AARHUS HAVN APRIL 2015

AARHUS HAVN APRIL 2015 Overbevisende undervandsskanning IT-projekt på Aarhus havn vandt Digitaliseringsprisen 2015 Dania Trucking stærkt videre på egne ben Aarhus er for alvor blevet krydstogtdestination Godt år og god pejling for fremtiden

Indhold 4 Deleøkonomi?..................... 3 Overbevisende undervandsskanning........ 4 8 Rosas roser foran et gennembrud i Asien...... 6 ATR Landhandels nye foderstoffabrik....... 8 IT-projekt på Aarhus havn vandt Digitaliseringsprisen 2015............... 11 Dania Trucking stærkt videre på egne ben.... 12 16 Aarhus er for alvor blevet krydstogtdestination..14 Godt år og god pejling for fremtiden.........15 To kæmper besejler Aarhus Havn.......... 16 Aarhus Havn sælger ud................ 19 Frederiks Plads.....................21 22 Havnecenteret et byggeri, der skiller sig ud... 22 Nyt liv i Solae-bygningen.............. 24 Fra Aarhus havn til alverdens destinationer.... 25 Bulbstævn.......................36 Billedet på bladets forside: To kæmper besejler Aarhus Havn - læs mere på side 16. Foto: Ole Brikner Aarhus havn Reportagen er 52. årgang af bladudgivelsen fra Aarhus havn, Udgives 10 gange årligt. Redaktion Ansvarshavende redaktør, havnedirektør: Jakob Flyvbjerg Christensen Souschef, økonomichef: Henrik Munch Jensen Kundechef: Nicolai Krøyer Koordinator: Helle Vinsten, hv@port.aarhus.dk Annoncer, lister, adressering m.m: Helle Vinsten, Aarhus havn, Tlf: 8936 8229, hv@port.aarhus.dk Layout: Søren Bo Grafisk Tryk: Scanprint a/s Mindet 2, 8000 Aarhus C Tlf. +45 8613 3266, Fax +45 8612 7662 port@aarhus.dk, www.aarhushavn.dk

Deleøkonomi? Af Poul Erik Jessen Ejer du en græsslåmaskine? Eller ejer du en del af en græsslåmaskine sammen med nogle af dine naboer, genboer og andre beboere på din villavej? Hvis du kan svare ja til sidstnævnte spørgsmål, tager du allerede del i den deleøkonomi, der efter nogle eksperters vurdering vil indtage os med samme kraft og hastighed, som Internettet gjorde i slutningen af halvfemserne. Et af verdens toneangivende konsulenthuse mener således, at deleøkonomien vil vokse eksplosivt, og om bare ti år vil den beløbe sig til mere end 2.000 milliarder kr. på verdensplan. Det er ganske vanskeligt at vide, om de rammer plet eller er langt fra, men en kendsgerning er det, at vi allerede ser succesfulde deleøkonomiske forretningskoncepter som fx taxatjenesten Uber, og boligportalen Airbnb, der begge er lanceret bredt internationalt herunder i Danmark. Ideen med deleøkonomi er, at man kan dele, leje eller låne produkter og tjenesteydelser af hinanden, således at de investeringer, der er gjort, vil blive udnyttet mest muligt. Hvorfor lade en græsslåmaskine stå stille 349 dage om året, hvis man kun slår sin plæne én gang om ugen i 16 uger om året? Min tanke er enkel. Hvis vi her på Aarhus havn kunne blive super gode til at optimere udnyttelsesgraden af det, vi investerer i, så vil vi samlet set blive mere konkurrencedygtige i forhold til øvrige havne og dermed tiltrække mere forretning. Jeg vil gerne opfordre til, at vi på Aarhus havn slipper kreativiteten løs og sammen finder nye spændende forretningsmodeller, der på én gang kan være til fordel for flere virksomheder. Jeg er sikker på, at der findes ikke bare én model, men mange mulige, hvis blot vi tænker utraditionelt og minder hinanden om, at de økonomiske konjunkturer er på vej op, men i en forandret verden i forhold til, da vi havde den seneste højkonjunktur. Måske skal vi endda se lidt længere tilbage end den seneste højkonjunktur. Lad mig i hvert fald minde om at gamle, velrenommerede selskaber som COOP, Arla og Danish Crown alle er begyndt som andelsselskaber og stadig i en eller anden grad benytter sig af andelsprincippet. Og det dufter da lidt af deleøkonomi, tænker jeg. Har du en god idé, så lad os dele den! Overført til vores verden er det oplagt at spørge: Hvorfor lade anlæg, kraner, bygninger, mødelokaler, transportmateriel og meget andet stå stille eller stå tomt i perioder, hvis andre kan udnytte det med fordel? 3

