Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 20. december 2013 Uge 51

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 20. december 2013 Uge 51 Sidste chance for at hindre forsumpningen af den danske landbrugsjord Julen står for døren og der er nok, der skal ordnes, inden den store aften i familiens skød. Alligevel har jeg en inderlig bøn til alle vore medlemmer. Det er nu eller aldrig, at vi skal stoppe forsumpningen af den danske landbrugsjord. Vandet skal op til jordoverfladen. Det mener seniorrådgiver Esben Kristensen, DCE, under Aarhus Universitet. DCE er tekniske rådgivere for Naturstyrelsen og Miljøministeriet. Deres udtalelser og holdninger har derfor stor vægt i Miljøministeriet. Det er første gang, at forskernes holdning til den nedsatte vandløbsvedligeholdelse i den grad er kommet direkte til udtryk. Det er da også yderst ubelejligt for forskerne, at der nu er meldt klart ud, så det står sort på hvidt. Intentionen om at hæve vandet i vandløbet til jordoverfladen, vil sætte store arealer under vand om vinteren og hvad der er endnu værre; i løbet af få år forsumpe 650.000-700.000 hektar lavtliggende landbrugsjord og gøre dem uegnede til rationel landbrugsdrift. Send høringsbrev inden 23. december kl. 12.00 Det skal vi ikke finde os i. Det skal vi protestere mod. Bæredygtigt Landbrug indsendte vores eget høringssvar i går torsdag. Se svaret her http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/media/119241/endeligt-h%c3%b8ringssvarvandplaner-bl-19-december-2013.pdf Vi har de sidste to uger udsendt skabelon til to slags høringsbreve, som frit kan anvendes. Et detaljeret, der kræver lidt mere arbejde, samt et meget enkelt, hvor det er nok at udfylde de mest basale data, såsom navn og ejendommens beliggenhed. Her er link til begge typer: http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/medlemsomraade/nyhedsbreve-til-medlemmer/ekstra-vandplanerne- truer-send-hoeringssvar-inden-23- december/nyhedsbrev.aspx?utm_medium=email&utm_campaign=ekstra%20vandplanerne%20truer%20- %20send%20hringssvar%20inden%2023%20december&utm_content=EKSTRA%20Vandplanerne%20truer%20- %20send%20hringssvar%20inden%2023%20december+CID_d6d5c1e4f16e07a5ef2330ef4f912ffe&utm_source =Medlemsbrev&utm_term=Se%20det%20ekstra%20medlemsbrev%20p%20hjemmesiden Der er pt. ikke noget vigtigere end at gøre opmærksom på det urimelige i, at god landbrugsjord skal ødelægges, blot for at biologer og såkaldte eksperter ønsker at føre landbrugslandet Danmark tilbage til tiden før 1864. Status på BL s retssager Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby, har gjort status inden året rinder ud. Få overblikket over, hvor de tre retssager, han fører for foreningen, står. Gødningssagen Mens dommerne i Viborg når frem til, at de danske gødningsnormer er ulovlige og derfor skal afskaffes, kæmper Bæredygtigt Landbrug for at undgå yderligere konkurser så længe sagen varer. BL holder kursen og slås for, at retssagen allerede skal have virkning for såning i 2014, så danske landmænd kan få lov at gøde efter ligevægtsprincippet som i de andre lande og således at den sidste landmand er bukket under for de ulovligt lave normer. Opsættende virkning er hverken for meget at bede om eller urimeligt ingen danske landmænd skal bukke under for politisk tant og fjas. Vores advokat Hans Sønderby Christensens tro på sagen er usvækket, og det

