Opdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab

Relaterede dokumenter
Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Opdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Læseplan for valgfaget musik

Vejledning for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Fagbeskrivelse for Krea

Læseplan for valgfaget billedkunst

Konstruktion og design

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for emnet uddannelse og job

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for valgfaget virksomhedsfag. 10. klasse

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Vejledning for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Opdateret september Læseplan for valgfaget håndværk og design

Læseplan for valgfaget serviceværksted. 10. klasse

Undervisningsbeskrivelse

- At bage brød, kage m.m.

Dansk 5. klasse årsplan 2018/2019

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Undervisningsbeskrivelse

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Læseplan for valgfaget madkundskab

Undervisningsbeskrivelse

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læseplan for emnet færdselslære

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Undervisningsbeskrivelse

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Læseplan for faget samfundsfag

Børnehaveklassen Fælles Mål

Undervisningsbeskrivelse

Historie Fælles Mål 2019

Musik (valgfag) Fælles Mål

Sanna Lund (1.G) Kasper Kristensen (1.G) Kirsti Jakobsen (2.G)

Metoder og værktøjer til læring med film. Nye veje til filmfaglige læringsdesign

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin

Opdateret maj Læseplan for faget historie

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen

Fælles Mål Medier. Faghæfte 32

Undervisningsbeskrivelse

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Et fagligt løft af folkeskolen

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Undervisningsvejledning for Mediefag C

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Billedkunst (valgfag) Fælles Mål

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Undervisningsbeskrivelse

Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Undervisningsbeskrivelse

Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang

Vejledning til mediefag B.

Undervisningsbeskrivelse

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Læseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse

Vejledning for valgfaget håndværk og design

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Faglig relevans/kompetenceområder

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Innovation og entreprenørskab som aktiv del af valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Transkript:

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6

Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8. eller 9. klasse. Eleverne kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen skal tilrettelægges således, at den enkelte elev udfordres i et passende omfang. Såfremt valgfaget læses i 9. klasse, skal faget indgå i den obligatoriske projektopgave. I faget filmkundskab som valgfag skal eleverne lære filmen at kende som udtryksform og som kunstart. De skal have lærerige filmoplevelser, og de skal lære at beherske filmmediet gennem kreativt arbejde med at skabe film. Fælles Mål omfatter to kompetenceområder: Filmproduktion og filmanalyse. Elevernes egen produktion af filmiske udtryk er i centrum. I en løbende vekselvirkning mellem filmproduktion og analytisk arbejde såvel med egne film som med filmkunstneriske værker skal eleverne opnå forståelse af de centrale filmfaglige begreber og værktøjer. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. I det enkelte undervisningsforløb arbejdes med de vejledende færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr. 1445 af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet af Fælles Mål. Dette er gennemført ved, at færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål er gjort vejledende, således at de bindende elementer i Fælles Mål nu udgøres af fagformål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder. Denne læseplan er blevet gennemskrevet i foråret 2018 med henblik på at sikre, at læseplanerne for fag og emner formelt set er i overensstemmelse med de ændrede lovgivningsmæssige rammer om Fælles Mål. Frem mod skoleåret 2019/20 vil der blive gennemført et mere omfattende arbejde med at revidere læseplaner og undervisningsvejledninger. Dette skal understøtte, at disse i højere grad tager afsæt i de politiske intentioner bag ændringen i rammerne for Fælles Mål samt anbefalingerne fra rådgivningsgruppen om Fælles Mål. Dette vil bl.a. betyde, at læseplaner og vejledninger ikke i samme grad som tidligere vil fokusere på arbejdet med mål som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det vil i denne sammenhæng bl.a. blive tydeliggjort, at mål er en didaktisk kategori ud af flere. Læseplan for valgfaget filmkundskab 3

