Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen



Relaterede dokumenter
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Kemi Kulhydrater og protein

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Hvor kommer energien fra?

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Øvelse 2 Mest mættede olier

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á

Grundskole PRODUKTION AF MOZZARELLA. Lærervejledning SIDE 1

Molekyler fra olie A1.1

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

AFKØLING Forsøgskompendium

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Isolering af DNA fra løg

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Opgave KemiForlaget

MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t m smagsdanner@gmail.com

Ideer til halv-åbne opgaver

Forsøg 1 - Destillation af råolie.

930 Det fede liv. Vores mad består bl.a. af kulhydrater, fedtstoffer og protein. Her i dette kapitel sætter vi fokus på nogle af fedtstofferne.

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

Grundskole. Livets kemi. Viden

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Polære og ikke polære væsker

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

KEMI C. Videooversigt

Vi observerer fotosyntese i vandplanter Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved hjælp af en iltindikator

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte og få et skriftligt tilsagn.

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

Opgaver. Emulgatorer - fedt at stabilisere. Animationer. Tekster. Eksperimenter

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet. Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige

Cola, kost og sukkersyge

Steroler Voksagtige fedtstoffer fx kolesterol og forstadie af D- vitamin. Findes navnlig blandt kød, mælk, æg og smør.

Polære og upolære stoffer

Fremstilling af ferrofluids

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca min.

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.

Dialyse og carbamidanalyse

Regnskovens hemmeligheder

Syrer, baser og salte

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

3HCl + Al AlCl3 + 3H

Fotosyntese og respiration

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Science Camp for folkeskole elever

Brugsvejledning for dialyseslange

Appelsinmarineret andebryst

Fordøjelse af brødprodukter

Det store energikørekort

Proviantplanlægning:

Mundtlige eksamensopgaver

Intra- og intermolekylære bindinger.

Udfordringen. Forstå udfordringen

Udfordringen. Forstå udfordringen

Forsæbning af kakaosmør

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

Kemi, mad og molekyler

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Energiens vej til mennesket

maj 2017 Kemi C 326

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Miljøeffekter af energiproduktion

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Salte, Syre og Baser

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Transkript:

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider.... 6 Påvisning af stivelse.... 7 Fordøjelsens virkning på stivelse.... 8 Påvisning af protein... 9 Påvisning af fedt.... 10 Fedtindhold i pålæg.... 11 Polære og upolære stoffer og emulgatorens virkemåde... 12 Polære og upolære stoffer og basens egenskaber... 13 1

Bygning af et glucosemolekyle Lav først en ring af 5 kulstofatomer og 1 oxygen- atom Molekyle- byggesæt Byg en gruppe med 1 kulstof- atom, 1 oxygen- atom og tre hydrogenatomer (en CH2OH gruppe). Herefter sættes 5 hydrogenatomer på ringen. Til sidst skal der 4 OH- grupper ind i de tomme huller. Du har nu bygget et glucosemolekyle. Tæl antallet af de forskellige atomer i glucosemolekylet. Læg mærke til, hvor mange hydrogen- atomer der er i forhold til oxygen- atomer. Det giver forklaringen på navnet kulhydrat. Ordet hydrat er dannet af det græske ord hydro, der betyder vand. Når du bygger glucosemolekylet, er det nødvendigt at vend de forskellige atomgrupper rigtigt. De skal pege til den rigtige side i forhold til ringe. Hvis man flytter om på nogle H- atomer og OH- grupper har man ændret modellen, så den ikke længere er en model af glucosemolekylet. Man har lavet et andet kulhydrat. Som man kan se, kan der bygges mange forskellige modeller af kulhydrater, men noget går dog igen: Alle de modeller, du har bygget indtil nu, har én ring i molekylet. Man kalder dem for monosakkrider. Stivelse og cellulose hører til en anden gruppe kulhydrater, der hedder polysakkrider. 2

Bygning af et poly- sakkarid. Molekyle- byggesæt Tag alle de glucosemodeller, som er bygget i klassen jo flere desto bedre og slå dem sammen til et stort molekyle. Hold hver enkelt glucosering, så den vender som på tegningen. Når du kobler to dele sammen, skal det være ved de to kulstofatomer, der er mærket med en pil. På molekylet til venstre fjernes et hydrogen- atom på den OH- gruppe, som er inden i firkanten. Molekylet til højre skal have fjernet hele den OH- gruppe, som er inden i cirkelen. De to huller, der nu er kommet i hvert molekyle, kobles sammen. 3

