HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX De ti kostråd

Transkript

1 HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning af Ernæringsrådet og Paarisa Oktober 2008

2 2 Indledning I denne rapport fremlægges resultater fra den spørgeskemaundersøgelse om de ti kostråd, som HS Analyse har gennemført for Ernæringsrådet og Paarisa. Formålet med undersøgelsen har været at finde frem til, i hvor høj grad befolkningen har været opmærksom på kampagnen og i hvilket omfang de ti kostråd efterleves. Rapporten er formet som en kommenteret tabelsamling, hvor spørgsmål og kommentarer findes samlet forrest i rapporten. Besvarelsen af spørgsmålene vises fordelt på baggrundsvariablerne køn, alder, bosted-størrelse, bosted-geografi, erhverv og nationalitet. Herudover er der andre variabler, som kan bruges til yderligere analyser af det indsamlede data. Metode og repræsentativitet Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra april til september For at sikre en så bred dækning som muligt blev spørgeskemaet i første omgang udsendt pr. post til 3000 tilfældigt valgte personer/ husstande. Af disse blev ca. 920 spørgeskemaer sendt retur i udfyldt stand svarende til lidt over 30 procent. Disse skemaer blev i september måned suppleret med godt 300 telefoninterviews, hvorved det samlede deltagerantal kom op på Rekvirenten har ønsket at undersøgelsen blev gennemført i en række udvalgte byer og bygder for derved, at supplere materiale som sundhedsprofilundersøgelserne tidligere har indhentet netop disse steder. Det drejer sig om kommunerne: Qaqortoq, Narsaq,, Maniitsoq, Aasiaat, Upernavik, Tasiilaq og Qaanaaq. Endvidere har det været ønsket, at få et meget stort antal respondenter fra bygder, hvorved disse i de fleste kommuner er overrepræsenterede. Det meget store antal deltagere i forhold til befolkningernes størrelse i de udvalgte byer og nogle bygder betyder, at materialet er særdeles repræsentativt for disse befolkninger. På den anden side er det vigtigt at være opmærksom på, at den valgte metode medfører, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for hele den grønlandske befolkning under et. Tabeloversigt Tabel 1) Baggrundsvariablerne Tabel 2) Hørt om ernæringsrådets kampagne Tabel 3) Hvis ja hvorfra kendskab Tabel 4) Hvis ja hvilke af kostrådene kan nævnes

3 3 Tabel 5) Hvor ville man søge information om sund kost Tabel 6) Indeks for hvor nemt det er at spise varieret Tabel 7) Grønlandske fødevarer som hovedmåltid Tabel 8) Indeks for hvor svært det er at skaffe grønlandske fødevarer Tabel 9) Egen fangst af grønlandske fødevarer Tabel 10) Spisning af grønsager Tabel 11) Indeks for hvor svært det er at skaffe grønsager Tabel 12) Friske eller frosne grønsager Tabel 13) Hænder at man ikke kan købe grønsager Tabel 14) Grønsager og frugt/bær som savnes mest Tabel 15) Spisning af frugt og bær Tabel 16) Indeks for hvor svært det er at skaffe frugt og bær Tabel 17) Friske eller frosne frugt og bær Tabel 18) Hænder at man ikke kan købe frugt og bær Tabel 19) Spiser groft brød og gryn hver dag Tabel 20) Fedtstof der anvendes til stegning Tabel 21) Hvad drikkes der til aftensmaden Tabel 22) Snakket om at spise mindre sukker, chips og kager? Tabel 23) Bevæger sig mere end én time om dagen Tabel 24) Tænker på sund kost når der handles ind Tabel 25) Vigtigst når der handles ind Tabel 26) Kender Det sunde spil

