Vogn Bjørnager Højen Eskær

Vogn Bjørnager Højen Eskær Kulturmiljø nr. 12 Tema Sted/topografi Kulturmiljøet ligger i Mosbjerg sogn, Sindal Kommune. Bosætning på landet Emner Fortidsminder, landsbybebyggelse, herregårdslandskab Områdets østlige del er præget af et stærkt kuperet morænebakkelandskab med en del småskov, især mod syd, og mod nord ligger den større Eskær Skov. Den vestlige del, fra området omkring Ellevehøje, falder mere jævnt ned mod Eskær. Undergrunden domineres af moræne- og smeltevandssand med pletter af smeltevandsler. Hertil kløfter med smeltevandstørv, Grårup Bæk og kløfterne ved bakkelandskabets nordøstlige kam. I området omkring Eskær, syd og nord-vest for gården, optræder yoldiasand og et mindre område med efteristids-flyvesand. Kulturmiljøet omfatter herregården Eskær, Eskær Skov, ejendommene Bjørnager og Højen, mosearealerne nord for Eskær og Bjørnager samt landsbyen Vogn. 627

Bakkeøen nord for Vogn med Eskær og Bjørnager Skov set fra øst. Vendsyssel historiske Museum 2006. Tid Fortidsminder Sten-, bronze- og jernalder Landsbybebyggelse herregårdslandskab historisk tid. Karakteristik Fortidsminder Jerupvej, landevejen mellem Sindal og Jerup, deler området med fortidsminder i et sydligt med spredte gravhøje og grave og et nordligt med flere koncentrationer af høje og grave. De spredte anlæg syd for vejen fremstår som rundhøje, bortset fra nr. 65, der er et dyssekammer under flad mark, og nr. 68, der er resterne af en langdysse (10.03.09, 11-14, 65, 68-70 og 96). Nr. 11 og 13 er begge træbevoksede, liggende i skovkant og fredet 1938. Nr. 14 ligger græsklædt i brakmark, fredet 1938. Nr. 65 ligger ligeledes i brakmark, fredet 1912. Højene 12, 68-70 og 96, alle beliggende i skov, er ikke besigtigede. De antages alle at være helt eller delvist træbevoksede. Nr. 68-70 er fredet i 1938, nr. 96 i 1956. En del af de mere end 25 bronzealderhøje i kulturmiljøområdet set fra syd. Vendsyssel historiske Museum 2006. Nord for landevejen findes, umiddelbart vest fra landsbyen Vogn, seks rundhøje, alle træbevoksede, beliggende i småplantage (10.03.09, 18-20 og 27-29). Nr. 29 fredet 1924, de øvrige 1938. Lidt øst for P-pladsen ved Vendsyssel Historiske Museums afdeling i Mosbjerg ses fire græsklædte rundhøje, 10.03.09, 59-60 og 62-63, beliggende i græsmark. Nr. 59 fredet 1989, de øvrige 1938. Syd 628