Påvisning af glukose (1) Druesukker (glukose) Spatel Vand Bægerglas Benedicts opløsning El- varmer Hæld 5 ml glukose- opløsning i et reagensglas. Tilsæt 5 ml Benedicts opløsning. Reagensglasset sættes i et kogende vandbad i et par minutter. Hvad sker der i Reagensglasset Konklusion: Hvordan påviser man glucose? 4

Påvisning af glucose (2) (gæt og analyser) Mad- prøver Bægerglas Vand NaOH (2M) CuSO 4 opløsning El- varmer 1. Kom en spatelfuld eller 1-2 cm af det ukendte stof i et reagensglas; ryst, knus og opløs det i 4-5 cm vand i et reagensglas. 2. Tilsæt ca. 20 dr. NaOH (2M) og ca. 10 dr. CuSO4 opløsning. 3. Varm på vandbad mans du iagttager farveændringen. Et tydeligt orangefarvet meget fint bundfald indenfor det første minut viser at det ukendte stof indeholdt glucose. Udfør forsøget med forskellige mad- prøver og noter dine gæt og resultater i skemaet: Madvare Dit gæt (ja/nej) Glucoseprøve (ja/nej) 5

Påvisning af disakkarider. Disakkarider ( C 12 H 22 O 11 ) deles til monosakkarider ved kogning på vandbad i en fortyndet syre. Derefter kan de påvises ved en almindelig glucoseprøve. Mad- prøver Bægerglas Vand HCl (2M) NaOH (2M) CuSO 4 opløsning El- varmer 1. Hvis det ukendte stof ikke giver reaktion ved almindelig glucoseprøve. 2. Kom det ukendte stof, samt 10 dr. HCl (2M) i et reagensglas og varm det på vandbad. 3. Afkøl væsken under den kolde hane. 4. Tilsæt 10 dr. CuSO 4 opløsning og varm igen. 5. Tilsæt NaOH (2M) indtil væsken bliver lyseblå (violet) - og varm igen. 6. Orange reaktion indenfor de første 2 min. påviser glucose. Udfør flere forsøg og noter dine resultater i skamaet: Madvare Disakkarid (ja/nej) 6

Påvisning af stivelse. Stivelse har den mærkelige egenskab, at det farves sort/mørkeblåt af jod. Mad- prøver Bægerglas Vand Jod- kaliumopløsning El- varmer 1. Kom det ukendte stof, samt 5 dr. jodopløsning i et reagensglas. 2. Notér farven 3. Varm det på vandbadet og notér farven. 4. Køl ned under den kolde hane og notér farven. 5. Sort farve i kold væske påviser stivelse. Udfør forsøget med forskellige madvarer og noter dine resultater i skemaet: Madvare Farve med jod Farve efter opvarmning Farve efter nedkøling Stivelse (ja/nej) 7

Fordøjelsens virkning på stivelse. I dette forsøg skal du undersøge, hvad der sker med stivelse i begyndelsen af dit fordøjelsessystem, munden. Vær opmærksom på, at punkterne 3 5 er delt i a og b, hvor a- delen omhandler det ene stykke kartoffel, og b- delen omhandler det andet stykke kartoffel. 1) Kog et stykke kartoffel i ca. 5 min. 2) Skær stykket i 2 dele. 3a) Mos den ene del grundigt, tilsæt lidt vand og kog igen i et par min. 4a) Filtrer det kogte kartoffelmos. 5a) Prøv at påvise stivelse og glucose i det vand, der løb igennem filtret. 3b) Tyg det andet stykke kartoffel i ca. 3 min, spyt det ud i et glas, tilsæt lidt vand og kog det. 4b) Filtrer det tyggede kartoffelmos. 5b) Prøv at påvise stivelse og glucose i det vand, der løb igennem filtret. Kartoffel Bægerglas Vand NaOH (2M) CuSO 4 opløsning HCl (2M) Jod- kalium opløsning El- varmer Skriv dine iagttagelser ned og forklar: 8

