Retningslinjer for opgaveskrivning - gældende for studerende ved September 2013 VIA University College Jens Otto Krags Plads 3 8900 Randers C
Indhold 1.0 Indledning... 1 2.0 Opgavens opbygning... 2 2.1 Forside/titelblad... 2 2.2 Resumé... 2 2.3 Indholdsfortegnelse... 3 2.4 Opgavetekst... 3 2.5 Referenceliste... 3 2.6 Bilagsfortegnelse... 4 3.0 Underskrift... 4 4.0 Opgavens opsætning... 5 5.0 Opgavens omfang... 5 6.0 Referencer og henvisninger Harvard Style... 6 6.1 Citater... 6 6.2 Kildehenvisning... 7 6.2.1 Specielt ved antologier... 8 6.2.2 Specielt ved internetsider... 8 6.2.3 Specielt ved lyd- og filmklip... 9 7.0 Referencelisten... 9 7.1 Bøger... 10 7.2 Antologier... 10 7.3 Publikationer fra organisationer... 11 7.4 Artikler i tidsskrifter... 11 7.5 Onlinepublikationer... 11 7.6 Afhandlinger... 12 7.7 Love og bekendtgørelser... 12 7.8 Andre medier... 13 8.0 Referenceliste... 14 9.0 Bilagsfortegnelse... 15
1.0 Indledning Opgaveskrivning er en stor del af det at være studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Randers (SIR) og det er gældende for både undervisere og studerende; som studerende skal du producere en masse og som underviser skal man læse og vurdere en masse. Derfor er det nemmest for alle parter, at man følger de samme retningslinjer i sit arbejde, så arbejdet omkring opgaveskrivnings- og vejledningsprocessen bliver nemmere at gå til. Der findes mange gode variationer af opgaveopsætning og der er som udgangspunkt ikke nogen, der er bedre end andre. Ved SIR tilstræber vi at ensrette formen ikke indholdet således at det er nemmere løbende at bygge på studerendes færdigheder gennem modulerne. Disse tekniske retningslinjer skal derfor ikke ses som et dokument, der skal være til besvær for skrivearbejdet, men som et værktøj, der hele tiden bevirker, at vi ved, hvad vi kan forvente af andre og os selv. Vi ønsker alle god fornøjelse med arbejdet. 1
2.0 Opgavens opbygning Når du skriver en opgave, skal du huske at tage udgangspunkt i opgavens kriterier. Ved SIR er der variation mellem modulernes opgavekrav, da du skal tilegne dig en bred vifte af færdigheder, hvilket afkræver kriterietilpasning af de enkelte opgaver. Forside/titelblad Resumé (hvis opgaven kræver det) Indholdsfortegnelse Opgavetekst Referenceliste Bilagsfortegnelse 2.1 Forside/titelblad Opgavens forside skal fungere som opgavens titelblad. Dvs. at man ved at kigge på forsiden alene kan aflæse: Titel Evt. undertitel Studerendes navn(e) Hold/modul Opgavetype/fag Vejleders navn og stillingsbetegnelse Antal tegn i opgaven (inkl. mellemrum) Afleveringsdato Uddannelsesenhed: VIA University College Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C Eksempel på korrekt forside kan ses i bilag A. Det er vigtigt, at forsiden indeholder alle nævnte oplysninger, da eksaminator/censor kan nægte at vurdere opgaven ved mangler. Forsidens layout er derudover frit. 2.2 Resumé Hvis opgavekriterierne kræver det (eks. bachelorprojektet) skal der indgå et fyldestgørende resumé. Resuméet tæller ikke med i det samlede antal tegn, når opgavens endelige omfang regnes sammen. 2
2.3 Indholdsfortegnelse Opgaven skal have en indholdsfortegnelse, hvor rubrikker (overskrifter) og underrubrikker er nummereret efter decimalklassesystemet (1.0, 1.1, 1.1.1 ). Det sker ofte, at der løbende rettes i opgaven og afsnittene skifter plads. Vær derfor sikker på, at indholdsfortegnelsen er opdateret, også selvom du arbejder med autogenereret indholdsfortegnelse (højreklik på indholdsfortegnelsen og vælg opdater felt ). 2.4 Opgavetekst Opgaveteksten afspejler det arbejde, du udfører, og de tanker du gør dig i forhold til eksempelvis en problemformulering eller en case-beskrivelse. Det er her, du viser, hvordan du når frem til dine konklusioner. Selve opgaveteksten kan dække over mange områder, såsom problemformulering, metodeafsnit, konklusion o. lign. Du skaber dig overblikket over, hvad du skal og ikke skal have med i den enkelte opgaves kriterier. 