Kundernes holdning til Royal Arctic Lines nye strategi

1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 533531 HENRIKSKYDS@GMAIL.COM Kundernes holdning til Royal Arctic Lines nye strategi Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Grønlands Erhverv og Royal Arctic Line Januar/februar 2018

Indledning og metode 2 Grønlands Erhverv (GE) og Royal Arctic Line (RAL) har bedt HS Analyse om at stille RAL s grønlandske kunder en række spørgsmål om, hvordan de forholder sig til virksomhedens nye strategiplan og dens komponenter. Spørgsmålene er formuleret af GE og RAL på grundlag af RAL s strategiplan Gør det let at handle med Grønland. HS Analyse har haft godt to uger til at udsende spørgsmål og indsamle svar via e-mail. Respondenter er fundet ved hjælp af GE s e-mail database suppleret med e-mail adresser fra Royal Arctic Line. Spørgeskemaet blev udsendt til 457 virksomheder og enkeltpersoner i virksomheder og i alt 177 kom retur i udfyldt stand. Dette giver en besvarelsesprocent på 39 procent, hvilket må anses for godt i betragtning af den korte svarfrist. Rapporten er udarbejdet som en kommenteret tabelsamling. Tabellernes opbygning er beskrevet i kommentarerne til de første tabeller. Tabel 1 I tabel 1 ses nogle karakteristika for deltagerne i undersøgelsen. I tabel 1a) er de deltagende respondenter opdelt i forhold til antallet af medarbejdere i den virksomhed hvori de arbejder. Det ses, at 9 respondenter svarende til 5 procent kommer fra virksomheder med 1 til 5 medarbejdere, 46 respondenter svarende til 26 procent fra virksomheder med 6 til 10 medarbejdere og 55 svar som udgør 32 procent af respondenterne kommer fra virksomheder der har 11 til 20 medarbejder. Den største gruppe respondenter i undersøgelsen nemlig 65 svarende til 37 procent kommer fra virksomheder med mere end 20 medarbejdere. har 175 ud af de 177 respondenter i undersøgelsen svaret på spørgsmålet om antal ansatte i virksomheden. I rapportens tabeller er der således kun 175 deltagere når man ser på svar fordelt på antallet af ansatte. I tabel 1b) er respondenterne opdelt efter branche og det ses, at den branche med fleste deltagere er med 31 efterfulgt af med 23 deltagere. Branchen med færrest deltagere i undersøgelsen er med 5. Opdelingen i brancher giver et indblik i om der er branchemæssige forskelle i forventningerne/holdningerne til RAL s nye strategiplan. Nederst blandt brancherne ses gruppen Anden branche. Det kan ikke umiddelbart afdækkes hvilke type virksomheder dette drejer sig om. Generelt skal man være opmærksom på, at i de brancher hvor der ikke er ret mange respondenter, vil resultaterne være behæftet med meget stor usikkerhed. Det drejer sig især om og Tekniske rådgivere. Bagerst i rapporten ses en detaljeret oversigt over typen af virksomheder i de enkelte brancher. Endelig i tabel 1c) er deltagerne opdelt i forhold til region. Regionerne er Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Paamiut,, Maniitsoq og Sisimiut, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat og Qeqertarsuaq samt Nord- og Østgrønland Uummannaq, Upernavik, Avanersuaq, Tasiilaq og Illoqqortoormiut. Besvarelserne i den sidste kategori er så få, at svarfordelingerne her vil være behæftet med meget stor usikkerhed. Bemærk at der er 174 respondenter, som har svaret på hvor virksomheden ligger ud af de 177 deltagere i undersøgelsen.

3 Neden for i tabellerne 2 til 17 er opdelingen fra tabel 1 anvendt til at analysere respondenternes svar. Tabel 1. Deltagere fordelt på branche, antal medarbejdere og region antal 177 9 46 55 65 175 23 20 14 27 5 31 18 13 9 17 177 17 107 16 9 174 procent 5 26 32 37 13 11 8 15 3 18 10 7 5 10 11 61 14 9 5 Tabel 2 A) Spørgsmål: Importerer virksomheden selv varer/gods direkte fra Danmark? - (dvs. uden mellemhandler). Svarmuligheder: ja, nej.

