930 Det fede liv. Vores mad består bl.a. af kulhydrater, fedtstoffer og protein. Her i dette kapitel sætter vi fokus på nogle af fedtstofferne.

Transkript

1 930 Det fede liv 1 af 2 Introduktion til fedtstoffer Vores mad består bl.a. af kulhydrater, fedtstoffer og protein. Her i dette kapitel sætter vi fokus på nogle af fedtstofferne. Vi ser på, hvordan fedtmolekyler er opbygget. Og så er det ikke lige fedt, hvad vi spiser. Noget fedt er direkte usundt, hvorimod noget andet er OK. Vi skal også se på, hvorfor vi bruger fedt i maden. Det påvirker nemlig smagen, og mange elsker stegt mad. I den vestlige verden har vi et problem med fedt. Vi bliver fede af det. Desværre lærer mange børn at spise usundt meget tidligt i livet. Pas derfor på med den fede kost! Fedme er verdens største sundhedsproblem Det engelske tidsskrift for læger fortalte den 13. december 2012, at de verdensomspændende helseproblemer er nu kræft og hjerte- og karsygdomme, hvorimod det tidligere var infektioner og fejlernæring. Siden 1970 er vor gennemsnitsalder steget med 10 år, men desværre bliver årene fyldt op med svækkelse og sygdom på grund af dårlig livsstil. U.S.A. i 1990 Det fede liv er skyld i mange dødsfald i f.eks. U.S.A. I 1990 døde mennesker på grund af dårlige madvaner og utilstrækkelig motion. I nedenstående graf ser det ud til, at narkotika ikke var noget særligt problem sammenlignet med forkert livsstil.

2 931 Model af et fedtmolekyle 1 af 2 Et fedtstof har en opbygning, som ligner et stort E. Molekylet består af tre fedtsyrer, som holdes sammen af en glycerol, et lille alkoholmolekyle. På billedet her til højre er fedtsyrerne ikke så lange, som formlen herover angiver. Mættet fedtsyre Denne illustration viser forskellen mellem mættede fedtsyrer og de umættede. Hvis kulstofatom sidder i én lang kæde med enkeltbindinger. Molekylet er mættet med brintatomer. Mono-umættet fedtsyre Hvis der er en dobbeltbinding mellem to kulstofatomer, er der tale om en mono-umættet eller enkelt-umættet fedtsyre. Den umættede fedtsyre er sundere end den mættede. Poly-umættet fedtsyre En poly-umættet eller fler-umættet fedtsyre har flere dobbeltbindinger i kæden af kulstofatomer. Denne fedtsyre er den sundeste og forekommer kun i grøntsager, nødder og havdyr, f.eks. fedt i fiskeolie. Her en der tale om en mættet fedtsyre. Her er en fler-umættet fedtsyre.

3 931 Model af et fedtmolekyle 2 af 2 Fedtsyren C 15 H 31 COOH. Tager man brintatomer uden til højre væk, har man et sæbemolekyle. Videoklip om fedtstoffer Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

4 932 Polære og ikke polære væsker 1 af 2 Vand- og fedtopløselige væsker Vi skal lære at kende forskel på vand- og fedtopløselige væsker. Selv vores krop er bekendt med denne forskel, idet nogle vitaminer og proteiner er enten vand- eller fedtopløselige. Vi har mange kemikalier hjemme på hylden. Nogle er vandopløselige, andre fedtopløselige. Og nogle ligger et eller andet sted midt imellem. Andre steder møder vi også vand og fedtstoffer. Skal man i gang med malekosten, kan man vælge mellem oliemaling eller plasticmaling på vandbasis. Og når det kommer til miljø og sundhed, så får vi at vide, at vi skal undgå de organiske opløsningsmidler. Hvad gør forskellen? Vand og benzin vejer forskelligt, har forskellige kogepunkter og opfører sig forskelligt. Årsagen er, at vand er polært; positivt til den ene side og negativt til den anden. Benzin eller heptan er opbygget, således at molekylet udadtil kun er positivt. Derfor kan de to stoffer ikke blandes. Husk derfor En væske kan blandes med vand, hvis den er polær. Når en væske ikke vil blandes med vand, er det fordi væsken ikke er polær. Strukturformlen viser vands polære opbygning. H-erne er positive, O er negativ. Salt Almindeligt køkkensalt er et krystal, som er en ionbinding mellem natrium og klor. Når salt kommer ned i vand, går ionbindingen i stykker, og saltet opløses. Salt vil ikke opløses i f.eks. benzin, fordi væsken ikke er polær. Generelt siger man inden for kemien, at salte er vandopløselige, fordi der er tale om ionbindinger. Sprit