samme er vores. Han anbefaler, at vi alle bruger julen til at forklare venner og familie den rette sammenhæng mellem det, at der er noget der hedder Udkantsdanmark og tabet på 2.000 kr. per hektar for landdistrikternes vigtigste erhverv, landbruget, som derfor nu bruger færre penge end før hos smeden, bageren, bilforhandleren, købmanden mfl. For i det øjeblik hele befolkningen, på trods af spin fra administratorer og naturforeninger, ved, hvor slemt det står til, er det nemmere for ham at vise virkeligheden i retten. Vandplansagen Selvom landets politikere og administratorer ønsker at fratage landmændene deres ret til at klage over, at vandstanden stiger og deres jord forsumper, fordi grødeskæringen ophører i deres vandløb, står Bæredygtigt Landbrug fast på, at vandplansagen skal køres. Vestre Landsret skal tage stilling til, at fejlimplementeringen skal ophøre. At man vil fjerne retssikkerheden for landmændene stopper ikke Bæredygtigt Landbrug. Vores advokat siger, at administratorerne ikke kan forhindre domstolene i at give dansk landbrug medhold bare ved at fjerne landmændenes klageadgang i det administrative system. Randzonesagen Selvom landets politikere og administratorer bagatelliserer, at landbruget skal aflevere 50.000 hektarer til ingen verdens nytte, står Bæredygtigt Landbrug fast på, at landets love skal være lovlige. Love, som er ulovlige, fordi de ganske enkelt ikke giver mening, og som tager god landbrugsjord ud af drift, medens en hel verden sulter, er politisk tant og fjas. Bæredygtigt Landbrug står fast, og opfordrer vore mange medlemmer til at henvende sig til advokat Astrid Nørgaard Friis, INTERLEX Advokater, Strandvejen 94 (anf@interlex.dk) med deres sager, så vi kan lægge det størst mulige og samlede pres på myndighederne. Bæredygtigt Landbrug lader sig ikke stoppe af, at administratorer og politikere er kede af at høre sandheden at man ikke vil være i stue med os er ikke så sært, for vi står fast på at fortælle sandheden. Velkommen til den nye Fødevareminister Lige som andre var jeg ved at kløjes i maden, da jeg hørte, hvem der skulle være vores nye fødevareminister. Dan Jørgensen af alle. Hvad har vi dog gjort, siden vi i vores erhverv skal udsættes for den slags mennesker? Jeg følte mig hensat til den sorte tid under Mette Gjerskov. Og tænkte åh nej, nu skal vi starte helt forfra. Jeg erkender, at jeg blev ramt af pessimisme og sortsyn. Den sidste lukker og slukker. Heldigvis var der andre, der stadig havde ja-hatten på. Og vi fik en konstruktiv tilgang til situationen. Derfor kommer der nu den overraskende udmelding fra Bæredygtigt Landbrug: Vi byder Dan Jørgensen velkommen og tror på at han bliver en god fødevareminister. Det gør vi ud fra følgende betragtninger: 1. Dan Jørgensen er et begavet menneske, der evner at tage ny viden til sig 2. Han er besiddelse af stor folkelighed og ønsker at være populær, også hos landbruget 3. Han ved noget om landbrug, i modsætning til sine to forgængere 4. Han har tanker om dyrevelfærd, men vi har ikke noget at frygte, vi har verdens højeste stade. Det er ikke bare ikke nået til ministeren endnu. Her er ligger der en stor opgave 5. Han kender til hvordan andre EU-landes rammevilkår er, det må han have skrevet bag øret o tænkt sit Så selv om der nok at frygte, er det for tidligt at bekymre sig unødigt. Frem for alt taler han pænt til folk. Her adskiller han sig også væsentligt fra Mette Gjerskov. Så jeg tror slet ikke, at vi er tilbage til start. Med Winston Churchills ord: "Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen til enden, men måske er det enden på begyndelsen". En spiselig fødevareminister

Hvad gør en dreng, hvis hunden ikke vil lege? Han binder en kotelet rundt om benet. Så vil hunden godt lege. Tilsvarende blev den nye fødevareminister udstyret med en spiselig vækstplan for fødevareerhvervet. Godt nok kun til slagterierne og de andre virksomheder i fødevaresektoren i første omgang. Så ville alle pludselig godt lege med ministeren. Et lille skridt, ud ad en lang vej Vækstplanen, der indeholder nogle gode elementer, løser ikke landbrugets problemer. Måske er det mest varm luft. Men signalværdien af, at tre ministre sidder sammen og udtaler, at fødevaresektoren er det vigtigste erhverv, er af endog særdeles stor værdi. Så vi forventer, at der kommer mere af samme skuffe, hvis ikke at talen er tomme løfter. Vækstplanen