Evaluering af cykelholdet Team Herning 2014/2015

Evaluering af cykelholdet Team Herning 2014/2015 Paris 2015 En belysning af effekt i forhold til de unge tre år efter cykelturen til Paris Juni 2018

Indledning Evalueringen er udarbejdet i maj/juni 2018 af Herning Kommune og gennemført i samarbejde med bestyrelsen for Team Herning. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 3 2. Foreningen Team Herning... 4 2.1 Foreningen Team Herning... 4 2.2 Rekruttering af deltagere til cykelholdet Team Herning... 4 2.3 Indsatsen målrettet de unge på cykelholdet Team Herning (2014/2015)... 4 3. Dataindsamlingsmetode... 6 4. Definition af centrale begreber... 7 4.1 Sundhed og trivsel... 7 4.2 Uddannelsesparathed unge som er i risiko for ikke at gennemføre en uddannelse... 7 5. Beskrivelse af de unge, som deltog på cykelholdet Team Herning i 2014/2015... 8 5.1 Hvad kendetegnede de 15 unge på rekrutteringstidspunktet?... 8 5.2 Sammenfatning... 9 6. Langtidseffekterne af deltagelse på cykelholdet Team Herning 2014/2015...10 6.1 Personlige kompetencer...10 6.2 Sundhed og trivsel...10 6.3 Sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter...11 6.4 Skolegang, uddannelse, arbejde og fremtidsplaner...11 6.5 Øvrige effekter...11 6.6 Evaluering af forløbet...12 6.7 Sammenfatning...12 7. Konklusion...13 8. Perspektivering...14 Bilag 1. Team Hernings organisering. Organisationsplan udarbejdet i 2018....15 2

1. Baggrund og formål I perioden fra september 2014 til juli 2015 forberedte og gennemførte 15 unge i alderen 14-17 år samt en gruppe frivillige voksne en cykeltur fra Herning til Paris. Projektet blev afviklet i regi af Team Herning. Med det formål at belyse indsatsens effekt i forhold til de 15 unge, som deltog på cykelturen til Paris, blev der i august 2015 gennemført en evaluering, som viste, at de unge: var blevet fysisk stærkere og mere tilfredse med deres krop havde lært, at man kan, hvis man vil og yder en målrettet indsats havde lært betydningen af sund kost og motion havde fået mere selvtillid og tro på egne evner havde lært, at man gennem samarbejde kan nå større mål Konklusion: At indsatsen var en succes, og at foreningens formål: At bidrage til sundhed og trivsel for unge mellem 14 og 16 år, med særligt fokus på unge mennesker, der er i risiko for ikke at kunne gennemføre en uddannelse eller har svært ved at fungere blandt andre unge, var indfriet. Med denne evaluering ønsker Team Herning en opfølgning i forhold til de 15 unge, som deltog i cykelturen til Paris i 2015. Spørgsmålet er: I hvilket omfang har de unge kunnet fastholde de positive forandringer, og hvilken betydning har indsatsen haft fremadrettet og indtil nu? Formålet med evalueringen er at belyse langtidseffekterne og hvilken betydning, det har for de unge i alderen 14-16 år at deltage på cykelholdet Team Herning. Evalueringen er udarbejdet i maj/juni 2018 knap tre år efter cykelturen til Paris. Effekt og betydning beskrives i forhold til følgende områder: Personlige kompetencer Sundhed og trivsel Sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter Skolegang, uddannelse, arbejde og fremtidsplaner Dertil kommer en række afledte effekter, som beskrives nærmere i afsnit 6.5. Cykeltræning 3

