TEMA: HELBREDELSE AF DEN SYGE HJERNE OG FOR- BEDRING AF DEN RASKE HJERNE

Nyt om Stamceller TEMA: HELBREDELSE AF DEN SYGE HJERNE OG FOR- BEDRING AF DEN RASKE HJERNE 1. Hjerneforskning... 2 2. Doping til hjernen... 2 2.1 Veje til at forbedre hjernen... 3 2.2 Medicin til de raske?... 4 2.2.1 Ja, til medicin til raske... 4 2.2.2 Nej, til medicin til raske... 5 3. Stamceller til hjernen... 6 3.1 Ny metode kan regenerere celler til læring og hukommelse... 6 3.2 Stamceller til hjernen sidder i huden... 7 4. Kort nyt... 8 4.1 Handicappet atlet får lov at kvalificere sig til OL... 8 4.2 Danskerne er vilde med stamceller... 9

1. Hjerneforskning Forskning i hjerne har igennem de seneste år først til to typer af behandlinger af hjernen. Dels er der behandlingen af den syge hjerne, hvor teknologier inden for stamceller har givet nyt håb til patienter med sygdomme i hjernen som Parkinsons og Alzheimers. Dels har teknologierne åbnet for at den raske hjerne bliver forbedret, så normalt fungerende mennesker forbedre deres hjerne, så hukommelsen og indlæringsevnen bliver skærpet. De nye muligheder for at forbedre det normale menneskes muligheder og evner rejser etiske spørgsmål om hvordan de nye muligheder skal forvaltes. Er en bedre hukommelse faktisk en forbedring? Hvordan påvirker det et samfund, at nogle har superhjerner? I det forrige nyhedsbrev præsenterede vi det nye format for Nyt for stamceller, som bliver udbygget i et nyt og bredere perspektiv nyhedsbrevene. Vi introducerede begreberne regenerativ medicin og human enhancement, der begge har skrevet sig ind i sundhedsteknologiens ordbog. I denne udgave fortsætter vi ad samme spor, med hjernen som tema. 2. Doping til hjernen Doping har været en disciplin forbeholdt elitesportsfolk. Sportens verden er gennem flere årtier blevet afsløret i at bruge midler, der kan sikre atleter en bedre fysisk præstation. Nu er dopingfænomenet også rykket ind i den intellektuelle verden. På flere universiteter kender man til doping blandt de studerende, det naturvidenskabelige tidsskrift Nature i værksatte sin egen undersøgelse blandt sine læsere. Resultatet af den ikke-videnskabelige internetundersøgelse viste, at 20 pct. af undersøgelsens 1.400 respondenter havde benyttet sig af kognitivt forbedrende lægemidler som Methylphenidate (Ritalin) og Modafinil (Provigil). Det er lægemidler til patienter med søvnsygdommen narkolepsi eller med ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Undersøgelsen indikerer at der er efterspørgsel på lægemidler, som kan skærpe hukommelsen, indlæringen og opmærksomheden. I 2005 gennemført det britiske parlaments sit fremsyn i sit Foresight Programme, som blandt andet handler om teknologier af vores erkendelsesmæssige oplevelser og læring, det vil sige kognitive forbedringsteknologier. Konklusionen var at Fremtiden for kognitive forbedringer for raske mennesker er usikker, men det synes sandsynligt at ureglementeret brug vil stige. Undersøgelsen i Nature synes at bakke den ordlyd op. 2