B) Spørgsmål: Importerer virksomheden selv varer/gods direkte fra andre lande end Danmark? - (dvs. uden mellemhandler). Svarmuligheder: ja, nej. Svarfordelingen for spørgsmål A ses neden for i den første kolonne i tabel 2. Øverst i tabellen ses at 78 procent af deltagerne har svaret ja til at deres virksomhed importerer varer direkte fra Danmark, mens de øvrige 22 procent har svaret nej. Neden for ses hvordan de forskellige respondent kategorier har besvaret spørgsmålet. I gruppen af små virksomheder med 1 til 5 medarbejdere er det kun godt halvdelen der har importerer varer udefra. 4 I kolonne B i tabel 2 ses hvor stor en andel af respondenterne der kommer fra virksomheder som selv importerer varer/gods fra andre lande end Danmark. Det ses at dette gælder for 35 procent af virksomhederne. Neden for i tabellen bemærkes under 2a) at det især er de større virksomheder som importerer fra udlandet. Endvidere under branche i 2b) at det især gælder for Fiskeri og levnedsmiddel med 79 procent og Råstof og entreprenør med 64 procent. Tabel 2. Import af varer, procent A-DK ja nej 78 22 56 44 80 20 76 24 83 17 82 18 95 5 78 12 91 9 0 77 23 72 28 77 23 78 22 53 47 88 12 74 26 80 20 94 6 89 11 B-andre ja nej 35 65 0 37 63 22 78 48 52 13 87 30 70 64 36 44 56 40 60 35 65 22 78 79 21 0 29 71 29 71 40 60 28 72 31 69 22 78

5 Tabel 3 De respondenter, der tilkendegav, at de importerer direkte fra udlandet blev bedt om anføre hvilke lande det især drejer sig om. Svarfordelingen ses neden for. Udover de 10 nævnte lande blev 14 andre lande blev nævnt én eller to gange. Tabel 3. Leverandører udenfor Danmark top 10 Antal gange landet nævnes Island USA Tyskland Sverige Norge Canada Holland Kina England Færøerne 14 13 12 10 9 8 5 4 4 3 Tabel 4 Spørgsmål: Eksporterer virksomheden selv varer/gods direkte til Danmark? - (dvs. uden mellemhandler) Svarmuligheder: ja- med Danmark som det primære slutmarked, ja-men med henblik på videreeksport, ja-både til kunder i Danmark og til videre eksport til kunder i udlandet, nej Af den øverste linje i tabel 4 fremgår, at kun 17 procent af virksomhederne eksporterer varer til Danmark eller øvrige udland. I tabel 4a) ses at det især er de største virksomheder, der eksporterer varer. Af tabel 4b) fremgår, at eksport især forekommer i brancherne Fiskeri og levnedsmiddel og. Endelig i tabel 4c) bemærkes at der er overraskende mange virksomheder i, som har eksport. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at antallet af respondenter er forholdsvis lavt og usikkerheden derfor stor.

6 Tabel 4. Eksport direkte til Danmark, procent ja ja ja Dan eksport begge nej Antal svar 7 4 6 83 177 0 11 0 89 6 0 0 94 7 0 4 89 8 9 14 69 9 47 55 64 12 0 0 88 5 0 0 95 7 0 14 79 4 0 4 92 20 20 20 40 13 0 3 84 0 0 0 0 38 38 24 0 0 0 6 6 0 88 24 20 14 27 5 31 18 13 8 17 12 6 30 52 6 6 5 83 5 0 0 95 13 0 0 87 11 0 0 89 17 108 16 9 Tabel 5 Spørgsmål: Min virksomhed er inden for spedition eller flytning af gods Svarmuligheder: ja, nej, både spedition og anden virksomhed I undersøgelsen indgik 34 besvarelser fra respondenter fra virksomheder der har spedition som en del af deres forretningsområde. Virksomhederne findes i kategorien.