for markvejen mellem gårdene Højen og Bjørnager ligger højene 10.03.09, 22-23, 25, 30, 33 og 35 og umiddelbart nord for vejen nr. 34, alle rundhøje. Højene fremstår græsklædte med enkelte buske og/eller træer. De ligger i græsmark. Nr. 30 er træbevokset og ligger i skovkant. Nr. 25, 33 og 35 fredet 1884, de tre øvrige 1938. Syd for markvejen mellem Eskær og Bjørnager og nord for husmandsstedet, bygningen vest for Højen, ligger en højgruppe bestående af fire rundhøje (10.03.09, 36-37 og 39-40) og to langhøje (10.03.09, 38 og 41). De er alle græsklædte med enkelte buske og/ eller træer beliggende i græsmark, nr. 38 i spredt bevoksning. Nr. 41 med dyrket mark mod øst og syd. Nr. 37-38 fredet 1884, de øvrige 1938. Vest for langhøjen, nr. 41 er frilagt fire stenbyggede grave under flad mark (10.03.09, 123). Nord for førnævnte højgruppe optræder endnu én. Det er rundhøjene 10.03.09, 42-48 og 56 lidt østligere. De fremstår alle græsklædte med enkelte buske eller træer og er beliggende i græsmark. Højene nr. 42-44 og 46-48 er fredet 1884, nr. 45 og 56 fredet 1956. Nordøst for nr. 56, på den østlige side af markvejen, ligger en stenbygget grav under flad mark (10.03.09, 98). Noget nord for sidstnævnte højgruppe ligger to enkelthøje (10.03.09, 49 og 53). Begge er rundhøje, træbevoksede og beliggende i beplantning. Fredet 1938. Omkring 250 meter nordøst for Bjørnager findes på en bakkeskråning, i en bevoksning af løv- og nåleskov, en skålsten (10.03.09, 100). Stenen er jordfast og forsynet med otte skålformede fordybninger. På plateauet nord for nr. 56 er der ved udgravninger i 1947, 1950 og 1982 afdækket bebyggelsesspor bl.a. fem hustomter fra en landsby fra tiden omkring Kristi fødsel. Pæle på marken markerer, hvor de stolper, der oprindelig bar husenes tag, stod. På kulturmiljøarealet findes følgende fredede fortidsminder. 36 rundhøje, tre langhøje, et dyssekammer, fem stenbyggede grave og en skålsten. Dyssekammeret og langhøjene er fra yngre stenalder, 00-2800 f. Kr. Blandt rundhøjene kan de fleste, nemlig 22, betragtes som storhøje, dvs. høje af to meters højde eller mere. Storhøje henføres til ældre bronzealder, 1700-1100 f. Kr. De mindre rundhøje kan være fra såvel sten- som bronzealder. Skålstenen er fra bronzealderen. De fem stenbyggede grave stammer fra ældre romersk jernalder, 1-200 e. Kr. Landsbybebyggelse Vogn Landsbyen Vogn ligger i bunden af en kort erosionskløft, der mod nordøst åbner sig ud mod engarealerne omkring Vien Bæk. Vogn hører til i den ældste gruppe af landsbybebyggelse i Vendsyssel og karakteriseres som en vejklyngeby med randbeliggenhed. Randbeliggenheden hentyder til den markante landskabelige placering mellem et højereliggende plateau og et lavere, ofte fugtigt, område. Byen består af en uregelmæssig gruppe af gårde og huse, som er placeret i forhold til et oprindeligt net af veje. 629

Vogn set fra vest ca. 1930. Foto: Ejnar Rolighed Larsen. Vendsyssel historiske Museum. Bebyggelsens lokalisering er bestemt af tre faktorer: De fysiske forhold (landskab og klima), de erhvervsøkonomiske forhold (landbrug, især kvægdrift har været det dominerende erhverv) og datidens samfærdselssystem (de omkringliggende byers placering og de deraf opståede vejforbindelser). Bebyggelsen Vogn kendes fra 1335 med skrivemåden Oorn, der betyder udmark. I kilder fra 1400-tallet er betegnelsen Worn, mens navnet Vogn ses første gang i 1683. I slutningen af 1600-tallet bestod Vogn af seks gårde og elleve husmandssteder. Ved udskiftningen 1797 bestod bebyggelsen af tolv gårde samt seksten bol (mindre gård) og byhuse. Tre gårde blev blokudskiftet og udflyttedes straks (matr. 10a, 11a og 12a). Ni gårde blev stjerneudskiftet (matrikelnumre 1a, 2a, 3-9). Af disse har de seks bevaret deres placering til i dag (matr. 2a, 4, 6-9). 630

Vogn med mejeriet i forgrunden set fra nordøst omkring 1950. Vendsyssel historiske Museum. Bjørnager Gården Bjørnager ligger i en slugt neden for Bjørnager Bakke med udsyn mod øst til engarealerne langs Bollerhede Bæk. Gårdens historie kan opdeles i to klart adskilte perioder. Den ældste bebyggelse på stedet kan føres tilbage til 1600-tallet, men er sandsynligvis ældre. Under Torstensson-krigen i 1644 berettes, at Eskær og Bjørnager skove blev forhugget af svenskerne. I Bjørnager Skov gik det således ud over 29 bøgetræer. Nedlæggelsen af den tidlige bebyggelse ved Bjørnager er sandsynligvis sket i sidste halvdel af 1600-tallet. I markbogen til Christian V s matrikel fra 1683 er bebyggelsen ved Bjørnager ikke nævnt. Bjørnager set fra syd omkring 1900. Vendsyssel historiske Museum. I forbindelse med hovedgården Eskærs udstykning i 1803-1804 opstår Bjørnager igen som selvstændig ejendom. Det sker i form af et enlænget hus med to stuer, køkken og loft i den ene ende samt stald og lade i den anden ende af huset. Omkring 1817 udvides ejendommen med nye bygninger, således en lade og en stald syd for beboelsen. 631