Overbevisende undervandsskanning Aarhus Havns ingeniører vedligeholder i samarbejder med Teknisk Service og eksterne entreprenører løbende Aarhus Havns kajer, moler, bassiner og duc d alber. Aarhus Havn har i alt 8,8 km kaj, som skal være klar til modtagelse af skibe 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Flere af kajerne er over 100 år gamle, så de skal undersøges løbende for at sikre en acceptabel tilstand. For at optimere havnens drift og vedligeholdelse af kajerne er der som noget nyt blevet udført en undervandsscanning af udvalgte kajer og stenmoler. Scanningen blev udført ved hjælp af en lille båd, hvor det teknologiske scanner udstyr var monteret. Ingeniørerne har fået følgende ud af undervandscanningen: - bedre kendskab til konstruktionerne under vandet - bedre overblik over havbunden og bundsikringen langs kajerne - registreret huller og utætheder i konstruktionerne - vurderet pæleværkernes tilstand - registreret lodrette og vandrette deformationer - registreret betonafskalninger, låsesprængninger og diverse skader. Aarhus Havns ingeniører har på baggrund af undersøgelsen fået et større overblik, der giver bedre mulighed for at reparere en eventuel skade, inden den udvikler sig til en større og mere omkostningsfuld skade. En undervandscanning kan ikke direkte erstatte en traditionel dykkerundersøgelse, da en dykker kan give en materialevurdering, der ligeledes er vigtig for en samlet vurdering af konstruktionens tilstand. En undervandsscanning vil derfor give en indikation på en evt. skade, som en dykker kan undersøge til bunds efterfølgende. Der er registreret flere mindre skader, som Aarhus Havn nu vil udbedre, inden de udvikler sig negativt. Det drejer sig primært om bundudskæringer i havbunden og betonafskalninger. For enden af Mellemarmen blev der fundet et gammelt skibsanker det gør dog ingen skade. Undervandsscanningen blev udført af det finske firma VRT. 4

GodshåndterinG stevedoring warehousing logistik projekt pakning og surring vi løfter enhver opgave din kompetente og neutrale samarbejdspartner på aarhus havn cargo service a/s telefon 87 30 80 00 www.cargoservice.dk 5

Rosa og Harley Eskelund i gartneriet Rosa i Lading uden for Aarhus, hvor de har dyrket miniroser siden 1988. Rosas roser foran et gennembrud i Asien Tekst og foto: Inge Hald For 26 år siden begyndte gartner Rosa Eskelund at dyrke roser i sit minirose-gartneri i Lading, som hun driver sammen med sin mand, Harley. I dag er hun en internationalt anerkendt rosenforædler, og hendes efterhånden store sortiment af rosensorter dyrkes i stigende grad på licens af gartnerier rundt om i verden. Rosensuccessen har gennem de seneste fire år skabt en ny eksportvare via Aarhus havn. Nemlig spagnum blandet efter Rosa Eskelunds særlige recept, som giver hendes roser de optimale vækstbetingelser. Lige nu udskibes hver måned en 40-fods container fyldt med 80 kubikmeter spagnum. Modtagerne er gartnerier i blandt andet Japan, Malaysia og Egypten. Senest er også tre gartnerier i Kina kommet på kundelisten, ligesom en koreansk havegrossist er begyndt at importere den særlige danske kvalitetsspagnum. Ind imellem sendes også en container fyldt med produktionsudstyr og potter af sted til kunder, der vil starte en produktion af Rosas roser et sted i verden. Eksporten af spagnum via Aarhus havn bliver endnu større i nærmeste fremtid, for når produktionen af vores roser for alvor går i gang i Kina, skal alene de tre første kunder tilsammen have omkring otte containere spagnum om måneden. Både i Kina og Korea er potentialet kæmpestort, og Asien er vores helt store fokusmarked lige nu, siger Harley Eskelund, der som direktør blandt andet har ansvar for administration, kontrakter og logistik i parrets forædlingsvirksomhed Roses Forever ApS. Den særlige spagnumblanding fremstilles af Pindstrup Mosebrug på Djursland. Spagnummen emballeres i 20 bigbags på paller i en 40-fods high cube container, som køres til Containerhavnen i Aarhus og fragtes videre med skib ud i verden. Roserne fremstilles på licens på basis af såkaldte opstarts -stiklinger, som fragtes med fly til de oversøiske kunder. Den primære samarbejdspartner på både sø- og flytransporten er Blue Water Shipping. FF På Skagens grund af salgsdirektør den voksende Thomas forædlings- Fisker Hansen forventer, og at licensforretning eksporten af fiskemel har via Rosa Aarhus og havn Harley vil øges i i dag 2015. 6