7 Tabel 5. Speditionsvirksomhed antal procent Ja Nej Både og 18 143 16 177 10 81 9 Tabel 6 Spørgsmål: Kender du RAL s nye strategiplan som er beskrevet i Vi gør det let at handle med Grønland? Svarmuligheder: ja nok til at vide hvad strategien vil betyde for min virksomhed, nej-ikke nok til at vide hvad strategien vil betyde for min virksomhed 36 procent af respondenterne tilkendegiver, at de har et kendskab til den nye strategi, mens 64 procent ikke mener det er tilfældet. Flere respondenter bad om at strategiplanen kunne fremsendes eller være let tilgængelig på RAL s hjemmeside. Neden for i tabel 6a) bemærkes at det er respondenter fra de mindste og de største virksomheder, der oftest tilkendegiver, at de har et tilstrækkeligt kendskab til den nye strategi. Endvidere ses i tabel 6b) at det er inden for Hotel og restaurationsbranchen at kendskabet er dårligst. Det er også den branche der har forholdsvis mindst at gøre med RAL jvf. tabellerne 2 og 4. Endelig ses i tabel 6c) at respondenter fra virksomheder i føler sig bedre orienteret end respondenter fra Syd-, og. Svarfordelingen for Nord- og Østgrønland er meget usikker på grund af de forholdsvis få svar herfr.

8 Tabel 6. Kendskab til RAL s nye strategi. procent ja nej Antal svar 36 64 177 56 44 32 68 18 82 52 48 9 47 55 64 42 58 75 43 57 48 52 80 20 29 71 11 89 50 50 22 78 35 65 24 20 14 27 5 31 18 13 8 17 29 71 41 59 27 73 19 81 44 56 17 108 16 9 I de følgende spørgsmål bliver respondenterne bedt om at tilkendegive, hvorvidt de ændringer/forbedringer som RAL selv fremhæver i argumentationen for den nye strategi, vil have betydning for respondenternes virksomhed. Indledningen på spørgsmålet lød således: Der nævnes nu nogle af de ændringer/forbedringer, som RAL selv fremhæver i argumentationen for den nye strategi og du bedes tilkendegive om de nævnte ændringer/forbedringer vil have betydning for din virksomhed. RAL ophører med at besejle Aalborg på et tidspunkt efter 2019, når RAL indsætter et nyt stort containerskib, der i Grønland skal anløbe Sikuki Harbour i en samsejling med Eimskibs skibe. Skibet skal sejle ruten - Reykjavik - Torshavn - Aarhus t/r i en ugentlig frekvens hele året. Vil følgende ændringer have betydning for din virksomhed?

9 Tabel 7 Spørgsmål: Større kapacitet i atlanttrafikken? (Betydning for virksomheden) Svarmuligheder: ja meget, ja-noget, nej-det tror jeg ikke, nej-slet ikke, ved ikke Af den øverste linje i tabellen fremgår fordelingen af svar på de 5 kategorier. For at lette tolkningen ses yderst til højre i tabellen et positiv indeks. Dette fremkommer ved at lægge de to første kolonner ja-meget og ja-noget sammen og fjerne gruppen af ved ikke. Som det ses i tabellen er der således 42 procent der mener, at større kapacitet i atlanttrafikken vil være af betydning for deres virksomhed (og derved 58 procent som ikke finder nogen fordel). Neden for i tabellen ses at det især er brancher med stor fragtvolumen som finder fordele ved den større kapacitet. Tabel 7. Større kapacitet i atlanttrafikken, procent ja ja tror slet ved meget noget ikke ikke ikke 12 24 36 13 15 42 22 11 33 22 12 10 10 40 12 28 13 29 36 10 12 12 28 33 17 10 38 28 48 44 18 27 41 9 5 17 17 22 11 33 7 21 36 29 7 7 30 30 22 11 0 75 0 0 10 31 38 7 14 6 29 35 6 24 10 30 40 0 20 11 11 44 22 12 20 7 33 20 20 47 51 30 42 48 46 50 34 19 44 12 12 13 14 21 40 14 11 9 26 26 18 21 0 43 6 26 77 39 44 30

10 11 0 33 11 45 21 Tabel 8 Spørgsmål: Bedre udnyttelse af Sikukis kapacitet? (Betydning for virksomheden) Svarmuligheder: ja meget, ja-noget, nej-det tror jeg ikke, nej-slet ikke, ved ikke Til højre i tabel 8 ses, at 29 procent af de respondenter, der har svaret på spørgsmålet mener, at det vil være en fordel for deres virksomhed, såfremt RAL s nye strategiplan medfører at Sikukis kapacitet udnyttes bedre. Det betyder på den anden side, at 71 procent ikke umiddelbart kan se nogen fordel for deres virksomhed. Neden for i tabel 8c) bemærkes, at det især er respondenter fra, der ser fordele ved en bedre udnyttelse af Sikuki s kapacitet. Tabel 8. Bedre udnyttelse af Sikuki s kapacitet, procent ja ja tror slet ved meget noget ikke ikke ikke 12 12 38 21 17 29 11 11 33 33 12 17 6 36 15 26 7 12 38 18 12 17 39 21 11 30 23 44 21 17 29 20 13 10 5 45 15 21 15 21 43 0 7 21 39 8 20 0 40 20 20 19 6 58 6 11 0 16 16 16 52 0 17 33 33 17 0 12 63 0 12 6 29 18 35 44 17 36 30 28 33 20 12 28 6 12 24 35 23 16 15 41 18 10 8 8 36 24 24 6 6 53 12 23 23 28 18 16