1851 opførtes nyt stuehus, som stadig eksisterer og beboes. Samme år oprettedes et pottemageri og teglværk med bolig for teglbrænderen sydvest for gården. Teglproduktionen, der omfattede mur- og gulvsten, ophørte 1915, da tiden var løbet fra det gammeldags teglværk. Pottemageriet er ikke nærmere omtalt. Omkring 1930 blev de gamle avlsbygninger revet ned, og nye opført samme steds. Bjørnagers sidste ejer dr. pharm. Else Krag Andersen foretog omfattende moderniseringer på avlsbygningerne i begyndelsen af 1960 erne. Hun tilbød i 1966 Vendsyssel historiske Museum at overtage ejendommen på favorable vilkår, da en rentabel drift af Bjørnagers jorder med den stigende mekanisering ikke var særlig gunstig. Overdragelsen gennemførtes på den måde, at staten i 1967 overtog ejendommen, hvorefter museet fik overladt brugsretten. Højen Gården Højen var oprindelig beliggende i Vogn by under navnet Damsgård. Ved udskiftningen i 1797 flyttedes gården ca. en km vestpå til sin nuværende beliggenhed. Gården var fæstegård under Eskær, indtil den i 1806 blev udstykket. Gården er udvidet i flere tempi, således i 1866 hvor et nyt nord-syd orienteret langhus opførtes. Denne bygning er stadig i brug som beboelse. I begyndelsen af 1900-tallet tilkøbtes 12 tdr. land, og avlsbygningerne udbyggedes med kostald øst for stuehus 1907 og lade syd for stalden parallelt med stuehuset i 1912. Seneste udbygning skete 1954 med endnu en kostald, der placeredes syd for laden. Ejendommen blev i 1975 solgt til Miljøministeriet for efterfølgende at indgå i det kommende landskabs- og landbrugsmuseum sammen med Bjørnager. Stalden fra 1907 blev nedrevet i 1983, og en informationsbygning opførtes lidt nordligere. Bygningen indeholder foruden udstillinger om Bjørnager, Højen, husmandsstedet, Eskær og landskabet også toilet og kaffestue for Statsskovvæsnet personale, der varetager naturplejen af landskabet. Staldbygningen fra 1954 indrettedes og indviedes i 1987 til lejrskole. Eskær Sædegården Eskær ligger på aflejringer af marint sand og grus. Agerjorden, der ligger samlet omkring gården, består af ret god sandmuld. Foruden landbrug drives der skovbrug. Eskær menes allerede i 1300-tallet at have været adelsgård tilhørende ridder Stig Pedersen Skovgaard, der var høvedsmand. Gården var i adelig eje til 1677. I matriklen 1662 anføres, at borggården består af et grundmuret hus i ét stokværk samt af et bindingsværkshus ligeledes i ét stokværk. Det grundmurede hus blev nedrevet i 1844 for at give plads til den nuværende hovedfløj med to sidefløje, alle i ét stokværk. Bygningerne, der ligger i en 5 ha stor have, har tidligere været omgivet af grave. Lade og hestestald byggedes i 1921, svinestald i 1929 og ny kostald i 1954. Alle udbygninger har trætrempel. 632

