Faglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018

Relaterede dokumenter
Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Den kompetente læser

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Indhold. Målet: Udvikling af gode læserutiner

Faglig læsning Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læseforståelse af faglige tekster. Hvornår skal der undervises i faglig læsning

Læsning er en aktiv proces!

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Læsepolitik Skolen på Duevej

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsepolitik Bavnehøjskolen NOTATTEKNIKKER. Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling:

A Trip Around the USA

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Guide til lektielæsning

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Undervisningsaktiviteter

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

VIS - manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læseforståelse 3. årgang

Metakognition, metakognitive strategier og den lyttende læser

EVALD. Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder. Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet

Handleplan for læsning Virring Skole

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsning og skrivning i klasse

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Jul FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Når teksten ikke giver mening. Indhold. Tekstforståelse en kompleks kognitiv aktivitet. om sprogforståelsesvanskeligheder i læsning

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel.

Serkan Polat Bk12d857 Bachelor projekt: Faglig læsning i historiefaget

Sprog, identitet og kultur

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Målstyret undervisning i danskfaget

Demokrati og folketing

H.C. Andersens virkelige verden

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Forudsætning: 2 nyuddannede læsevejlederer skrev begge opgave i faglig læsning historie og natur/teknik.

1. Danskforløb om argumenterende tekster

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Læsning og skrivning i klasse

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Sammenskrivning for faglærere af rapporten Læsbare læremidler EUD, 2010

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Læsning og skrivning i klasse

Strategisk læsning med læseteknologi

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

HANDLEPLAN FOR LÆSNING OG SKRIVNING PÅ JOHANNESSKOLEN

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Vejledning til Fagfilur og faglig læsning

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

De enevældige konger

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Hvorfor læsning? Læsevanskeligheder. Forskellige typer tekster. '.-./:: ~' '.'i.'.~.. -, ~~''"""'<k:-:. :.,~; t::,t ~: >-:: ~.

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Hvilket hold var du på? Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har kvalificeret mig til eksamen

Faglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Læsehandlingsplan. Formål

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Transkript:

Faglig læsning i historie Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018 Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Optakt: de faktiske læsekrav i faget historie 2. Undervisers formidlingsstrategier 3. Udvikling af nyttige læserutiner Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet I faglig læsning er læse- og læreprocesser uadskillelige! Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. Udbytterig faglig læsning forudsætter et match mellem: Læserens faglige vidensniveau Læserens læse- og læringsstrategier Fagtekstens sproglige og emnemæssige kompleksitet (forventede målgruppe) 1

Faktiske læsekrav i historiefaget Ordforråd Udfordrende hverdagsordforråd, fx samfundsfaglige ord/begreber (styreform, koalition) Lavfrekvente ord, metaforer, forældet sprog (stænderforsamling, kilde) Nominaliseringer = abstraktioner af hverdagsord (værdiøgning) Teksttyper og informationsstruktur Blandingstekster med flere forskellige typer af informationer (fx faktabokse, kildetekster, illustrationer, grafer), som er hænger sammen i en kompleks struktur. Beretninger, faktionstekster, billeder/fotos Kildetekster Forståelse af den historiske kontekst er nødvendig for analysen af tekstens formål og indhold Bevidsthed om forfatterintensioner er afgørende for forståelsen af tekstens indhold (beslægtet med danskfagets analysemetoder). 2. Undervisers formidlingsstrategier Det støtter elevernes udbytte af den faglige læsning, at underviseren: 1. Tydeliggør emnets faglige relevans og faglige mål Tydeliggør emnets relevans i faget. Præcisér de faglige mål (læringsmål), dvs. hvad eleverne forventes at vide/kunne (gøre), når I er færdige med emnet. 2. Udpeger tekstens funktion i undervisningen Er teksten en del af pensum? Fungerer teksten som supplement/baggrundsstof for undervisers gennemgang af stoffet? 3. Bringer elevernes forhåndsviden i spil Undersøg/vis elevernes eksisterende viden om emnet (eller mangel på samme) Gør eleverne opmærksom på, at deres emneviden er af betydning for deres udbytte af teksten eller undervisningen. 2. Underviserens formidlingsstrategier 4. Tydeliggør læseformålet: Udpeg fx teksten centrale elementer (når I har læst denne artikel/dette kapitel, skal I kende til..). Sæt læseformålet i relation til emnets faglige mål. 5. Sætter fokus på vigtige fagord/begreber Lad eleverne markere ord/begreber i teksten, de ikke har forstået eller uklare afsnit i teksten. Lav evt. en liste med centrale faglige begreber og disses betydning. Udlevér denne til eleverne før læsning af teksten. 6. Understøtter elevernes bevidsthed eget læseudbytte Spørg eleverne, om de har fået et tilfredsstillende udbytte af den faglige læsning. 2