ansat en driftsleder til at stå for gartneriet i Lading, hvor det hele begyndte. Gartneriet er på 30.000 kvadratmeter, og her fremstilles årligt cirka fem millioner af Rosa Eskelunds egne miniroser. 95 procent eksporteres til butikskæder og plantecentre rundt om i Europa. Kreativ legeplads i Faaborg Arbejdet med at fremavle nye rosensorter foregår i Faaborg, hvor Rosa og Harley Eskelund også bor privat. Her har Rosa et 400 kvadratmeter drivhus med udsigt til vandet som kreativ legeplads. Forædlingsarbejdet foregår på næsten helt naturlig vis. Om efteråret udvælger Rosa Eskelund de sorter, som i den kommende sæson skal bruges som mødre og fædre til nye roser. Når de udvalgte mødreplanter blomstrer om foråret, træder Rosa i biens sted og sørger for ved hjælp af en lille pensel Rosa Eskelunds særlige spagnumblanding eksporteres i dag via Aarhus havn til Japan, Malaysia, Egypten, Kina og Korea. at bestøve dem med pollen fra udvalgte fædreplanter. Lykkes bestøvningen, vil der i løbet af fem-seks uger dannes et hyben, som kan indeholde mellem 1 og 45 frø. Alle frø er genetisk forskellige, selv om de har samme forældre ligesom en søskendeflok. Frøene sås og stilles i drivhus, og hvis spiringen lykkes, bliver hvert frø til en ny rosensort. Forædling er lige dele fornemmelse, tro og mange timers arbejde. Du ved ikke, hvilket frø, der er guldet og har de helt rigtige egenskaber. Mit mål med hver ny sort er, at det skal være en rose, som forbrugerne kan lide med flotte blomster og farver. Men det er også vigtigt, at planten er robust og nem at dyrke ude i gartnerierne. De skal kunne stå flotte som tinsoldater, så de alle kan blive til A-varer, som producenterne kan tjene penge på, siger Rosa Eskelund. De nye rosensorter testdyrkes på forskellige gartnerier. Miniroserne testes i gartneriet Rosa i Lading. En nyere serie af haveroser testes på friland af gartnerier i Nordjylland, på Fyn og i Holland, mens et sortiment af snitroser testdyrkes hos samarbejdspartnere i Kenya. Sælger totalkoncepter Rosa Eskelunds roser har de seneste år vundet en lang række priser på messer rundt om i verden, og kendte danske kvinder som kronprinsesse Mary og skuespilleren Ghita Nørby har skabt ekstra opmærksomhed om hendes arbejde ved at sige ja til at navngive nye sorter. Selv mener Rosa Eskelund, at hemmeligheden bag hendes succes er hendes særlige evne for at kommunikere med både kunderne og slutbrugerne. Alle rosenlicenser sælges som totalkoncepter med dyrkningsanvisning, specialblandet spagnum og en professionel salgs- og markedsføringspakke. Kunderne kan også købe inventar, maskiner, potter m.m. gennem Roses Forever. Vores kunder får ikke bare en stikling, de får en hel pakkeløsning med blandt andet adgang til en online manual, hvor de kan finde svar på alle spørgsmål. Vi tager også gerne ud og hjælper et gartneri, hvis der er behov for det. Hos os bliver man ikke overladt til sig selv, når man har skrevet under på en licenskontrakt, siger Rosa Eskelund, der med sin nye serie af haveroser - Plant n Relax - også er begyndt at få flere henvendelser direkte fra forbrugerne. Med potteroser handler det mest om at få hyldeplads i butikkerne, men med haveroserne er der kommet meget kommunikation med slutbrugerne gennem medierne og henvendelser fra folk. Og jeg besvarer hver eneste mail, for jeg kan virkelig godt lide den direkte kontakt med mennesker, der interesserer sig for mine roser, siger hun. Serien af haveroser, der blev lanceret for to år siden, rummer også mulighed for endnu en eksportvare via Aarhus havn. I modsætning til minirose-stiklinger kan haveroseplanter nemlig fryses ned og vil derfor kunne transporteres til oversøiske destinationer i frysecontainere. Og på verdensplan er potentialet for haveroser cirka dobbelt så stort som miniroserne, der i dag udgør 80 procent af salget i Roses Forever. Roses Forever Aps - Rosenforædlingsvirksomhed grundlagt i 1996 af Rosa og Harley Eskelund. - Har base i Faaborg. - Omfatter en række forskellige rosenkoncepter, herunder miniroser, haveroser og snitroser. - Rosa og Harley Eskelund ejer også gartneriet Rosa i Lading, som beskæftiger cirka 20 ansatte. 7

ATR Landhandels nye foderstoffabrik Danmarks største hjemmeblanderi Fra toppen af fabrikken, 35 meter oppe, er der en formidabel udsigt over havnen. I forgrunden ses tre af de seks store råvaresiloer, der hver kan rumme 2.000 tons korn. Det er billigere at fragte en last med skib fra Sydamerika til Aarhus end at køre en tilsvarende last fra Aarhus til Ringkøbing på en lastbil. Tekst: Carl Ancher Pedersen / Foto: Ole Brikner Det er den mest moderne foderstoffabrik i Nordeuropa, og man kan godt kalde den for Danmarks største hjemmeblanderi af foderstoffer. Det skyldes, at indretningen af fabrikken giver os mulighed for at variere produktionen efter den enkelte kundes behov frem for blot at tilbyde nogle få standardvarer. Det siger Martin Lauridsen, direktør for ATR Landhandels aktiviteter i Danmark, herunder den tysk funderede virksomheds seneste satsning i Danmark: en ny foderstoffabrik på Aarhus havn, som efter en byggeperiode på halvandet år tog fat på produktionen kort før nytår. 160.000 tons foderpiller årligt Vi havde håbet at kunne starte allerede i september, men byggeriet tog lidt længere tid, end vi havde regnet med, så vores tyske fabrikker kom på overarbejde et par måneder for at kunne levere til kunderne som aftalt. Men i december startede vi den første produktionslinje, og 10. januar kom vi også i gang på den anden linje. Vi startede med et 8

