Grænsebrydende gæs
Overvintringsstrategierne er meget dynamiske. Vigtigheden af forskellige rasteområder er i konstant forandring.
Når trækmønstrene ændrer sig Trækkende gæs bekymrer sig ikke om landegrænser. Behov for et flyway-perspektiv i forvaltningen.
Når trækmønstrene ændrer sig Mulige forklaringer på favoriseringen af Danmark: Jagt? Temperatur? Fødetilgængelighed? 0,18 Jagttryk (kortnæbbet gås) 7 Vintertemperatur 60000 Areal med majs 0,16 0,14 6 5 50000 0,12 4 40000 0,1 0,08 C 3 2 ha 30000 0,06 1 20000 0,04 0,02 0 1990-1 1995 2000 2005 2010 2015 10000 0 1990 1995 2000 2005 2010 2015-2 -3 0 1990 1995 2000 2005 2010 2015
Majs som ressource Fødeindtag (g tørvægt pr minut) Fødetilgængelighed (g tørvægt pr kvadratmeter) Fødetilgængeligheden på undersøgte marker varierede mellem 0.4 og 8.6 g/m 2 på normalt høstede marker. På marker med ufuldstændig høst var tilgængeligheden 300-400 g/m 2. En langtidsholdbar ressource gennem vinteren med højt energiindhold.
Majs som ressource Dagligt energibehov: Gennemsnitlig majsstub: 6.8 timer Stub med en del spild: 4.0 timer Mark med dårlig høst og meget spild: 0.9 timer Markens resource har stor betydning: At finde den rigtige mark er vigtigere end afstanden fra rastepladserne. Mulig forklaring på de lange fourageringstræk (op til 40 km) hos flere gåsearter set de seneste år.
Udviskningen af grænser i landskabet (store marker, færre levende hegn, monokulturer) har været til gavn for fuglenes udnyttelse. Majs er en højkvalitets føde som kan opretholde et fødegrundlag for fuglene hele vinteren. Gæssene er tilpasningsdygtige, og forvaltningen må være det samme.
Konsekvenser for forvaltningen DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Forvaltningen af vilde gæs og svaner er i dag tæt koblet til landbrugsjorde. Et anliggende for lodsejere. En udviskning af grænsen mellem natur og kultur. Den ændrede habitatudnyttelse er en mulig forklaring på stigningen i undersøgende adfærd: Før: Strandenge, græs stabil ressource Nu: Afgrøder dynamisk ressource
Konsekvenser for forvaltningen DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Områderne med god gåsejagt og grænserne for det totale jagtudbytte kan flytte på sig:
Konsekvenser for forvaltningen Brudte grænser behov for nye løsninger DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Antallet af gæs er voksende, og alt tyder på potentiale for fortsat vækst. Antallet af konflikter mellem gæs og mennesker/økosystemer er tiltagende (afgrødetab, flysikkerhed, økosystemskader). Gæs har samfundsmæssig værdi (jægere, fuglekiggere, turister). Der er brug for en koordineret og international tilgang i både forvaltning og overvågning (bestandsstørrelser, jagtudbytte, etc.) Bestandsstørrelse (millioner)
AEWA European Goose Management Platform DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Etableret i 2016 i regi af AEWA, for at koordinere og prioritere overvågningen, forvaltningen og bevarelsen af trækkende gæs. Mål: At muliggøre en struktureret, koordineret og inkluderende beslutningsproces og gennemførelse af bæredygtig forvaltning af gåsebestande i Europa, for at sikre gunstig bevaringsstatus for bestandene under hensyntagen til interesser fra relevante interessenter og lovgivningsmæssige rammer. Omfatter: Kortnæbbet gås Tajgasædgås Bramgås Grågås
AEWA European Goose Management Platform DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Beslutningsforum European Goose Management International Working Group (EGM IWG) Forskningsinput AEWA sekretariatet Bonn, Germany EGMP Datacenter Aarhus, Denmark Model konsortium Koordinerer processen Dataindsamling, analyse Teknisk arbejdsgruppe (Landbrugskonflikter) Teknisk arbejdsgruppe (Kortnæbbet gås) Teknisk arbejdsgruppe (Tajgasædgås)
Danmark med et lille forspring DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Aktørinddragelse Forvaltningsværktøjer Beslutningsprocesser Overvågning Reguleringsmekanismer Etc
Tak for opmærksomheden