tager hul på den ny regulering. I første omgang i det små. Men tanken om at lade den stive detailregulering erstattes af en regulering, der bygger på belastning af omgivelserne, er på vej ind. I første omgang hos virksomhederne, men mon ikke landbrugene vil følge efter snart? Ingen grund til at vente Hvor det er muligt, bør man sætte den ny regulering i gang med det samme. Der er ingen grund til at vente, en ny regulering af landbruget er et nøgleområde. Mere input og mindre output det er det, det handler om, hvis dansk landbrug skal tjene flere penge hjem til statskassen, og derfor var en ny miljøregulering med plads til øget svineproduktion øverst på dagsordenen, da erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), miljøminister Ida Auken (SF) og den nytiltrådte fødevareminister, Dan Jørgensen (S) 16. december præsenterede Vækstplan for fødevarer. Henrik Sass Larsen indledte det hastindkaldte pressemøde med meldingen om, at der skal investeres yderligere tre milliarder kroner om året i landbrugsproduktionen. Penge, der primært er målrettet de meget gældsatte virksomheder, så der igen kan blive investeret i produktionen hos producenterne. Henrik Sass Larsen gjorde det klart, at vækst og indtjening er kerneområder for regeringen, og ministeren kunne præsentere den nye selskabsform MS et medarbejderfinansieringsselskab, der skal gøre det muligt for medarbejdere i virksomheder at investere i sin egen arbejdsplads. Den ny regulering Vi ser mange gode takter i udmeldingerne fra de tre ministerier, men vi så gerne, at politikerne havde turdet gå endnu længere. Det positive er, at man nu kommer i gang med den nye regulering, det negative er, at det ikke er ambitiøst nok. Man kunne ligeså godt have gået to skridt videre, men hvis det her er grundlaget for, at udviklingen kan komme i gang, er det fint nok. Men det virker som om regeringen mangler modet til at gå hele vejen. Vi efterlyser at landbruget får lov at høste gevinsterne af den nye regulering hurtigst muligt. Et lille skridt i den rigtige retning Vi kan kun rose miljøministeren for at tage skridtet frem mod en fremtidig regulering baseret på output frem for input, men det er lidt uambitiøst, at miljøministeren ikke tager landbrugsvirksomhederne med i forslaget med det samme. Der er mulighed for at lave den ny regulering her og nu; der er ikke nogen grund til at vente. Jeg er langt fra enig med Ida Auken i, at man ikke skal gå i gang med en emissionsbaseret miljøregulering, blot fordi enkelte driftsformer har udfordringer med at måle miljøbelastningen.

En ny regulering nu I Bæredygtigt Landbrug har vi længe arbejdet for en ny regulering af landbruget baseret på output frem for input, og udkastet til en ny regulering er en god begyndelse. Ida Aukens nye regulering er det, vi har efterspurgt hele tiden. Desværre kommer det i første omgang ikke til at betyde noget for primærproducenterne, men det kommer til at fungere for virksomhederne. Det er en rigtig god start, at man går ind og måler på, hvad man belaster miljøet med og ikke, hvad man putter ind i virksomhederne. Vi vil gerne opfordre miljøministeren til, at hun hurtigst muligt får sat en proces i gang, så den nye regulering også kommer til at gælde for primærproducenterne, for vi har allerede teknikken i dag. Vi har viden til det i dag vi kan simpelthen ligeså godt se at komme i gang. Der er ikke noget argument for ikke at gøre det samme overfor landbruget, som overfor virksomhederne. 