5 932 Polære og ikke polære væsker 2 af 2 Alkohol er en lille smule polært. Når man hælder sprit ned i vand, så blandes det fint. Kommer man sprit på huden, føles det jo heller ikke fedtet. Men sprit er ikke så polært som vand, hvilket kan ses ved, at der næsten ingen overfladespænding er. På fotoet herover ses det, at vand er ikke så klart som sprit. Og så er overfladen tykkere på vand en på sprit. Altså er der overfladespænding på vand. Vandet fylder mere ude ved glasset. Det "klistrer" sig lidt mere op ad kanterne. Vi ser lige på et spritmolekyle. Alle brintatomerne (H) er positive, men OH-gruppen er negativ. Det går, at sprit er en anelse polær. Sprit kan blandes med vand, men ikke med benzin. Acetone Svagt polær, farveløs, brandfarlig væske, med frugtagtig, stikkende lugt. Kan blandes med vand og kan bl.a. opløse lak, harpiks og fedtstoffer. Opbygningen af et acetonemolekyle viser, at der er mange positive brintatomer, men et enkelt negativt iltatom. Når man laver forsøg med acetone opdager man, at det blandes med både vand og benzin. Benzin Rensebenzin hedder heptan og er ikke polært. Det er fordi molekylet kun har de positive brintatomer udadtil. Proteiner og vitaminer Når vi snakker om proteiner og vitaminer, støder vi igen på begrebet vand og fedtopløseligt. F.eks. er de røde blodlegemer vandopløselige kugleproteiner, hvorimod negle og hår består af fedtopløselige fiberproteiner. Opgave Hvad kan man blande med vand, og hvad kan forenes med olieprodukter? Find selv flere eksempler! Vandopløseligt Polært Oftest uorganisk Saftevand, sodavand Plastikmaling Syrer, baser og salte Mange vitaminer er vandopløselige Kugleproteiner er vandopløselige f.eks. de røde blodlegemer Blod Fedtopløseligt Ikke polært Overvejende organisk Benzin Oliemaling Olie A-, D-, E- og K-vitaminer er fedtopløselige Fiberproteiner er fedtopløselige f.eks. hudcellerne Hud Lær at undersøge væsker i dette forsøg Du skal lære at iagttage en væske/vandprøve: Udseende; hvordan ser den ud? Klar, farvet, evt. partikler i vandet? Lugt; rent vand lugter ikke! Overflade; er det vandopløseligt, kan der være en krummet overflade. Det er dog ikke altid let at se. Saltopløseligt; Kom lidt kogesalt i vandet. Det er faktisk kun vand, der kan opløse en fedtopløselig væske som f.eks. benzin eller olie. Prøv at hælde benzin og vand sammen i et reagensglas. De to væsker kan ikke forenes. Prøv med lidt sæbe i reagensglasset. Nu kan de to væsker forenes. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

6 Bland vand, benzin, acetone og sprit 1 af 2 Det er spændende at blande væsker sammen Dette forsøg er for dem, der godt kan lide at hælde væsker ned i et reagensglas og se, hvad der sker. Vi starter med lidt vand Først hælder du lidt vand med kobbersulfat i et reagensglas. Kun lige et par centimeter i bunden. Kobbersulfat giver en flot blå farve, så du hele tiden kan se, hvor vandet er. Kobbersulfat er et kemisk salt, så hermed er det vist, at vand kan opløse salt. Vil du hellere have grønt vand, så brug Substral. Det indeholder gødningssalte. Bemærk overfladespænding på tegningen af reagensglasset. Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set: Tilsæt benzin Vi hælder lidt benzin i glasset. Det er helt klart og har ingen overfladespænding. Ryst glasset kraftigt og se, hvad der sker. Først er de to væsker blandet, men meget hurtigt skiller den ad. Det er let at se, at vandet er nederst. Det kemiske salt, kobbersulfat, blander sig ikke med benzin. Krystalbindingen i salte kan kun brydes af en polær væske, nemlig vand. Bemærk at farven fra vandet kan se i overfladen på benzinen. Sådan er det altså også i virkeligheden. Ser du ud over det store hav, er vandet blåt. Farven kommer fra den blå himmel. Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set:

7 Bland vand, benzin, acetone og sprit 2 af 2 Hæld acetone i Vær forsigtig og hæld langsomt lidt acetone i. Den blander sig med benzinen. Acetone er altså fedtopløseligt. Bemærk hvor grænsen mellem benzin og vand er. Ryst nu kraftigt. Grænsen har nu flyttet sig. Derfor må noget af acetonen være opløst i vandet. Acetone er derfor også opløseligt i vand. Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set: Prøv med sprit Hæld forsigtigt lidt sprit i. Først går spritten ned under benzinen og lægger sig oven på vandet. Sprit er ikke fedtopløseligt. Ryst kraftigt og se at spritten er forsvundet ned i vandet. Sprit er vandopløseligt. Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set: Har du mod på mere, kan du til sidst prøve at komme sæbe i reagensglasset. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

8 933 Påvisning af fedtstof 1 af 2 Det er egentlig let at påvise fedtstof. Fedt efterlader en fedtplet på papir. Der er faktisk meget fedt i mad, som vi umiddelbart ikke oplever som fede. Hvad med valnødder? Indeholder nødder fedtstof? Fedtpletterne på filterpapiret afslører, at nødder indeholder fedt. Du skal bruge en morter med pistil til at findele nødderne. Brug efter pistilen til at overføre noget af nøddemassen til filterpapiret. Her er det en kiks, der bliver udsat for en test for fedtindhold. Man behøver ofte kun et lille stykke af madvaren. Her til højre er der brugt en hel kiks, og det er ikke nødvendigt.

9 933 Påvisning af fedtstof 2 af 2 Prøv også at teste de væsker, vi benyttede i forsøg nr Hvilke af disse væsker efterlader fedtplet... Vand Sprit Acetone Olie Benzin 8. kl Klik her og læs mere om elevmappen til 8. årgang 9. kl Klik her og læs mere om elevmappen til 9. skoleår Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

10 934 Fedtindhold i pålæg 1 af 3 Vi skal finde ud af, hvor meget fedt der er i en spegepølse. Her har vi købt en pølse, der er hjemmelavet, så man kan ikke læse fedtprocenten på etiketten. Nogle elever mener, at en hjemmelavet pølse er for god til at udsætte for kemi i laboratoriet. Sådan gør du... Vi skal bruge et lille stykke på 2-2½ g. Er stykket for lille, bliver beregningerne ikke så nøjagtige. Først vejer du den tomme skål. Nulstil vægten og læg det lille stykke pølse i skålen. Du får vægten af pølsesbidden. Du skal bruge en vægt med stor nøjagtighed. Den skal kunne måle 0,01 g. Mas pølsen i en morter. Afmål 10 ml benzin i et måleglas.

11 934 Fedtindhold i pålæg 2 af 3 Hæld benzin ned over pølsen. Mas benzin og pølse sammen i ca. 1 minut. Hæld benzinen med fedtet i over i den petriskål, du vejede i begyndelsen. Sæt petriskålen ind under udsugningen. Der går nemt 10 minutter for benzinen af fordampe. Når benzinen er væk, kan fedtet ses som en mat fedtplet i bunden af petriskålen. Op på vægten og skriv resultatet ind i din notatmappe.

12 934 Fedtindhold i pålæg 3 af 3 Hiv lommeregneren op af baglommen og lav de udregninger, der står i elevmappen. Her er der nogle tal fra et forsøg: Pølsestykket vejede 2,36 g. Fedtet udgjorde 0,75 g. Fedtprocenten bliver dermed 32%. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