2. Foreningen Team Herning I det følgende afsnit beskrives foreningen Team Herning. Herunder foreningens formål, rekrutteringspraksis og indhold i indsatsen målrettet de unge på cykelholdet Team Herning 2014/2015. 2.1 Foreningen Team Herning Foreningen Team Herning er en frivillig forening, som blev stiftet i 2014 af initiativgruppen bag Team Herning og Rotaryklubberne i Herning. Foreningens formål er at: Bidrage til sundhed og trivsel for unge mellem 14 og 16 år med særligt fokus på unge mennesker, der er i risiko for ikke at gennemføre en uddannelse, og har svært ved at fungere blandt andre unge Skabe et cykelhold, bestående af foreningens medlemmer, med henblik på at gennemføre en cykelevent til Paris Sikre, at deltagerne på cykelholdet medvirker til at inkludere de unge i holdmiljøet og derved give dem styrke til at genetablere sig blandt andre unge. Foreningens formål søges indfriet gennem oprettelse af et cykelhold bestående af op til 18 unge i alderen 14-16 år samt en gruppe frivillige voksne, som sammen forbereder og gennemfører cykelturen til Paris. Målet er at gennemføre en cykeltur til Paris med et nyt hold unge i uge 28 hvert andet år. Indtil nu har Team Herning gennemført turen til Paris i 2015 og i 2017. 2.2 Rekruttering af deltagere til cykelholdet Team Herning De unge rekrutteres via en kontakt til skolelederne på alle skoler med 7.-9. klassetrin i Herning Kommune. Skolelederne udpeger i samråd med klasselærerne og det øvrige pædagogiske personale mulige kandidater blandt eleverne til at deltage på cykelholdet. Efterfølgende afholder Team Herning en introduktionsaften for de unge og deres forældre. I samråd med forældrene og den unge vurderes det, om den unge indgår i målgruppen, og hvorvidt det er et relevant tilbud for den unge. Som noget nyt har Team Herning i forhold til hold 3 indført, at alle de unge starter op i en såkaldt prøveperiode på ca. 2 måneder. Dette giver såvel ungerytteren som ungetrænerne mulighed for at vurdere, om cykelturen til Paris er en reel mulighed for den unge. Det endelige cykelhold sættes i juni 2018. De voksne rekrutteres via det lokale erhvervsliv og cykelklubberne i Herning Kommune. Foreningen har ca. 60 medlemmer. 2.3 Indsatsen målrettet de unge på cykelholdet Team Herning (2014/2015) Forud for turen til Paris forberedte de unge sig gennem regelmæssig træning 2-3 gange ugentligt. Der var mødepligt til træningen. Såfremt den unge blev forhindret, skulle denne selv ringe til træneren. Landevejstræningen blev varetaget af ungetrænere, som er specialister i cykeltræning, herunder opbygning af den fysiske form, cykelteknik m.m., og som har en særlig interesse for at arbejde med unge mennesker. I den første del af træningen blev der lagt stor vægt på at træne teamånd og teknikker i forbindelse med at cykle som en del af et hold. At de unge får en forståelse for, at på et cykelhold er ingen ryttere i mål, før alle er i mål, og hermed også betydningen af, at man hele tiden skal have blik for sine holdkammerater. Dette kræver 4

stor fokus og opmærksomhed, samt at man hjælper hinanden og samarbejder, og på skift er indstillet på at tage førerpositionen og det største slæb for cykelholdet. I vinterhalvåret blev landevejstræningen erstattet af spinning i fitnesscenter og fysisk træning i gymnastiksal. Alle ungeryttere fik via Team Herning tilknyttet en mentor, som havde kontakt til den unge og dennes familie gennem hele forløbet. Afhængigt af ønsker og behov aflagde mentor regelmæssige besøg i den unges hjem. Mentors opgave er at guide og støtte den unge i forhold til dennes behov og så vidt muligt fastholde den unge i projektet. Mentor deltog sammen med den unge i landevejstræningen hver lørdag og i vinterhalvåret i spinning hver torsdag. Forud for opstart deltog alle mentorer i et fælles mentorkursus. Udover cykeltræningen blev der i regi af Ungegruppen i Team Herning arrangeret klubaftener og weekendarrangementer med overnatning, hvor fokus var teambuilding og at fremme det sociale fællesskab blandt de unge. Hyppigheden var cirka hver anden måned. Det var gratis for de unge at deltage i såvel forberedelserne som cykelturen til Paris. Alle udgifter i forbindelse med turen, herunder mad og overnatning på hotel, blev afholdt af Team Herning. Team Herning stod ligeledes for alle udgifter til indkøb af racercykler, hjelme, tøj og sko til de unge. Team Herning havde endvidere nedsat en servicegruppe, som har til opgave at servicere cykelholdet i forbindelse med træning og turen til Paris. Herudover havde en række deltagere på turen særlige opgaver, fx som læge, sygeplejerske og cykelmekaniker m.m. 1 De unge mødes i Baboon City 1 En oversigt over Team Hernings organisering er vedhæftet som bilag 1. Oversigten er udarbejdet i 2018. 5