4 4 Gennemgang af tabeller Tabel 1 Baggrundsvariablerne I tabel 1 er respondenterne opdelt i forhold til en række baggrundsvariabler. Disse variabler vil være gennemgående i rapportens tabeller. I tabel 1a) ses, at undersøgelsen har en stor overvægt af kvinder, idet disse udgør hele 61 procent. Baggrunden for denne overvægt har været ønsket om, at lade den person i husstanden der ved mest om indkøb og madvaner, besvare spørgsmålene. I tabel 1b) bemærkes der en relativ lav deltagelse af unge, hvilket primært skyldes, at mange i denne gruppe stadig bor hjemme, hvor andre har ansvar for indkøb. Respondenterne er i 1c) opdelt efter om de kommer fra en stor by (, Qaqortoq, Maniitsoq, Aasiaat), en lille by (Narsaq, Upernavik, Tasiilaq, Qaanaaq) eller en bygd. Her bemærkes, at hele 27 procent kommer fra en bygd, hvilket er en vigtig årsag til at materialet ikke umiddelbart er repræsentativt for hele befolkningen. I tabel 1d) er opdelingen geografisk. omfatter Narsaq og Qaqortoq, er, er Maniitsoq, er Aasiaat og Upernavik og er Avanersuaq og Tasiilaq. Opdelingen af respondenterne i erhvervsgrupper fremgår af tabel 1e). Her ses at den største gruppe består af ufaglærte med 34 procent. I denne gruppe indgår også dem, der har haft kvalificerende kurser, der ikke kan betegnes som egentlige uddannelser. Næstestørste gruppe er lav funktionær som har en kortere boglig uddannelse (fx kontorassistent) med 19 procent, efterfulgt af øvrig funktionær (mellem- eller længerevarende uddannelse) med 15 procent. Det bemærkes endvidere, at 12 procent af respondenterne er pensionister. I den sidste baggrundsvariabel ses nationalitet. Her er respondenterne opdelt efter om de betegner sig som grønlænder eller dansker, - eller andet. Som det ses i tabellen er der kun ganske få der har svaret andet eller ved ikke, hvorfor kategorier ikke vil indgå i de efterfølgende tabeller. Til gengæld har 91 personer svarende til 7 procent svaret, at de er både grønlænger og dansker og disse er taget med som selv en selvstændig kategori. Tabel 2 Hørt om ernæringsrådets kampagne Spørgsmål: Har du hørt om Ernæringsrådets og Paarisas kampagne De to kostråd? Svarmuligheder: Ja, nej, ved ikke. Kommentar: I den øverste linje i tabellen ses, hvordan fordelingen for alle respondenter ser ud. Det ses, at 43 procent har hørt om kampagnen, mens 49 procent har svaret nej og 8 procent ved ikke. Gruppen ved ikke må antages at tilhøre nej -siden.

5 5 I tabel 2a) ses, at det især er kvinder der har bemærket kampagnen. Aldersmæssigt er der ikke de store forskelle. Kampagnen er mest kendt i grønland og, og der er forholdsvis flest bygdebeboere, som kender den. Endvidere ses i tabel 2e) under erhverv, at studerende er dem med lavest kendskab til kampagnen. Tabel 3) Hvis ja hvorfra kendskab Spørgsmål: Hvis ja i spørgsmål 1, hvorfra fik du kendskab til kostrådene? Svarmuligheder: Åbent spørgsmål hvor svarene efterfølgende blev kodet. De hyppigst forekommende svar var: TV, folder, radio, sundhedsvæsen (eller sundhedspersonale, arbejde, butikken, børns skole. Kommentar: Det er kun de respondenter der har kendskab til kampagnen, som har skulle svare på dette spørgsmål. I den øverste linje i tabel 3 ses, at flest har fået kendskab til kampagnen via TV, nemlig 37 procent, mens 28 procent har set en folder om emnet. Dernæst følger radioen med 33 procent og sundhedsvæsenet med 17 procent. Bemærk at der har været mulighed for at give mere end et svar, hvorfor procenterne tilsammen adderer til mere end. Nedenfor i tabel 3f) bemærkes, at flere danskere end grønlændere har bemærket kampagnen i forskellige medier. Dette kan hænge sammen med, at danskere kender kampagnen fra Danmark og derfor er mere opmærksomme på, at der er tale om en kampagne, når budskaberne toner frem i et medie. Tabel 4) Hvis ja hvilke af kostrådene kan nævnes Spørgsmål: Hvor mange af kostrådene kan du nævne? Svarmuligheder: Åbent spørgsmål hvor svarene efterfølgende blev kodet. Kommentar: Af tabel 4 fremgår, hvilke af kostrådene respondenterne uden vejledning kunne nævne. Det ses at spise grønt og frugt blev nævnt af flest nemlig 52 procent, efterfulgt af spis grønlandske produkter med 43 procent. Dernæst følger spis varieret med 39 procent og spis groft brød mv. på 27 procent. Det mindst kendte kostråd var det meget generelle tænk over hvad du spiser. Hvis man lægger alle tallene sammen rækkevis, vil man kunne få et indeks over hvor mange kostråd de enkelte kategorier kan nævne. Indekset for køn vil fx vise 225 samlede procent for mænd og 252 for kvinder. r har således et bedre kendskab til kostrådene end mænd.