Trinforløb for 7./8./9. klassetrin Elevernes oplevelser og erfaringer med film og tv fra andre fag samt fra fritiden medtænkes i forbindelse med planlægning af undervisningen. Undervisningen sigter mod, at eleverne kan gennemføre en målrettet filmproduktion fra idé til filmisk udtryk. Der arbejdes inden for forskellige filmiske udtryk og genrer. I arbejdet er der fokus både på filmen som selvstændig kunstart og som en udtryksform, der indgår i multimodale medieudtryk. Eleverne skal arbejde med at dele deres film med andre på forskellige medieplatforme. Arbejdet skal munde ud i filmproduktioner i flere filmgenrer. I arbejdet med filmproduktion skal eleverne lære at producere filmiske fortællinger. Hovedvægten lægges på praktisk filmproduktion. Det er centralt, at eleverne lærer at anvende de centrale filmfaglige begreber og værktøjer aktivt og kreativt. I arbejdet med filmanalyse skal eleverne lære at analysere filmiske fortællinger. Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med at analysere egne og andres film. Det er væsentligt, at eleverne lærer de centrale filmfaglige begreber og værktøjer samt lærer at anvende begreberne analytisk. Filmproduktion Kompetenceområdet filmproduktion omfatter fem færdigheds- og vidensområder: Filmdramaturgi er centreret omkring elevernes arbejde med at skabe filmiske fortællinger. Filmiske virkemidler fokuserer på, hvordan de filmiske virkemidler underbygger og støtter filmfortællingen. Produktionsproces omhandler elevernes tilrettelæggelse af produktionsforløb med en relevant arbejdsfordeling. Film i samspil tager sit udgangspunkt i, hvordan eleverne kan anvende filmiske udtryk i samspil med andre medie- og udtryksformer. Udstyrsbetjening fokuserer på, hvordan eleverne kan anvende udstyr til at optage, redigere og dele film. Filmdramaturgi Undervisningen fokuserer på elevernes forståelse af, at dramaturgi handler om at bearbejde og manipulere med tilskuernes forventninger. Eleverne skal arbejde med at producere deres egne filmiske fortællinger. I den forbindelse lærer de at arbejde med filmfortællingen både i kortere øvelser og i forbindelse med mere omfattende produktioner. Eleverne skal lære at identificere og anvende dramaturgiske begreber, herunder anslag og klimaks samt dramaturgiske modeller. Dramaturgiske modeller kan eksempelvis være aktant- og berettermodellen. Eleverne får således redskaber til at arbejde både struktureret og kreativt med at fortælle deres egne historier på film. Filmiske virkemidler I elevernes arbejde med at producere filmiske fortællinger sættes der fra starten fokus på brugen af virkemidler inden for både billeder, lyd og klipning. Dette kan eksempelvis være billedbeskæring, reallyd og krydsklip. Der fokuseres på, at eleverne opnår det fornødne kendskab til begreber og værktøjer, så de kan bruge virkemidlerne aktivt og kreativt. Eleverne skal lære, at filmens virkemidler underbygger og styrker filmfortællingen, og at der er en tæt sammenhæng mellem dramaturgi og virkemidler. I den 4 Læseplan for valgfaget filmkundskab