3. Dataindsamlingsmetode I denne undersøgelse er der primært anvendt den kvalitative metode til at beskrive de unge, da de kom ind i projektet, og hvad det betyder for dem tre år efter, at de har deltaget. Semistrukturerede interviews Det kvalitative interviews styrke er at forstå sammenhænge, handlinger, fænomener etc. I denne undersøgelse bliver det brugt til at undersøge de unge og mentorernes oplevelse af betydningen for de unge i at have deltaget på cykelholdet Team Herning. De semistrukturerede interviews er foretaget på baggrund af en spørgeguide med nogle overordnede emner, der bliver uddybet med mere specifikke spørgsmål og suppleret undervejs i interviewene. Der er foretaget et fokusgruppeinterview med fire unge (alle 15 var inviteret jf. næste underafsnit), et fokusgruppeinterview med fem mentorer og et interview med en af de henvisende lærere (se bilag 2, 3 og 4). Interviewene er optaget på diktafon og transskriberet efterfølgende. Derudover er der foretaget telefoninterviews med mødrene til de unge, der ikke deltog i fokusgruppeinterviewet jf. senere underafsnit. Rekruttering Alle 15 unge fik tilsendt en invitation til fokusgruppeinterviewet dels pr. brev med posten og dels pr. mail. Efterfølgende og i dagene op til fokusgruppeinterviewet fik de tilsendt to reminders pr. SMS. Mentorerne er udvalgt i samarbejde med den tidligere formand for styregruppen for Team Herning. Alle mentorerne fik tilsendt en invitation pr. mail. Telefoninterviews For at få et bedre indblik i, hvordan de unge klarer sig i dag, hvad de laver, og hvad det har betydet for dem at deltage på cykelholdet Team Herning, er de øvrige interviews suppleret med telefoninterviews med mødrene til de unge, der ikke deltog i fokusgruppeinterviewet. Der er i alt ringet til ti, og der blev i alt interviewet ni mødre (se bilag 5). Spørgeskema For at få en bred viden omkring de unges sundhed og trivsel i dag, er der udsendt et spørgeskema til alle 15 deltagere på cykelholdet Team Herning. Der er kun modtaget seks besvarelser, og derfor kan data ikke anses som kvantitative, men mere kvalitative data, der beskriver netop de seks deltageres sundhed og ikke er repræsentative for hele gruppens sundhed og trivsel. Deskriptive data Det er undersøgt, hvor mange af de 15 deltagere fra cykelholdet Team Herning, der er selvforsørgende, vha. beskæftigelsesdata. 6

4. Definition af centrale begreber I det følgende afsnit beskrives to centrale begreber, som anvendes i analysen af de indhentede data. 4.1 Sundhed og trivsel Definitionen af "sundhed" er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) følgende: "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker." "Sundhed er en ressource i hverdagen ikke målsætningen i livet. Sundhed er et positivt begreb, der understreger sociale og personlige ressourcer, såvel som fysisk kapacitet." Ud fra dette sundhedsperspektiv er helbred det at være rask eller syg noget, der knytter sig til fysikken, kroppen og biologien, mens sundhed i højere grad knytter sig til det levede liv og de mentale og sociale aspekter til trivsel og følelsen af livet som meningsfuldt og oplevelsen af at kunne udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer samt skabe gode relationer og indgå i sociale fællesskaber. 4.2 Uddannelsesparathed unge som er i risiko for ikke at gennemføre en uddannelse Skolerne skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger. Alle tre kriterier skal være opfyldt, for at eleven kan vurderes uddannelsesparat. Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV) er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Vurderingen af elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger: De faglige forudsætninger vurderes på baggrund af standpunktskaraktererne De personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed De sociale forudsætninger vurderes inden for tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance Stemningsbillede: På vej til Paris 7