11 0 0 12 44 44 0 Tabel 9 Spørgsmål: Lavere priser på godstransport på længere sigt? (Betydning for virksomheden) Svarmuligheder: ja meget, ja-noget, nej-det tror jeg ikke, nej-slet ikke, ved ikke Der er generel enighed om betydningen af lavere fragtpriser, idet 81 procent er dvs. lægger vægt på at strategiplanen giver løfter om lavere priser på længere sigt. De respondenter der har svaret negativt på spørgsmålet må enten have en meget ringe import/eksport af varer eller svaret negativt for at tilkendegive, at de ikke tror på, at priserne vil blive lavere. Tabel 9. Lavere priser på godstransport på længere sigt, procent ja ja tror slet ved meget noget ikke ikke ikke 43 33 14 4 6 81 11 45 22 22 0 40 36 17 0 7 43 29 14 9 5 49 32 11 2 6 56 82 76 86 54 17 21 0 8 65 20 20 5 0 36 29 21 7 7 46 32 11 4 7 40 60 0 0 0 50 34 10 3 3 37 42 5 5 11 54 31 15 0 0 11 67 11 11 0 18 41 18 12 11 77 85 70 84 87 89 85 78 66 65 12 18 0 5 43 35 12 5 5 32 40 12 8 8 41 24 29 6 0 22 44 12 0 22 81 82 78 65 85

12 Tabel 10 Spørgsmål: Bedre forsyningssikkerhed da mulighederne for indchartring af alternativ tonnage er bedre når der i den nye strategi ikke anvendes specialskibe? (Betydning for virksomheden) Svarmuligheder: ja meget, ja-noget, nej-det tror jeg ikke, nej-slet ikke, ved ikke Når det drejer sig om forsyningssikkerheden mener 65 procent af respondenterne, at det enten har meget eller nogen betydning for deres virksomhed, når man ser bort fra gruppen ved ikke. Som det ses i tabel 10a) er det især respondenter fra de mindste virksomheder, der ikke mener at en bedre forsyningssikkerhed har betydning for dem. Tabel 10. Bedre forsyningssikkerhed, procent ja ja tror slet ved meget noget ikke ikke ikke 26 30 21 9 14 65 11 22 33 22 12 23 32 23 4 18 22 30 22 14 12 34 29 18 5 14 38 67 59 73 33 17 33 4 13 40 20 10 15 15 21 14 29 7 29 29 29 21 7 14 20 40 20 20 0 23 40 23 7 7 42 21 5 5 27 23 46 15 8 8 0 56 33 11 0 6 41 24 12 17 57 71 49 67 60 68 86 75 56 57 35 35 18 6 6 31 24 7 13 28 28 12 16 16 24 18 29 12 17 12 44 12 0 32 74 64 67 51 82

13 Tabel 11 Spørgsmål: Ugentlig service hele året med højere regularitet? (Betydning for virksomheden) Svarmuligheder: ja meget, ja-noget, nej-det tror jeg ikke, nej-slet ikke, ved ikke Højere regularitet vil umiddelbart have betydning for 76 procent af virksomhederne. Det er især de største virksomheder som vil have gavn af ændringerne, mens de små virksomheder med sporatisk import af varer kun i begrænset omfang vil mærke forbedringen. Tabel 11. Højere regularitet, procent ja ja tror slet ved meget noget ikke ikke ikke 37 34 14 8 7 76 22 11 33 22 12 36 38 9 6 11 29 41 9 16 5 47 27 20 0 6 38 83 74 77 48 17 22 4 9 50 5 10 10 36 21 21 0 22 32 43 7 11 7 40 20 20 0 20 37 46 10 7 0 53 26 0 16 5 38 38 24 0 0 23 33 33 11 0 6 47 24 12 11 71 83 63 81 67 83 83 76 56 60 35 29 24 0 12 38 36 13 7 6 44 36 8 4 8 31 31 12 20 6 12 22 22 22 22 73 79 87 66 42