Metoder og redskaber i den faglige læsning 1. Faglig læsning er en formålsstyret proces Lær eleverne at bruge deres forhåndsviden konstruktivt i læreprocesserne: Hvad ved jeg hvad skal jeg fokusere på, hvis jeg vil lære mere (nå de faglige mål)? Sørg for, at eleverne er bevidst om deres læseformål! Metoder og redskaber 1. Aktivering af læserens viden om tekstens emne (fx Tip en tekst ) 2. Struktur og overblik over læserens viden (fx vha. mindmap, begrebskort) Tip en tekst Sæt ved de udsagn, der er korrekte. Læs teksten og check din viden. FNL står for De Forenede Nationer. De massive bombninger af Nordvietnam satte en stopper for forsyningerne til FNL. Befolkningen i Sydvietnam støttede amerikanerne. Operation Cedar Falls var planlagt i samarbejde med nordvietnamesisk militær. De amerikanske styrker led store tab i operation Cedar Falls. Det amerikanske luftvåben led størst tab. De fleste amerikanske soldater døde for snigskytters hånd. Tip en tekst udformet til Optrapning og modoffensiv (Vietnam fra drage til tiger) Elevens redskaber til at få overblik over og struktur på viden 1. Grafiske figurer Brainstorm Mindmap Begrebskort 2. VØL 3. Spørgsmål til teksten 9 3

VIS: Del-emneoversigten et begrebskort Del-emneoversigt VØL- modellen en synliggørelse af den faglige læseproces VØL-model udarbejdet af i forbindelse med læsning af Hvad ved jeg allerede? V Hvad har jeg brug for at vide (ønsker)? Ø Hvad har jeg lært? L En formålsstyret læseforberedelse: elevens spørgsmål til teksten Som du spørger, får du svar! Eleverne skal kunne stille kvalificerede spørgsmål, som åbner for relevante faglige overvejelser: Deklarativ viden (hvem, hvad, hvor, hvornår) Procedural viden (hvordan) Conditional viden (hvornår, under hvilke betingelser, hvorfor) Strategier til at formulere gode spørgsmål til teksten 1. Læserens forhåndsviden sammenlignet med fagmål med emnet 2. Overskrifter og illustrationer i teksten 3. (Hvem, hvad hvor, hvornår), hvordan, hvorfor 4. Afsnittets emnesætning 4

Metoder og redskaber i den faglige læsning 2. Faglig læsning kræver ordkendskab Det faglige ordkendskab er knagerne i elevens videnstruktur. Eleverne skal udvikle bevidsthed om eget ordkendskab og lære strategier til at forstå ukendte ord i fagteksten. Metoder og redskaber 1. Udlevér en liste med centrale faglige begreber og disses betydning, før eleverne skal læse teksten. 2. Styrk det semantiske netværk i langtidshukommelsen. Lad fx eleverne arbejde med Gæt et ord Ordkendskabskort Rundt om ordet Gæt et ord : aktivering af læserens forhåndsviden og udvikling af det faglige ordkendskab 1. Eleverne læser ordene og giver deres umiddelbare forklaring på deres betydning 2. Eleverne læser teksten og vurderer løbende, om deres forklaring på ordets betydning er dækkende 3. Eleverne tilføjer, justerer eller udbygger deres ordforklaring Ordkendskabskort - Elementer En ordforklaring (definition) Fokus på særlige egenskaber ved ordet Eksempler på elementer i en kategori En afgrænsning af ordet i forhold til andre ord, der har træk til fælles med ordet 5

Rundt om Ordet (VIS-ordkendskabsrutine) Rundt om ordet indeholder en række opgaver, som skal sikre en dybere bearbejdning af ordets/ begrebets betydning og funktion: Fagordets kategori (overbegreb) Elevens aktuelle viden om ordet Tekstens informationer om ordet Uklarheder i forståelsen af ordet Eksempler på ordet Eksempler på, hvad ordet ikke er En definition på ordet Metoder og redskaber i den faglige læsning 3. Faglig læsning er anvendelsesorienteret Læseren skal kunne fokusere på og fastholde tekstens centrale informationer. Metoder og redskaber, fx Understregning (fx i form af styrkenotater) Historie-notater Grafiske figurer Resumé Styrkenotater: en rangordning af tekstens informationer Niveau 1: Centrale informationer Niveau 2. Vigtige supplerende detaljer 6

Historienotater ( History events chart ) Begivenhed 1 Hvem Hvad Hvor hvornår hvordan Hvilke sammenhænge kan der være mellem disse to begivenheder? Begivenhed 2 Hvem Hvad Hvor hvornår hvordan Brug grafiske figurer til at synliggøre tekstens informationsstruktur VIS-rutinens grafiske figurer http://www.emu.dk/modul/projekt-vis-%e2%80%93-fagl%c3%a6rerprojektet En opskrift på trylledrikken? God faglig læseundervisning kræver planlægning og koordinering på tværs af faggrupper i de gymnasiale uddannelser Udvikling af gode læserutiner kræver motivation og bevidsthed om nytten ved at bruge forståelsesstrategier før, under og efter tekstlæsningen Eleverne investerer kun energi i tekstlæsningen, hvis vi tydeligt signalerer, at det er vigtigt og kan nytte. Faglærere må derfor være gode rollemodeller for eleverne og vise, hvordan de bør tænke undervejs i opgaveløsningen. Fortsat god arbejdslyst - og held og lykke med trylledrikken! 7