2.5 Referenceliste En stor fejl i opgaveskrivningen er at antage, at referencelisten nok ikke er så vigtig endda eller den læser de da ikke alligevel. Men den er vigtig og en eksaminator/censor kan som yderste konsekvens nægte at vurdere opgaven, hvis listen mangler eller er mangelfuld. Referencelisten skal tilgodese alle dine henvisninger og bliver dermed et udtryk for den anvendte litteratur. De materialer der bruges i løbet af studiet og opgaveskrivningen er tilvejebragt af forfattere via hårdt arbejde og mange års kontinuerlig forskning. Korrekt brug af referencer og derigennem en korrekt referenceliste, er en måde at vise ophavspersonerne den fortjente respekt og tak, samt at overholde gældende love og bekendtgørelser under VIA UC. En korrekt referenceliste skal desuden skabe overblik, hvorfor det er nødvendigt at anvende en bestemt systematik. På SIR skal referencelister udarbejdes efter den systematik, der benævnes Harvard Style (udarbejdet på Harvard University). Læs mere herom i afsnit 6. 3
2.6 Bilagsfortegnelse Når der er bilag (også blot et enkelt), så skal der også være en bilagsfortegnelse. Bilagsfortegnelsen placeres til slut i opgaven og de efterfølgende bilag navngives Bilag A, B, C, osv. Læs mere herom i afsnit 9. 3.0 Underskrift Alle studerende skal med underskrift bekræfte, at deres opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Der foreligger krav herom i bekendtgørelsen om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. (Undervisningsministeriet 2012) Derfor skal der gøres plads til underskrift inden indholdsfortegnelsen, således censor hurtigt kan bekræfte, at formaliteterne er i orden. Er du kun dig selv om opgaven, kan du eventuelt gøre plads på forsiden til underskriften, men er man flere, eller hvis det ikke passer til forsiden, kan du indsætte en side lige efter forsiden til formålet. Der er ingen egentlige regler for, hvad der skal stå i forbindelse med underskriften, men et forslag kunne være: Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College. Dato: 4
4.0 Opgavens opsætning Opgaven udskrives på A4 med følgende retningslinjer: Margin o Venstre: 5 cm o Højre: 2-3 cm o Top: 2-4 cm o Bund: 2-4 cm Linjeafstand skal sættes til 1,5 pkt. Skrifttypen skal være letlæselig, såsom Calibri, Arial og Times New Roman mm. Amienne eller Vivaldi er til gengæld dårlige valg. Brødteksten skrives med en størrelse, der gør, at den valgte skrifttype er tilpas proportioneret. Denne tekst er til eksempel Calibri str. 11. Hvis du vil gøre brug af forkortelser for afdelinger, foreninger o. lign., skal du første gang skrive det fulde navn med den ønskede forkortelse i parentes, sådan læseren gøres opmærksom på, at det fremover vil være sådan. Eks.: Opgaveskrivning på (SIR) kan til tider være en hård omgang for de studerende og underviserne Vær konsekvent! Skrives der med indrykninger, punktopstillinger, linjeafstand mellem afsnit, størrelsen på overskrifter eller andre visuelle virkemidler, skal det gøres på samme måde igennem hele dokumentet. De objekter (billeder, skabeloner, tabeller, diagrammer mm.) der kopieres/indsættes i teksten, skal være af tilpas kvalitet, så de ikke fremstår utydelige/ulæselige. Husk kilde på alle materialer. 5.0 Opgavens omfang Det er vigtigt hele tiden at være bevidst om opgavens omfang, da du skal overholde begrænsningerne lige meget hvor god den overskydende tekst måtte være. Overskrides antal tegn afviser SIR at vurdere opgaven. En opgaves omfang beregnes i antal tegn. Mellemrum tæller med Fodnoter, illustrationer, billeder tæller med, hvis de indeholder tekst Forside, resumé, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilagsfortegnelse og bilag tæller ikke med i den endelige optælling af tegn. 5