Bevaringstilstand Fortidsminder Ingen af højene fremtræder uforstyrrede. Alle er mere eller mindre mærkede af tidligere, ikke fagmæssige gravninger, stenhentning og skattejagt. Desuden er de høje, der ligger i åbent land, mere eller mindre bevoksede, langt de fleste dog i mindre grad. Bronzealderhøj. Vendsyssel historiske Museum 2006. Langhøjen nr. 41 tangeres mod vest af et nord-sydgående læhegn. Det er sandsynligvis årsag til, at højens vestlige del er nedslidt til en vegetationsløs gangsti. Generelt må bevaringstilstanden, trods gamle skader og bevoksning, siges at være god. Landsbybebyggelsen Vogn Vogn-bebyggelsen er i dag stort set funktionstømt set i forhold til tidligere. Vogn set fra nord. Vendsyssel historiske Museum 2006. Bevaringsplanen for Vogn, der trådte i kraft juni 1989, har ikke kunnet hindre funktionstømningen, selvom planen indeholder muligheder for udbygning i form af boliger såvel som mindre erhverv. Planens hovedformål er, ud over at sikre det eksisterende landsbymiljø med dets karakteristiske bebyggelse af en blanding af gårde og by- 633

huse, også at bevare karakteristiske træer, passager og landskabselementer. Følgende bygninger anses for at være bevaringsværdige: Bakkehuset, byhus, matr. 4e, Jerupvej 722. Vester Storgård, matr. 4a, Jerupvej 723. Bygmesterhus, matr. 6q, Jerupvej 730. Nørre Storgård, matr. 2a, Tolnevej 313 A-B. Vogn Smedie, matr. 5f, Tolnevej 330. Vogn gl. skole, længehus, matr. 3k, Tolnevej 331. Desuden vurderes en række huse og gårdsanlæg som af betydning for bybilledet/helhedsindtrykket. Det gamle mejeri og tilbyggede fabrikshaller, matr. 6u, Jerupvej 726, betegnes som skæmmende i bybilledet. Bjørnager Som Bjørnager fremstår i dag, er ejendommen ude af oprindelig drift som land- og skovbrug. Driftsformen udmønter sig nu i udstilling i de tidligere avlsbygninger. Beboelsen er udlejet. Avlsbygningernes anvendelse til udstillingsbygninger har afstedkommet indre ombygninger, men det har ikke påvirket bygningernes ydre. I forbindelse med udstillingen er der indrettet et toilet. Bevaringstilstanden er god med løbende vedligeholdelse. Højen Bygningerne på Højen er delvis ude af oprindelig drift. Der drives fårehold og landbrug anno 1915 (husmandsstedet), men ingen af aktiviteterne berører stedets udbygninger. De er i drift som lejrskole. Ud ad til fremstår bygningerne stort set, som da de blev opført. Indvendig er der sket store ændringer ved ombygning til lejrskole. Bevaringstilstanden er god med løbende vedligeholdelse. Eskær Hovedgården er i drift. Landbrugsmæssigt med dyrkning af kartofler og korn samt opdræt af kødkvæg. Skovbruget drives dels traditionelt, dels med produktion af juletræer og pyntegrønt. Bevaringstilstanden er god. Sårbarhed og virkemidler Fortidsminder Fortidsminderne, der ligger i skov, synes sårbare i tilfælde af skovning, og samtidig er deres oplevelsesværdi lille på grund af træernes slørende effekt. De fortidsminder, der ligger i åbent land, er langt mindre sårbare. Langt de fleste, dvs. næsten alle nord for landevejen, ligger i et stort set funktionstømt, fredet areal. Der forekommer afgræsning, desuden lidt landbrug ved husmandsstedet, men det berører ikke fortidsminderne. Størst sårbarhed ligger i selvsåning af planter, buske og træer. Det gælder dyssekammeret, højene og de stenbyggede grave. Højene er desuden sårbare for nedslidning i forbindelse med den færdsel, der foregår på sider og top, når besøgende går op for at få et bedre udsyn. Gravhøjene i det åbne, men samtidig, kuperede landskab, har i sig selv store fortælleværdi. Mange på grund af deres dimensioner, men også ud fra deres placering højt i landskabet. Det gælder såvel enkelthøje som højgrupper. Højene fremstår i mange tilfælde mo- 634

