Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneambulatorium B26 varetager ambulante undersøgelser og behandling af børn og er en del af Børneafdelingen på Hospitalsenhed Midt. Børneafdeling B består af fire afsnit: Sengeafsnit B16, Neonatal afsnit B56, Børneambulatorium B26 og Børnemodtagelse AMA. Børneafdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, Børneafdelingen og B26: Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af 1 afdelingssygeplejerske og 1 souschef. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Børneambulatoriet afvikler ambulante besøg i tæt samarbejde mellem sygeplejersker og læger. Besøgene er delvist inddelt efter sygdomskategori, således at de enkelte læger og sygeplejerskers specialviden udnyttes bedst muligt. Sygeplejerskerne har også selvstændige patient konsultationer. Der arbejdes i tværfaglige teams omkring de forskellige sygdomskategorier: Astma, diabetes, inkontinens, allergivaccination, neuropædiatri, botox, psykosomatik, adipositas, endokrinologi og gastroentologi. De nærmeste samarbejdspartnere er afdelingens læger, sekretærer, socialrådgiver, psykologer, diætist, samt hospitalsklovne. Der arbejdes efter kontaktpersonordning så alle familier har mindst en kontaktperson og ofte både en sygeplejerske og en læge. Praktisk er det organiseret så vi følger et 10 ugers rulleskema. Der er et tæt samarbejde med de øvrige børneafsnit på Regionshospital Viborg omkring det enkelte barn og familie. Der løses også serviceopgaver i form af diverse undersøgelser for sengeafdelingerne f.eks. lungefunktion og svedtest. I Børneambulatoriet er der ansat i alt 11 sygeplejersker. Fordelt på følgende måde 1 afdelingssygeplejerske, 1 sygeplejerske med souschef funktion, 1 sygeplejerske, der er leder af astmaskolen og yderligere 8 sygeplejersker. Børneafdelingerne i Region Midt samarbejder i teams. Der er desuden samarbejde med: Praktiserende læger, sundhedsplejersker, fysio- og ergoterapeuter i kommunalt regi (IKH, institut for kommunikation og handicap), fysio- og ergoterapeuter ansat på Regionshospital Viborg, børneortopædkirurisk overlæge fra Regionshospital Ålborg, overlæge med speciale indenfor genetik, Viborg kommune, Viborg idrætsråd, skoler og pædagoger tilknyttet det enkelte barn. Patientkategorier/borgerkategorier Børneambulatoriet modtager børn og unge fra 0-15 år, samt enkelte patientkategorier, f.eks.handicappede til de er 18 år. Børnene henvises fra barnets egen læge eller en anden børneafdeling. Der modtages børn med medicinske sygdomme til undersøgelse og behandling. Sygdommene opdeles i følgende områder: Cardiologiske sygdom med f.eks. mislyd ved hjertet eller medfødte misdannelser Astma/allergi f.eks. høfeber og eksem Neonatalogi (for tidligt fødte og syge nyfødte børn) Side 1 af 11
Endokrinologi (sygdomme i hormonproducerende kirtler f.eks. for tidlig eller for sinket pubertet, væksthormonmangel) Diabetes Neuropædiatri (børn med neurologiske sygdomme f.eks. epilepsi, migræne, udviklingsproblemer, medfødte/erhvervede hjerneskader, forskellige syndromer og muskelsygdomme) Nefrourologi (urinvejssygdomme) Inkontinens (børn med ufrivillig vandladning) fæcal inkontinens Almen pædiatri (f.eks. trivsels problemer, træthed) Funktionelle lidelser (mavesmerter, hovedpine) Mave-/tarmsygdomme (f.eks. colitis ulcerosa, morbus Crohn, medfødte misdannelser, glutenallergi, fordøjelsesproblemer) Adipositas I børneambulatoriet tilbydes endvidere diabetesskole, astmaskole og epilepsiskole med tilbud om undervisning til børn, forældre, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Børneambulatoriet sætter børn og familier i centrum og ser familien som en helhed. I dette samspil er det vigtigt at formidle viden i form af undervisning og oplæring tilpasset den enkelte, så familien bliver i stand til at mestre barnets sygdom. Generelle problemstillinger: Sygepleje til børn og forældre Sygepleje til kronisk syge børn Vejledning og undervisning til børn og forældre Sygeplejerskens arbejde