2.1 Veje til at forbedre hjernen Det er ikke kun lægemidler som kan forbedre hjernens funktionsevne. Det britiske parlaments fremsyn fra 2005 udpegede blandt andet følgende strategier til at forbedre hjernens funktioner: Psykologiske og læringsmæssige strategier Fødevarer, naturlægemidler Farmaceutiske produkter, dvs. lægemidler Transkranial magnetisk stimulation, dvs. magnetisk påvirkning af hjernen Hjerne-computer interfaces, dvs. at den menneskelige hjerne og en computer kobles sammen. Nogle af påvirkningerne er nye og ekspeiemntelle, mens de fleste kender andre fra hverdagen. Det gælder for eksempel inden for fødevarerne, hvor mange kender forskellen på en eftermiddag på jobbet med og uden kaffe. Transkranial magnetisk stimulation og hjerne-computer interfaces er dog to metoder, som man kun støder på i forskningen og stadig er i sin vorden. Et eksempel på forbedring af hjernen via computere er hukommelseschips, mens elektronisk stimulering kan hjælpe Parkinsons patienter af med deres rystelser: Hukommelseschip giver mere lagerplads i hjernen Et nyligt eksperiment viste, at det er muligt at lagre tanker, der er på begyndelsesstadiet i en kunstig hjerne som består af aktive neuroner. Evnen til at kunne optage information i et kunstigt netværk kan vise sig at være banebrydende. Det er skridt på vejen mod integrationen mellem levende materiale og en hukommelseschip. Opdagelsen kan vise sig anvendelig, da meget tyder på, at kemisk stimulering har indflydelse på dannelse af læring og hukommelse i levende organismer. (Kilde: ScienceDaily, 30-5-2007) Elektrisk stimulering af hjernen kan forbedre hukommelse Elektroder implanteret i hjernen, kan være med til at dæmpe symptomerne ved Parkinsons. Teknikken hedder Deep Brain Stimulation og de seneste forsøg har vist at teknikken også kan anvendes i forbindelse med eksempelvis depression. Forsøg har vist, at en forsøgsperson klarere sig mærkbart bedre i hukommelsestests, når denne var tilsluttet de elektriske impulser. Samtidig har forsøg på dyr afsløret, at Deep Brain Stimulation kan have en afgørende indflydelse for appetit. Opdagelsen åbner op for bekæmpelse af folkesygdomme som demens og fedme så mulighederne i teknikken synes umiddelbart uendelige. (Kilde: ScienceDaily, 30-1-2008) 3

Den brede vifte af teknologier viser, at området er interessant og for forskerne og den britiske fremsyns rapport Foresight konkluderer også, at de fleste samfund sandsynligvis vil opleve en stigning i antallet af kognitive forbedringsteknologier over de næste 20 år. Især som behandling af alders- eller sygdomsrelateret degenerering af kognitionen. 2.2 Medicin til de raske? Der er to dynamikker som supplerer hinanden. Den første er, at der findes en teknologisk udvikling som vurderes til at øge mulighederne for forbedring af hjernefunktionen over de næste 20 år. Den anden er, sker en udvikling i den måde som teknologierne bruges på, sådan som tidsskriftet Natures undersøgelse viser. Lægemidlerne bruges ikke længere kun til at behandle sygdomme, der påvirker kognitionen, men også til at fremme raske menneskers præstationsvene. Disse tendenser understreger Foresights forventning om, at kognitive forbedringsteknologier har potentiale til at medføre substantielle forandringer af samfundet på længere sigt. Umiddelbart stiller det spørgsmål til den samfundsmæssige reaktion på denne udvikling: Hvordan skal området reguleres hvis overhovedet? I dag er de omtalte lægemidler (Ritalin og Provigil) receptpligtige og det kræver derfor en lægelig diagnose for at bruge dem. Det vil sige at reguleringen ikke tillader brugen af dem for raske mennesker. Det udelukker, at de lovligt kan bruges som præstationsfemmere. 2.2.1 Ja, til medicin til raske I den sidste tid er der blevet udvekslet stærke holdninger omkring reguleringen af teknologierne til forbedring af menneskets kognitive evner. En af stemmerne finder man i det britiske erhvervsmagasin The Economist, der i en leder skriver: streng kontrol vil være forgæves og forkert. Forkert, fordi de udsteder løfter om at gøre godt. Mange mennesker bruger allerede Provigil til at leve med natarbejde, jet lag og mangel på søvn, og de oplever kun få bivirkninger. Forskere bruger receptpligtig medicin som ikke er beregnet til det til at forbedre deres koncentrationsevne. Hvis det hjælper dem til at løse universets gåde, så meget desto bedre. Hvis kemisk hjælp kan bidrage til at udvide den brugbare menneskelige levetid kan fordelene være enorme. Samme liberale holdning har Nick Bostrom, som er leder af Oxfords Universitets Future of Humanity Institute. Han hæfter sig i et interview til den britiske avis Guardian ved at nytten ved teknologien kan være enorm og kritiserer sundhedssystemet for at være bygget op omkring en hæmmende sygdomslogik. Han mener, at kriteriet for ordination af lægemidler skal være hvorvidt en person har gavn af 4