numentale, op til 5,5 meter høje og med en udstrækning op til 27 meter i tværmål. En anden værdi, dog med negativt fortegn, er udsynet fra nogle af højene. Fra toppen af flere er der således et vidt udsyn mod nord til Skagens Gren og Kattegat, og ellers til hele det nære såvel som fjerne landskab i andre verdenshjørner. For megen trafik på højene kan virke nedslidende, jf. langhøjen nr. 41. Dyssekammeret, de stenbyggede grave og skålstenen har ikke højenes langdistance-værdier. Disse anlægs oplevelsesværdi træder først i kraft tæt på. Landsbybebyggelsen - Vogn Bebyggelsen i Vogn er sårbar overfor yderligere funktionstømning. Tendensen startede allerede i 1940, da byens mølleri, der stammede fra tiden før 1787, blev nedlagt. Skolen, opført 1909, blev lukket i 1954. Andelsmejeriet var i drift fra 1909 til 1963. Købmandsgården på hjørnet af Tolnevej og Jerupvej åbnede i 1910 og lukkede i 1992. Før 1910 var der en høkerforretning andet steds i byen. Vogn Sparekasse, der har ligget forskellige steder i byen, blev oprettet i 1912 og lukkede i begyndelsen af 1960 erne. Vogn Smedie, bygget i 1929, eksisterer endnu som bygning. Hvornår smedevirksomheden ophørte vides ikke. Vogn Andels Fryseri var aktivt fra 1951 til 1960. En reje- og fiskekonservesfabrik blev indrettet dels i det gamle mejeri og dels i nybyggede fabrikshaller, og den fungerede fra 1964 til 1997. Eneste drift tilbage er landbruget og et nyt firma, der driver fiskeeksport. Funktionstømningen er foregået såvel før som efter den bevarende lokalplans ikrafttræden. Bevaringsplanen understøtter den rest af oprindelig landsbystruktur, der endnu kan erkendes i de gamle gårdsbebyggelser, flere med trempel, dvs. en øgning af murhøjden over loftsbjælkerne, samt andre arkitektoniske, kulturelle og miljømæssige værdier, som findes i byen. Ændringer af eksisterende bygningsmæssige og landskabelige forhold kan ikke ske uden kommunal vurdering og godkendelse. Vogn ligger i et regionalt naturområde. I såvel region- som kommuneplan er der åbnet mulighed for, at området kan udbygges med ferie- og fritidsfaciliteter, især den type hvor naturen, landskabet og kulturminder danner udgangspunkt for aktiviteterne. En sådan udbygning har dog endnu ikke fundet sted. Bjørnager Ud over de oplevelsesværdier, der ligger i udstillingen i avlsbygningerne omhandlende landbrugets udvikling fra slutningen af 1800- tallet til omkring 1950, har bygningerne samlet en værdi i at være repræsentant for en i Vendsyssel almindelig landlig boform, enkeltgården. Hertil kommer placeringen i en storslået natur. Højen Kombinationen af gammelt landbrug (husmandsstedet), udstilling, lejrskole og naturen er tilsammen meget stærke værdier, som udsender signaler på meget forskellige plan, der gør det muligt at få budskaber ud til store, forskelligartede kredse. 635