6 6 Tabel 5) Hvor ville man søge information om sund kost Spørgsmål: Hvis du ville vide noget om sund kost, hvor ville du så først og fremmest søge information Svarmuligheder: Sundhedspersonale, butikken. venner/familie, Paarisa, Internettet, Ernæringsrådet, andet sted. Kommentar: I tabel 5 er svarene sat op i prioriteret rækkefølge således at det oftest forekommende svar står først, så det næsthyppigste osv. Da der kun skulle svares på dér hvor man først og fremmest ville søge information, har respondenterne kun afgivet et svar og procenterne kan derfor adderes til. Af den øverste linje i tabellen fremgår, at Internettet er det sted, hvor der oftest ville blive søgt information og at dette gælder for 33 procent af respondenterne. Neden for blandt baggrundsvariablerne bemærkes, at yngre respondenter i de store byer ikke overraskende vil være dem der oftest ville søge information på Internetttet. De ældre ville især spørge hos Sundhedsvæsenet, mens folk i bygder udover Sundhedsvæsenet også sætter deres lid til butikken. Tabel 6) Indeks for hvor nemt det er at spise varieret Spørgsmål: Et kostråd lyder spis varieret. Hvor nemt mener du der er at følge dette råd, dér hvor du bor dvs. er der et varieret udbud af varer til rådighed? Svarmuligheder: Skriv et tal fra 1 til 5, hvor 1 er yderst vanskeligt og 5 er meget nemt Kommentar: I tabel 6 er svarene regnet om til et gennemsnit der viser, hvorledes de forskellige kategorier vurdere muligheden for at spise varieret. Hvis fordelingen var ligeligt fordelt ville gennemsnittet være 2,5 og det samlede gennemsnit på 3,5 viser derved, at det er overvejende nemt at spise varieret. Gennemsnittet dækker imidlertid over store udsving fx omkring bosted, idet bygder scorer 3,0 og store byer 4,0, hvor er oppe på hele 4,2. Vedr. alder bemærkes, at de yngre aldersgrupper har klart den mest negative eller kritiske vurdering af muligheden for at spise varieret. Tabel 7) Grønlandske fødevarer som hovedmåltid Spørgsmål: Hvor ofte spiser du grønlandske fødevarer som hovedmåltid? Svarmuligheder: Hver dag, 4-6 gange om ugen, 1-3 gange om ugen, 2-3 gange om måneden, en gang om måneden, aldrig. Kommentar: Af tabel 7 fremgår, at 14 procent spiser grønlandske fødevarer som hovedmåltid hver dag og andre 21 procent spiser det 4-6 gange om ugen. I den anden ende af skalaen er der 9 procent