dag- og et aftenhold, men mandag 9. marts begyndte vi at køre i treholdsdrift, fortæller Martin Lauridsen. Dermed er fabrikken ved at være oppe i omdrejninger, og med treholdsdrift fra mandag til lørdag er det planen at fremstille 500 tons foderpiller i døgnet, svarende til 160.000 tons årligt. I alt syv mand, procesoperatører og smede, er ansat på fabrikken tre på dagog aftenholdet samt én på natholdet. Til en start handler det om svine- og kvægfoder, men senere vil man også fremstille fjerkræfoder. 2013 var det på grund af stigende transportomkostninger faldet til omkring nul. Nu, hvor vi kan forsyne disse kunder fra den nye fabrik i Aarhus, vender de tilbage, og vi har allerede godt fat i det nordjyske marked igen. Kunderne nord for en akse fra Vejle i øst til Varde i vest får nu deres leverancer fra Aarhus, mens vi fortsat betjener de sydjyske kunder fra Sollerup, fortæller Martin Lauridsen. Med adresse på Tongavej nær Bulkterminalen på Aarhus havn mener direktøren, at man har fundet den perfekte beliggenhed: Det er nemt at få råvarer hertil med skib, da vanddybden tillader selv de største bulk carriers at lægge til kaj. Langt de fleste råvarer Dertil kommer en del korn fra danske landmænd, og her sker transporten pr. lastbil. Det samme gælder leverancerne af færdigvarer til kunderne. Martin Lauridsen fremhæver her de fleksible transportløsninger i kraft af beliggenheden på Aarhus Havn: Havnen giver ikke blot optimale muligheder for skibstransport, men ligger også tæt på motorvejssystemet. Med forbedringerne på Åhavevej er der allerede gjort en del for at nedsætte transporttiden mellem havn og motorvej, men det ville da være positivt, hvis den nye Marselistunnel bliver til noget, så adgangsforholdene bliver endnu bedre. På grund af de store skibsleverancer har ATR Landhandel allieret sig med andre aktører på havnen for at sikre den nødvendige lagerplads til opbevaring af råvarer, men fabrikken råder også selv over en betydelig lagerkapacitet. Seks store siloer kan hver rumme op til 2.000 tons korn. Dertil kommer 32 siloer a 150 tons, hvoraf de fleste bruges til proteinvarer, mens seks er forbeholdt forskellige mineraler. Endelig er der fire tanke til fedtstoffer, lysin og melasse, der også indgår i produktionen. Kompakt og fleksibel En rundtur i den 35 meter høje fabriksbygning giver indtryk af gennemtænkte løsninger med sigte på en effektiv produktion. Fra kontrolrummet i stueetagen kan procesoperatørerne her Steen Christensen via en række skærme overvåge og styre hele produktionen. På grund af de specielle hygiejnekrav til denne produktion kræver det en særlig tilladelse, som vi vil søge i løbet af 2015, siger Martin Lauridsen. Perfekt beliggenhed på Aarhus havn Placeringen af ATR Landhandels nye danske fabrik i Aarhus er nøje gennemtænkt. Det har navnlig handlet om at komme tættere på virksomhedens nordjyske kunder, der tidligere fik deres leverancer fra fabrikken i Sollerup, ca. 30 kilometer syd for grænsen. For at kunne konkurrere var vi nødt til at rykke tættere på kunderne. I 2007 toppede salget til kunder i Vendsyssel og nåede op omkring 100.000 tons pr. år, men allerede i kommer hertil med skib, og det er værd at bemærke, at det er billigere at fragte en last med skib fra Sydamerika til Aarhus end at køre en tilsvarende last fra Aarhus til Ringkøbing på en lastbil. Fleksible transportløsninger Typisk tager fabrikken mod skibsladninger på 2-5.000 tons ad gangen. Det kan fx være proteinholdige produkter som solsikke-, rapseller sojaskrå fra hhv. Østeuropa, Tyskland og Sydamerika, korn herunder hvede og tricale (en krydsning mellem hvede og rug) fra Baltikum eller hvedeklid og roepiller fra Tyskland. Vi har tænkt meget over produktionsflowet og har haft fokus på så korte transportveje som muligt også internt på fabrikken og dermed på at minimere omkostningerne. Fabrikken er således meget kompakt og fylder mindre end tilsvarende fabrikker med samme kapacitet. Ydermere er anlægget indrettet, så vi kan etablere en produktionslinje mere og dermed øge kapaciteten til 750 tons i døgnet for en forholdsvis beskeden investering, fortæller Martin Lauridsen. Kornet, der udgør 60-70 procent i svinefoder og lidt mindre i kvægfoder, tørres efter behov i fabrikkens eget korntørreri, der har en kapacitet på 80 tons i timen. Derefter bliver det valset. Solsikke-, raps- og sojaskrå bliver 9

derimod knust i de såkaldte slaglemøller. De kan køre med færre omdrejninger end fx på fabrikken i Sollerup, hvilket gør det muligt at fremstille grovere foderblandinger. Det er en fordel, da mavesundhed som fremmes af grovere produkter er et stort tema, især i svineproduktionen. Det hele ender sammen med de nødvendige fedtstoffer og mineraler i pillepresserne. Her presses pillerne under tilsætning af melasse og damp, hvorved der sker en opvarmning til 81 grader og dermed en desinficering. Efter afkøling er slutproduktet i form af foderpiller med en diameter på 3,5 eller 5 mm klar til levering. Lastning af 36 tons på to minutter Færdigvarerne lagres i et sindrigt system af siloer. Øverst er der 36 siloer med hver 25 tons. Under dem kører en vægt på skinner og vejer portioner a seks tons af, som ryger i 36 siloer i nederste dæk. På den måde kan man veje seks lastbiltræk af ad gangen. Når en lastbil kører ind ad porten i udleveringshallen, kan de seks rum, som dens tank typisk er opdelt i, fyldes på én gang via en dyse fra hver af de seks siloer, hvor det pågældende læs er fordelt. Tyskerne kalder det Schnellverladung, da det kun tager to minutter at læsse en lastbil med 36 tons foder. Fra et traditionelt anlæg tager det meget længere tid, da produkterne typisk er samlet i nogle få større siloer, så bilen skal køres frem, hver gang et lastrum er fyldt, forklarer Martin Lauridsen. Desuden fremhæver han systemet som meget sikkert i forhold til, at kunden får den rigtige vare. Når ordren først er lagt korrekt ind i systemet, sikrer en chip monteret på de enkelte dyser, at den enkelte chauffør kun kan hente præcis det, der er tiltænkt det pågældende læs. Opdelingen i de mange siloer er også det, der sikrer, at vi kan have mange varer på hylderne på en gang og levere individuelt sammensatte produkter til den enkelte landmand, tilføjer Martin Lauridsen. Optimering af anlægget Selv om produktionen i begyndelsen af marts er ved at komme op i gear, arbejder håndværkere fortsat på at superoptimere anlægget. Det gælder blandt andet indkøring af et mikrodoseringsanlæg, som automatisk kan tilsætte foderblandingerne op til 25 forskellige ingredienser i form af mineraler, vitaminer og aminosyrer med ned til ét grams nøjagtighed. Når vi er helt klar, vil vi invitere kunder og forretningsforbindelser til en åben hus-dag. Vi satser på, at det kan ske i begyndelsen af april, siger Martin Lauridsen. ATR Landhandel Påbegyndte i december 2014 produktionen på sin nye foderstoffabrik på Aarhus havn. Den årlige produktion forventes at nå op på 160.000 tons foderpiller til svin, kvæg og senere også fjerkræ. Den nye fabrik samt virksomhedens salgs- og servicekontor i Aulum ledes af direktør Martin Lauridsen. Har hovedkontorer i Ratzeburg og Husum og foderstoffabrikker i Ratzeburg, Husum samt Sollerup. De to sidstnævnte fabrikker har hidtil stået for leverancerne til de danske kunder. Fabrikken i Aarhus vil fremover betjene kunderne nord for en akse fra Vejle i øst til Varde i vest. Martin Lauridsen om ATR Landhandels nye og moderne foderstoffabrik på havnen: Vi har tænkt meget over produktionsflowet og har haft fokus på så korte transportveje som muligt også internt på fabrikken. 10