Eskær Et uheldigt tiltag omkring Eskær er, at der ikke er nogen bygningsfredning, så uheldige forandringer af et harmonisk, trefløjet bygningskompleks kan finde sted. Hovedgården har været ude for delvis funktionstømning, da der ud over land- og skovbrug også har været teglværksvirksomhed. Arealet vest for Eskær er et indsigtsareal til gården, der gerne skulle friholdes for bebyggelse og beplantning. Bonitering Fortidsminder De fortidsminder, der ligger i åbent land, især gravhøjene, har stor pædagogisk værdi. De er i sig selv fortællende og har stor oplevelsesværdi. Informationstavler og kortborde på stedet understøtter oplevelsen og forståelsen. Nye opsættes i foråret 2007. Kulturmiljøarealet udviser stor forskelligartethed med flere temaer som fortidsminder, landsby, herregårdsmiljø og mange emner som gravhøje, andre grave, skålsten, hulveje og kulturlandskab. Hertil kan på museumsområdet føjes husmandsstedet med skiftende aktiviteter samt udstillinger, en om museumsområdet generelt og en om udviklingen i landbruget fra slutningen af 1800-tallet og frem til omkring 1950. Landsbybebyggelsen Vogn Landsbyen Vogn fortæller kulturhistorie fra tiden omkring udskiftningen til i dag. De seks gårde, der blev stjerneudskiftet, og som har bibeholdt deres oprindelige placering, giver stor oplevelses- og identitetsværdi. Yderligere viser de en udpræget sammenhæng med naturgrundlaget. Bjørnager Området ved Bjørnager rummer stor landskabelig skønhed med de træbevoksede bakker, der omgiver bebyggelsen til tre sider. Der fornemmes en klar sammenhæng til naturgrundlaget med stor oplevelsesværdi. Højen Ejendommen Højen er i sig selv repræsentativ for typen enkeltgårde. De forskellige funktioner på stedet sammen med flere temaer, udstilling, fortidsminder og landbrug viser en udpræget diversitet. Oplevelsesværdien er stor såvel indenfor de enkelte temaer som for området i sin helhed. Eskær Eskær er repræsentativ som type, hovedgård/sædegård. Inden for denne kategori findes mange i Nordjylland. Sammenhængen med naturgrundlaget synes god. Oplevelsesværdien ligeledes, hvis indblikket til gården bevares. Kontekst/sammenhænge Fortidsminder Fortidsminder som gravhøje i grupper eller som enkelthøje forekommer mange steder i Vendsyssel, f.eks. Hytten Skov, Holtbjerg og Tolne Skov. Dyssekamre optræder mere spredt, men er ikke usædvanlige. Oftest ses kamrene anlagt på jordoverfladen med eller uden høj, og ikke som ovennævnte under flad mark. Stensatte grave kan foruden på kulturmiljøarealet bl.a. opleves 636

på Hjørring Kirkegård og ved rundkørslen ved Sæbyvej ligeledes i Hjørring, men er ellers ikke almindeligvis tilgængelige, da de oftest forekommer på privat jord og sjældent får lov at ligge åbne efter endt undersøgelse. Landsbybebyggelsen Vogn Vogn-bebyggelsen må ses som en naturlig del af det varierede kulturmiljø, landsbyerne udgør. Den udvikling, eller afvikling, der er foregået i Vogn, vil kunne ses i mange andre, lignende små landsbysamfund. Bjørnager Gården Bjørnager indgår som et element i det landskabs- og landbrugsmuseum, der er etableret på området. Samtidig er stedet eksempel på enkeltgårdsbebyggelsen, som er almindelig kendt fra andre egne af Vendsyssel. Højen Gården Højen med husmandsstedet indgår som delelementer i landskabs- og landbrugsmuseet. De er på hver sin måde med til at belyse facetter af den helhed, museumsområdet udgør. Eskær Eskærs marker grænser op til museumsområdet, men er ikke en del af dette. Der er sammenhænge til andre lokaliteter med lignende typer af kulturmiljøer, således f.eks. Baggesvogn, Hejselt, Hjermitslevgård og Knudseje Det samlede kulturmiljø udgør en helhed, der med spor af bosætningen fra oldtiden til i dag fortæller en sammenhængende historie, som nok kan opleves mange andre steder, men netop her kan den aflæses meget tydelig i landskabet. Anvendt kildemateriale Bevarende lokalplan for Vogn. Lokalplan nr. 04.01.1987. Sindal kommune. 1987. Brinch-Seidelin, L.C.: Hjørring Amt. København 1828. Danmarks større gårde, bd. 1. U. Å. Danske slotte og herregårde, bd. 10, Vendsyssel. 1966. Fund og fortidsminder. (www.dkconline.dk) Geologisk jordartskort, 1:25000, 1318 II SV, Tolne. Danmarks Geologiske Undersøgelser. Hedegaard, R.: Landsbyen Vogn. Hæfter fra Historisk Arkiv, nr. 12. Vendsyssel historiske Museum, 2004. Jensen, J.: Danmarks Oldtid, bd. 2, Bronzealderen. København 2002. Mostrup s vejviser for Sindal kommune, 1978-2004. Kraks: Større gårde og skove. 2004. Trap Danmark, 5. udgave. Hjørring Amt. København 1960 Vedsted, J.: Bjørnagers historie. I: Vendsyssel nu og da. 1989-1990. Vendsyssel historiske Museum, årsberetninger 1983 og 1987. VHM-Mosbjerg. Vendsyssel historiske Museum. 1990. Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 637