Systematisk samarbejde mellem din virksomhed og Jobcenter Slagelse
Virksomhedsnavn: Adresse: Tlf.: E-mail: Hjemmeside: CVR nr: P nr: Jobcenter Slagelse Kalundborgvej 59, 4200 Slagelse Tlf.: 58 57 33 33 partnerskab@slagelse.dk www.partnerskabslagelse.dk CVR nr: 29188505 P nr: 1004005390 1. KONTAKTPERSON, virksomhed Stillingsbetegnelse: Navn: Tlf.: Mobil: E-Mail: 1. KONTAKTPERSON, jobcenter Stillingsbetegnelse: Navn: Tlf.: Mobil: E-Mail: 2. KONTAKTPERSON, virksomhed Stillingsbetegnelse: Navn: Tlf.: Mobil: E-Mail: 2. KONTAKTPERSON, jobcenter Stillingsbetegnelse: Navn: Tlf.: Mobil: E-Mail: Aftalen er gældende fra:
7 Punkter Partnerskabsaftalen gælder afmærkede punkter PUNKT 1 Deltagelse i Jobcenter Slagelses Partnerskabsnetværk PUNKT 2 Samarbejde om forebyggelse af langtidssygefravær og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere PUNKT 3 Rekruttering af medarbejdere via annoncering på www.jobnet.dk og CV-søgning PUNKT 4 Aftale om virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse, voksenlærling, mentorordning og kurser PUNKT 5 Voksenlærlingeordningen og anden form for opkvalificering af medarbejdere samt jobrotation PUNKT 6 Deltagelse og rekruttering ved job- og uddannelsesmesser PUNKT 7 Virksomheden og Jobcenter Slagelse aftaler en særlig indsats, som ikke er dækket af Partnerskabsaftalens øvrige 6 punkter På de efterfølgende sider uddybes de punkter, der er etableret aftale omkring.
Gensidighed og Fællesskab PARTNERSKABSAFTALEN HANDLER OM ET SYSTEMATISK, GENSIDIGT FORPLIGTENDE SAMARBEJDE MELLEM JERES VIRKSOMHED OG JOBCENTER SLAGELSE Jeres virksomhed vælger en fast 1. kontaktperson i virksomheden og en fast 2. kontaktperson. Og I får en fast 1. kontaktperson og en fast 2. kontaktperson blandt virksomhedskonsulenterne. Når det er hensigtsmæssigt for samarbejdet, får I en anden jobcentermedarbejder som 1. eller 2. kontaktperson. Det fremgår af den aktuelle Partnerskabsaftale. Vi forpligter os, som medarbejdere i Jobcenter Slagelse, til at yde jeres virksomhed effektiv service og hjælp til at imødekomme jeres behov. Hvorfor indgår jeres virksomhed og Jobcenter Slagelse en Partnerskabsaftale? Fordi vi har fælles interresser i at skabe og fastholde vækst på arbejdsmarket. Fordi vi i fællesskab ønsker at tage del i og skabe sammenhæng mellem beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsudvikling. Fordi vi i fællesskab ønsker at fremme et fleksibelt arbejdsmarked, hvor der er rum til alle borgere. Mangfoldighed, mønsterbrydning, socialt ansvar og CSR (Corporate Social Responsibility) er vigtige nøgleord i partnerskabssamarbejdet. Fælles værdier i partnerskabssamarbejdet Samarbejdet mellem jeres virksomhed og Jobcenter Slagelse sker i den gode dialog med vægt på personlige relationer, gensidig tillid og åbenhed. Kontakt og information Partnerskabssekretariatet koordinerer og administrerer alle Partnerskabsaftalerne. Partnerskabssekretariatet: tlf. 58 57 33 26 / 58 57 42 03 / partnerskab@slagelse.dk kontakt den enkelte virksomhedskonsulent via www.partnerskabslagelse.dk. Læs om Partnerskabsaftalen, de mange gode historier fra Partnersvirksomheder og aktiviteter i Partnerskabsnetværket på www.partnerskabslagelse.dk. Jeres virksomhed vil modtage et nyhedsbrev, når det er relevant. Partnerskabsaftalen er en aftale uden juridisk binding. Den er gældende, indtil den opsiges. Særlige generelle forhold og aftaler mellem virksomheden og Jobcenter Slagelse:
Punkt 1 DELTAGELSE I JOBCENTER SLAGELSES PARTNERSKABSNETVÆRK Formål Formålet er at opbygge og styrke relationer, udveksle erfaringer og dele viden om udviklingen på arbejdsmarkedet. Hvem indgår i Partnerskabsnetværket? Det gør repræsentanter fra private og offentlige virksomheder fra forskellige brancheområder. Jobcenter Slagelse deltager med Afdelingen for Virksomhedsservice og andre jobcentermedarbejdere. Møderne Jeres virksomhed får 1 plads i netværket. Vi forventer, at jeres repræsentant deltager aktivt i netværksmøderne. I er velkomne til at tilmelde en substitut, hvis den faste deltager undtagelsesvist bliver forhindret i at deltage. Jobcentermedarbejdere og eksterne gæster kan inviteres til at give oplæg om bestemte temaer og deltage i workshops og diskussioner i netværket. Der afholdes 3 Partnerskabsnetværksmøder årligt. Møderne afholdes på skift ude i virksomhederne. Herudover kan der afholdes f.eks. en konference, særlige events og/eller temamøder. Virksomheden deltager med følgende medarbejder: Virksomheden deltager i Partnerskabsnetværket: Navn: Stillingsbetegnelse: Tlf.nr.: E-mail: Planlægning og drift Partnerskabssekretariatet er tovholder for planlægning og drift af møderne og kan kontaktes på tlf. 58 57 33 26 / 58 57 42 03 / partnerskab@slagelse.dk. Yderligere informationer og networking www.partnerskabslagelse.dk LinkedIn-gruppen Partnerskabsnetværket 2.0 Særlige forhold og aftaler mellem virksomheden og Jobcenter Slagelse vedr. Punkt 1:
Punkt 2 SAMARBEJDE OM FOREBYGGELSE AF LANGTIDSSYGDOM OG FASTHOLDELSE AF SYGEMELDTE MEDARBEJDERE Punktet gælder kun medarbejdere i jeres virksomhed, som er bosiddende i Slagelse Kommune. Formål Formålet er at etablere et struktureret samarbejde mellem Jobcenter Slagelse og jeres virksomhed, dels for at forebygge langtidssygemeldinger blandt jeres medarbejdere, dels for at fastholde de medarbejdere, der er sygemeldt over længere tid. Forebyggelse og fastholdelse er omkostningsbesparende for jeres virksomhed. I beholder viden, erfaringer og kompetencer hos medarbejderne og undgår måske langvarige sygemeldinger. Forebyggelse og fastholdelse styrker medarbejdernes mulighed for at beholde jobbet og bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Vejledning Få vejledning om forebyggelse af langtidssygdom og om fastholdelsesredskaber. Kontakt fastholdelseskonsulent Lene Bergholdt i Jobcenter Slagelse på leber@slagelse.dk / tlf. 51 32 24 55 / 58 57 47 65. Lene Bergholdt kan også vejlede om handicapspørgsmål. Få vejledning om kompensationsordninger, muligheder for personlig assistance, arbejdspladsindretning og støtteordninger. Kontakt virksomhedskonsulent Bjarne Mikkelsen på bjami@slagelse.dk eller tlf. 58 57 40 35 / 20 93 78 37. Sundhedsfremme på arbejdspladsen Kommunale virksomheder kan kontakte arbejdsmiljøkonsulent Anni Nørgaard Jensen i Slagelse Kommune på anoer@slagelse.dk / tlf. 58 57 90 89. Andre offentlige og private virksomheder kan kontakte udviklingskonsulent Ragnhild Lindsøe i Slagelse Kommune på ralin@slagelse.dk / tlf. 58 57 40 18. Anmeldelse af sygdom Jeres virksomhed kan anmode om refusion ved sygefravær ved at anmelde sygefraværet digitalt via www.virk.dk inden for 4 uger efter første sygedag. Særlige forhold og aftaler mellem virksomheden og Jobcenter Slagelse vedr. Punkt 2:
Punkt 3 REKRUTTERING AF MEDARBEJDERE VIA ANNONCERING PÅ WWW.JOBNET.DK OG CV-SØGNING Formål Formålet med at annoncere på www.jobnet.dk er at gøre jeres virksomheds ledige job synlige, så I kan få en mangfoldighed af kvalificerede ansøgere til jobbene. Formålet er også, at jeres virksomhed ved brug af CV-databasen på www.jobnet.dk kan søge efter medarbejdere med specifikke kompetencer blandt de mange cv'ere, som er tilgængelige for arbejdsgivere. Annoncering og CV-søgning Jeres virksomhed kan selv lægge stillingerne ind på jobnet.dk og tage dem af igen, når jobbene er besat. Ligeledes kan I søge kandidater til stillingerne i CV-databasen på www.jobnet.dk. På den måde kan I hurtigt komme i kontakt med kvalificerede jobsøgere. Jobcenter Slagelse vejleder jer gerne om brugen af www.jobnet.dk og viser, hvordan I skal gøre. Det er hurtigt og effektivt. Har I behov for det, hjælper vi med formulering af stillingsannoncerne, så annoncerne lever op til kravene på ligestillings- og forskelsbehandlingsområderne. Vi kan ikke kontrollere, om andre jobportaler kopierer jeres stillingsopslag. Derfor kan jeres virksomhed få henvendelser fra jobsøgere, efter at I har fjernet jobbet fra jobnet.dk. Rekruttering I samarbejde med jeres virksomhed kan Jobcentret være med til at planlægge og gennemføre rekruttering til ledige job. I processen kan der indgå skræddersyet opkvalificering af ledige, så jeres individuelle behov for arbejdskraft tilgodeses mest muligt. Når jeres virksomhed rekrutterer ny arbejdskraft, opfordrer Jobcenter Slagelse jer til at se bredt på faglige og personlige kvalifikationer og potentialer hos ansøgerne. Dermed kan I være med til at tage et socialt ansvar og skabe et arbejdsmarked, der afspejler sammensætningen i befolkningen. Hvis I har brug for at ansætte en medarbejder få timer om ugen, så kan I ansætte en fleksjobber. Det er en person, som har nedsat arbejdsevne af forskellige årsager. Flere har både uddannelse og arbejdserfaring bag sig. Kontakt jobkonsulent Steen Langtved stela@slagelse.dk / 29 32 56 09 Læs mere om fleksjob på www.fleks.nu. Rekruttering af arbejdskraft på tværs af landegrænser kan også være en mulighed for jeres virksomhed, hvis I f.eks. over tid ikke har fundet den præcise arbejdskraft, I har brug for. Kontakt virksomhedskonsulent Lise Lotte Brandt på lisbr@slagelse.dk / 58 57 30 26 / 51 44 04 58 eller annoncer efter udenlandsk arbejdskraft på www.workindenmark.dk. Særlige forhold og aftaler mellem virksomheden og Jobcenter Slagelse vedr. Punkt 3:
Punkt 4 AFTALE OM VIRKSOMHEDSPRAKTIK, LØNTILSKUDSANSÆTTELSE, VOKSENLÆRLING, MENTORORDNING OG KURSER Samlet oversigt over pladser, som virksomheden stiller til rådighed: Se pladslisten (bilag). Formål Formålet er at få borgere afklaret til nye jobområder eller opkvalificeret, så de har forbedret mulighederne for fodfæste på arbejdsmarkedet. Afklaring og opkvalificering Erfaringer viser, at den bedste og mest effektive afklaring og opkvalificering sker ude i virksomhederne, hvor borgerne oplever arbejdspladser og kolleger i faglige og sociale sammenhænge. Jeres virksomhed giver tilbud om at stille et antal faste pladser til rådighed, som kan bruges til virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller voksenlærlinge. Korte faglige kurser kan kombineres med virksomhedspraktik og løntilskudsansættelse. Jobcenter Slagelse vejleder jer om muligheder og bestemmelser i lovgivningen. Vi vejleder jer også