14 Tabel 12 Spørgsmål: Ugentlig service til Reykjavik (til/fra kontinentale Europa, Nordamerika og Island)? (Betydning for virksomheden) Svarmuligheder: ja meget, ja-noget, nej-det tror jeg ikke, nej-slet ikke, ved ikke Ugentlig service til Reykjavik er der kun 29 procent af respondenterne, der mener vil være af betydning for virksomheden. Tabel 12. Ugentlig service til Reykjavik, procent ja ja tror slet ved meget noget ikke ikke ikke 5 21 34 30 10 29 0 22 33 33 12 6 15 38 28 13 5 32 27 11 6 21 31 34 8 24 34 40 0 8 30 48 14 10 20 30 15 14 21 36 29 0 3 8 32 12 0 20 0 80 0 3 19 48 16 14 0 26 21 37 16 8 23 46 15 8 0 22 33 46 9 18 18 35 24 5 9 35 35 12 20 26 31 34 24 38 6 12 35 18 29 5 23 36 31 5 4 16 36 32 12 0 31 19 22 12 12 32 22 29 23 38 46

15 Tabel 13 Spørgsmål: Via Aarhus sikres bedste forbindelser til og fra resten af verden fra Danmark og dermed integreres Grønland bedst muligt i de globale logistiknetværk? (Betydning for virksomheden) Svarmuligheder: ja meget, ja-noget, nej-det tror jeg ikke, nej-slet ikke, ved ikke Umiddelbart skulle man tro at de største virksomheder ville se de største fordele ved det udvidede logistiknetværk i Aarhus. Imidlertid er det kun 20 procent af respondenterne fra de største virksomheder der ser fordele, imod et gennemsnit på 30 procent for alle respondenter. En årsag kan være at de største virksomheder i dag har et integreret og velfungerende netværk omkring Aalborg og kun ser besværligheder ved at skulle ændre på dette. Tabel 13. Bedre forbindelser via Aarhus, procent ja ja tror slet ved meget noget ikke ikke ikke 7 21 37 37 8 30 11 22 22 45 0 11 23 38 21 7 7 24 29 29 11 3 15 46 28 8 33 49 35 20 0 4 43 35 18 15 35 35 0 7 7 36 36 14 11 19 33 30 7 20 20 40 20 0 3 35 42 16 4 5 21 32 21 21 8 31 39 15 7 0 33 34 33 0 6 24 35 35 0 5 40 16 32 40 40 33 42 33 30 12 29 29 18 12 6 18 42 28 6 12 24 28 24 12 47 26 41

16 0 27 40 20 13 12 22 0 44 22 31 44 Tabel 14 Spørgsmål: Forbindelserne til Reykjavik og Aarhus skaber muligheder for direkte aftaler med globale rederier for eksporten med mulighed for væsentlige besparelser i containerhåndtering og salg direkte uden et salgsled i Danmark? (Betydning for virksomheden) Svarmuligheder: ja meget, ja-noget, nej-det tror jeg ikke, nej-slet ikke, ved ikke Svarfordelingen ligner fordelingen i tabellen ovenfor. Bemærk at respondenter fra både i tabel 13 og 14 er de mest skeptiske med hensyn til om de får fordele ved et ændret internationalt netværk og ved muligheden for at udnytte Reykjavik som transithavn. Tabel 14. Direkte aftaler med globale rederier, procent ja ja tror slet ved meget noget ikke ikke ikke 6 20 34 32 8 28 0 33 34 33 0 8 23 36 28 5 7 18 32 30 13 3 17 35 35 10 33 33 29 22 0 17 35 35 13 15 10 30 35 10 7 7 43 43 0 4 29 21 32 14 0 20 20 60 0 3 16 48 26 7 0 26 37 26 11 8 38 23 23 8 11 11 33 45 0 12 24 35 24 5 20 28 14 38 20 20 29 50 22 38 12 24 28 24 12 4 21 39 31 5 8 12 32 32 16 0 19 38 18 22 22 12 32 12 41 26 23 30 50

