. Det ser vi allerede i dag med pensionskasserne, der er den dominerende investorklasse i venture- og kapitalfonde. Desværre har vi aldrig set pensionskasserne i business angel segmentet, hvilket DVCA gerne ser jf. forslaget om en European Angel Fund i Danmark. Med skattereformen i 2012 blev kapitalpensioner til en afviklingsforretning. Og da fradragsloftet for ratepensioner presses længere og længere ned, er også ratepensioner under pres. DVCA ser derfor gerne, at en enkeltpersons livrente kan aktiveres til at investere i unoterede ejerandele efter eget valg. Vi er klar over, at en livrente også involverer forsikringselementer og allokering af kollektive reserver hos pensionskassen men det vurderer vi er beregningsmæssige problemstillinger, som burde kunne løses relativt let. DVCA foreslår på den baggrund følgende ændringer af ordningen: At den mulige ejerandel for ejeren (inkl. nærtstående) af rate- og kapitalpensionen på 25 % fjernes helt. Det vil tiltrække flere investorer. At det bliver muligt at bruge op til 100 % af de samlede pensionsmidler over 2 mio. kr. i ordningen for rate og kapitalpensioner. For livrentedepoter bør grænsen være højere. DVCA ser ingen grund til, at staten skal sætte begrænsninger på ordningens udbredelse, når først en fornuftig pension er sikret. Skattereformens loft over fradrag for årlige indbetalinger på ratepensioner skal kunne gennembrydes, såfremt midlerne indbetales på en nyoprettet pensionsordning, der kun anvendes til investering i iværksættere. Såfremt ordningen bruges til at investere i forskningstunge virksomheder bør de fritages fra PAL-skat. Det vil gøre ordningen mere attraktiv. 14