IT-projekt på Aarhus havn vandt Digitaliseringsprisen 2015 Effektiviseringsprisen Flytjord.dk. Projektleder Kristian Lei Kaltoft fra Aarhus Kommune samt projektleder fra Aarhus Havn Olav Keblovazk modtog statuetten. Der bygges og graves som aldrig før i Aarhus, men hvor gør man egentlig af alt den overskudsjord? Svaret er, at en del af den bliver kørt til Aarhus havn, hvor jorden bruges til arealudvidelse af havnen. Ved ankomst bliver jorden registeret i et IT-system, FlytJord.dk, der i går vandt Digitaliseringsprisen 2015 i kategorien Effektiviseringsprisen. Projektet på Aarhus havn var ellers oppe imod stærke kræfter, idet SKAT med deres digitalisering af borgernes forskudsskat også var indstillet til prisen. Men dommerne valgte altså FlytJord.dk ud fra den begrundelse, at projektet gør op med bureaukrati og giver en smartere værdikæde i samfundet. FlytJord.dk er udviklet i et samarbejde mellem Niras, Aarhus Kommune og Aarhus Havn. Systemet har gjort op med et bureaukratisk papirvælde, der årligt bestod af tusindvis af rekvisitioner, fordi der kræves godkendelse af både mængden og kvaliteten af den jord, som chaufførerne leverer til Aarhus havn. I dag behøver chaufførerne ikke at tænke på papirarbejde, men blot holde en QR-kode hen til en scanner. Er der tale om ren jord, kører chaufføren bare igennem, mens forurenet jord tilføjes et visuelt tjek fra en vagt. I gennemsnit tager det 22 sekunder at komme igennem gaten. Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen kalder projektet et godt eksempel på de intelligente løsninger, der i dag præger arbejdet på en moderne havn. Der findes rigtig mange eksempler på, at digitalisering ikke er brugervenlig, men blot ender ud som en tidsrøver for brugerne. Men FlytJord.dk er et eksempel på, at digitalisering på én gang kan bruges til effektivisering og give en stor grad af brugervenlighed, hvis blot man udtænker det rigtige system, fastslår Jakob Flyvbjerg Christensen. 11

Dania Trucking stærkt videre på egne ben Det var nærmest på toppen af Kilimanjaro, at jeg traf beslutningen om, at jeg ville forsøge at købe Dania Trucking sammen med Frank. Og da jeg kom hjem og spurgte ham, sagde han ja med det samme... Tekst: Inge Hald/Foto: Poul Madsen Det var ikke kun strabadserne og den fantastiske udsigt, som havde Anders Bahn Christiansens opmærksomhed, da han i sommeren 2012 besteg Afrikas mægtigste bjerg, Kilimanjaro. Hans egen fremtid rumsterede også under hele opstigningen. Gennem fire år havde han arbejdet i A. P. Møller-Mærsk-ejede Dania Trucking med hovedkontor på Aarhus havn. Først som general manager, senere som administrerende direktør. Nu ønskede Mærsk-koncernen at sælge Dania Trucking. Så skulle han udnytte muligheden for at blive selvstændig og melde sig som interesseret køber? Eller skulle han fortsætte karrieren i et andet Mærsk-selskab i udlandet, som det egentlig var planen? Et års tid forinden havde han ansat Frank Kruse-Jensen som general manager i Dania Trucking. De to kendte hinanden godt fra flere års samarbejde i Danzas ASG, i dag DHL. Tanken var, at Frank skulle efterfølge ham i direktørstolen. Det var nærmest på toppen af Kilimanjaro, at jeg traf beslutningen om, at jeg ville forsøge at købe Dania Trucking sammen med Frank. Og da jeg kom hjem og spurgte ham, sagde han ja med det samme. Han skulle ikke bruge en lang tur til Afrika for at tænke sig om, fortæller Anders Bahn Christiansen. Og det siger nok meget om os. Menneskeligt har vi de samme værdier, og vi er enige om retningen. Men vi er forskellige af temperament, indskyder Frank Kruse-Jensen. Business as usual De to har sagt ja til at fortælle om skiftet fra at være en del af Mærsk-koncernen til i dag at stå på egne ben. De tager imod i Dania Truckings 12