lægemidlet og ikke hvorvidt man lider af en sygdom- sådan som det er tilfældet i dag. I en artikel argumenterer han sammen med fremtidsdebattøren Anders Sandberg for, at sundhedssystemet bør anerkende gøre op med denne tilgang. De ser det som en årsagen til at mange tilstande, som tidligere blev betragtet som en almindelig del af livet, nu defineres som sygdomme. Hvis en del af befolkningen ser det som nødvendigt at bruge lægemidler (fx Ritalin mod ADHD), er det nødvendigt for dem at definere tilstanden som en sygdom for at kunne få medicinen. De nuværende reguleringsmekanismer er i denne optik, medvirkende en til sygeliggørelse af tilstande, som før blev anset som liggende indenfor det menneskelig normalområde. 2.2.2 Nej, til medicin til raske Der findes også fortalere for regulering. De peger på en række forskellige argumenter for at regulering eller forbud er den rigtige holdning til emnet. Udgangspunktet for fortalerne er at teknologierne kan ændre samfundet på en måde som ikke er entydigt positiv. Nogle af kritikpunkterne kommer til udtryk i en rapport om de etiske konsekvenser af teknologien. Her opregner British Medical Association en række punkter, hvor kognitive forbedringsteknologier kan have samfundsmæssige konsekvenser: Menneskelighed Nogle kommentatorer frygter en dehumanisering, når mennesket overskrider naturens grænser, for hvad et menneske er. Det bygger på en idé om en menneskelig natur, som har en særlig status eller værdi og som det er etisk problematisk at ændre på. Personlig identitet. Evnen til radikalt at kunne ændre på vores personlighed kan udfordre begrebet om personlig identitet. Det får nogle kommentatorer til at se en risiko for at mennesker mister fornemmelser for hvem vi er. Autencitet og snyd. I uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet vil teknologien kunne ændre på hvad en præstation er og hvor dan den skal måles. Det stiller også spørgsmålstegn ved hvornår teknologien skal opfattes som snyd og hvilke regler der skal opstilles. Lighed og tvang. Hvis nogle vælger at bruge teknologien kan andre føle sig tvunget til også at gøre det for at følge med. Måske har nogle bedre socioøkonomiske forudsætninger for at får adgang til teknologien, hvilket kan betyde øget ulighed i samfundet. Fælles for disse punkter er at det er afhængigt af politiske og værdimæssige prioriteringer, hvordan fordele og ulemper ved teknologien skal afvejes. Derfor efterlyser samme rapport en tilbundsgående offentlig debat om emnet. 5

3. Stamceller til hjernen Hjernens har længe været i fokus når det gælder stamceller. Der sker stadig stor udvikling på området, men i modsætning til de førnævnte teknologier, er der ikke umiddelbart udsigt til at stamceller vil kunne bruges til forbedringsformål. I stedet er stamcelleforskningen solidt plantet i den traditionelle behandlingslogik. I den seneste tid, er der sket væsentlige udviklinger i brugen af stamceller i hjernen på områder som læring og hukommelse efter skader på hjernen. 3.1 Ny metode kan regenerere celler til læring og hukommelse Stamcelleteknologien er igen kommet i fokus på grund af dens evne til udbedre skader på hjernen, og hjælpe hjernen til at regenerere beskadiget væv. Australske forskere har vist der findes stamceller i den del af hjernen der har med læring og hukommelse at gøre hippocampus. Forskningens centrale landevinding er, at den har vist at stamceller kan manipuleres til at producere nye nerveceller. Forskerholdet som inkluderer professor Perry Bartlett og Tara Walker er fra Queensland Brain Institute, som håber at den mekanisme de har opdaget kan bruges til at hjælpe patienter med demens eller andre sygdomme, der degenererer hukommelsen. I følge Tara Walker betyder den nye forståelse af aktiveringsmekanismen, at der kan udvikles behandlinger, der kan stimulere produktionen af nye nerveceller. Det vil kunne stoppe og forebygge den nedgang i kognitive evner, som følge af fx demens. Forskningen er vigtigt, fordi det ikke tidligere har været kendt, at der findes stamceller i dette vigtige område af hjernen og at der dermed åbnes et perspektiv, hvor stamceller kan rettes imod læring og hukommelse. 6