i et ambulatorium Den ambulante patient Korttidssygepleje Mere specifikke problemstillinger: Sygepleje til børn med astma/allergi Sygepleje til børn med stofskiftesygdomme (f.eks.diabetes, forsinket eller for tidlig pubertet væksthormommangel og hypofyse insufficiens) Sygepleje til børn med neurologiske sygdomme (f.eks.epilepsi migræne udviklingsproblemer medfødte/erhvervede hjerneskader forskellige syndromer og muskelsygdomme) Sygepleje til børn med urinvejssygdomme (f.eks. urinvejsinfektioner, inkontinens, enuresis nocturn og misdannelser) Sygepleje til børn med cardiologiske sygdomme (f.eks. mislyde ved hjertet, medfødte misdannelser) Sygepleje til børn med neonatale sygdomme (f.eks. iltmangel ved fødslen kontrol af udvikling hos for tidligt fødte) Sygepleje til børn med mavetarmsygdomme (f.eks. colitis ulcerosa, morbus Chron, medfødte misdannelser, gluten allergi, fordøjelsesproblemer) Sygepleje til børn med funktionelle lidelser (f.eks. mavesmerter, hovedpine ) Sygepleje til børn med obstipation eller facal incontinens Sygepleje til overvægtige børn Sygepleje til børn der kommer til klinisk kontrol efter indlæggelse
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 12: Patientperspektivet At inddrage, reflektere og handle i forhold til: barnets/familiens forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje Være åben, observerende og lyttende når børn og forældre fortæller deres historie og oplevelser i forhold til sundhed og sygdom og spørge ind til det i relation til barnets sygdom. Tage hensyn til familiens medbestemmelse Har forståelse for barnets udviklingstrin og kan inddrage det i samarbejde med barnet Være opmærksom på kulturelle forskelle barnets/familiens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks, akut og kronisk sygdom Lytte til hvad barnet og forældrenes fortæller om deres oplevelser, vilkår og inddrage det i sygeplejen Observere hvordan familien agerer/handler Hjælpe barn og familie til at handle relevant og kompetent i forhold til barnets sygdom. Har forståelse for at tage udgangspunkt i familiens ressourcer barnets/familiens oplevelser af pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer. Være opmærksom på om familierne har kontakter til andre instanser og inddrage disse når det er relevant Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje Observere barnets/familiens opfyldelse af fysiologiske behov, psykiske tilstand og sociale vilkår Anvende observations- og vurderingsredskaber på det kliniske undervisningssted Anvender: elektronisk vækstkurve Nordinet, Væskevandladningsskemaer, Bristol score, hovedpinedagbøger, astmatiskbronkitisdagbøger, astmadagbøger, anfaldskalender, symptomskema Indsamlede data analyseres ved hjælp af sygeplejeprocessen Side 3 af 11
Vurdere barnets/familiens sygeplejebehov og foretage afvejning mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Være bevidst om hvornår hvilken sygepleje er relevant at anvende Herunder være opmærksom på og anvende tilbud der findes i afdelingen f.eks. undervisningstilbud Varetage praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger med anvendelse af relevant teknologi, herunder it-værktøjer Selvstændigt varetage generelle praktiske opgaver f.eks. deltage i samtalen, hjælpe ved undersøgelse af barnet, se afsnittet typiske patientforløb Anvende EPJ i forbindelse med egen forberedelse og til dokumentation af pleje f.eks. dokumentere kontaktpersoner i EPJ og deltage ved bestilling af prøver og undersøgelser og hente svar Anvende Booking Have kendskab til AS 400 Kan søge viden på Regionshospital Viborgs intranet og hjemmeside Kan søge viden på E-dok lokalt og regionalt Kan planlægge ny ambulant kontrol under hensyntagen til diagnosekode, kontaktpersoner og tidsforbrug Udlevere kontaktpersonkort Varetage uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandling og medicinadministration Lave diverse undersøgelser i forbindelse med astma: NO, lungefunktion og peekflow evt. lave priktest Lave diverse