Præsentation af resultater I de følgende to afsnit præsenteres resultaterne fra de tre interviews med henholdsvis de unge, mentorerne og skolernes kontaktperson samt de opfølgende telefoninterviews med mødrene til de unge. Formålet med afsnit 5 er at beskrive de unges sundhed, trivsel og uddannelsesparathed på rekrutteringstidspunktet for hermed at synliggøre de unges udfordringer og baggrund for deltagelse på cykelholdet Team Herning i 2014/2015. Formålet med afsnit 6 er at beskrive de unges nuværende livssituation med hensyn til sundhed, trivsel, uddannelse og beskæftigelse samt i hvilket omfang, de har kunnet fastholde de kompetencer og positive forandringer, de oplevede i forbindelse med deltagelse på cykelholdet Team Herning i 2014/2015. I afsnit 6 suppleres der enkelte steder med data fra spørgeskemaundersøgelsen. 5. Beskrivelse af de unge, som deltog på cykelholdet Team Herning i 2014/2015 I alt 16 unge blev i 2014 rekrutteret til cykelholdet. I træningsperioden fra 1. september 2014 til juli 2015 forlod to unge cykelholdet, mens én kom til midt i forløbet. Denne evaluering omfatter udelukkende de 15 unge, som gennemførte cykelturen til Paris. Af de 15 unge blev ni rekrutteret via den samme skole. De resterende seks blev rekrutteret via seks forskellige skoler i Herning Kommune. De unge, som deltog i cykelprojektet, gik primært i 8. klasse. En enkelt gik i 9. klasse og to gik i 10. klasse. To af deltagerne er piger, og 13 er drenge. På nuværende tidspunkt er to af de unge 17 år, ti er 18 år, én er 19 år, og to er 20 år. 5.1 Hvad kendetegnede de 15 unge på rekrutteringstidspunktet? Team Hernings formål er at bidrage til sundhed og trivsel for unge i alderen 14-16 år med særligt fokus på: unge mennesker, som er i risiko for ikke at gennemføre en uddannelse og har svært ved at fungere blandt andre unge I forbindelse med rekrutteringen i 2014 var inklusions- og evt. eksklusionskriterier for deltagelse som ungdomsrytter på Team Herning ikke yderligere beskrevet. 2 Med henvisning til interviewene med de unge, mentorerne og skolernes kontaktperson var de unges udfordringer og baggrund for deltagelse på cykelholdet Team Herning begrundet med mange forskellige faktorer. I det følgende afsnit er de fremkomne udsagn sammenskrevet i forhold til faktorer med betydning for det fysiske helbred, faktorer med betydning for mental sundhed og faktorer med betydning for uddannelsesparathed. Nogle af udsagnene er gældende for alle 15 unge og andre for et par stykker af de unge. De unges sundhed og trivsel på rekrutteringstidspunktet Faktorer med betydning for de unges fysiske helbred Cirka ¼ af de unge havde problemer med overvægt og ønskede at tabe sig 2 Team Herning har efterfølgende udarbejdet en vejledning til skolerne, som beskriver kriterierne for udvælgelse af unge til Team Herning. 8

Brugte en stor del af fritiden ved computeren eller ved fjernsynet og var meget lidt fysisk aktive Overvægt og især svær overvægt udgør en betydelig risikofaktor for helbredet og kan blandt andet føre til en række sygdomme såsom type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Foruden de helbredsmæssige konsekvenser er overvægt ofte forbundet med dårlig trivsel og livskvalitet. Fysisk aktivitet har stor betydning for børns og unges fysiske og mentale sundhed. Fysisk inaktivitet er ligeledes en risikofaktor for udvikling af helbredsmæssige problemstillinger. Faktorer med betydning for de unges mentale sundhed (mentale og sociale aspekter) Manglede selvtillid og troen på sig selv Var ikke aktiv i andre fællesskaber end familien og skolen Havde ingen fritidsinteresser var ikke aktive i foreningslivet Havde svært ved at danne relationer og venskaber Havde svært ved at samarbejde, gå på kompromis eller bede om hjælp Havde ikke mange succesoplevelser i hverdagen Enkelte har en psykisk sygdom, der kan medføre forandringer i forhold til tænkning, følelser eller adfærd Undersøgelser viser, at mental sundhed har stor betydning for blandt andet helbred, uddannelse og beskæftigelse. Der er en sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og udvikling af en række sygdomme. Børn og unge med dårlig mental sundhed har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre deres skolegang og uddannelsesforløb. De unges uddannelsesparathed på rekrutteringstidspunktet Faktorer med betydning for de unges uddannelsesparathed Var udfordret i forhold til de boglige kompetencer havde brug for at blive opmærksom på værdien af andre kompetencer og at få oplevelsen af at lykkes med noget Var udfordret i forhold til det faglige, men primært på grund af de personlige kompetencer, fx manglende ansvarlighed og arbejdsmoral eller en tendens til at give op, når noget blev svært. Havde brug for at lære at sætte mål Var udfordret i forhold til de sociale forudsætninger, herunder samarbejdsevne, respekt og tolerance 5.2 Sammenfatning Der tegner sig således et billede af en gruppe unge, som havde forskellige udfordringer i forhold til deres sundhed, såvel helbredsmæssigt som i forhold til de mentale og sociale aspekter. Ligeledes var der flere forhold, som påvirkede deres uddannelsesparathed i en negativ retning. Af de tre interviews fremgår det også, at der var tale om en gruppe unge mennesker med meget forskellige vilkår og muligheder for voksenstøtte og opbakning i hverdagen. Generelt var det en gruppe unge, for hvem succesoplevelser og anerkendelse ikke var hverdagskost. 9