7 7 som kun spiser grønlandsk 1 gang om måneden og 2 procent der aldrig gør det. Tallene i rækken adderer til. Ikke overraskende er der stor forskel i spisevanerne mellem stor by og bygd, bl.a. foranlediget af erhvervsgrundlag og af de to nationaliteters forskellige spisevaner. Tabel 8) Indeks for hvor svært det er at skaffe grønlandske fødevarer Spørgsmål: Hvor svært synes du det er, at skaffe grønlandske fødevarer dér hvor du bor? Svarmuligheder: Skriv et tal fra 1 til 5, hvor 1 er yderst vanskeligt og 5 er meget nemt Kommentar: I tabel 8 er svarene igen regnet om til et gennemsnit. Øverst i tabellen ses, at for alle respondenter er gennemsnittet 3,9, hvilket er et godt stykke over et neutralt gennemsnit på 2,5. For hele gruppen af respondenter under et er det således ikke særlig svært at skaffe grønlandske fødevarer. Neden for i tabellen ses, at de ældre aldersgrupper har lettere ved at skaffe grønlandske fødevarer end de yngre. Det kan dels skyldes at ældre har bedre forbindelser (især pensionister), dels at ældre generelt har højere indkomst end yngre og derved bedre mulighed for at betale de relativt høje priser i butikkerne. Sammenhængen kan også skyldes at ældre prioriterer grønlandske fødevarer særlig højt og derfor også finder veje at fremskaffe det. Tabel 9) Egen fangst af grønlandske fødevarer Spørgsmål: Hvor ofte fanger I selv dyr og fugle til husholdningen? Svarmuligheder: Hver dag, 4-6 gange om ugen, 1-3 gange om ugen, 2-3 gange om måneden, en gang om måneden, aldrig. Kommentar: Spørgsmålet gav anledning til en del kommentarer om, at der er stor forskel på egen fangst i henholdsvis sommer- og vinterhalvåret. Det gælder naturligvis særligt for fritidssejlere, der i sommer- og efterårsperioden fanger en masse forskellige fisk samt hav- og landpattedyr og fugle. De viste tal skal opfattes som årsgennemsnit. Af den øverste linje i tabel 9 fremgår, at lægger man de to første tal sammen så spiser 14 procent af husholdningerne et hovedmåltid af egen fangst mindst 4 gange om ugen. Ser man blandt baggrundsvariablerne gælder dette for 30 procent af dem der bor i bygderne og 23 procent af dem, der bor i Nord- og Østgrønland. Blandt dem der aldrig spiser egen fangst dvs. den sidste kolonne findes 6 procent fiskere, der må antages at være ansatte på trawlere.

8 8 Tabel 10) Spisning af grønsager Spørgsmål: Hvor ofte spiser du grønsager? Svarmuligheder: Hver dag, 4-6 gange om ugen, 1-3 gange om ugen, 2-3 gange om måneden, en gang om måneden, aldrig. Kommentar: Over 50 procent af respondenterne spiser grønsager mindst 4 gange om ugen. Blandt baggrundsvariablerne bemærkes, at det især er kvinder der er flittige grønsagsspisere, ligesom beboere i de store byer. Nationalitet har også en betydning idet mere end 70 procent af danskerne spiser grønsager mindst 4 gange om ugen. Ser man på bosted-geografisk bemærkes, at kun 32 procent af respondenterne fra Nord- og Østgrønland spiser grønsager mindst 4 gange om ugen. Årsagen hertil skyldes formentlig en række forskellige forhold som adgangen til og prisen på grønsager, traditionelle madvaner og den nemme adgang til egen fangst. Tabel 11) Indeks for hvor svært det er at skaffe grønsager Spørgsmål: Hvor svært synes du det er, at skaffe grønsager, dér hvor du bor? Svarmuligheder: Skriv et tal fra 1 til 5, hvor 1 er yderst vanskeligt og 5 er meget nemt Kommentar: Det samlede gennemsnit for alle respondenter er 3,5, hvilket dækker over store forskelle imellem befolkningsgrupperne. For respondenter i de store byer er det ikke særlig svært at skaffe grønsager, hvilket ses i tabel 11c), hvor gennemsnittet er 4,1. Til gengæld er gennemsnittet på 2,8 for respondenter i bygder. Udover det geografiske aspekt ser det også ud til at økonomien spiller ind. Det antydes af, at gruppen af selvstændige erhvervsdrivende, som findes spredt over hele landet og som generelt har en høj indkomst, har en samlet score på 4,0. Tabel 12) Friske eller frosne grønsager Spørgsmål: Køber du oftest friske eller frosne grønsager? Svarmuligheder: Friske, frosne, ca. lige meget, ved ikke Kommentar: Køb af grønsager er nogenlunde ligeligt fordelt imellem de tre kategorier, friske, frosne og ca. lige meget. Ser man blandt baggrundsvariablerne bemærkes, at der heller ikke her er de helt store udsving imellem kategorierne, bortset fra at det lidt overraskende, at grønlændere lidt oftere end dansker køber friske grønsager.