undersøgelser i forbindelse med urin inkontinens: urinflow og blærescanne, stixe urin, samle og sende til mikroskopi og DR måle blodtryk Evaluere udført sygepleje Reflektere over og evaluere udført sygepleje Varetage professionel kommunikation og etablere og afvikle relationer til patienten/borgeren og pårørende Modtage familien og hurtigt etablere kontakt til barn og familie Deltage i samtale på undersøgelsesstuen Varetage sygeplejehandlinger knyttet til psykosociale problemstillinger Få øje på når der er tale om psykosociale problemstillinger, herunder samspil i familierne, barnets samspil med omgivelserne. Opdage tegn på at barnet kan have psykosociale problemer f.eks. i skolen eller med kammerater Varetage sygeplejehandlinger knyttet til eksistentielle og religiøse aspekter Inddrage kulturelle og religiøse aspekter i plejen når det er relevant f.eks. deltage på astmaskole og opleve hvordan man kan tale med børn om at have en sygdom man kan dø af Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer
Tage hensyn til blufærdighed i undersøgelsessituationer Reflektere over anvendelse af magt i undersøgelsessituationer Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder, kliniske retningslinjer etc. Lokale instrukser og vejledninger findes i E-dok Anvende klinisk retningslinje Nationale standarder f.eks. DDKM og GINA guidelines At formidle sygepleje Informere og vejlede om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer Inddrage egen viden om sundhed/sygdom når børn og familier vejledes Inddrage viden om mestringsstrategier i vejledning af børn og familier Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom, herunder eventuelt indrage digitale ressourcer f.eks. vejledning omkring væskeindtag, kost, motion og gode toiletvaner Anvende velfærdsteknologi i formidling af sygepleje Informere om diagnostiske undersøgelser og behandlinger, herunder medicinadministration Informere familien om undersøgelse, behandling, risici m.m. Anvende pædagogiske metoder i vejledning når der laves undersøgelser Anvende pædagogiske metoder når der vejledes i korrekt anvendelse af medicin f.eks. devices og spacere til inhalation af astmamedicin Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Signere for udførelse af undersøgelser Dokumentere i pleje EPJ ved børn med enuricis nocturn som anvender ringeapparat Indføre data på vækstkurve i Nordinet Under supervision evt. diktere sygeplejenotat til journal Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog. Referere relevante patientdata til lægen/kontaktsygeplejersken Besvare telefoner og give besked videre til relevante personer Deltage aktivt i morgenmøde Tage problemstillinger op til morgenmøde og sygepleje teammøder Undervise til morgenmøde At lede sygepleje Planlægge og koordinere sammenhængende patientforløb internt og på tværs af sektorer og afdelinger Planlægge i hvilken rækkefølge det er mest hensigtsmæssigt at udføre instrumentelle sygeplejeopgaver (f.eks. veje, måle, lungefunktionsundersøgelser, urinundersøgelser, flow og resturin undersøgelser) Planlægge i hvilken rækkefølge det er mest hensigtsmæssigt at udføre pædagogiske sygeplejeopgaver (undervisning og vejledning ) Se også afsnittet typiske patientforløb/borgerforløb Side 5 af 11
Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patientforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer samt evaluere dette Samarbejde med lægen om at planlægge og gennemføre undersøgelsen i ambulatoriet Samarbejde med læge og kontaktsygeplejersken om at planlægge patientforløbet for den enkelte familie i ambulatoriet og ved evt. undersøgelser eller indlæggelse på sengeafdeling samt ved kontakt med øvrige samarbejdspartnere Evaluere den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske/læge Er opmærksom på og anvender tilbud der findes i afdelingen f.eks. astmaskole, diætist, fysioterapeut, ergoterapeut Er opmærksom på de forskellige teams der er i afd. og inddrage dem når det er relevant se afsnit samarbejdsrelationer