6.0 Referencer og henvisninger Harvard Style Der skal altid henvises til de kilder, der anvendes i opgaven. Dette er i reglen gældende for alt det materiale i opgaven, man ikke selv er ophavsmand for, såsom bilag, citater, illustrationer o. lign. Det gælder også for uskrevne kilder, som kommer fra eksempelvis udtalelser, taler og undervisningslokalet (husk derfor at tage noter med tydelig dokumentation af tid, sted og underviser, så man kan bruge de løse guldkorn i senere opgaveskrivning). Det primære formål er altså at respektere ophavsretten. Derudover skal referencerne medtages så overskueligt som muligt til gavn for læseren. Der findes flere standarder for, hvordan man kan håndtere referencer, men ved SIR tillader vi kun brugen af én: Harvard Style. Ved kun at tillade denne stil minimeres muligheden for misforståelser og det øger overskueligheden. Anvender man programmet RefWorks, skal man derfor huske at eksportere referencerne i den standard. At bruge referencer i opgaveskrivningen er også en kompetence, du kan bruge senere, hvis du skal skrive rapporter, vælger at videreuddanne dig eller skal arbejde med forskning. 6.1 Citater Kortere direkte citering af tekst skal indrammes i citationstegn og skrives direkte ind i den øvrige tekst. Hvis citatet overstiger to linjer, skal margin rykkes ind, citatet adskilles fra resten af teksten og linjeafstanden sættes til 1.0. Hvis der undlades noget i citatet, skal dette markeres med ( ). I eksemplet er der lavet indryk på 1 cm i forhold til venstre og højre margin: Genogrammet er et nyttigt redskab til at indsamle, ordne og gemme information. ( ). Anvendt rigtigt kan genogrammet belyse mønstre og temaer, ( ), som måske stadig har indflydelse på den aktuelle interaktion. (Riber 2005 s. 47-48) Ved længere citater, såsom ved ovenstående, behøver man ikke sætte citatet i citationstegn, da det alligevel skiller sig ud fra teksten, når man følger de angivne retningslinjer. Endelig er det ved citater vigtigt at huske følgende: 6
At være konsekvent og tydelig i måden at indrykke på i forhold til marginer, når der citeres At være konsekvent i brugen af citationstegn At begrænse citater til relevant indhold. Beskær evt. med ( ) At undgå citater, hvor citaterne ikke inddrages i den umiddelbare tekst. Et citat må aldrig stå alene 6.2 Kildehenvisning Når der refereres til en kilde, er der flere aspekter, der spiller ind, når du skal skrive henvisningen korrekt jf. Harvard Style. Derfor kommer der her en oversigt over de situationer, der forekommer oftest. Husk, at det er i selve referencelisten, at du tydeligt angiver, hvilket materiale, du henviser til. Der skal derfor være en éntydig sammenhæng mellem henvisningerne og referencelisten. Dette sikrer Harvard Style også. Når du i skrivearbejdet baserer din tekst på andres arbejde, skal du markere det ved at sætte ophavspersonens efternavn i en parentes, samt gøre opmærksom på udgivelsesåret: (Riber 2005) Er henvisningen eksempelvis til en bog, hvor du har anvendt bestemte sider, er det fordelagtigt at gøre opmærksom på, hvor i bogen du specifikt henviser til med sidetal: (Riber 2005 p. 47) Efternavnet kan undlades i parentesen, hvis det tydeligt og i umiddelbar relation til henvisningen fremgår af teksten: Riber (2005 p. 47) konkluderer, at Hvis henvisningen inddrager flere sider, kan du gøre opmærksom på dette ved at udvide selve sidetallet: (Riber 2005 pp. 47-48) eller (Riber 2005 pp. 47 & 49), hvis det er adskilte sider, der er interessante for henvisningen. Er der 2-3 forfattere, skal alle nævnes: (Vagle, Sandvik & Svennevig 2002) Er der flere end 3 forfattere angives første forfatter og et al., der er den latinske forkortelse for et alii (og andre): (Vagle et al. 2002) 7