hovedkontor på Østhavnsvej 33. Samme sted, som da de var en del af APM Terminals. Blot i lidt mere snævre rammer, som løsningen blev efter genforhandling af lejekontrakten. Set udefra er der ikke sket store forandringer, siden de overtog virksomheden pr. 1. december 2012. Medarbejderstaben, vognmænd, kunder og øvrige samarbejdspartnere er de samme. Det er business as usual. Jeg tror ikke, vores kunder og vognmænd har mærket ejerskiftet særligt meget. Da vi overtog virksomheden, havde vi store visioner og planer, men vi fandt hurtigt ud af, at det var en god ide at stabilisere og sikre det fremtidige grundlag. Så vi gav hinanden hånd på, at vi ville bruge et par år på drift af virksomheden, siger Anders Bahn Christiansen. Der var også allerede gjort mange gode ting i forbindelse med, at virksomheden var gjort klar til salg. Vi havde øget effektiviteten på det operationelle plan ved blandt andet at optimere vores IT-systemer. På den måde har vi kunnet skabe vækst hvert år uden at ansætte flere mennesker, siger Frank Kruse- Jensen. Alle har mere frie tøjler De oplever selv, at den største positive forskel på før og nu er, at det i dag er muligt at træffe beslutninger lynhurtigt, hvor man tidligere kunne vente i ugevis på at få ting godkendt i Mærsk-organisationen. Bagsiden af medaljen er så, at vi ikke længere har en stor organisation at sparre med. Hvis man førhen for eksempel skulle købe en lastbil, skulle der laves en købsansøgning på syv sider med udførlig beskrivelse af dieseløkonomi, teknik m.m. Det kunne godt være irriterende. Til gengæld blev alt vendt i processen, siger Frank Kruse-Jensen. Nu er det også os selv, der skal sørge for løbende ledelses- og personaleudvikling. Til gengæld tror jeg, vi holder os mere skarpe på dette område end størstedelen af ejerledere, fordi vi har været vant til et supergodt uddannelsesprogram, siger han. Ejerskiftet hos Dania Trucking har givet mere frie tøjler i hverdagen, oplever disponent Alex Manø (t.v.) og sales and customer service manager Thomas Høgh. Blandt medarbejderne har ejerskiftet sat positive aftryk på flere områder. Vi har fået meget mere frie tøjler. I dag kan jeg selv tage initiativ til at kontakte en ny kunde, det skulle jeg spørge om lov til førhen. Det gør, at man føler sig tættere på virksomheden og tænker endnu mere over, hvordan man kan tjene penge til den, siger disponent Alex Manø, der kan fejre sit 25-års jubilæum i virksomheden til juni. Stemningen har også fået et ekstra løft, oplever Thomas Høgh, der er sales and customer service manager og en del af ledergruppen: Vi er nok blevet lidt mere løsslupne, efter at vi er blevet os selv. Vi laver lidt flere sociale ting sammen, som for eksempel at tage en tur i bio efter et aftensmøde. Positive forventninger til 2015 Årene som ejerledere er gået godt. Anders Bahn Christiansen og Frank Kruse-Jensen har nået alle de mål, de satte fra starten om at fastholde personale, kunder og underleverandører. Både 2013 og 2014 har budt på en svag vækst i omsætningen, og 2015 er kommet rigtig godt fra start. Det virker umiddelbart som om, der er godt gang i hjulene, og vi er blevet mere positive i forhold til 2015, end vi var sidste efterår. I år forventer vi en lille vækst i markedet for containertransport, både i forhold til import og eksport, siger Anders Bahn Christiansen. Og forholdene på hjemmebanen i Aarhus er der ikke mange fingre at sætte på. Der kan være lidt ventetid for bilerne på spidsbelastningstidspunkter, især når de er på deres anden tur til de store containerskibe. Men sammenlignet med havne som Hamburg, Bremerhaven og Rotterdam, som Dania Trucking også har gode forbindelser til, er effektivitet og stabilitet i top. Aarhus Havn har været meget fremsynet med at udbygge Østhavnen. Trafikken til og fra havnen kører ikke perfekt, men omlægningen af Åhavevej har taget det meste, og sammenlignet med København har Aarhus en god infrastruktur. Når vi kigger os omkring, er Aarhus havn uden sammenligning den mest effektive havn at arbejde i i hele Nordeuropa, siger Anders Bahn Christiansen. Ejerduoen er nu klar til at videreudvikle virksomheden og har siden efteråret 2014 haft et eksternt konsulentfirma til at hjælpe med at udvikle en ny strategi for de kommende år. Et andet igangværende projekt er at se på nye lokaler, for medarbejderne har for trange forhold på den nuværende adresse. Det er en del af vores DNA at være på Østhavnen, og vi har ambitioner om at blive her. Lige nu sonderer vi terrænet, og vi regner med, at vi skal have fundet nye lokaler inden for det næste års tid, siger Frank Kruse-Jensen. Dania Trucking A/S - Er en af markedslederne inden for containertransport i Danmark. - Beskæftiger cirka 50 egne medarbejdere på kontoret på Aarhus havn. - Ejer selv 21 vogne samt 325 trailere til alle typer containertransport. Har desuden fast tilknyttet 90 biler hos underleverandører. Læs mere på www.daniatrucking.dk 13