Prioritere, koordinere og delegere sygeplejeopgaver for en gruppe af patienter/borgere, herunder inddrage sundhedsøkonomiske og organisatoriske overvejelser Kan planlægge, prioritere og udføre sygepleje til 2-5 patienter I samarbejde med lægen afvikle besøgene under hensyntagen til tid og familiernes behov Have overblik så lægens og sygeplejerskens ressourcer udnyttes bedst muligt Kan uddelegere sygeplejeopgaver under hensyntagen til, patientens behov, medarbejderens kompetencer, kontaktperson, tid, fysiske rammer og normering Under vejledning og med udgangspunkt i rulleplanen, deltage i at lave arbejdsplan for sygeplejegruppen, og inddrage sundhedsøkonomiske og organisatoriske overvejelser Kende organisationsplanen for Regionshospital Viborg Kende ledelses forhold på Regionshospital Viborg fra afsnitsniveau til hospitalsledelsen Medvirke til at patientsikkerhed varetages Patientidentifikation, anvender gældende retningslinjer Medicingivning Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Har kendskab til Patientens bog og Trygfondens 10 gode råd til patienter om patientsikkerhed Har kendskab til ISBAR Evaluere patientforløb og afklare specifikke og generelle problemstillinger med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere F.eks. behandlingsforløbet til patienter med astma/allergi og med inkontinens Skal have kendskab til venteliste garanti Skal have kendskab til kontaktpersonordning Skal have kendskab til henvisningsforløbet for en børneforundersøgelse (BFU) Skal have forståelse for afdelingens teamfunktion (læger og sygeplejersker med speciale indenfor diagnosen) herunder anvende kontaktpersonordningen Skal have forståelse for tidsforbrug til børneforundersøgelse (BFU) og børneefterudersøgelser (BEU) Skal kende afdelingens undervisningstilbud til børn og familier Lede rapportsituationer, konferencer eller andre fora, hvor pleje og/eller
behandling af egne patienter/temaer drøftes Deltage aktivt i morgenmøde Tage problemstillinger op til morgenmøde og sygepleje teammøder Deltage i fællesmøde inden BFU, hvor læger og sygeplejersker superviserer hinanden i forhold til planlagte BFU er Anvende relevante informationsteknologiske hjælperedskaber. At udvikle sygepleje Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Anvende teoretisk viden i refleksioner over egen sygepleje og observeret sygepleje Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov Udfra observationer i afdelingen identificere og beskrive et sygeplejefagligt udviklingsbehov Deltage i implementering af udviklings- og forskningsarbejde Anvende kvalitetscirklen i arbejdet med det identificerede udviklingsbehov Afdække barrierer for implementering af nye sygeplejefaglige tiltag. Drøfte muligheder og barrierer for udviklingsarbejde gerne i forhold til det identificerede udviklingsbehov eller f.eks. implementering af ISBAR, E-dok, kontaktpersonordning, midt EPJ Typiske patientforløb/borgerforløb Børn, der er henvist fra egen læge eller anden børneafdeling kommer til en børneforundersøgelse (BFU) i ambulatoriet. Nogle børn bliver afsluttet efter det første besøg, mens andre har et længere forløb i ambulatoriet. Nogle kommer til kontrol efter at have været indlagt på et af de andre afsnit i børneafdelingen. Sygeplejersken vejer og måler barnet, og værdierne bliver registreret på en højdevægtkurve. Dette gøres for at se, hvordan barnets trivsel er. Herefter bliver familien kaldt ind til lægen og sygeplejersken. Er det en forundersøgelse (BFU) spørger lægen og sygeplejersken til barnets forhistorie, hvad det aktuelle problem er, graviditet, fødsel, arvelige sygdomme, medicin mm. Er det en kontrol (BEU) hos et barn, der følges i ambulatoriet, spørger lægen og sygeplejersken til barnets tilstand, og der kan være svar på diverse undersøgelser. De fleste børn kan inddrages i samtalen. Samtidig med dette tager sygeplejersken vare på barnet, f.eks. vil nogle børn gerne tegne eller lege. Imedens observeres barnets udviklingsniveau. Sygeplejersken