1,5 millioner flere svin Der skal flere svin igennem de danske slagterier, og det skal blandt andet ske ved at øge svineproduktionen med 1,5 millioner svin, lød det på pressemødet fra Ida Auken, der bedyrede, at de dyreproducenter, der har styr på foderforbruget i forhold til dyrenes belastning på miljøet, kan opnå tilladelse til at øge produktionen med otte procent. En udmelding, som jeg mener, er for defensiv, da mange landmænd hurtigt vil ramme vækstloftet. Ida Auken har lovet, at de der styr på deres foderforbrug, og det er altså langt de fleste, kan få lov at øge deres produktion med otte procent, og det forstået på den måde, at de må have flere dyr med de samme arealer. Men hvorfor sætte et vækstloft på otte procent? Hvorfor ikke lade det være helt afhængigt af, hvor meget man udleder, i stedet for at sætte et loft over vækstpotentialet? Ikke ambitiøst nok Miljøministeren vil også fokusere på vækstmulighederne indenfor miljøteknologi, og generelt vil ministeren give friere rammer til de virksomheder, som formår at producere uden at belaste miljøet. Ifølge Ida Auken vil vækstplanen betyde, at 5.000 danske virksomheder får langt lettere ved at få miljøgodkendelser, hvis blot de med målinger kan bevise, at de ikke forurener unødigt. Desværre for landbruget gælder denne regel til at begynde med ikke for husdyrbrug. Dyrevelfærd og vækst Vækstpakken på landbrugsområdet var af den tidligere fødevareminister Karen Hækkerup bebudet til at komme i starten af det nye år, men med præsentationen af Dan Jørgensen fik ministeren mulighed for at give landmændene en gave efter blot nogle få, turbulente dage i jobbet. Den nye minister slog igen fast, at dyrevelfærd og vækst sagtens kan gå hånd i hånd, og at netop den danske fokus på sikre fødevarer og dyrevelfærd er årsagen til den danske særstatus på udenlandske markeder, eksempelvis i Østen. Dan Jørgensen kom til pressemødet med 45 millioner kroner i tilskud til bygningen af moderne staldanlæg til primært svinebønderne, hvor regeringen nu samlet har afsat små 200 millioner kroner, som ifølge fødevareministeren allerede skal ud og arbejde før jul. Et tiltag, der er forståelse for hos Bæredygtigt Landbrug.

Tankerne omkring mindre forurening i form af mindre gyllelugt og højere effekt af gyllen er sådan set fin nok; det er kendt viden, som allerede anvendes. Nu er der så sat yderligere 45 millioner af til at føre det ud i livet, det er udmærket. Afbureaukratisering! Dan Jørgensen bebudede på linje med de to øvrige ministre, at der skulle fokuseres på en afbureaukratisering af hele landbrugserhvervet, hvorved fire ud af fem miljøgodkendelser skal udfases, så processen bliver lettere og mere gennemskuelig. Det glæder mig, at landmændenes papirarbejde i fremtiden skal gøres lettere. At mindske bureaukratiet er rigtig, rigtig fornuftigt. Jeg har hørt ham komme med de her tanker før, og det er rart at se, at de nu også kan komme til udtryk i hans nye job. Hvis han kan leve op til det, han lover omkring afskaffelse af bureaukratiet, lyder det rigtigt godt. Stor opbakning til nabotjek Dan Jørgensen vil skabe vækst, og selv om regeringens eksportstrategi først afsløres i 2014, fortalte den nye fødevareminister på mandagens pressemøde alligevel om nogle af de fokusområder, der skal føre til vækst og arbejdspladser i landbruget i Danmark. Det er vigtigt, at strategien laves i tæt samarbejde med erhvervet, lød det fra ministeren, som bebudede, at han nu vil sætte skub i et såkaldt nabotjek, hvor forholdene for landbruget i Danmark skal sammenlignes med forholdene i Tyskland og Sverige, for at se, om der findes en mere smidig måde at regulere dansk landbrug efter. Det er vi meget begejstrede for i Bæredygtigt Landbrug. Jeg synes, at initiativet med indførelse af nabotjek med Tyskland og Sverige er rigtig godt. Det er et ønske Bæredygtigt Landbrug har haft længe, og vi er glade for, at man nu går ind og ser på forskellene på Danmark og eksempelvis Tyskland. Hvis nabotjekket sker objektivt vil man erfare, at der er kæmpe store forskelle på, hvordan tyske landmænd og danske landmænd bliver behandlet. Der vil være nogle store aha-oplevelser for vores fødevareminister på det her område. Og så vil han sige, hvordan kan det være, vi lever i samme EU og har så utroligt forskellige forhold.