6. Langtidseffekterne af deltagelse på cykelholdet Team Herning 2014/2015 I dette afsnit beskrives de unges nuværende livssituation med hensyn til sundhed, trivsel, uddannelse og beskæftigelse, samt hvilke kompetencer og positive forandringer, de har formået at fastholde knap tre år efter turen til Paris. Hvor det skønnes relevant, er interviewene suppleret med data fra spørgeskemaundersøgelsen. 6.1 Personlige kompetencer Både mentorerne, forældrene og de unge selv fremhæver, at de unge er blevet gode til at sætte mål og nå dem. De unge fremhæver, at det er lige meget, om det er personligt eller i skolen, så formår de nu at sætte sig et mål og fastholde det. Og hvis det er uoverskueligt, tænker de på dagen, hvor de stod foran Eiffeltårnet, og siger til sig selv, at hvis jeg kunne det, så kan jeg alt! En af de unge kommer med et eksempel, hvor han/hun ville hæve sine karakterer og arbejdede benhårdt på det. Det lykkedes at hæve karaktergennemsnittet med næsten fem karakterer på et år. Det at være blevet mere tolerant over for andre og med en større forståelse for, at man er fælles om at komme frem, fremhæves også som en effekt. Det har krævet et stærkt samarbejde at komme til Paris, og det har været lærerigt. Turen til Paris har også modnet de unge, og der er mindre mor og far inde i billedet, og dermed tager de et større ansvar selv. 6.2 Sundhed og trivsel Langt overvejende er de unge fysisk aktive med fx kampsport og styrketræning. Især styrketræning er der en stor del, der dyrker, og gerne i fællesskab med venner. Flere cykler mellem hjem og skole, og to af deltagerne har meldt sig som unge mentorer på det kommende hold, som cykler til Paris i 2019. Derudover har de fleste af de deltagere, der var overvægtige ved projektets start, bibeholdt deres vægttab, og nogle har endda fortsat deres vægttab. Mentorerne fortæller også, at den sunde livsstil ofte smittede af på familierne, hvor øvrige familiemedlemmer også tabte sig og ændrede kostvaner. En af deltagerne spiste fx aldrig morgenmad hjemmefra, men familien fandt ud af igennem forløbet, at det gavnede meget. De unge giver udtryk for, at de stadig er opmærksomme på deres kost. Selvom de også spiser usundt, har de en viden og tænker over, hvad de spiser. De ved også, at hvis deres krop skal præstere noget ekstra i forbindelse med sport, er det vigtigt, at kroppen får næring, så man ikke går sukkerkold. Både mentorerne, forældrene og de unge giver udtryk for, at en del fik mere selvtillid og følte et højere selvværd efter at have deltaget på cykelholdet Team Herning. Derudover var der også nogle, der udviklede sig socialt og havde nemmere ved at indgå i fællesskaber med andre efter deltagelse på cykelholdet Team Herning. En mor siger: Han er vokset helt vildt meget, har fået selvtillid og troen på sig selv. Adspurgt i spørgeskemaerne svarer fem ud af seks, at de har god eller virkelig god trivsel og livskvalitet, og lige så stor en andel har dagligt eller næsten dagligt kontakt til venner. Alle seks respondenter har følt sig lidt eller en del belastet af deres økonomi inden for de sidste 12 måneder. En ud af seks af respondenterne er daglig ryger, og fire ud af seks har drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder. Der er ingen af de adspurgte, der drikker for at berolige nerverne, men én drikker over fem genstande ved samme lejlighed ugentligt, og to drikker over fem genstande ved samme lejlighed månedligt. Tre har haft blackout som følge af alkoholindtag inden for de sidste 12 måneder. En ud af seks har prøvet hash og andre stoffer. Ingen af respondenterne har forsøgt at skade sig selv. 10

