FRESH DRESSED undervisningsmateriale Til læreren Om undervisningsmaterialet Forslag til undervisningen Til eleverne Artikel om forholdet mellem identitet og beklædning samt arbejdsspørgsmål Forberedelse til filmen Arbejdsspørgsmål til filmen
til læreren Kære lærer... Velkommen på CPH:DOX! Du og dine elever skal se filmen Fresh Dressed om gademodens spæde start i de amerikanske gademiljøer til dens himmelflugt til MTV og catwalks verden over. Vi har udarbejdet et let undervisningsmateriale, der skal ruste eleverne til at se filmen og sætte deres tanker om emnet i gang, så de får mest muligt ud af filmen. Vi håber med denne vejledning at give dig idéer til, hvordan materialet kan bruges i undervisningen. Det starter i 1970 erne i Harlem og Bron blandt gadens rodløse unge. Hvad de mangler af penge har de til gengæld i attitude og stil. Farver, striber og tykke snørebånd - det handler om at være fresh! Hiphoppen er født, og at have en fresh stil bliver for mange deres vigtigste (og for nogen: eneste!) mål i livet, når ens sociale status kan pludselig måles på tykkelsen af ens snørebånd. Få den vilde historie om hvordan den friske stil fra ghettoen overtog de store modeshows og en ny, sort selvbevidsthed erobrede popindustrien. I en blanding af ikoniske arkivklip og in-depth interviews med rappere, designere, gamle kendinge fra gaden og andre insidere fra hiphopmiljøet møder vi blandt andre Pharrell Williams, Damon Dash, Karl Kani, Kanye West, Nas Jones, Andre Leon Talley og nogle af de andre konger (og dronninger) af money-makin Manhattan og Los Angeles. Filmen behandler gadekultur og -mode som fænomen, men historien, den fortæller, er ikke begrænset hertil - tværtimod spejler den et menneskeligt behov, som kan genfindes i mange andre situationer, for at udtrykke sig og frigøre sig af besnærende bånd, der er pålagt den enkelte af det omgivende samfund. Om undervisningsmaterialet Filmen handler om et specifikt historisk fænomen men fortæller samtidig en bredere og mere almen historie om beklædningens sociale betydning og om identitet som kampplads, og det er derfor oplagt, at eleverne arbejder med nogle af filmens underliggende tematikker inden filmvisningen for at være bedst muligt rustede til at se og arbejde med filmen. Vi har derfor i undervisningsmaterialets første del sammenfattet en kort præsentation af forholdet mellem menneske, identitet og samfund, som kan danne grundlag for elevernes refleksion over tøjets betydning i deres eget samfund. I forlængelse af artiklen har vi lavet en række arbejdsspørgsmål, som eleverne kan arbejde med enkeltvis eller i grupper. Anden del af undervisningsmaterialet består i en vejledning til filmen - en række punkter, som det er gavnligt for eleverne at være opmærksomme på for at være bedst muligt rustede til at stille spørgsmål og diskutere filmen efterfølgende. Tredje del af undervisningsmaterialet består i en række arbejdsspørgsmål, som søger både at følge op på eleverne forudgående diskussioner af forholdet mellem identitet, samfund og beklædning og diskutere nogle af filmens argumenter og pointer. Spørgsmålene kan enten diskuteres i grupper, i plenum eller bruges som problemstillinger for små skriftlige opgaver. Forslag til undervisningen Afhængigt af hvor meget tid I kan afsætte i undervisningen, har vi en række tips og forslag til undervisningen. De sociale boligbyggerier i New York City, i daglig tale the projects, dannede baggrund for fremvæksten af gade-moden og hiphopkultur mere generelt. Giv inden filmvisningen eleverne til opgave at undersøge boligbyggerierne og deres beboere. Afro-amerikansk historie danner baggrundstæppe for filmen og dens konflikter - giv eleverne til opgave at studere afro-amerikansk historie, for eksempel ved at læse (dele af) opslaget om emnet på faktalink.dk: http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambohele
til eleverne Kære elev... Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er en international dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i København. I forbindelse med festivalen viser vi over 200 dokumentarfilm i byens biografer og inviterer til et væld af debatter, fester, koncerter og events. UNG:DOX er en underafdeling af festivalen, der laver filmvisninger for gymnasieelever. På den måde håber vi at bidrage til en spændende og alsidig undervisning, der ikke altid behøver finde sted i klasselokalet. I skal d. 12/11 klokken 9:00 se filmen Fresh Dressed i Bremen Teater. Efter filmen er der oplæg om gadekultur og dens musikalske udtryk ved Isam B. Vi ses! Det starter i 1970 erne i Harlem og Bron blandt gadens rodløse unge. Hvad de mangler af penge har de til gengæld i attitude og stil. Farver, striber og tykke snørebånd - det handler om at være fresh! Hiphoppen er født, og at have en fresh stil bliver for mange deres vigtigste (og for nogen: eneste!) mål i livet, når ens sociale status kan pludselig måles på tykkelsen af ens snørebånd. Få den vilde historie om hvordan den friske stil fra ghettoen overtog de store modeshows og en ny, sort selvbevidsthed erobrede popindustrien. I en blanding af ikoniske arkivklip og in-depth interviews med rappere, designere, gamle kendinge fra gaden og andre insidere fra hiphopmiljøet møder vi blandt andre Pharrell Williams, Damon Dash, Karl Kani, Kanye West, Nas Jones, Andre Leon Talley og nogle af de andre konger (og dronninger) af money-makin Manhattan og Los Angeles. Venlig hilsen UNG:DOX-teamet