Hvis samme forfatter har udgivet flere publikationer i det samme år og du bruger to eller flere af disse i opgaven, skal du ved årstallet opdele dem i a, b, c osv.: (Riber 2005b p. 47-48) Dette skal naturligvis gå igen i referencelisten, hvor det herefter er publikationers titel, der afgør den alfabetiske rækkefølge. Bruger man samme forfatter flere gange i samme teksthenvisning og denne forfatter har udgivet det relevante materiale i forskellige årstal, skal du indsætte årrækken kronologisk og adskilt af komma: (Riber 2005b, 2007, 2010) Hvis du henviser til bestemte sider i publikationerne, skal du sætte sidetal, hvor det er nødvendigt: (Riber 2005b p. 47, 2007, 2010 p. 99) Hvis din henvisning retter sig mod flere publikationer, der understøtter din påstand, skal du inddrage dem i samme parentes: (Riber 2005b p. 47, Vaegle et al. 2002 p. 80) Bruger du kilder, hvor efternavnet går igen, men der ikke er tale om den samme person, skal du differentiere ved at medtage forbogstavet fra de implicerede parters fornavne: (Riber, J 2005) 6.2.1 Specielt ved antologier Ved brug af antologier er det kapitlets forfatter, der henvises til, hvorved ovenstående regler gør sig gældende. Dog skal du være opmærksom på, at antologier skrives anderledes fra andre bøger i referencelisten, men det vender vi tilbage til. 6.2.2 Specielt ved internetsider Bruger du en hjemmeside, hvor der en tydelig forfatter bag det anvendte materiale, skal du blot henvise ligesom med andre publikationer: (Jensen 2010) Bruger du et organisationswebsite som Sundhedsstyrelsens, hvor der ikke er en tydelig forfatter til det pågældende materiale, så skal organisationens navn i parentes: (Sundhedsstyrelsen 2011) 8
6.2.3 Specielt ved lyd- og filmklip Hvis du henviser til længerevarende lyd- eller filmklip, kan du lette søgningen for censor og vejleder, hvis du indsætter tidsrummet/afsnittet for den relevante bid i stedet for sidetal. 7.0 Referencelisten Som tidligere skrevet skal referencelisten skabe overblik over den anvendte litteratur, du henviser til i opgaven. Denne liste er altså ikke bare en oversigt over dine kilder, men også en liste, der skaber overblik og indsigt i arbejdsprocessen hos vejleder og censor. I dette afsnit beskrives de mest anvendte former for referencemateriale og skulle du alligevel støde på materiale, der ikke er beskrevet herunder, så er her et par gode links til Harvard vejledninger: Monash University Library u.å., Harvard author-date style, Citing and referencing tutorial [online], Monash University, Victoria, Australien. Available: http://www.lib.monash.edu.au/tutorials/citing/harvard.html. USQ Library u.å., Your Guide to the Harvard AGPS Referencing System [online], University of Southern Queensland, Toowoomba, Australien. Available: http://www.usq.edu.au/library/breeze/fac_business/harvard_agps/harvard _AGPS_PDF_Guide.pdf. Vær opmærksom på, at der kan være små forskelle mellem de forskellige vejledninger; efterfølges fornavnenes initialer af et punktum eller ej osv. Hvis du følger en vejledning og er konsekvent, så gør du det rigtige. Det er ligeledes dit valg, om du anvender danske eller engelske betegnelser for eksempelvis en redaktør (ed eller red.), sidetal (p. eller s.), udgave (edn eller udgave) eller årgang (vol eller årgang) blot du igen er konsekvent. Referencelisten opstilles alfabetisk efter forfatterens efternavn eller organisationens navn, hvis der ikke er en forfatter. Referencelisten opdeles dermed ikke i bøger, artikler osv. Følgende eksempler tager udgangspunkt i den tolkning af Harvard Style, som ligger til grund for en eksport fra referencestyringsprogrammet RefWorks. 9
