Strategisk læsning med læseteknologi

Transkript

1 Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019

2

3

4 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier Læsning For få elever anvender deres LT hvorfor? Hvem er det, der anvender deres LT og hvem er det, der ikke gør? Hvad skal der til, for at flere elever bruger deres LT? Rapport: Projekt It og ordblindhed (2016) Elisabeth Arnbak og Dorthe Klint Petersen Læseteknologi Ph.d.: Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen (2016) Helle Bundgaard Svendsen Undersøgelsesprojekt: Strategier ved læsning af digitale fagtekster (2017) Signe Elmstrøm

5 Strategisk læsning med læseteknologi Læseteknologi Læsning LT-strategier Strategisk læsning med læseteknologi Signe Elmstrøm (2018), Kandidatspeciale: Hypotese: Ordblinde elever, der modtager eksplicit undervisning i anvendelse af LT-strategier, bliver mere bevidste om deres brug af strategier ved læsning af digitale fagtekster og har dermed større forudsætninger for at kunne vælge hensigtsmæssige strategier i forhold til egen formåen, teksttype og læseformål, hvilket vil føre til en mere effektiv læsning. Problemformulering: Hvilke LT-strategier støtter ordblinde elever i 4.klasse med at læse digitale fagtekster effektivt, og hvordan kan et didaktisk undervisningsdesign med eksplicit undervisning i LT-strategier styrke elevernes metakognition omkring deres læsning?

6 Udvikling af elevernes metabevidsthed Formålet med strategierne er at styrke elevernes læseforståelse gennem eksplicit undervisning i kognitive strategier og anvendelsen af dem (Rosenshine & Meister, 1994, s. 479), så eleverne bliver metabevidste om deres læsning og kan overvåge og styre deres egen læseforståelse (Høien & Lundberg, 2015, s. 194; Strømsø, 2008, s. 38) (Elmstrøm, 2018). Self-efficacy: Personers vurdering af deres egen evne til at præstere på foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder, der påvirker deres liv (Bandura, 2012, s. 16). Lektiologisk grundmodel (Kongskov, 2016, s. 226) Kilder til udvikling af self-efficay: Via mestringsoplevelser Via sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser Via social overtalelse/verbal tilskyndelse Ved at dæmpe stressreaktioner

7 Udvikling af elevernes metabevidsthed Selv-reguleret læring: "Self-regulated students select and use self-regulated learning strategies to achieve desired academic outcomes on the basis of feedback about learning effectiveness and skill" (Zimmerman, 1990, s. 6-7). Den selvregulerede lærende er: Metakognitiv Motiveret Udviser deltagende opførsel omkring egen læring Reciprocal teaching provides an excellent model for all strategy instruction (Shanahan, 2005, s. 31).

8 Oversigt: Reciprok undervisningstilgang Eksplicit undervisning i LT-strategierne 6 faser i undervisningen af LT-strategier Introduktion Lærerstyret Overordnet introduktion til strategierne Modellering Lærerstyret Læreren arbejder med første halvdel af læseopgaverne til tekst 1, og viser hvorfor og hvordan strategierne kan anvendes i forbindelse med læsningen. Konsolidering 1 Eleverne arbejder sammen om resten af læseopgaverne til tekst 1 og har mulighed for at efterligne lærerens tilgang til strategierne. Læreren sidder ved siden af og fungerer som underviser ved behov. Konsolidering 2 Elevstyret Eleverne arbejder samme om læseopgaver til tekst 2, der minder om tekst 1, så der er tale om gentagelse. Læreren fungerer som vejleder. Repetition Elev-lærerstyret Elev-lærerstyret Eleverne fortæller hinanden om deres brug af strategierne. Læreren lytter og stiller spørgsmål, der lægger op til refleksion over egen læring hos eleverne. Implementering Elevstyret Eleverne sig øver over længere tid i at bruge strategierne i den daglige undervisning. Lærerne skal skabe rammerne for at det er muligt.

9 Reciprok undervisningstilgang 1) Introduktion: Overordnet introduktion til strategierne 2) Modellering: Læreren arbejder med første halvdel af læseopgaverne til tekst 1, og viser hvorfor og hvordan strategierne kan anvendes i forbindelse med læsningen.