kan ved at finde relevant legetøj understøtte barnets leg så relevante observationer kan gøres. Efter indledende samtale bliver barnet undersøgt af lægen. Sygeplejersken hjælper med til at undersøgelsen kan gennemføres. Lægen fortæller derefter om undersøgelsens resultat, og der bliver lagt en plan for hvad der videre skal ske. Det kan f.eks. være diverse undersøgelser, blodprøver, urinprøve, registrering af barnets symptomer i en periode, opstart eller regulering af medicinsk behandling. I den forbindelse kan sygeplejerskens opgave være at lave undersøgelser på barnet (f.eks. priktest, lungefunktionsundersøgelse, måle blodsukker, urinflow, blærescanne). Derudover vejledes og undervises omkring sygdommen og informeres om eventuelle forholdsregler familien skal tage. Der vejledes også om Side 7 af 11
medicin administrationsmåde. Hvis barnet skal ses i ambulatoriet igen, får familien en ny tid med fra sekretæren. Sygeplejerskerne har også selvstændige kontakter. Det kan være opfølgning på et ambulant besøg hvor der skal gives yderligere vejledning, opfølgning på, hvordan det generelt går, kontrol af vægt, kontrol af hvordan en behandling virker eller undersøgelser der skal laves. Inden for inkontinensområdet er patientforløbene tilrettelagt således at sygeplejerskerne har den første kontakt med familierne og opfølgning sker sammen med en læge. Har børnene udelukkende enurisis varetages patientforløbet af sygeplejersker. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, vækstkurve i Nordinet, væke- vanladningsskema, vurdering af afføring vha. Bristol score skema og smertevurdering f.eks. hovedpinedagbog, ISBAR i forbindelse med sikker mundtlig kommunikation Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Vi har Astmaskole, Diabetesskole og Epilepsiskole, der konstant er under udvikling. Der arbejdes med at udvikle et tilbud til overvægtige børn ROS. Det sker i et tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, diætister og psykologer i børneafdelingen og fagfolk fra kommunen samt Viborg Idrætsråd. Omkring funktionelle lidelser er der et team sammensat på tværs af afsnit og faggrupper til at hjælpe familierne. I dette team foregår også visitationen af børnene, så de tilbydes den mest optimale hjælp fra starten. Der arbejdes med at udvikle denne teamfunktion. Børn med diabetes tilbydes i stigende grad insulinpumpe. Der er også mulighed for kontinuerlig blodsukkermåling, og der sker hele tiden udvikling indenfor området. Der er ansat en diabetessygeplejerske, som arbejder på tværs af afsnit.
Inden for astmaområdet arbejdes der med at indføre nye undersøgelsesmetoder, som bruges i udredningen af små børn med astma. Der arbejdes også med at implementere anti Ige behandling. Der er arbejdsgrupper inden for alle specialeområder som arbejder med udarbejdelse af materiale til e-dok samtidig står de for udvikling af informationsmateriale til børn og forældre f.eks. pjecer. En arbejdsgruppe på tværs af afsnit arbejder med dokumentation af sygeplejen. Der arbejdes på at implementere modellen ISBAR i forbindelse med sikker mundtlig kommunikation. En ny metode til ekg monitorering hjemme: finger touch ekg vil bliver taget i brug. Der arbejdes på et system så væske- vanladningsskemaer kan indrapporteres elektronisk. Et nyt koncept omkring behandling af ADHD er under udvikling. Midt EPJ forventes taget i brug i 2013 Udarbejdelse af uddannelsespapirer til sygeplejerskeuddannelsen 2008 i forhold til harmonisering i regionen. Børneafdelingens hjemmeside er under udarbejdelse. Der er altid igangværende kliniske projekter (Clinical trial i samarbejde med medicinalindustrien). Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Mødetiden er hverdage fra kl. 8-15.30. Alle sygeplejersker indgår som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske Side 9 af 11
patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, B26 Ledelsesansvarlig: Afdelingsspl. Ulla Holm September 2012 Godkendt af: oktober 2012 Side 11 af 11