17 Tabel 15 Spørgsmål: Hvad er dine generelle forventninger til RAL s nye besejlingsstruktur mht. fragtraternes udvikling? Svarmuligheder: fragtraterne vil falde meget, falde lidt, ingen ændring, stige lidt, stige meget, ved ikke I de sidste tabeller i rapporten findes igen et positiv indeks, der denne gang er summen af de to første svarkategorier når man ser bort fra gruppen ved ikke. Der er omtrent en lige stor andel af respondenter hvis forventninger til fragtratrenes udvikling er, som der er respondenter hvis forventninger er negative eller neutrale. Forventninger til prisfald er mest blandt respondenter fra og de få fra Nord- og Østgrønland. Tabel 15. Forventninger til prisraternes udvikling, procent falde falde ingen stige stige ved meget lidt ændring lidt meget ikke 16 20 16 18 9 21 46 11 34 11 22 0 22 16 24 15 16 7 22 12 20 12 22 10 24 19 14 19 16 14 28 59 51 42 46 5 10 28 19 14 24 12 24 18 29 12 5 15 8 8 31 15 23 15 12 12 19 15 27 75 0 0 0 0 33 22 11 4 4 26 0 31 31 0 6 32 27 9 18 27 9 10 13 13 0 50 0 24 14 36 14 14 7 15 20 38 30 37 74 46 40 35 59 12 6 18 23 23 18 19 22 14 17 8 20 22 51

18 10 14 14 28 10 24 14 22 28 14 0 22 14 29 14 0 14 29 32 46 58 Tabel 16 Spørgsmål: Hvad er dine forventninger til RAL s nye besejlingsstruktur mht. billigere og bedre indkøbsmuligheder? Svarmuligheder: At indkøbsmulighederne vil blive klart forbedret, lidt forbedret, forblive uændrede, lidt forringet, meget forringet, ved ikke Blandt respondenterne er der lidt flere tilkendegivelser end negative nemlig henholdsvis 31 procent som har svaret enten klart eller lidt bedre, mod 15 procent der har svaret meget eller lidt ringere. Den største andel mener dog at indkøbsmulighederne vil forblive uændrede, nemlig 36 procent. I positiv indekset til højre i tabellen ses at 38 procent har forventninger til bedre indkøbsmuligheder når man ser bort fra grupen ved ikke. Tabel 16. Forventninger til bedre indkøbsmuligheder, procent klart lidt uæn- lidt meget ved bedre bedre dret ringere ringere ikke 14 17 36 6 9 18 38 22 22 33 11 0 12 16 20 29 7 7 21 14 15 34 4 13 20 10 17 44 7 10 12 50 46 36 31 5 14 29 10 19 23 16 11 37 0 16 20 0 0 50 7 14 29 15 19 31 8 8 19 40 20 20 0 20 0 18 34 4 0 19 16 21 21 11 11 20 23 15 62 0 0 0 11 11 78 0 0 0 12 13 12 13 34 0 42 60 53 46 38 22 42 6 19 31 0 19 33

19 14 16 40 7 10 13 18 14 32 5 9 22 19 19 37 0 0 11 22 11 11 11 34 34 41 51 50 Tabel 17 Spørgsmål: Hvad er dine forventninger til RAL s nye besejlingsstruktur mht. eksport af varer fra Grønland? Svarmuligheder: At eksportmulighederne vil blive klart forbedret, lidt forbedret, forblive uændrede, lidt forringet, meget forringet, ved ikke Knap halvdelen, 47 procent, har svaret ved ikke til dette spørgsmål. Blandt dem der har taget stilling har 29 procent forventninger om bedre eksportmuligheder, mens 9 procent tværtimod mener at mulighederne vil blive lidt eller meget ringere. Når man ser bort fra den store gruppe ved ikke viser positiv indekset 55 procent. Tabel 17. Forventninger til bedre eksportmuligheder, procent klart lidt uæn- lidt meget ved bedre bedre dret ringere ringere ikke 12 17 15 5 4 47 55 22 22 22 0 0 34 22 7 7 5 5 54 7 24 17 6 2 44 7 16 19 5 5 48 67 63 55 44 0 9 9 4 0 78 13 0 13 7 0 67 8 0 8 8 51 22 15 15 4 0 44 40 0 40 0 0 20 14 7 7 0 47 6 11 6 0 11 66 9 36 27 9 9 10 11 22 44 0 0 23 13 40 13 7 13 14 41 39 16 66 50 74 50 50 42 62 6 24 24 6 6 34 12 16 19 5 5 43 16 16 4 0 0 64 45 49 88