til eleverne / 1 Tøj - identitet og oprør På tværs af kloden og gennem mange tusinde år har mennesker pyntet sig med fjer, maling, makeup og mærkevarer. Påklædning og udsmykning er en kraftfuld symbolsk og æstetisk udtryksform, og det er en måde at fortælle andre, hvem man er, hvad man mener og hvilken gruppe, man tilhører ligesom det er en måde at læse andre mennesker og deres tilhørsforhold. Med andre ord er beklædning tæt forbundet til identitet. Identitet er et omdiskuteret emne, og mange sociologer, antropologer og videnskabsfolk har givet sit besyv til debatten. Der hersker dog generelt enighed om, at identiteten er uløseligt forbundet til det sociale det vil sige til andre mennesker og de samfund, vi lever i. I vores samfund er vi vant til at tale om identitet som noget, vi i høj grad selv er med til at skabe. De samfund, vi lever i, er dog i høj grad med til at bestemme, hvem vi er i andres og egne øjne. Køn og klasse, religion, etnicitet og seksualitet er alle med til at definere os på en bestemt måde og stiller alle krav til, hvem vi er, og hvordan vi kan opføre os. Ofte identificerer vi os også selv med de mærkater, vi får af samfundet, og blandt andet gennem påklædning forsøger vi at afspejle, at vi tilhører netop disse forskellige grupper - at vi er kvinde eller mand, at vi tilhører en bestemt religiøs gruppe osv. Modkulturer, subkulturer og sociale bevægelser har igennem tiden forsøgt at ændre de livsvilkår, som samfundet dikterer for det enkelte individ og beklædning har ofte været et vigtigt symbol og talerør i disse oprør mod det etablerede samfund. Ved at klæde sig anderledes har bevægelser og individer gennem tiden udtrykt, at de var anderledes, end hvad der blev forventet af dem både som gruppe og som enkeltindivider. Tænk for eksempel på 1980 ernes punkbevægelse, hvor netop tøjet var en måde at undergrave samfundets normer og forventninger og gøre krav på selvstyre og frihed; ved at ophøje hverdagsgenstande som sikkerhedsnåle til smykker, bære iturevne strømpebukser oven på bukser og bruge makeup og hårfarve til at skabe en ny, androgyn æstetik, legede punkbevægelsen med etablerede idéer om køn, orden og skønhed. Beklædning var for punk-bevægelsen med til at skabe et mulighedsrum, der ikke fandtes inden for de eksisterende livsvilkår og samfundsnormer. Den franske antropolog Claude Levi-Strauss kaldte denne form for opfindsomhed for bricolage. hvor det kendte og forhåndenværende transformeres og bruges til at skabe nye udtryk. Ved at gøre brug af kendte symboler, forvrænge dem og vende dem på hovedet, er det netop muligt at rette en direkte eller indirekte kritik mod
det eksisterende samfund. Identitet er med andre ord ikke kun en kategori, som samfundet placerer den enkelte i det kan også være et oprør mod samfundet og dets normer; en måde at fortælle verden, at man er anderledes, end den tror. For at forstå identitet er det altså helt afgørende at forstå det samfund, der omgiver en bestemt identitet - hvilke værdier præger samfundet, og hvilke forventninger har samfundet til dets forskellige borgere? Kilder: designmuseum.dk, Thomas Hylland Eriksen: Små steder - store spørgsmål (2010). Arbejdsspørgsmål Diskuter, hvad identitet er for jer. Find eksempler på, hvordan beklædning afspejler en bestemt identitet. Diskuter, hvordan tøj er forbundet med status. Diskuter, hvordan autencitet er forbundet til beklædning - hvorfor kan nogen tillade sig at gå i noget bestemt tøj, mens andre ikke kan? Find eksempler på måder at klæde sig på, der kan forarge andre mennesker, og diskuter, hvordan modstridende værdier kommer til udtryk i sådanne situationer.
til eleverne / 2 Forberedelse til filmen Tag papir og blyant/kuglepen med dig i biografen, så du kan tage noter efter filmen det kan hjælpe dig til at huske de tanker, du gør dig under filmen, og ruste dig til at stille spørgsmål og diskutere filmen bagefter. Læg især mærke til: Hvad er the projects, og hvilken rolle spiller det for udviklingen af gademode og hiphopkultur? Hvilke rolle har beklædning spillet i afroamerikansk historie? Hvilken symbolsk rolle spillede gademoden for de unge i 1980 erne? Hvad betød den kommercielle succes for gademoden? Hvad er hiphop-kultur, og hvilke rolle spiller tøjet i hiphop-kultur? Hvilken betydning havde musik for gadekulturens udvikling? Tænk gerne undervejs over spørgsmål, som oplægsholderen kan hjælpe med at svare på efter filmen. Noter
til eleverne / 3 Efter filmen: Arbejdsspørgsmål Vi håber, I kunne lide filmen! Vi har her samlet en række spørgsmål til diskussion: Hvad er the projects i New York City? Hvilken symbolsk kraft tillægger filmens karakterer tøjet i 1980 ernes gademiljø? Hvilken rolle spillede de socioøkonomiske vilkår i for eksempel Harlem og The Bron for udviklingen af gademoden? Diskuter hvorfor gademoden blev en kommerciel succes i 1990 erne? Drag paralleller til Danmark - find eksempler på, hvordan tøj i en dansk sammenhæng kan skabe forandring, enten for den enkelte eller for større grupper. Hvad var det oprindelige budskab i den urbane stil og er budskabet stadig bevaret i den måde, fænomenet lever videre på i dag? Hvordan er begreber som individualitet og fællesskab på spil i filmen? Noter