9 9 Tabel 13) Hænder at man ikke kan købe grønsager Spørgsmål: Sker det, at du nogen gange ikke kan købe grønsager Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - af og til, nej - sjældent, aldrig Kommentar: I tabel 13 ses, at 12 procent ofte må gå forgæves efter grønsager, mens det for andre 47 procent sker af og til. Neden for i tabellen ses, at respondenter i og Nord-og Østgrønland oftest mangler grønsager, hvilket også er dér de fleste bygder og små byer i undersøgelsen ligger. Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke altid er muligt at købe frosne grønsager. Tabel 14) Grønsager og frugt/bær som savnes mest Spørgsmål: Hvilken slags grønsag savner du oftest i butikken? Hvilken slags frugt/bær savner du oftest i butikken? Svarmuligheder: åbne spørgsmål Kommentar: For både interviewere og respondenter har det nogle gange være svært at skelne mellem grønsager og frugt/bær. Det skyldes at man ofte på grønlandsk bruger den en fælles betegnelse naatitat for begge grupper af varer. I oversættelsen er bær og frugt kaldt paarnat inerititallu. I tabel 14 er besvarelsen af de to spørgsmål samlet og de oftest nævnte grønsager og frugt/bær er sat op i prioriteret rækkefølge. Det bemærkes, at det er de mest almindelige grønsager og frugt/bær som oftest nævnes som savnede. Denne sammenhæng er naturlig, da savn jo er størst ved de ting man tager for givet. Udover de grønsager og frugt/bær som er nævnt i tabellen, blev også en lang række andre nævnt. Endvidere var der en række kommentarer fx man savnede friske grønsager eller helt specifikke varer blev nævnt fx granatæbler. Tabel 15) Spisning af frugt og bær Spørgsmål: Hvor ofte spiser du frugt og bær? Svarmuligheder: Hver dag, 4-6 gange om ugen, 1-3 gange om ugen, 2-3 gange om måneden, en gang om måneden, aldrig. Kommentar: I alt 46 procent tilkendegiver, at de spiser frugt og/eller bær mindst 4 gange om ugen. Herudover spiser 31 procent frugt og bær 1 til 3 gange om ugen, mens de sidste 23 procent højst spiser frugt og bær 3 gange om måneden dvs. mindre en én gang om ugen. Blandt baggrundsvariablerne bemærkes, at kvinder er bedre frugt- og bærspisere end mænd og at

10 10 det er den yngste aldersgruppe, der spiser mindst frugt og bær. Bosted har også stor betydning, hvilket fremgår af tabel 15c). I alt 59 procent af respondenterne i de store byer spiser frugt og bær mindst 4 gange om ugen, mens dette kun er tilfældet for 33 procent i bygderne. Nationalitet og derved almindelige spisevaner ser også ud til at have selvstændig betydning, idet hele 67 procent af de danske respondenter spiser frugt og bær mindst 4 gange om ugen over for 42 procent af de grønlandske respondenter. Tabel 16) Indeks for hvor svært det er at skaffe frugt og bær Spørgsmål: Hvor svært synes du det er, at skaffe frugt og bær, dér hvor du bor? Svarmuligheder: Skriv et tal fra 1 til 5, hvor 1 er yderst vanskeligt og 5 er meget nemt Kommentar: Det samlede gennemsnit for alle respondenter er 3,3, dvs. lidt lavere end det gennemsnit der var for grønsager, men stadig et godt stykke over den neutrale score på 2,5. De sammenhænge som blev vist for grønsager gør sig også gældende her. Tabel 17) Friske eller frosne frugt og bær Spørgsmål: Køber du oftest friske eller frosne bær og frugt? Svarmuligheder: Friske, frosne, ca. lige meget, ved ikke Kommentar: I tabel 17 ses, at over halvdelen af alle respondenter oftest køber frisk frugt og bær, mens kun 18 procent oftest køber varerne frosset. Bosted og derved forsyningsmulighed ser her ud til at være afgørende, idet respondenter fra åbentvandsbyer fra Maniitsoq og sydpå ligger særligt højt. Tabel 18) Hænder at man ikke kan købe frugt og bær Spørgsmål: Sker det, at du nogen gange ikke kan købe frugt og bær Svarmuligheder: Ja - ofte, ja - af og til, nej - sjældent, aldrig Kommentar: Af den øverste linje i tabel 18) fremgår, at 62 procent ofte eller af og til ikke kan købe frugt og bær i de lokale butikker. Igen ses at det oftest gælder i de mindre byer og bygder, og i særlig grad i og Nord- og Østgrønland.

