Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig sygdom blandt de nærmeste eller mere socialt betinget kriser som for eksempel misbrug i hjemmet. Institutionen fylder en stor del af barnets hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt, at institutionen er parat og rustet til at træde til i disse situationer. Det er samtidig vigtigt at understrege, at den hjælp, institutionen umiddelbart kan tilbyde, tager udgangspunkt i den medmenneskelige støtte. Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Børn sorg og institution. Hvordan kan institutionen tage sig af børn i sorg. Når livet gør ondt, er det hos vores nærmeste vi henter den bedste støtte. Sådan er det for voksne, og sådan burde det også være for vore børn. Men børn og unge, der oplever svære livssituationer, f.eks. skilsmisse, livstruende sygdom, tabet af en far, en mor, en søster, en bror, eller en nær ven, har langt fra altid mulighed for at finde den hjælp, de har behov for, inden for hjemmets fire vægge. Tiden med opbrud i familien, langvarig sygdom eller død er voldsomt belastende for den eller de efterladte forældre, og ofte formår de ikke at tale med børnene om den sorg og fortvivlelse, som også børnene må leve med. Børn er solidariske med deres forældre, og vil ikke pålægge dem yderligere sorg i en svær situation. Derfor skjuler de deres følelser og behov, og så tror mange, at de ikke behøver hjælp. Men det er ikke tilfældet, tværtimod. Alt for ofte overlader forældrene børn til deres egne tanker, i heldigste fald er der andre voksne, som tør tale med børnene om deres problemer. Fem af ugens syv dage, er børnene i langt højere grad sammen med deres pædagoger, end de er med deres forældre. Voksne, der har ansvaret for børn i den tid, de er væk fra hjemmet, er derfor særdeles centrale i børnenes liv. Det medfører et stort ansvar. Ikke mindst i situationer, hvor børnene er udsat for svære hændelser som
sygdom og død. Så har de i meget høj grad brug for fællesskabet med de voksne, de omgås i hverdagen. Mange voksne er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder hos børn, som mister. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, som ikke duer - nemlig at lade som ingenting. Det er en stor misforståelse at tro, at børn kan beskyttes fra den del af virkeligheden, som handler om tab, sorg og død blot ved, at vi ikke inddrager dem og skjuler vores egne følelser for dem. Den eneste beskyttelse, børnene har i disse situationer, er netop fællesskabet med os. Og de har tårnhøje forventninger om, at ingen børn lades alene med deres sorg. Grundlaget for, at dette kan gennemføres i praksis er, at man sammen har drøftet problemernes vigtighed og omfang af dem. På den måde vil det forhåbentligt stå klart for alle, at børns sorg er et fælles ansvar, hvor fælles rammer at handle ud fra kan være en god støtte. Ikke to situationer er ens. De praktiske omstændigheder omkring den enkelte hændelse, forskellige familiemønstre, kulturelle go etniske forskellig o.m.a. gør, at men må handle forskelligt fra situation til situation. Derfor er det også vanskeligt at udarbejde faste rutiner, der kan følges i alle krisesituationer. Imidlertid er det sådan, at kriseprægede situationer som regel vil få os til at reagere mere følelsesmæssigt og mindre rationelt, end vi normalt gør. Vi risikerer at tabe hoved og må derfor tænke på forhånd, inden situationen opstår. Ved at formulere en omsorgsplan for institutionens møde med børn i sorg, bliver det lidt lettere at handle den dag, det værste sker. At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. (Undervisningsminister Margrethe Vestager) Kræftens bekæmpelse har udgivet følgende materialer som støtte til dem, der ønsker at være bedre til at tage hånd om børn i sorg. OmSorg - Handleplan, et idekatalog for skolens møde med børn i sorg. OmSorg - når nogen man elsker dør, til 6.-7. Og 8 klasse. OmSorg - når bånd brister, til 3. - 4. Og 5 klasse. OmSorg - med sorgen som blind pass<ger, en radiomontage. OmSorg - når livet går sin vej, oscarnomineret tegnefilm. OmSorg - solsort og snefnug. En novellesamling til 9. - 10. Klasse. I maj 2000 udkommer et nyt inspirations- og undervisningsmateriale: OmSorg - børnehaveklasse - 2. Klasse.
Pjecer fra Kræftens Bekæmpelse Hvad fejler du far? Når forældre dør. Litteratur om emnet: Om sorgsplan. Denne plan skal opfattes som et >> beredskab<<, der kan bruges, når >> det, der ikke må ske, sker <<. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister - i nærmeste familie. 3. Når institutionen mister - et barn - en ansat. For at tage del i kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. Planen deles ud til samtlige medarbejdere. HUSK nye. Gennemgås på forældrebestyrelsesmøde i det nye år. Vigtigt at forældrene orienterer os, når der sker noget alvorligt for børnene. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Kræver handling med det samme af Lederen i samarbejde med stuepædagogen eller person fra støttekorpset. Pædagogen evt. lederen kontakter hjemmet for at finde ud af: 1. hvad der skal gøres. 2. hvem der skal orienteres. 3. hvilken rolle institutionen skal tage på sig. Aftalen skal også indeholde anvisninger på orientering af børnegruppen. Aftalen forelægges nødvendige personer. Pædagogen sørger for opfølgning. Henvisning til forskellige pjecer. Når et barn mister - i nærmeste familie.
Kræver handling med det samme af Lederen i samarbejde med stuepædagogen eller person fra støttekorpset. Det er vigtigt at den interne kommunikation er optimal. Den person der først får meddelelsen, må drage omsorg for at nedennævnte personer får besked. stuepædagog Ledelse Børn får tidligt kontakt til andre mennesker. Det er naturligt at regne med, at børn også vil kunne reagere stærkt, hvis mennesker som står dem nær forsvinder/dør. Det kan handle om: Bedsteforældre, venner ect. Vær opmærksom på skilsmissebørn. Vær opmærksom på at der kan komme sene reaktioner på det skete. Hjemmet. Stuepædagog/ledelse, kontakter hjemmet. Det vil være godt for hjemmet at vide, at institutionen prøver at hjælpe deres barn i sorgen. Lad forældrene selv afgøre, om det er ønskeligt, at alle børn/forældre får besked Hjemmet får anledning til at sige, om der er noget, de selv ønsker der skal siges eller gøres på dette møde. overvejelser over: deltagelse i begravelse Besøge gravsted. Der sendes en buket til hjemmet, gerne ledsaget af en personlig hilsen. Samling - når barnet er tilstede. Første dag eller snarest efter dødsfaldet, har barnets stue et møde. Mødet afholdes, om muligt, ikke før der har været kontakt til de efterladte. Det er vigtigt at være opmærksomme på gruppens reaktion. Kan stuepædagogen ikke være til stede, skal det være en anden person som er nært tilknyttet gruppen. Pædagogen aftaler med familien, hvad institutionen kan gøre for at hjælpe barnet gennem sorgen. Institutionens øvrige børn/forældre informeres kort om dødsfaldet. Afhængigt af situationen. Denne besked gives af lederen. Det er vigtigt at alle får samme besked.
Der udarbejdes skriftligt materiale fra ledelsen, hvis dette kan lade sig gøre. Så kort og præcist som muligt. Overvej hvordan skal barnet vende tilbage til institutionen. hvordan skal kammeraterne forholde sig, når det berørte barn kommer tilbage?. Begravelsesdagen: der kan afholdes et møde om morgenen på begravelsesdagen over emnet begravelse. Stuepædagog deltager i begravelsen.