6.3 Sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter De unge fra fokusgruppeinterviewet lægger vægt på, at de bruger en del tid på deres skole. Derudover har de alle fritidsaktiviteter, de går til, der har et socialt islæt. Det er fx holdsport, ungdomsklub o.l. Hvis man samlet ser på telefoninterviews og fokusgruppeinterviewene, er der en stor andel af de unge, der styrketræner i deres fritid. Adspurgt i spørgeskemaer svarer fire ud af seks, at de dyrker regelmæssig motion i deres fritid. 6.4 Skolegang, uddannelse, arbejde og fremtidsplaner De adspurgte unge giver udtryk for, at deres deltagelse i projektet har givet dem færdighederne til at anvende deres faglige kompetencer og gennemføre det, de vil. De har fået en større forståelse for, hvor stor en betydning deres egen indsats har for at nå deres mål og troen på, at de kan. På trods af deltagernes stadig unge alder ved langt de fleste, hvad de vil i fremtiden, de har konkrete planer for at nå hertil, og en række af dem har høje ambitioner. En af de unge beskriver i interviewet:.at det er ligesom at tage en trappe, et trin ad gangen. Når man sætter sig et mål, så fuldfører man det. En af de unge siger i interviewet, at han ikke var kommet ind på en gymnasial uddannelse, hvis han ikke havde deltaget på cykelholdet Team Herning. Han fandt ud af, at han skulle gøre en større indsats, og at han kunne lykkes, hvis han satte sig for at gøre det. Han hævede sit karaktergennemsnit med 4,5 på et år efter deltagelse i Team Herning Cykler. En mor siger, Han har fået en vilje, han ikke havde før. Er blevet bedre til det faglige, fordi han har villet det. Ud af de 15 unge er: 11 i gang med en ungdomsuddannelse heraf er syv i gang med en gymnasial uddannelse og fire med en erhvervsuddannelse En er i et afklaringsforløb på Herning Produktionsskole En er ved militæret En arbejder fuldtids som ufaglært lagerarbejder. Planlægger at påbegynde en uddannelse til næste år En er ikke i uddannelse eller arbejde 6.5 Øvrige effekter Mentorerne beskriver i deres interview, at forældrene opbyggede et stærkt netværk til hinanden, hvor de delte en masse med hinanden. De oprettede bl.a. en Facebook-gruppe, hvor de var meget åbne over for hinanden. Men vi oplever også, især på 15-holdet, at forældrene begyndte at netværke hinanden. Så de forældre, som måske i forvejen havde et svagt netværk, de begyndte at bruge hinanden. Derudover havde det stor betydning for nogle forældre at se deres børn lykkes med noget stort. mor og rytter fortæller med glæde om, hvordan verden er blevet helt anderledes. Det gav dem en stolthed og tro på både børnene og dem selv, som ikke nødvendigvis havde været til stede tidligere. Dette medvirkede til en ændring i relationerne i familierne og hos nogle også en ændring i, hvordan man fx talte til hinanden. Ud over at det ændrede noget hos den unge, så ændrede det også en hel masse hos forældrene. Helt vildt meget. 11