11 11 Tabel 19) Spiser groft brød og gryn hver dag Spørgsmål: Et af kostrådene lyder Spis groft brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta. Følger du og din familie dette kostråd? Svarmuligheder: Ja, ja - af og til, nej Kommentar: I tabel 19 ses, at 59 procent af respondenterne følger dette kostråd, mens andre 32 procent næsten gør det. De mest interessante respondenter her er de 9 procent der tilkendegiver, at de ikke følger dette råd. Blandt baggrundsvariablerne ses, at det især er unge og fisker-fangere, der skiller sig ud og formentlig ud fra forskellige begrundelser. Mens de unge ofte spiser usund fastfood med meget hvidt brød er der blandt fisker/fangere formentlig en gruppe, der ernærer sig næsten udelukkende af kød. Hvorvidt dette er usundt blandt en befolkning der har stort set har levet af kød i flere tusinde år skal være usagt her. Tabel 20) Fedtstof der anvendes til stegning Spørgsmål: Hvilken slags fedtstof plejer du at bruge til madlavning? Svarmuligheder: Stegemargarine. olie, Kærgården, plantemargarine, smør, andet. Kommentar: I gruppen af andet var det især blandingsproduktet Becel, der blev nævnt, hvorfor det medtages i tabellen. Herudover var er nogle enkelte der tilkendegav, at de anvender sælspæk eller rentalg. I tabel 20 ses, at stegemargarine og olie tilsammen anvendes i den daglige madlavning i 80 procent af husstandene. Tabel 21) Hvad drikkes der til aftensmaden Spørgsmål: Hvad drikker I som regel til aftensmaden? Svarmuligheder: Åbent spørgsmål der efterfølgende blev kodet. Kommentar: Respondenterne havde mulighed for at svare flere forskellige former for drikkevarer, hvorfor den øverste linje ikke adderer til. I den øverste linje i tabel 21) ses, at 75 procent af husstandene har vand på bordet ved aftensmaden. 40 procent af husstandene drikker saft herunder juice, mens 5 procent drikker sodavand herunder hvidtøl. I alt 4 procent drikker alkohol til aftensmaden, fortrinsvis vin. I tabel 21a) bemærkes, at der er en betydelig større andel af kvinder end mænd som tilkendegiver at der drikkes vand til aftensmaden. Dette gælder nemlig for 80 procent af kvinderne, men kun 70 pro-