3.2 Stamceller til hjernen sidder i huden Den seneste forskning viser, at kunstigt skabte stamceller, baseret på hudceller, i fremtiden vil kunne helbrede eller afdæmpe symptomerne på bl.a. Parkinsons og Alzheimers. Det giver en ukontroversiel adgang til at fremavle stamceller, der kan bruges til genopretning af celler eller væv i hjernen. Rudolf Jaenisch, stamcelleekspert på Whitehead Institute og MIT, ser med stor begejstring på opdagelsen. - Eksperimentet er et bevis på princippet om, at disse celler holder det terapeutiske løfte, som alle haft forhåbninger til. Han har sammen med sit forskerteam testet stamcellerne i rotter og i første omgang fået dem til at tage ophold i hjernerne på ufødte rotter. Derpå ændrede de rotternes hjerner, så de lignede hjerner med Parkinsons. Resultatet af forsøget viste, at celletransplantationen forbedrede symptomerne markant. - Det er den første demonstration af, at re-programmede celler kan integreres i neuralsystemet eller positivt påvirke neurodegenererende sygdomme, siger Marius Wernig fra MIT, der er en del Jaenisch s forskningsteam. (Kilde: Whitehead Institute for Biomedical Health, 7-4-2008) Fordelen ved den nye tilgang er at den modsat tidligere ikke kræver brugen af embryonale stamceller, hvilket imødegår potentielle politiske problemer. I mange lande findes politiske strømninger, som finder det uetisk at benytte embryonale stamceller. I modsætning til i Danmark er stamceller i USA en stærkt kontroversiel teknologi (læs mere under Kort nyt: danskerne er vilde med stamceller). I Danmark mener 70 pct. af befolkningen, at det er i orden at bruge embryonale stamceller, mens det kun er 47 pct. af amerikanerne, der deler den holdning. Det betyder, at der også er stor politisk uenighed om hvorvidt det er rimeligt, at bruge embryonale stamceller til forskningsformål. 7

4. Kort nyt 4.1 Handicappet atlet får lov at kvalificere sig til OL Oscar Pistorius mangler begge underben, men er alligevel blandt verdens hurtigste sprintere. Som erstatning for sine ben bruger han særlige affjedrende proteser. Han har efter en appelsag ved den internationale sportsdomstol fået lov til at kvalificere sig til OL. Tidligere blev han nægtet OL-deltagelse af det internationale atletikforbund (IAAF), med den begrundelse at hans proteser gav ham en unfair konkurrencefordel, men den afgørelse er nu blevet omstødt. Historien viser, at handicaphjælpemidler i dette tilfælde har nået et niveau, hvor de begynder at minde om forbedringsteknologier. Proteserne er tæt på at være bedre til at løbe end menneskets biologiske ben. (kilde: AP 15.05.2008) Se Oscar Pistorius løbe 400 m. til Golden Leauge stævne i Rom 8

4.2 Danskerne er vilde med stamceller Ifølge international undersøgelse foretaget af BBVA Foundation er Danmark det land som er mest positivt indstillet over for brugen af embryonale stamceller (af de som indgår i undersøgelsen). Figur 4.1: Kendskab og holdning til forskning i stamceller Andel af befolkningen fordelt på lande 100 90 80 Kendskab til stamceller Embryonale stamceller moralsk acceptable 70 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Holland Sverige Tjekkiet Italien Frankrig Storbritannien Spanien Israel USA Tyskland Polen Irland Østrig Japan Kilde: Second BBVA Foundation International Study on Attitudes to Biotechnology: Stem Cells and Hybrid Embryos Danmark er samtidig det land, hvor næst flest har kendskab til stamceller. Undersøgelsen viser, ligesom i tidligere undersøgelser, at der er tendens til at lande, som har et højt kendskab til teknologien og har en større accept af den. Undersøgelsen har også data om forholdt mellem holdning til stamceller og religion, samt holdninger til hybrider. En gennemgang af resultaterne kan findes her. 9