13 935 Popcorn 1 af 2 Om vand, temperatur, fedtstof og sæbe Forsøget er en populær måde at undervise om følgende emner på: Majskerner indeholder vand Vand bliver til damp Damp sprænger majskernen Fedtstof har et højere kogepunkt end vand Salt kan opløses i vand Sæbe kan opløse fedt Majs med hård skal Majs til popcorn er en speciel type med hård skal, kendt fra Oldtiden. Inde i kernen er der stivelse, som skal tjene som maddepot for den spirende kerne. Når man kommer popcorn-majs i varm olie, sker der noget ved de ca. 10% vand, der er inde i kernen. Vandet koger og opbygger et damptryk, fordi damp fylder 1680 gange mere end vand. På et tidspunkt brister kernen med et "POP", og vi kan se den hvide stivelse inde i kernen. Almindelige majskerner med blød skal vil tillade dampen at sive langsomt ud, og derfor vil de ikke poppe. Sådan gør du Vi laver popcorn på den gammeldags facon. Man kan som her på billedet købe en pakke med olie og majskerner. Det billigste er at købe en pakke med 500 g popmajs og bruge en almindelig madolie som fedtstof. Først opvarmes olien og så kommes majsen i. Læg låg på. Når de er begyndt at poppe, skrues lidt ned for varmen, og husk at ryste lidt frem og tilbage med gryden. Når poplyden aftager, tages gryden af varmepladen. Tilsæt lidt salt Der skal salt på popcorn. Nogle vil have meget salt, andre kun lidt. Et er sikkert - de varme popcorn forsvinder hurtigt. Bagefter skal gryden gøres ren... Der sidder salt indvendigt i gryden. Det opløses let i vand. Vi får repeteret, at vand som polær væske kan splitte saltkrystallet ad i ionerne Na + og Cl -. Vandet har ikke fjernet fedtet i gryden. Vi bruger lidt sæbe. Vi får repeteret, at sæbe kan indkapsle fedtperler, så de opløses i vandet. Der skal salt på popcorn. Nogle vil have meget salt, andre kun lidt. Et er sikkert - de varme popcorn forsvinder hurtigt.

14 935 Popcorn 2 af 2 Påvis stivelse Man kan også påvise stivelse i popcorn. Find lige flasken med kalium-iodid, og så har du anledning til at sige lidt om kulhydrater. På billedet ses den gul-brune kalium-iodid komme ud fra venstre. Den bliver mørkeblå, når den rammer stivelse. Det indre i en majskerne er altså stivelse. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

15 936 Kærgården 1 af 2 Kærgården er et populært mejeriprodukt, som kan tages lige fra køleskabet og smøres på brød og boller. De er lavet af smør og rapsolie og har en konsistens, de fleste danskere kan lide. På animationen herover ser du, hvordan 80g smør og 20g rapsolie bliver til en hjemmerørt udgave af Kærgården. Vi bruger Kærgården til at lave havregrynsbomber af. Vi benytter os af fedtstoffets egenskab som bindemiddel. De små chokoladekugler skal blot røres sammen og behøver ikke at blive bagt. Nemmere kan det vel ikke være. Se opskriften nederst på siden.

16 936 Kærgården 2 af 2 Bland først kakao, sukker, margarine, salt og vanillesukker. Tilsæt havregryn og lidt vand. Er dejen våd og klistret, så tilsæt mere havregryn. I klassen kan man snakke lidt om hvor sunde, kuglerne egentlig er. Lærervejledning / elevvejledning Synes I, at der ikke er tid til at lave havregrynsbomber i skoletiden, så lav dem selv hjemme. Går du på efterskole, så er der masser af tid om aftenen eller i weekenden. Nogle er glade for kokos på deres havregryns-bomber. Man kan også finde på andre måder at pynte dem på. Havregryn, knuste nødder m.m. Her er der et par havregryns-bomber til ære for hjerteportal.dk. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