12 12 cent af mændene. Forskellen er så stor at den er usandsynlig, da mænd og kvinder typisk deler bord ved aftensmaden. Enten overdriver kvinden eller også underdriver manden. Problemet forstærkes af, at der blandt danskere er særligt mange der har vand på bordet ved aftensmaden og at der i denne gruppe er en overvægt af mænd. Dvs. fjerner vi gruppen af danskere fra undersøgelsen er der en endnu større forskel imellem kønnenes svarmønster. Tabel 22) Snakket om at spise mindre sukker, chips og kager? Spørgsmål: Et af kostrådene lyder: Spis mindre sukker, slik, chips og kager. Har I snakket om dette kostråd i din familie? Svarmuligheder: Ja ofte, en enkelt gang eller to, nej. Kommentar: Lidt mere end halvdelen af respondenterne har ofte snakket om at spise mindre usundt. Igen er det kvinderne der går forrest, ligesom respondenter fra de store byer og gruppen af danskere skiller sig positivt ud. Tabel 23) Bevæger sig mere end én time om dagen Spørgsmål: Hvor ofte plejer du at bevæge dig mere end én time om dagen, hvor du føler at du rigtig bruger kroppen (fx raske gåture, sport, fysisk arbejde) Svarmuligheder: Hver dag, 4-6 gange om ugen, 1-3 gange om ugen, 2-3 gange om måneden, en gang om måneden, aldrig. Kommentar: Præcis halvdelen af alle respondenter tilkendegiver, at de hver dag bevæger sig raskt i mere end én time. Andre 17 procent mener, at de gør det 4 til 6 gange om ugen. I den modsatte ende af skalaen er der 11 procent der højst 2 gange om måneden bevæger sig raskt. Spørgsmålet har givet anledning til meget forskellige vurderinger af, hvornår man bevæger sig raskt og besvarelserne er mere subjektive end ved de fleste andre spørgsmål, hvor det enten er noget konkret der tages stilling til (fx hvad man drikker til aftensmad) eller et forhold som bliver overvejet og diskuteret i dagligdagen (fx hvad der mangler i butikken). Blandt baggrundsvariablerne ses det at være især beboere i bygder der bevæger sig meget, heriblandt de mange fisker/fangere. Tabel 24) Tænker på sund kost når der handles ind Spørgsmål: Hvor ofte plejer du at tænke på sund kost, når du handler ind? Svarmuligheder: Hver gang eller næsten, en gang imellem, sjældent, aldrig, ved ikke.

13 13 Kommentar: Godt to tredjedel af respondenterne tænker på sund kost, hver gang de handler ind, mens andre 24 procent tænker på det en gang i mellem. De grupper der mindst tænker på sund kost når de handler ind skal findes blandt mænd i mindre byer. De er ofte selvstændige, studerende eller fisker/fangere. Tabel 25) Vigtigst når der handles ind Spørgsmål: Hvad er vigtigst for dig når du handler ind? Svarmuligheder: At købe billigt, at købe varieret, at købe det der er nemt at tilberede, at maden smager godt. Kommentar: I tabel 25 ses, at 23 procent af respondenterne især går efter hvad der er billigt når der handles ind, mens andre 42 procent prioriterer at købe varieret (sundt). 11 procent ser især på, hvad der er nemt at lave, mens de sidste 24 procent tænker på, hvad der smager godt. Ideelt set vil man prioritere alle 4 kategorier højt nemlig indkøb af mad som er sundt, billigt, nemt at lave og smager godt. Blandt baggrundsvariablerne ses i tabel 25e) ses en tydelig forskel i erhvervsgruppernes besvarelse af spørgsmålet, hvilket oftest hænger sammen med indkomst. Tabel 26) Kender Det sunde spil Spørgsmål: Kender du det spil der hedder Det sunde spil Svarmuligheder: Ja vi har det selv, har spillet det hos andre, har hørt om det, har aldrig hørt om det. Kommentar: Af tabel 26 fremgår, at 13 procent af husstandene i denne undersøgelse har spillet, mens andre 7 procent har spillet det hos andre. I den tredje kolonne ses, at 28 procent har hørt om spillet, mens de sidste 52 procent ikke kender det. Spillet er mest kendt blandt unge, blandt danskere og i bygderne.

14 14 Tabelsamling Tabel 1. Baggrundsvariabler antal procent Begge Andet Ved ikke

15 15 Tabel 2. Hørt om ernæringsrådets kampagne ja nej ved ikke i alt

16 16 Tabel 3. Hvis ja hvorfra kendskab sundheds- butik- børns TV folder radio væsen arbejde ken skole

17 17 Tabel 4. Hvis ja hvilke af kostrådene kan nævnes. vari- grøn- grønt groft lidt lidt drik spis bevæeret landsk frugt brød fedt sukker vand ofte gelse tænk

18 18 Tabel 5. Hvor ville man søge om information om sund kost sundh.- butik- familie/ ernæinternet væsen ken venner ringsråd Paarisa andet I alt

19 19 Tabel 6. Indeks for hvor nemt det er at spise varieret. Neutral score er 2,5. gennemsnit 3,5 3,4 3,5 3,2 3,1 3,5 3,6 4,0 4,0 3,1 3,0 3,6 4,2 3,7 3,0 2,8 3,1 3,6 3,7 3,6 3,4 4,2 4,0 4,0 3,4 3,8 3,7 Svarmuligheder fra 1 yderst vanskeligt til 5 meget nemt.