om de blanketter, der skal bruges, før de forskellige ordninger kan igangsættes. Jobcenter Slagelse kan tilbyde en mentorordning, så borgere med behov for ekstra støtte kan få hjælp. De forskellige ordninger kan være med til, at jeres virksomhed måske finder den helt rette medarbejder til et fast job. Har I ikke mulighed for ansættelse, kender I måske en anden virksomhed, der kan bruge en ny medarbejder. Når forløbet med en borger afsluttes, kan I tilbyde et nyt forløb til en anden. En tillids-/medarbejderrepræsentant i virksomheden er medunderskriver, når Partnerskabsaftalen indgås, og er også med i aftalen om brug af de enkelte pladser, som I stiller til rådighed. Blanketter Virksomheden kan ansøge digitalt om ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlinge via www.virk.dk. Forventningsafstemning Udbyttet af jeres tilbud til borgerne afhænger i høj grad af, hvor forberedt I er, og hvor forberedt borgeren er. Hvilke forventninger har I og borgeren? Hvad er formålet med pladsen? Er der særlige forhold, som I eller borgeren skal vide på forhånd? Det er også vigtigt, at alle i virksomheden kender formålet med det enkelte forløb, og at der gives en grundig introduktion. Den gode forventningsafstemning kan være afgørende for succes. Særlige forhold og aftaler mellem virksomheden og Jobcenter Slagelse
vedr. Punkt 4:
Punkt 5 VOKSENLÆRLINGEORDNINGEN OG ANDEN FORM FOR OPKVALIFICERING AF MEDARBEJDERE SAMT JOBROTATION Formål Formålet er at få uddannet og opkvalificeret jeres medarbejdere. Ved at uddanne medarbejderne sikrer I jer selv arbejdskraft i fremtiden. Voksenlærlingeordningen Jeres virksomhed kan i samarbejde med Jobcenter Slagelse indgå uddannelsesaftale med jeres medarbejdere via voksenlærlingeordningen. Medarbejderne skal være fyldt 25 år. Hvis jeres medarbejdere har arbejdserfaringer inden for faget, er der mulighed for at opnå merit. Det betyder, at uddannelsen kan gennemføres på mindre tid. Kontakt Jobcenter Slagelse for at få mere viden om ordningen og læs om Voksenlærlingeordningen på brhovedstadensjaelland.dk. Andre aftaler om opkvalificering og kurser Jeres virksomhed og Jobcenter Slagelse kan aftale anden form for opkvalificering. Der kan f.eks. være tale om kursus til uddannelse af mentor, men andre kortere kurser kan også blive aktuelle. Kontakt Jobcenter Slagelse om muligheder for kurser til jeres medarbejdere. Jobrotation Jeres virksomhed og Jobcenter Slagelse kan indgå aftale om jobrotation og faglig opkvalificering af borgere. Aftalen om jobrotation betyder, at I sender jeres medarbejdere på kursus. Samtidigt ansætter I ledige som jobrotationsvikarer til at varetage medarbejdernes opgaver, mens de er på kursus. Kontakt Jobcenter Slagelse for at få mere viden om ordningen og læs om jobrotation på brhovedstadensjaelland.dk. Yderligere information Kontakt VEU-Center Vestsjælland og få vejledning om voksen- og efteruddannelse: www.veucentervestsj.dk. Særlige forhold og aftaler mellem virksomheden og Jobcenter Slagelse vedr. Punkt 5:
Punkt 6 DELTAGELSE OG REKRUTTERING VED JOB- OG UDDANNELSESMESSER Formål Formålet er, at jeres virksomhed får direkte kontakt til potentielle jobsøgere med henblik på rekruttering til ledige job eller med henblik på at indgå uddannelsesaftaler. Jobmesser Hvis jeres virksomhed har ledige stillinger, deltager I på jobmesser med det formål at rekruttere kommende medarbejdere. Det er en forudsætning for jeres deltagelse i jobmesser, at I har konkrete job at tilbyde. Jobcenter Slagelse arrangerer jobmesser efter behov og informerer jeres virksomhed. Uddannelsesmesser Jeres virksomheds opgave på uddannelsesmesser er at drøfte uddannelser og fremtidige jobmuligheder med de besøgende. Det er godt at få konkret indsigt i, hvilke kvalifikationer og uddannelser I kræver hos nye medarbejdere. Mødet mellem jer og de besøgende kan være en vigtig faktor for deres fremtidige karrierevalg og for jeres rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. F.eks. afholdes Studie- Uddannelses- og Karrierefestivalen SUK hvert år i Slagelse. Jeres virksomhed har mulighed for at få en stand. Information og tilmelding: www.sukfestival.dk. Hold jer orienteret om messer på www.partnerskabslagelse.dk. Særlige forhold og aftaler mellem virksomheden og Jobcenter Slagelse vedr. Punkt 6:
22-10-2014 09:35 Punkt 7 VIRKSOMHEDEN OG JOBCENTER SLAGELSE AFTALER EN SÆRLIG INDSATS, SOM IKKE ER DÆKKET AF PARTNERSKABSAFTALENS ØVRIGE 6 PUNKTER Samlet oversigt over pladser, som virksomheden stiller til rådighed: Se pladslisten (bilag). Særlige forhold og aftaler mellem virksomheden og Jobcenter Slagelse vedr. Punkt 7: VIRKSOMHEDSCENTER GENERATION 1 Det er aftalt, at virksomheden og Jobcenter Slagelse samarbejder om et Virksomhedscenter. De nærmere omstændigheder omkring samarbejdet er beskrevet i en særskilt kontrakt. VIRKSOMHEDSCENTER GENERATION 2 Det er aftalt, at virksomheden og Jobcenter Slagelse samarbejder om at opkvalificere borgere i virksomhedspraktik i et Virksomhedscenter. Et Virksomhedscenter er en samarbejdsaftale mellem Jobcenter Slagelse virksomheden. Målet med aftalen er at få ledige med komplekse problemstillinger, som f.eks. ringe arbejdserfaring, sprogproblemer eller psykiske og fysiske barrierer, tættere på arbejdsmarkedet. Virksomheden stiller et antal faste pladser til rådighed til virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikforløbene kan være ned til 1 time pr. uge afhængigt af borgerens situation og muligheder Forløbene bygger på en social indsats, hvor der er fokus på borgerens personlige og faglige udvikling. Den enkelte borgers udvikling følges i et tæt samarbejde mellem virksomheden, jobcentret og borgeren. Som Virksomhedscenter Generation 2 er I med til at gøre en forskel for nogle af vores medborgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Virksomheden åbner døren for et menneske med komplekse problemstillinger og stiller mentor til rådighed ud fra et individuelt behov. Virksomheden modtager et beløb til frikøb af mentor efter gældende regler. Jobcentret tilbyder mentoruddannelse og netværksmøder for mentorerne. VVV-KORPS Det er aftalt, at virksomheden og Jobcenter Slagelse samarbejder om at opkvalificere borgere i kombinationsforløb. Forløbene består af virksomhedspraktik få timer om ugen i jeres virksomhed i kombination med opgaver, der løses sammen med en gruppe ledige borgere (et Korps). Forløbene kan endvidere kombineres med uddannelse, behandling, sprogskole etc. efter behov. Formålet med forløbene er, at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelse. Virksomhedens opgave er at bidrage til en afklaring af, hvad borgeren kan klare arbejdsmæssigt og at være med til at motivere borgeren til arbejde eller uddannelse. Til at støtte borgeren ansætter Jobcenter Slagelse en mentor.