17 937 Olie, vand og varme 1 af :27 Søg Vi skal prøve at opvarme olie og vand for at se, hvordan de stiger i temperatur. Først varmer vi med en kogeplade, senere med en mikrobølgeovn. Det er nemlig to helt forskellige måder at varme olie og vand på, og det vil tydeligt fremfå af forsøget. Først med kogeplade Der skal mere varme til at opvarme vand end olie. Vandmolekylerne er pakket tættere end fedtmolekylerne, derfor skal der mere energi til at få dem til at bevæge sig hurtigere. Vand har en større varmefylde end olie. Før i tiden sagde man, at der skal en calorie til at opvarme vand 1 gr. celcius. I dag regner vi med joule. Der skal ca. 4 joule til at opvarme vand 1 grad. Olieprodukter skal have ca. det halve. Pas på termometret Når du laver dette forsøg, må du ikke efterlade termometrene, som det ses her til højre. Olien kommer nemt over 100 gr C, og så kan termometret gå i stykker. Stop forsøget inden olien når at få termometret helt i top! Mikrobølgeovn Vi laver de samme forsøg i en mikroovn. Måske forventer du det samme resultat. Prøv dig forsigtigt frem. Sæt ½ dl olie og ½ dl vand i en mikroovn med roterende tallerken. Så bliver energien bedre fordelt i væskerne. Prøv dig frem med lidt varme ad gangen. Vandet må ikke komme til at koge, så kommer op af bægerglasset. Begynd med samme starttemperatur. Mål sluttemperatur. Forklar forskellen i temperatur. Sammenlign de to måder at opvarme på.

18 937 Olie, vand og varme 2 af :27 Teori om opvarmning Kogeplade Når man bruger en kogeplade, kommer varmen kun nedefra. Atomerne i kogepladen bevæger sig og videregiver varmeenergien til glassene og væsken. Vands polære egenskab gør, at vandmolekylerne binder sig stærkt til hinanden og er svære at få til at bevæge sig hurtigere. Metal er en god varmeleder. Kogepladen omsætter elektricitet til varmeenergi. Mikrobølgeovn I en mikroovn når strålerne ind i hele væsken og opvarmer det hele på én gang. Mikrobølgerne er elektromagnetiske bølger, som kan opvarme vand, olie og sukker. Vands polære egenskab gør, at vandmolekylerne roterer, og på den måde opstår der gnidningsvarme. Metal kan ikke opvarmes i en mikroovn. Mikroovnen omsætter elektricitet til elektromagnetiske tværbølger med en bølgelængde på ca. 12 cm. Her ser du microbølgernes egenskaber Lys- og microbølger udbredes som tværbølger og svinger i alle retninger på tværs af bevægelsesretningen. På tegningen herunder ses kun den lodrette og den vandrette. Men bølgerne svinger dog i alle retninger, mens de bevæger sig fremad. Microbølgerne får vandmolekylerne til at vride og dreje sig. Der opstår gridningsvarme, som opvarmer vandet. Vandmolekylerne er polære, dvs. positive til den ene side og negative til den anden. Det gør, at microbølgerne får rigtig godt fat i vandmolekylerne. Olie er ikke polært, derfor påvirkes olie mindre af microbølgerne i forhold til vand. Copyright 2015 Forlaget hjerteportal

19 938 Varedeklaration og fedtstoffer 1 af :28 Søg Vi går en tur i byen efter madvarer med højt indhold af fedtstoffer. Der står på pakkerne, hvor meget protein, kulhydrat og fedt, der er i varen. Her er nogle eksempler... Kærgården er et blandingsprodukt med min. 60% fedt (max. 62%), heraf 64% mælkefedt (højpasteuriseret fløde) og 36% uhærdet vegetabilsk olie. Becel har en imponerende varedeklaration. Der er ikke ret meget mættet fedt. Vi får endda at vide, at de flerumættede er omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Det fortæller os, hvor på fedtsyren, dobbeltbindingerne sidder. Her er der igen et godt produkt med mange umættede fedtsyrer. Omega 3 betyder at der er tale om et af de bedste produkter på markedet. Dette er en god müesli-bar med en god og sund varedeklaration. Havrekagerne er rigtig sunde og indeholder rigtig mange gode, umættede fedtstoffer. Fedtindholdet er heller ikke for højt, idet det generelt max. bør ligge mellem 25 og 35%.