forbindelse kan der eksempelvis arbejdes med dramaturgiske konventioner og brugen af filmiske virkemidler inden for en bestemt genre. Produktionsproces Eleverne skal producere såvel små og enkle filmøvelser som større og mere komplekse filmfortællinger. I den forbindelse skal eleverne lære at tilrettelægge hensigtsmæssige produktionsforløb med en relevant arbejdsfordeling. Eleverne skal kende til arbejdsopgaverne inden for hhv. præproduktion, produktion og postproduktion og selv få erfaringer med at udføre arbejdsfunktioner i alle forløbets faser. Film i samspil Eleverne producerer filmiske udtryk, der indgår i et samspil med andre medier og udtryksformer. Dette kan eksempelvis være på websider og i skærmpræsentationer. I den forbindelse arbejdes der i undervisningen med, hvordan film kan anvendes hensigtsmæssigt ved fremlæggelse af projektarbejde. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne opnår forståelse af filmmediets styrker og svagheder som udtryks- og erkendeform samt på forståelsen af, hvordan filmmediet kan indgå i forskellige mediekontekster og spille sammen med andre udtryksformer. Udstyrsbetjening For at kunne arbejde selvstændigt og kreativt med filmmediet, skal eleverne lære at anvende såvel simpelt som mere avanceret udstyr til at optage, redigere og dele film. Der arbejdes med forskelligt opta- geudstyr i form af både videokameraer og optageudstyr integreret i andre enheder, fx tablets og mobiltelefoner. Der arbejdes med forskelligt redigeringsudstyr i form af både videoredigeringssoftware og redigeringsudstyr integreret i andre enheder, fx tablets og mobiltelefoner. I undervisningen arbejder eleverne desuden med udstyr og tjenester, hvor de deler deres film med andre. Dette arbejde tager afsæt i såvel fastmedier såvel som åbne og lukkede internettjenester. Læseplan for valgfaget filmkundskab 5

Filmanalyse Kompetenceområdet filmanalyse omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Filmgenrer fokuserer på elevernes indsigt i forskellige filmgenrers karakteristika. Filmæstetik fokuserer på elevernes kendskab til filmsprogets virkemidler og deres betydning for filmens fortælling. Filmkomposition fokuserer på elevernes evne til at analysere filmens dramaturgi og fortællestil. Filmkultur fokuserer på elevernes forståelse for de filmiske fortællingers betydning i et socialt og kulturelt perspektiv. Filmgenrer Undervisningen tager afsæt i filmgenrernes forskellige genrekonventioner. Eleverne præsenteres for en række forskellige filmgenrer inden for både fiktion og dokumentar. De forskellige filmgenrers karakteristika fremhæves og eksemplificeres. Eleverne skal have indblik i filmgenrernes forskellige virkemidler og fortællestile både i et nutidigt og et historisk perspektiv. Denne viden skal eleverne lære at anvende i analyse og tolkning af forskellige filmgenrer. Filmæstetik I undervisningen præsenteres eleverne for de centrale filmiske virkemidler, herunder billedkomposition, kamerabevægelser, lyd, lys og klipning. Der arbejdes med at anvende de filmsproglige begreber i en sammenhængende analyse af en filmisk fortælling. Eleverne skal lære at lægge vægt på identificering af centrale virkemidler og kunne argumentere for filmens brug af disse. Eleverne skal opnå forståelse for filmens særlige fortælleredskaber og deres betydning for modtagerens opfattelse af filmen. Derudover skal de forskellige filmgenrers særlige filmæstetik indgå. Det kan eksempelvis være brugen af håndholdt kamera i dogmefilm. Filmkomposition I undervisningen fokuseres der på filmens komposition med særlig vægt på filmdramaturgiske virkemidler, herunder ledetråde og symboler. Der arbejdes desuden med filmdramaturgiske modeller. Det kan eksempelvis være aktantog berettermodellen. Eleverne skal kunne finde og argumentere for dramaturgiens særlige kendetegn i deres analyse af filmens komposition, og ud fra disse betragtninger skal de kunne afdække filmens samlede præmis. Filmkultur Der fokuseres på elevernes forståelse af, hvordan filmen anvendes som et talerør for en samtid, og hvordan filmmediet igennem tiderne har været med til at definere samfundet og kulturen. I undervisningen udvælges filmeksempler, som illustrerer de filmiske fortællingers aftryk i den kulturelle og samfundsmæssige udvikling. Undervisningen skal give eleverne forståelse af filmmediet både som selvstændig kunstart og som del af en multimodal mediekommunikation. I undervisningen skal eleverne lære at anvende denne forståelse i en kritisk perspektivering til deres eget liv. 6 Læseplan for valgfaget filmkundskab