10 Punkter til modelleringsfasen Tag elevens perspektiv; hvad vil du vurdere, eleven har behov for at kende til? Stil spørgsmål til eleverne undervejs i modelleringen, så der opstår en dialog, der fremmer elevernes metabevidsthed: Hvad vil I gøre her? Hvordan kan det gøres anderledes? Hvad vil være mest hensigtsmæssigt? Før læsningen Under læsningen Efter læsningen Dan et overblik over teksten og opgaverne; teksttype og omfang Vælg læsemåder, der passer til tekst og læseformål Vælg hvor meget der skal læses op - hvor stort er behovet i forhold til tekstens sværhedsgrad? Juster hastighed Delt skærm, så både tekst og opgaver er synlige Følg med i teksten på hvilken måde og hvorfor? Læs spørgsmålet; hvordan kan svaret findes i teksten? Skimmelæsning vha. søgeord fra spørgsmålet Nærlæsning af afsnit, der indeholder markerede søgeord Juster evt. hastighed Stop, undersøg og genlæs ord og begreber, der enten ikke giver mening eller som fordrer særligt fokus Understreg ord og begreber, der skal undersøges nærmere Tjek de understregede ord ved ordbogsopslag/billedsøgning Spørg en, der kan hjælpe, når der er behov for det

11 Reciprok undervisningstilgang 3) Konsolideringsfase 1: Eleverne arbejder sammen om resten af læseopgaverne til tekst 1 og har mulighed for at efterligne lærerens tilgang til strategierne. Læreren sidder ved siden af og fungerer som underviser ved behov. 4) Konsolideringsfase 2: Eleverne arbejder samme om læseopgaver til tekst 2, der minder om tekst 1, så der er tale om gentagelse. Læreren fungerer som vejleder.

12 Reciprok undervisningstilgang 5) Repetition Eleverne fortæller hinanden om deres brug af strategierne. Læreren lytter og stiller spørgsmål, der lægger op til refleksion over egen læring hos eleverne. 6) Implementering Eleverne sig øver over længere tid i at bruge strategierne i den daglige undervisning. Lærerne skal skabe rammerne for at det er muligt.

13 Hvad viste undersøgelsen? At eleverne bliver mere bevidste om deres brug af strategier og om deres læsning, og at det tager tid At det er væsentligt med eksplicit undervisning i strategierne At implementeringsfasen er afgørende for elevernes brug af LT i normalundervisningen At det har stor betydning, at eleverne arbejder sammen At otte strategier er for meget på én gang, og at ikke alle strategier egner sig til samme type opgave At lærer og elever lærer noget sammen i processen At man ikke kan forudsige udfordringerne, og at de er et vilkår At der skal arbejdes med elevernes selverkendelse, self-efficacy og deres tilgang til selv-reguleret læring (Elmstrøm, 2017)

14 Didaktiske overvejelser Supplerende undervisning, understøttende undervisning, normalundervisning Hvem har ansvaret for hvad? Vigtigt med elevperspektivet og makkerarbejde Materialer udformning, anvendelighed og tilgængelighed

15 Her kan I downloade strategiark og lærervejledning

16 Litteratur Arnbak, E., & Petersen, D. K. (2016). Projekt It og Ordblindhed: En undersøgelse af it-støtte til ordblinde elever på mellemtrinnet. Retrieved from Bandura, A. (2012). Self-efficacy. Kognition & pædagogik, Årg. 22, nr. 83 (2012), Kongskov, L. (2016). Den lektiologiske grundmodel. I: Pedersen, A. L. & Hjort, K. (red.) Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder. Grundbog i lektiologisk pædagogik, kap. 8. Hans Reitzels Forlag. Shanahan, T. (2005). The National Reading Report : Practical Advice for Teachers. Retrieved from Naperville, USA: Svendsen, H. B. (2016b). Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen : Ph.d.-afhandling. Kbh.: Aarhus Universitet, DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Zimmerman, B. J. (1990). Self-Regulated Learning and Academic Achievement: An Overview. Educational Psychologist, 25(1), 3.