20 938 Varedeklaration og fedtstoffer 2 af :28 Selv chokolade fra Toms har en forholdsvis detaljeret varedeklaration. Fedtindholdet er 8,7g - heraf er 5,2g mættede fedtsyrer og 3,5g må derfor være umættede fedtsyrer. Guldkorn lidt fedt, og heldigvis er lidt at det umættede fedtstoffer. Hvad med noget Rosin Crunch till morgenmad? Der ikke ret meget fedt i; kun 2,7g. Heraf det umættede fedt 2,2g. Kakao overrasker med sit høje indhold af både protein og fedtstof. Kakao udvindes af kakaobønnen, så derfor er der tale om de gode umættede fedtsyrer. Havregryn indeholder lidt fedtstof. Heldigvis af er det meste umættet. Fortsæt med havregryn om morgenen. Vi skal have fiber i vores mad for at maven har noget at arbejde med. Dette produkt overdriver måske en smule, idet 35% er fiber, som kroppen ikke kan nedbryde til sukker. Igen har vi et produkt med meget lidt fedt, og det meste er umættet fedt. Det er bare så sundt, så sundt.

21 938 Varedeklaration og fedtstoffer 3 af :28 Animalsk fedt indeholder mættede fedtsyrer; de er ikke sunde. Øffe råder os til at spise fisk. Copyright 2015 Forlaget hjerteportal Gå til toppen af siden

22 939 Prøvespørgsmål 1 af 1 Hele emnet/kapitlet om fedtstoffer kan opsummeres i et prøvespørgsmål. Her et eksempel: Tegn og fortæl, planlæg og udfør nogle forsøg, der siger noget væsentligt om: Du kan f.eks. komme ind på... mad og molekyler fedtstoffer mættede og umættede fedtstoffer model af et fedtsyre eller et fedtmolekyle Varedeklarationer og fedtindhold Hverdagens fede liv hvor møder du fedt i hverdagen? hvad betyder fedtstoffer for madens smag? hvad sker der, hvis vi spiser for fed mad? Når du har læst spørgsmålet her i rammen ovenover, så prøv at forestille dig, at du er til afgangsprøven i fysik/kemi. Lav en disposition som viser, hvordan du vil gribe det hele an: Hvilke to forsøg vil du gennemføre fra først til sidst? Hvilke forsøg vil du evt. blot omtale mundtligt? Hvor vil du finde teori i tekstbogen, som støtter forsøgene Sæt teorien op i en logisk rækkefølge. Forklar, hvorfor den valgte teori er relevant. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal

23 Fordøjelsen Vores mad består af... kulhydrater fedtstoffer proteiner vitaminer mineraler Maden kommer ikke bare ned i maven, og så er det godt. Nej, fordøjelsen er faktisk mange forskellige processer, og her når vi kun at få et lille indblik i biokemien i vor krop. Formål med fordøjelsen... Udnytte energi Optage næringsstoffer Udskille affaldsstoffer Fordøjelsen nedbryder vores mad i mindre dele, dvs. de grundelementer, som maden er opbygget af. Fordøjelsen sker på 2 måder - både fysik og kemi Mekanisk, fysisk Maden tygges, så store stykker nedbrydes til små stykker Maden æltes i munden, i spiserøret og mavesækken Maden transporteres i tarmene ved hjælp af peristaltiske bevægelser Billedet er venligst udlånt af Roskilde Kommunale Tandpleje. Kemisk Maden opløses i vand og mavesyre Molekyler nedbrydes ved hjælp af enzymer De enkelte grundelementer optages i cellerne via blod og lymfevæske. Spyt indeholder enzymet amylase, som kan nedbryde stivelse til sukker 1 af 4

24 Fordøjelsen 2 af 4 Kulhydrater Munden Enzymer fra spytkirtler nedbryder stivelse Tolvfingertarmen Enzymer fra bugspytkirtlen og fra tarmvæggen nedbryder stivelse, maltose og laktose Tyndtarmen Optagelse af sukkerstof via blodet Fedtstoffer Tolvfingertarmen Enzymer fra bugspytkirtlen nedbryder fedt med hjælp fra galdesaft Tyndtarmen og tyktarmen Optagelse af glycerol og fedtsyrer via lymfevæsken Proteiner Maven Enzymer fra mavevæggen nedbryder protein Tolvfingertarmen Enzymer fra bugspytkirtlen og fra tarmvæggen nedbryder protein og proteinfragmenter Tyndtarmen Optagelse af aminosyrer via blodet

25 Fordøjelsen 3 af 4 Illustration: Peder Gasbjerg/Systime

26 Fordøjelsen 4 af 4 Illustration fra Wikipedia; kunstneren har givet tilladelse til offentliggørelse. Copyright 2013 Forlaget hjerteportal