Aarhus er for alvor blevet krydstogtdestination Vi forventer os en del af besøget i år, fordi erfaringer viser, at krydstogtrederierne har et godt øje til kulturbydestinationerne. Aarhus Havn har for alvor placeret sig på søkortet som krydstogtdestination i Skandinavien. Med en stigning på næsten 100 pct. på bare ét år vil 2016 blive havnens og byens absolutte rekordår. I 2016 vil 23 krydstogtskibe lægge til kaj i Aarhus Havn, og ca. 60.000 gæster vil få mulighed for at opleve Aarhus fra både vandsiden og landsiden. De 60.000 gæster forventes at gå fra borde og tilsammen lægge ca. 36 millioner kroner i de aarhusianske detailforretninger og restauranter, inden de forlader byen igen. Gæsterne kommer hovedsagligt fra Nordamerika samt hele Europa fra nord til syd. Ifølge kundechef Nicolai Krøyer fra Aarhus Havn er stigningen et udtryk for, at flere rederier for alvor har fået øje på Aarhus som en attraktiv destination, der kan tilbyde både handelsliv, kultur og smuk natur. Men det er også min helt klare overbevisning, at nogle af de nye rederier, der er kommet til det seneste år, ønsker at prøve os af, før vi får status som europæisk kulturhovedstad i 2017, siger Nicolai Krøyer. Den 11. marts rejste han sammen med Peer H. Kristensen fra VisitAarhus til Miami, der én gang årligt er verdens epicenter for krydstogtturisme. Sammen skal de forsøge at sælge Aarhus som kulturhovedstad i 2017 og på den baggrund trække endnu flere krydstogtturister til byen. Vi forventer os en del af besøget i år, fordi erfaringer viser, at krydstogtrederierne har et godt øje til kulturbydestinationerne. Samtidig har vi den fordel i Aarhus, at vi kan modtage de helt store skibe, fordi vi har vanddybde nok til det, fastslår Nicolai Krøyer. 14

Godt år og god pejling for fremtiden Mens væksten i det danske samfund i 2014 var på 1 pct., realiserede Aarhus Havn en omsætning på 237 mio.kr., hvilket svarer til en fremgang på 9,2 pct. Når det gælder årets resultat af selve havnedriften, blev det godt og vel fordoblet fra 20 mio.kr. i 2013 til 46 mio.kr. i 2014. Kigger man på godsomsætningen for 2014, gik både containeromsætningen og bulkomsætningen frem, hvilket er de to områder, hvor Aarhus Havn i forvejen har markante markedsandele og er størst i Danmark. Containeromsætningen steg med 3,5 pct., mens bulkomsætningen, der bl.a. består af kornog foderstoffer, steg med 8,1 pct. udgangspunkt i Aarhus Havn. Det er god pejling for fremtiden, siger Jakob Flyvbjerg Christensen. Aarhus Havns investeringsplan for de kommende år viser da også en tro på fremtidig vækst. I perioden fra 2014 2017 forventer Aarhus Havn at investere ikke mindre end 500 mio.kr. i nye bygninger og anlæg. Gottwald Gottwald Gottwald Alt til godshåndtering... Alt Gottwald til godshåndtering... Alt til godshåndtering... MRS MRS MRS Den samlede godsomsætning faldt dog med 5,6 pct., hvilket skyldes tabt omsætning på Kattegatruten, der sejlede med sit sidste skib i oktober 2013. Hvis man korrigerer for denne rute, har der i 2014 været en stigning i den samlede godsomsætning på 4,4 pct. Også udlejning af bygninger og arealer, som er en anden væsentlig del af Aarhus Havns indtægtskilde, er i vækst. Her steg omsætningen i 2014 med 4 mio.kr., svarende til 6 pct. Gottwald Gottwald MRS Timars MRS MRS Timars Timars Timars Timars Timars Jakob Flyvbjerg Christensen, der tiltrådte som havnedirektør 1. januar 2014, glæder sig over at kunne fremlægge sit første årsregnskab, der viser, at virksomheden er på rette kurs. Regnskabet viser, at vi har stigende aktiviteter på nogle meget væsentlige forretningsområder. Og vi kan se i tallene, at fremgangen kommer både i kraft af nye kunder, der kommer til, og i kraft af eksisterende kunder, der har styrket deres forretning med Tel.: 7628 0102 Tel.: 7628 0102 www.port-trade.com www.port-trade.com Timars Tel.: 7628 0102 Tel.: 7628 Tel.: www.port-trade.com 7628 0102 0102 www.port-trade.com www.port-trade.com Tel.: 7628 0102 www.port-trade.com 15

To kæmper besejler Aarhus Havn Det er en styrkelse af Aarhus Havns i forvejen tætmaskede rutenet,... Verdens to største containerrederier besejler fra onsdag den 25. februar Aarhus Havn med store oceangående skibe, der har direkte forbindelse til Asien. Hidtil har det ene af de to rederier, Maersk Line, haft et ugentligt anløb i Aarhus på deres Europa-Asien-rute. Men et strategisk samarbejde mellem Maersk Line og MSC (Mediterranean Shipping Company S.A.) betyder, at begge rederier nu anløber Aarhus Havn. Onsdag den 25. februar kom det schweiziske containerrederi, MSC, således til at betjene Aarhus for første gang nogensinde med en direkte forbindelse til Asien. 2M-alliancen, som samarbejdet er døbt, er baseret på en 10-årig samarbejdsaftale mellem Maersk Line og MSC. De to tidligere konkurrenter forventer at opnå stordriftsfordele i milliardstørrelsen og således kunne tiltrække mere gods i kraft af øget konkurrencedygtighed. Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen ser det som en stor fordel for Aarhus Havn, at 2M-alliancen fremover anløber Aarhus på deres