7.1 Bøger Bøger opgives med følgende informationer: 1. Forfatters efternavn efterfulgt af fornavnenes initialer. Initialer skrives med stort. I referencelisten medtages alle forfattere, adskilt af komma eller & 2. Udgivelsesår (årstal for udgavens 1. oplag) 3. Bogens titel i kursiv 4. Udgave (medtages dog ikke ved 1. udgave) 5. Forlag 6. Udgivelsessted (bynavn) Riber, J. 2005, Forstået og forstyrret, Hans Reitzels Forlag, København K. Med to redaktører: Schulze, S. & Schroeder, T.V. (eds) 2005, Basisbog i sygdomslære, Munksgaard Danmark, København. Med tre forfattere og udgave: Blaakilde, A.L., Swane, C.E. & Amstrup, K. 2007, Gerontologi: livet som gammel - en tværfaglig lærebog i gerontologi, 2th edn, Munksgaard Danmark, København. 7.2 Antologier Ved antologier er det lidt anderledes, da man ofte bruger en bestemt artikel (kapitel) frem for hele udgivelsen. Opgivelsen starter med forfatteren til den pågældende artikel efterfulgt af artiklens udgivelsesår samt artiklens navn (i citationstegn, men ikke i kursiv). Derefter markeres med et in efterfulgt af antologiens navn (i kursiv) samt udgivelsesåret for antologien, hvis dette er forskelligt fra artiklens udgivelsesår. Så følger redaktør(er) markeret med (ed/eds)(modsat artiklens forfatter har redaktøren fornavnets initialer foran efternavnet), udgaven (bortset fra 1. udgave), forlagets navn og udgivelsessted helt som ved bøger. Der afsluttes med de sidetal, der omfatter artiklen. Geoffroy, M.B. 2010, ADHD hos voksne in Basisbog i psykiatri, ed. H. Day Poulsen, Munksgaard Danmark, København, pp. 273-284. 10
7.3 Publikationer fra organisationer Hvis der ikke fremgår en egentlig ophavsmand, skal organisationens navn indsættes i stedet for forfatter. 1. Organisationens navn 2. Udgivelsesår 3. Titel i kursiv 4. Eventuelt forlag/udgiver (hvis det fremgår i materialet) 5. Udgivelsessted (hvor har organisationen adresse). Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2010, Sygehusvalg, København S. Hvis et forlag/en udgiver fremgår af materialet: Danske regioner 2009, Brugerundersøgelse af e-journal, resultater og analyser, Rambøll Management A/S, København K. 7.4 Artikler i tidsskrifter Hvis du henviser til en artikel fra et tidsskrift, er det stadig forfatteren der er i centrum og hvor selve artiklen kommer fra. Artiklens navn sættes i citationstegn og tidsskriftets navn skrives i kursiv. Så vidt muligt medtages tidsskriftets årgang. Fasting, A. 2006, Indvandrerpatienten skal mødes fordomsfrit og professionelt, Sygeplejersken, vol. 106, no. 3, Dansk Sygeplejeråd, København K, pp. 5-8. 7.5 Onlinepublikationer Flere og flere bøger, rapporter, artikler og andet godt udkommer i stigende grad på internettet. Det er ofte hurtigt og nemt at tilgå materialet, men det skal behandles lidt anderledes i referencelisten. Som princip opgives materialet, som var det en bog, en artikel osv. plus Det angives efter titel, at det er [Online]-materiale Det angives, hvilken internetadresse (URL) materialet er fundet på Det angives, hvornår materialet er lokaliseret. Datoen skrives i firkantede parenteser. 11
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2010, Sygehusvalg [Online], København S. Available: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/behandligsforloeb%20og%20rettigheder/patie ntinformation/pjecer/frit%20sygehusvalg%20pr%201%20januar%202010.ashx. [17-01-2012]. Når der refereres til en webside, altså ikke en egentlig udgivelse, kan det til tider være besværligt at finde alle typiske oplysninger. Derfor er det vigtigt at huske adressen og den dato, du noterede dig referencen. Du kan eventuelt udskrive siden og vedlægge den som bilag. Hvis du skal skabe et overblik over, hvor meget online-teksten fylder, kan du anvende Vis udskrift funktionen i Word. Husk at websider aldrig opgives alene med deres internetadresse. Der er som minimum altid en overskrift på den pågældende side og en udgiver af websiden. Health On the Net Foundation, About HON. Available: http://www.hon.ch/global/index.html. [13-01-2012]. 