Mentorerne giver udtryk for, at det også har givet indsigt i og forståelse for kulturelle forskelle blandt deltagerne, både for deltagere af dansk oprindelse og for deltagere af anden etnisk herkomst end dansk. 6.6 Evaluering af forløbet De unge gav udtryk for vigtigheden af at have en mentor fra starten af forløbet, og de ville ønske et længere efterforløb, hvor de kunne have kontinuerlig kontakt med deres mentor i en periode efterfølgende. De havde fået indtrykket, at der ville være støtte at hente efter deres deltagelse, men det havde de desværre ikke oplevet på nær en enkelt af deltagerne. Det bliver bekræftet i mentorinterviewet, at de ikke har fast kontakt til de unge mere, og derfor ikke har stort indblik i, hvordan de unge klarer sig på nuværende tidspunkt. De unge giver også udtryk for, at de ønsker mere fokus på det sociale og teambuilding, og det håber de, at der vil blive mere af fremadrettet. Holdet, der tog afsted til Paris i 2015, havde langt overvejende deltagere fra en skole. Derudover var rekrutteringskriterierne ikke beskrevet så meget, som de er i dag. På denne baggrund giver de unge udtryk for, at de ønsker en bredere målgruppe fremadrettet. Mentorerne beskriver, at hvis for stor en andel af deltagerne kommer fra samme klasse/skole, vil det være svært at få en helt ny begyndelse. Det kan derfor være svært at bryde ud af sin rolle fra klassen som fx klassens klovn og i stedet starte på en frisk. Da nogle af deltagerne kan være sårbare, når de går ind i projektet, fortæller en af kontaktpersonerne på skolerne, at det kan have konsekvenser, hvis nogle ikke lykkes på holdet og ender med at stoppe. Dette vil så være endnu et nederlag oveni det øvrige. Derfor anbefaler kontaktpersonen, at der er en form for efterværn for dem, der ikke lykkedes fremadrettet. På dette hold var der et par stykker, der faldt fra / blev valgt fra. 6.7 Sammenfatning De unge, der har deltaget i Team Herning, har oplevet forskellige effekter af at deltage i Team Herning Cykler, men overordnet set har alle mærket en gavnlig effekt. Der er især nogle unge, hvor det har haft en meget stor betydning for deres muligheder for uddannelse, forbedring af sundhed og deres sociale relationer, både i familien, i skolen og med venner. De fleste unge har lært at sætte mål, har øget deres tro på egne evner og har formået at bruge de kompetencer på andre områder af deres liv, fx sport og uddannelse. Cykeltræning 12

7. Konklusion Evalueringen viser, at der på rekrutteringstidspunktet i 2014 var tale om en gruppe unge med forskellige udfordringer i forhold til deres sundhed såvel helbredsmæssigt som i forhold til de mentale og sociale aspekter. Ligeledes var der flere forhold, som påvirkede deres uddannelsesparathed i en negativ retning. Generelt var der tale om en gruppe unge mennesker med meget forskellige vilkår og muligheder for voksenstøtte og opbakning i hverdagen. Desuden viser evalueringen, at de unge langt overvejende har kunnet fastholde de positive forandringer, deltagelsen på Team Herning har bevirket. Der er især nogle unge, hvor det har haft en meget stor betydning for deres muligheder for uddannelse, forbedring af sundhed og deres sociale relationer, både i familien, i skolen og med venner. De unge fremhæver, at de har lært at sætte mål, fået en øget tro på egne evner og formået at bruge disse kompetencer på andre områder af deres liv, fx sport og uddannelse. Ud af de 15 unge er 11 i gang med en ungdomsuddannelse, én er i et afklaringsforløb på Herning Produktionsskole, én er i fuldtidsarbejde, én er ved militæret, og én er ikke under uddannelse eller i arbejde. Helt generelt er der langt overvejende tale om et forløb, som har stor betydning for såvel den unge som dennes familie. Paris 2015 13

8. Perspektivering Bestyrelsen og de frivillige i Team Herning har løbende tilpasset indsatsen på baggrund af tidligere erfaring. De har blandt andet tilpasset rekrutteringsprocessen. For eksempel har de konkretiseret målgruppen og været på besøg på samtlige skoler, som har ønsket at samarbejde om projektet. På cykelholdet Team Herning 2018/2019 planlægges der flere sociale arrangementer og teambuilding aktiviteter, da tidligere hold har vist, at der er behov for fokus på dette. Træning i vinterhalvåret Stemningsbillede på vej til Paris 14

Bilag 1. Team Hernings organisering. Organisationsplan udarbejdet i 2018. 15