We work We work together together as one as around one around the world the world We work together as one around the world We and work take and and take together take pride pride in providing pride in as in providing providing one around excellent excellent excellent the service world service service and > Multimodal take > Multimodal pride container container logistics providing logistics excellent service > Iceland > > Multimodal Iceland Faroe and container service Faroe service logistics > > Multimodal Worldwide > > Iceland Worldwide reefer container and Faroe reefer logistics service logistics and international and international forwarding forwarding > Iceland > Worldwide and Faroe reefer service logistics and international forwarding > Worldwide reefer logistics and international forwarding www.samskip.com www.samskip.com www.samskip.com Dør-til-dør logistikløsninger Together Together we make we things make happen things happen Together we make things happen Together we make things happen ruter mellem Europa og Asien. Hvis de to rederiers forventninger om øgede godsmængder bliver indfriet, vil det også betyde en stigning i godsomsætningen hos Aarhus Havn. Men mere gods vil ikke være den eneste fordel. 2M-alliancen betyder også kortere transporttid mellem Aarhus og Asien, ligesom Maersk Line har indsat en feederforbindelse mellem Aarhus, Göteborg, Gdansk og Bremerhaven. Det er en styrkelse af Aarhus Havns i forvejen tætmaskede rutenet, siger Jakob Flyvbjerg Christensen. Vi er i alt omkring 120 medarbejdere og omsætter for ca. 500 mio. DKK. Shipping.dk er ejet af A/S United Shipping and Trading Company Ltd. en koncern, der udover shipping beskæftiger sig med bunker-trading og tankskibsrederi. Shipping.dk er en logistik virksomhed med egne terminaler, lastbiler og skibe, der udover flere kontorer i Danmark er repræsenteret med kontorer i Italien, Spanien, Frankrig, Sverige, Tyskland, England, Holland og Estland. Shipping.dk Aarhus A/S Multivej 10, DK-8000 Aarhus Tlf. +45 88 80 55 80, Fax. +45 88 80 55 89 aarhus@shipping.dk, www.shipping.dk 17

Facilitating and simplifying complex transport solutions We find smarter ways to move our customers containers - using the best combination of sea, rail and road Unifeeder is a dynamic logistics company. Faced with growing demands for efficient and sustainable transport solutions, customers turn to us to take advantage of the best connected network in Northern Europe and our new services in the Western Mediterranean Sea. Being a trusted and reliable partner, offering excellent service and keeping promises is in our DNA. We help businesses in search of new markets and effective logistics solutions release their potential. Unifeeder A/S Hveensgade 1 Tel.: +45 88 83 00 00 Fax: +45 88 83 00 99 www.unifeeder.com 18

Aarhus Havn sælger ud I den nærmeste fremtid sætter Aarhus Havn ejendommen Mindet 4 samt 140 parkeringspladser til salg. Ved årsskiftet 2015/2016 flytter Aarhus Havn fra Havnehuset på adressen Mindet 2 til Havnecenteret, der er under opførelse. Det sker som et led i den proces, hvor havneaktiviteterne etapevis flyttes længere mod syd. Nu er tiden kommet til også at forlade Mindet 4. Ejendommen er en to etagers vinkelbygning opført i 1935. Den er bygget i gule mursten med tegltag og fremstår med en fin original butiksfacade. Det totale bygningsareal er på 802 kvadratmeter. I dag har de to mæglerfirmaer Bay Shipping og Carl Elgaard Shipping kontor i bygningen. Desuden har havnearbejdernes fagforening et kontor, som flytter med til Havnecenteret. Endelig har Marinehjemmeværnet sin base i huset. Tagetagen bruges til Aarhus Havns arkiv. Denne etage vil sandsynligvis kunne omdannes til anvendelige kvadratmeter med en fin udsigt. Selve vejen Mindet ændrer jo karakter i forbindelse med åbningen af Dokk1. I første omgang får Mindet 4 sammen med Mindet 2 vejadgang fra Sydhavnsgade. Når Aarhus Kommune i den nærmeste fremtid udbyder byggeriet ved Filmbyen, flyttes vejadgangen til den nye forbindelse på sydsiden af Mindet 6. Denne vej skal også forsyne en parkeringsplads til cirka 140 pladser. Pladsen, der ejes af Aarhus Havn, sættes til salg samtidig med Mindet 4. Der vil kunne gives samlet bud, men der kan også bydes også enkeltvis på de to ejendomme. Uafhængig, akkrediteret og landsdækkende Inspektion / prøvetagning Brovejning / vægtattest Draft survey / ullage / marine surveys Tally I nsp. Reg. No 9001 Telefon: 86 13 37 66 Mail: info@vejebro.dk Telefax: 86 13 37 98 Østhavnsvej 7 8000 Århus C www.vejebro.dk Logistikparken 19 8220 Brabrand 19

Reportageserie om vores nye naboer Frederiks Plads-projektet - Ny bydel mellem Spanien, Jægergårdsgade og Værkmestergade. - Består af i alt syv bygninger samt et centralt torv med legeplads og grønne arealer. - Byggeriet omfatter i alt 48.500 kvm, fordelt på cirka 35.000 kvm erhverv, 12.000 kvm boliger og 1.500 kvm butikker. Desuden etableres cirka 500 underjordiske p-pladser. - Udformes efter kravene til Lavenergiklasse 2015. Erhvervsbyggeriet miljø certificeres efter DGNB-standarden. - Er udviklet i et samarbejde mellem Bricks, NCC Property Development og C. F. Møller Architecture. 20