Kære Ida Auken, du sidder selv med nøglen Torsdag udsendte Naturstyrelsen den årlige rapport om Vandmiljø og Natur 2012. Miljøminister Ida Auken udtaler, at der stadig er problemer med vandmiljøet. Denne enkle konklusion kan vi kun være enige i. Trods tre vandmiljøplaner har vi stadig ikke et vandmiljø i Danmark, som for hundrede år siden. Imidlertid peger ministerens finger den forkerte vej. Ministeren udtaler, at man kan se det virker, at når man reducerer udledninger fra landbruget og byernes spildevand. Ingen steder har reduktioner af landbrugets kvælstof forbedret vandmiljøet. Indholdet er faldet, men effekten udebliver. Derimod er der en direkte sammenhæng mellem bedre spildevandsrensning og forbedret vandmiljø. Men der er stadig langt igen. 380.000 husstande udleder stadig urenset spildevand til vandmiljøet. Ligesom der sker ca. 100.000 overløb og udledninger fra spildevandsrensningsanlæg hvert år. Og vel at mærke med en lang række miljøfremmede stoffer, som påvirker livet i vandet. Der er en direkte sammenhæng mellem vandløb uden liv, iltsvind i fjordene, fiskedød og uklart vand uden ålegræs, hvorimod denne sammenhæng ikke findes til udvaskningen af nitrat fra landbrug. Disse fakta er ministeren vidende om. Det vil derfor klæde ministeren at erkende, at hun selv sidder med nøglen til et renere vandmiljø. Styrer rådgivningen politikken i L&F? Af bestyrelsesmedlem Jens Iversen Det er problematisk at politikken og rådgivningen hænger sammen. Næsten alle de byrder, som er blevet pålagt landbruget, har givet arbejde og omsætning til rådgivningen. Eksempel herpå; gødningsregnskaber, miljøgodkendelser indberetninger osv. Vi har vel alle hørt en konsulent sige hvis vi havde al det bureaukrati, så havde vi intet arbejde. Jeg selv siddet i bestyrelsen for en landboforening, hvor jeg har fornemmet en glæde i systemet, når kom nye byrder til landbruget men som gav arbejde til rådgivningen. Pesticidafgiften er helt tydelig: Det svarer til, at en fagforening accepterer, at alle medlemmer skal gå 20 kroner ned i løn i timen hvis modparten sætter 10 kroner ind på fagforeningens konto. Der sidder rigtig mange gode konsulenter ude på rådgivningscentrene, som vil landmændene det bedste. Men over konsulenterne hersker nogle mennesker, som har været meget ambitiøse på egne og rådgivningens vegne de store flotte rådgivningscentre er vel en følge af dette. Denne sammenblanding af politik og rådgivning er helt forkert og har været til stor skade for landbruget, og efter dannelsen af Landbrug og Fødevarer, hvor nu virksomheder, rådgivning og politikken er smeltet sammen, er landmandens interesser for alvor blevet tilsidesat. Hvor langt er vi, hvor skal vi hen og hvor er målet? I pressemeddelelsen fra Miljøministeriet fremgår det, at overvågningsrapporten viser en positiv udvikling, men også, at den ikke siger noget om, hvor langt vi er på vejen til at opfylde målene i vandplanerne. Dette er meget uheldigt, efter som vi skal aflevere høringssvar til udsendte vandplaner den 23. december. I landbruget har vi den fornemmelse, at vi bliver trukket rundt i mangen af ministeriet. Vi ved ikke, hvor langt, vi er nået. Vi ved ikke, hvad udgangspunktet var og hvad endnu værre er; vi ved ikke, hvor målet er. Vi føler, at

målstregen bliver flyttet hele tiden og at vi end ikke ved, hvor den er. Miljøminister Ida Auken må erkende, at det ikke længere nytter noget at udpege landbruget som synder i vandmiljøet. 26 års vandplaner viser, at det ikke nytter noget. Vi spilder penge, som kunne have været brugt til at skabe arbejdspladser og indtjening, på virkningsløse planer. Kære Ida Auken. Få styr på spildevandet og de miljøfremmede stoffer. Du sidder selv med nøglen til et bedre vandmiljø. Den skal bare sættes i og drejes. Hvornår har du sidst været i en stald? Når man læser flere af læserbrevene i pressen, efter udnævnelsen af Dan Jørgensen til Fødevareminister, kan man få den oplevelse, at det halter med den danske dyrevelfærd. Her fremkommer påstande om at produktionsdyrene presses. At dyrene har det dårligt. Jeg vil opfordre