7.6 Afhandlinger Afhandlinger behandles ligesom det øvrige materiale, hvad enten det er trykt eller findes online. Den eneste afvigelse er, at det skal fremgå, hvilken type afhandling (Ph.d., master, specialer mm.), der er tale om umiddelbart efter titlen. Delmar, C. 1998, Tillid & magt - en moralsk udfordring [Ph.d.], Aalborg Universitet, Aalborg. 7.7 Love og bekendtgørelser Danske love angives med titel i kursiv efterfulgt af nummer og dato. Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område, LOV nr. 140 af 09/02/2010 Ved bekendtgørelser, cirkulærer mm. angives tillige myndighed og årstal. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008, Bekendtgørelse af lov om autorisation 12
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 877 af 04/08/2011 7.8 Andre medier Det er ikke kun det trykte medie, som skal indgå korrekt på en referenceliste, men også andre medier såsom CD, CD-ROM, DVD, Blu-Ray mm. Ved sådanne medier skal du blot bruge samme fremgangsmåde som ved bøger og hvor du så tilføjer efter titlen, hvilket type medie, der er tale om. Riber, J. 2005, Forstået og forstyrret [lydbog], Hans Reitzels Forlag, København K Hvis du henviser til længerevarende film- og lydklip, kan det være en god idé at tilføje afsnit og/eller minuttal for det relevante afsnit i stedet for sidetal. Når du eksempelvis anvender dokumentarudsendelser, skal du gå ud fra reglen om, at ét minut svarer til 2 sider altså svarer en dokumentarudsendelse på 45 minutter til 90 læste sider. Dokumentarudsendelser og andre lyd- og billedmedier må maksimalt dække 20 % af kriterierne for opgavens litteraturkrav. Hvis normalsidetallet for nævnte medier overstiger de 20 %, går overskuddet tabt. 13
8.0 Referenceliste Lindahl, M. & Juhl, C. 2010, Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse, 2th edn, Munksgaard Danmark, København. Monash University Library u.å., Harvard author-date style, Citing and referencing tutorial [online], Monash University, Victoria, Australien. Available: http://www.lib.monash.edu.au/tutorials/citing/harvard.html. [23-11-2011]. Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. 2005, Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 3th edn, Samfundslitteratur, Frederiksberg. Undervisningsministeriet 2012, Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/2012. USQ Library u.å., Your Guide to the Harvard AGPS Referencing System [online], University of Southern Queensland, Toowoomba, Australien. Available: http://www.usq.edu.au/library/breeze/fac_business/harvard_agps/harvard_agps_p DF_Guide.pdf. [18-10-2011]. 14
9.0 Bilagsfortegnelse Hvis du i din opgave vedlægger bilag, skal de indgå til sidst i opgaven efter en bilagsfortegnelse. Bilag tæller ikke med i opgavens omfang, når det kommer til udregningen af antal tegn, og kan som sådan ikke bruges til at opfylde eventuelle kriterier. Bilagsfortegnelsen er den sidste side, der figurerer i opgavens indholdsfortegnelse. Forskellige bilag navngives alfabetisk: Bilag A, Bilag B, Bilag C osv. Hvis du har omfattende bilag, eller få omfattende, kan det være fordelagtigt at give bilagene sidetal. Giv eventuelt romerske sidetal, så de synligt adskiller sig fra opgavens øvrige sidetal: i, ii, iii, iv, v osv. Bilagsfortegnelsen til disse Retningslinjer for opgaveskrivning ser dermed således ud: Bilag A: Eksempel på forside/titelblad 15
Bilag A: Opgaveløser(e): Hold/modul: Opgavetype/fag: Vejleder(e): Antal tegn: Afleveringsdato: Opgavens titel - evt. undertitel VIA University College Jens Otto Krags plads 3, 8900 Randers C