20 20 Tabel 7. Grønlandske fødevarer som hovedmåltid hver gang dag ugen ugen måned måned aldrig I alt

21 21 Tabel 8. Indeks for hvor svært det er at skaffe grønlandske fødevarer. gennemsnit Studernde 3,9 3,9 3,9 3,7 3,5 4,0 4,0 4,1 3,9 3,7 4,0 3,6 4,2 4,2 3,8 3,7 3,9 3,8 3,8 3,8 4,3 4,2 4,1 3,6 3,9 3,8 4,1 Svarmuligheder fra 1 yderst vanskeligt til 5 meget nemt.

22 22 Tabel 9. Egen fangst af grønlandske fødevarer hver gang dag ugen ugen måned måned aldrig I alt

23 23 Tabel 10. Spisning af grønsager hver gang dag ugen ugen måned måned aldrig I alt

24 24 Tabel 11. Indeks for hvor svært det er at skaffe grønsager. gennemsnit 3,5 3,5 3,5 3,3 3,2 3,6 3,6 3,7 4,1 3,0 2,8 3,8 4,3 3,8 2,8 2,4 3,1 3,8 3,6 3,7 3,2 4,0 3,9 3,8 3,4 3,8 3,7 Svarmuligheder fra 1 yderst vanskeligt til 5 meget nemt.

25 25 Tabel 12. Friske eller frosne grønsager lige ved friske frosne meget ikke

26 26 Tabel 13. Hænder at man ikke kan købe grønsager sjælofte af og til dent aldrig

27 27 Tabel 14. Grønsager og frugt/bær som savnes mest Grønsager Kartofler Gulerødder Agurker Blomkål Løg Selleri Majroer Savner ingen procent 11,1 9,7 8,5 2,7 1,6 1,4 1,3 10,1 Frugt og bær Æbler Bananer Jordbær Sorte- blåbær Appelsiner Vindruer Pærer Savner ingen 16,1 13,4 8,9 8,5 6,4 6,1 4,8 8,4

28 28 Tabel 15. Spisning af frugt og bær hver gang dag ugen ugen måned måned aldrig I alt

29 29 Tabel 16. Indeks for hvor svært det er at skaffe frugt og bær gennemsnit 3,3 3,3 3,3 3,0 2,9 3,3 3,4 3,7 3,8 2,8 2,7 3,6 4,1 3,7 2,6 2,3 2,9 3,5 3,4 3,4 3,1 3,7 3,9 3,7 3,2 3,7 3,6 Svarmuligheder fra 1 yderst vanskeligt til 5 meget nemt.

30 30 Tabel 17. Friske eller frosne frugt og bær lige ved friske frosne meget ikke

31 31 Tabel 18. Hænder at man ikke kan købe frugt og bær sjælofte af og til dent aldrig

32 32 Tabel 19. Spiser groft brød og gryn hver dag Studernde for det ja meste nej i alt

33 33 Tabel 20. Fedtstof der anvendes til stegning stege kær- plante marg. olie gården marg. smør Becel I alt

34 34 Tabel 21. Hvad der drikkes til aftensmad sodavand saft vand vin øl andet

35 35 Tabel 22. Snakket om at spise mindre sukker, chips og kager ja en to ofte gange nej i alt

36 36 Tabel 23. Bevæger sig mere end én time om dagen hver gang dag ugen ugen måned måned aldrig I alt

37 37 Tabel 24. Tænker på sund kost når der handles ind hver gang sjæl- ved gang imellem dent aldrig ikke I alt

38 38 Tabel 25. Vigtigst når der handles ind sundt nemt smager billigt varieret at lave godt

39 39 Tabel 26. Kender Det sunde spil har hos hørt aldrig det andre om hørt om