20 13 7 13 13 0 54 11 11 0 0 0 78 43 Tabel 18 Spørgsmål: RAL vil fremover alene være en transportbro mellem, Reykjavik, Torshavn og Aarhus m.fl. og ikke selv levere pakke-, speditions- og lagerservice mv. Målet er at kunderne selv skal vælge deres serviceleverandører i de pågældende havne. Hvad er dine forventninger til denne del af strategien? Svarmuligheder: At servicen vil blive klart forbedret, lidt forbedret, forblive uændret, lidt forringet, meget forringet, ved ikke Positiv indekset viser denne gang kun 33 procent. Tabel 18. Forventninger til ny servicemodel, procent klart lidt uæn- lidt meget ved bedre bedre dret ringere ringere ikke 15 11 16 16 22 20 33 11 22 11 44 0 12 22 11 9 20 18 20 10 12 16 12 27 23 14 9 20 14 18 38 41 43 28 5 5 18 18 27 27 16 10 5 16 26 27 0 14 14 21 36 15 19 4 27 4 23 23 40 20 20 0 20 0 32 11 7 21 4 0 13 19 31 12 0 20 40 0 20 20 12 13 12 38 0 20 20 7 27 13 13 13 36 16 30 60 57 15 46 0 18 13 31 13 19 9 18 17 22 15 21 33

21 0 11 16 11 31 31 19 13 19 13 6 30 22 11 0 11 22 34 16 46 50 Tabel 19 Spørgsmål: RAL peger på mange fordele, som man mener den nye strategi vil give eksisterende og nye virksomheder i Grønland. RAL s koncessionsforpligtelser opretholdes også selv om RAL indgår i en samsejling med Eimskip. Hvis du skal sammenfatte dit syn på den nye strategi, er du da overvejende positiv eller negativ over for den nye strategi? Svarmuligheder: Meget positiv, overvejende positiv, hverken positiv eller negativ, overvejende negativ, meget negativ, ved ikke Sammenfattende er der blandt respondenterne en stor skepsis ved RAL s nye strategi. Af positiv indekset fremgår, at 33 procent af kunderne har en generel positiv holdning til den nye strategi, mens de øvrige 67 procent enten har en neutral holdning eller en negativ holdning. Tabel 19. Generel holdning til RAL s nye strategi, procent Meget mest hverken mest meget ved pos pos eller neg neg ikke 3 26 20 24 14 13 33 38 12 13 0 12 5 28 18 32 12 5 0 24 26 19 13 18 0 18 18 14 72 35 29 29 5 10 15 30 15 0 31 13 6 0 8 8 50 9 0 28 16 32 8 16 20 20 20 20 20 0 0 36 36 20 0 8 0 21 16 21 16 26 0 50 20 20 10 0 0 11 33 33 11 12 14 36 0 28 14 8 20 27 28 33 40 39 28 50 13 54

22 0 33 13 7 27 20 3 28 20 27 12 10 0 14 33 19 19 15 0 29 14 36 0 21 11 22 11 11 22 23 41 34 16 37 43

23 Brancherne i GE e El & VVS Tømrere, malere Elinstallatører, VVS-firmaer er Efterforskningsselskaber, Udnyttelsesselskaber og Jord- og betonentreprenører Detailhandlen, Banker, Forsikringsselskaber, Konsulentvirksomheder, Advokatfirmaer, Revision og bogføring, Ejendomsselskaber, Oversættere og Tandlæge Service & Transport Transportfirma, Shipping, Rengøring, Boligselskaber, olieforhandlere, luftfart, div. mekanikere, bådtransport, døgninstitutioner, akkrediteringsselskaber, flyttefirmaer, rejsebureau, hvidevareteknik, busselskaber, maskinværksteder, værfter og alkoholbehandling. It, Kommunikation og Medier It-virksomheder, aviser, radio- og tvdistribution, grafisk konsulentvirksomhed og kommunikationskonsulenter. Fiskeri, levnedsmiddel og eksporterhvervene Store og små trawler, fiskefabriker, levnedsmiddelproduktion, vand og øl produktion, fiskeriudstyr, pelseksport Ingeniører og arkitekter Hotel, restauration og turisme Hoteller, restauranter, cafeer, kulturhuse, turismebureauer, turismeudviklingsselskaber og mødekonsulenter