Påvisning af protein Æggehvide Mad- prøver Bægerglas Vand NaOH (2M) CuSO 4 opløsning El- varmer 1. Opløs noget af det ukendte stof i vand og mos det godt. Start med æggehvide 2. Tilsæt 20 dråber NaOH (2M) og 10 dr. CuSO 4 opløsning. 3. Lilla farve skyldes protein i det ukendte stof. (varm evt. på vandbad) Udfør forsøg med forskellige madvarer og noter resultaterne I skemaet: Madvare Farve Protein (ja/nej) æggehvide 9

Påvisning af fedt. Formål: Formålet med dette forsøg er at påvise fedtstof i forskellige madvarer. Mad- prøver Pentan, C 5 H 12 Trækpapir HUSK udsugning, da pentan er meget sundhedsskadelig Fremgangsmåde: 1. Opslem (opløs) madprøven i ca. 3 cm vand i et reagensglas. Mas, mos osv. 2. Tilsæt lige så meget pentan (Brug prop, da pentan er meget brandfarligt og skadeligt for hjernen. 3. Ryst, og lad det falde til ro. Der skulle gerne være et klart lag væske øverst i glasset efter 1-2 minutter. 4. Hæld noget af den klare væske (kun helt klar) up på et trækpapir og lad pentanen fordampe. (HUSK udluftning)!!! 5. Mørke rande eller plamager på trækpapiret efter ca. ½ - 1 minut viser, at der er fedt i madprøven. Prøv med forskellige madvarer og udfyld skemaet herunder: MADVARE FEDT (ja/nej) 10

Fedtindhold i pålæg. Formål: Formålet med denne øvelse er at bestemme fedtindholdet i forskellige madvarer. Mad- prøver (2-2,5 g) Petriskål Måleglas Vægt (nøjagtighed 0,01g) Morter Rensebenzin HUSK udsugning! Fremgangsmåde: 1. Vej den tomme petriskål. (Noter resultatet i skemaet) 2. Nulstil vægten og læg pålægsstykket i skålen. Du får nu vægten af pålægsstykket. (noter vægten i skemaet). 3. Mas pålægsstykket i en morter. 4. Afmål 10 ml rensebenzin i et måleglas og hæld det over pålægsstykket. 5. Mas rensebenzin og pålæg sammen i ca. 1 minut. 6. Hæld benzinen med fedtet over i den petriskål, du vejede i begyndelsen. Sørg for at der ikke kommer pålægsstykker med over i petriskålen. 7. Sæt petriskålen ind under udsugningen, indtil benzinen er fordampet (der kan godt gå nogle minutter). 8. Når benzinen er væk, kan fedtet ses som en mat plet i bunden af petriskålen. Vej nu skålen igen og find vægten af fedtet (noter vægten i skemaet) vægten af fedtet 9. Udregn fedtprocenten ved hjælp af formlen: vægten af pålægsstykket 100%, og noter resultatet i skemaet. Madvare Vægt af petriskål Vægt af pålægsstykke Vægt af fedt Fedtprocent (beregnet) Spegepølse Rullepølse Hamburgerryg Kærgården 11

Polære og upolære stoffer og emulgatorens virkemåde Undersøg, hvad der sker, når vand og madolie blandes med sæbe Hæld ca. 2 ml vand og 2 ml madolie i et reagensglas. Ryst glasset kraftigt i ca. 10 sekunder. Lad glasset stå i 2 minutter. stativ Madolie Sæbe/opvaskemiddel - Beskriv, hvad du ser: Tilsæt 10-15 dråber sæbe. Ryst glasset kraftigt igen i ca. 10 sekunder. Lad glasset stå stille i 2 minutter. - Beskriv, hvad du ser: - Hvad fortæller dette forsøg om polære stoffer (her vand) og upolære stoffer (her olie)?: - Hvad fortæller dette forsøg om emulgatorens virkemåde (her sæbe)?: 12

Polære og upolære stoffer og basens egenskaber Undersøg, hvad der sker, når olie blandes med NaOH Hæld lidt olie og en smule NaOH i et reagensglas. Ryst glasset. m. prop Madolie NaOH - Beskriv, hvad du ser: - Forklar, hvad der sker i glasset, med din viden om baser og fedtstoffer: - Hvad tror du, man kan anvende dette til i dagligdagen? 13