kritikerne til komme ud og kigge i staldene. Som eksempel kan jeg nævne svineproducent Peter Kiær, Haslev, som er med i Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse. Hans nye klimastald har alle de faciliteter en gris skal have: Gulvvarme med over 30 grader, en automatisk overdækning over grisene, sprinkleranlæg, hvis det bliver varmt og en speciel foderautomat som grisen skal dreje på, for at få foderet ud. Der er også nogle pinde, de kan lege med. Her går smågrisene fra de er 30 dage gamle og vejer syv kilo, indtil de vejer 30 kg og skal ud af stalden. De separate sektioner mindsker smitterisikoen og grisenes velfærd er i top. De bliver ikke stresset ved flytning og ventilationen er højteknologisk og energibesparende. En moderne stald er dyr, og de landmænd, som ikke opfylder grænseværdier, må finde andre metoder og teknologier, så de kan producere grise uden at svine for meget. Alle krav skal overholdes. Det er virkeligheden for en moderne svineavler. Men dyrevelfærd koster penge. Det kræver, at der kan tjenes penge på produktionen. Det skal samfundet, der ønsker, at dyrene skal have det lige så godt som mennesker erkende. Vi kan ikke producere med det danske omkostningsniveau, til verdensmarkedspriser og så samtidig have den dyreste produktion. Det siger sig selv. Ønsker man at dansk svineproduktion flyttes ud af landet, til dyrevelfærdsforhold, der lægger langt under den danske? Eller erkender vi, at det vist ikke står så galt til i de danske stalde? Et besøg i en stald hos en fødevareproducent vil overbevise de fleste. Embedsfolk og folkevalgte Naturstyrelsen under Miljøministeriet har nedsat seks vandløbsfora som borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af de nye vandplaner (2015-2021). Heri deltager vi i Bæredygtigt Landbrug, sammen med bl.a. L&F, VfL og Danske Vandløb, samt flere grønne organisationer. Herudover deltager KTC, som jeg forstår som Kommunalteknisk Chefforening. Repræsentanterne fra KTC deltager med klare og utvetydige holdninger og artikler, bl.a. nedenstående: http://www.ktc.dk/foreningen/nyheder/ktc-nyhederfuldvisning/?no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=1495&tx_ttnews[backpid]=1&chash=0818c60fbe889ceeaf9d84 b043f2ff57#.urbnhicom9t Derfor opstår tvivlen fra os andre om hvem KTC-folkene repræsenterer? Repræsenterer KTC-folkene KL s holdninger? Er det foreneligt, at kommunaltekniske chefer deltager i et åbenlyst politisk arbejde, hvor de fremfører egne holdninger?

Embedsmændenes roller drøftes i denne tid. Følsomt emne. Netop problematikken om vandplanerne er kontroversiel. Jeg ser det dog som problematisk, at embedsfolk fører politik på vegne af KL. Jeg er sikker på, at det ikke tjener lodsejernes interesse, og dermed heller ikke skatteydernes. Jeg har vedhæftet oplæg fra KTC vedr. natur- og samfundsværdier: http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/media/119297/opl%c3%a6g-fra-ktc-vedr.-natur-ogsamfundsv%c3%a6rdier-uge-51-.pdf Spørgsmålet er, om ikke holdningerne hører hjemme i DN, DOF eller andre grønne organisationer og som sådan fremføres via disse kanaler. Jeg ser det som problematisk, at KL kommer til at stå i opposition til landbrugerhvervet. Her bør der være sammenfaldende interesser, især ude på landet. De reelle problemer i vandløbene er miljøfremmede stoffer og ikke landbrugsdriften. Her har kommunerne og forsyningsselskaberne en stor opgave, som er langt mere alvorlig, end at drøfte om landbrugsjorden skal oversvømmes eller ej. Emnet er ubekvemt for KTC-folkene. Det rører dog ikke ved, at problemet ikke løser sig af sig selv. På den anden side Jeg har netop overstået en tre uger lang ferie i New Zealand. Jeg havde lovet min kone, at det ikke skulle være en faglig tur og at vi skulle slappe af og nyde den fantastiske natur. Men det er lidt svært at sidde med lukkede øjne og ikke registrere, hvad vi kørte forbi. Jeg vil komme nærmere ind på dette mellem jul og nytår. Alle vore mange medlemmer ønskes en glædelig jul. God weekend. De der har ret, - får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen