SOK ÅRSRAPPORT 212 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse i danske farvande for 212. Rapporten indeholder relevante oversigtskort og statistiske oplysninger. 2. ANSVAR OG UDFØRELSE 2.1. Den 1. januar 2 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse af havmiljøet samt den maritime forureningsbekæmpelse. Den praktiske håndhævelse gennemføres af SOK, og indebærer overvågning af farvandene og skibsfarten og om nødvendigt indgriben over for skibe for at standse eller forfølge eventuelle brud på dansk lovgivning og internationale konventioner i relation til beskyttelse af havmiljøet. Derudover har SOK til opgave at foretage bekæmpelse af olie- og kemikalieforureninger til søs i tæt samarbejde med politiet, Beredskabsstyrelsen, de Kommunale Beredskaber og andre myndigheder og institutioner, der har andel i beskyttelse af vore farvande og kyststrækninger. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2 er der endvidere indført mulighed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig udledning. 2.2. Ved melding om en olieobservation eller ulykke til søs, hvor der er risiko for olieforurening, vil SOK efter omstændighederne indsætte Søværnets miljøskibe, Søværnets øvrige skibe/fartøjer, Søfartsstyrelsens bøjeskibe, Marinehjemmeværnets fartøjer, NaturErhvervsstyrelsens inspektions- og redningsskibe, LYNX helikoptere og/eller andre fly/helikoptere fra Flyvevåbnet til den efterfølgende vurdering af mængde og omfang af den anmeldte olie. Alle ovennævnte skibe har udstyr til optagning af olieprøver fra havoverfladen. LYNX- og redningshelikoptere har ligeledes udstyr til optagning af olieprøver. Søværnets miljøskibe, maritime indsatsenheder og Marinehjemmeværnets 9-klassefartøjer er udrustet med flydespærringer til at inddæmme et oliespild, som efterfølgende eventuelt kan opsamles af de dedikerede miljøskibe. 3. OLIEOBSERVATIONSMELDINGER 3.1. Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer tilgår ofte SOK fra den statslige flyovervågning af havmiljøet og/eller via satellitbilleder. Derudover modtages meldinger fra såvel den professionelle del af skibsfarten i danske farvande som fra fritidssejlere, observatører i land, civile fly, udenlandske miljømyndigheder, samt fra olieinstallationerne i Nordsøen. Desuden modtager SOK meldinger ved kollisioner, grundstødninger og forlis. Alle anmeldelser medfører oprettelse af en hændelse, uanset om der reelt er tale om udslip af olie. 3.2. Siden 26 har SOK ført havmiljøvogterkampagnen - STOP OLIEN - henvendt til lystsejlere, der ved at melde sig som havmiljøvogtere organiseres i en meldetjeneste til indrapportering af evt. observerede olieforureninger. Ved at melde sig som havmiljøvogter ydes et vigtigt bidrag til overvågningen af de danske farvande. Havmiljøvogterne opfordres til at føre en vimpel på lystbåden, der synliggør, at de er havmiljøvogtere. Det vurderes,
at kampagnen har en præventiv virkning over for de skibe, der måtte føle sig fristet til at udlede olie på ulovlig vis. Ved udgangen af 212 havde 14.898 lystsejlere meldt sig som havmiljøvogtere, og antallet er fortsat stigende. I 28 blev holdet af havmiljøvogtere udvidet til også at omfatte sportsflyvere, idet SOK har indgået en aftale med Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) om et samarbejde. Ligesom lystsejlerne har flyverne bidraget til at øge omfanget af havmiljøovervågning, hvilket har medvirket til en yderligere præventiv effekt over for mulige havmiljøsyndere. 3.3. Det er væsentligt at bemærke, at en oprettet hændelse ikke nødvendigvis er ensbetydende med en olieforurening, idet enhver anmeldelse af en mulig forurening oprettes som en hændelse. En anmeldelse kan skyldes andre forhold som fx pollen, alger, strømskel, nyis, havblik m.m., der på afstand kan se ud som en olieforurening. Dette betyder, at en eventuel ændring i antallet af oprettede hændelser ikke nødvendigvis er lig med en tilsvarende ændring i antallet af reelle olieforureninger af de danske farvande, men kan være et resultat af øget opmærksomhed omkring beskyttelse af havmiljøet eller årligt skiftende forekomster af ovennævnte fænomener. 4. FLYOVERVÅGNING 4.1. Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 212 gennemført med 451 flyvetimer med flyvevåbnets Challenger fly, der bl.a. er udstyret med Side Looking Airborne Radar (SLAR). 4.2. Til ovennævnte skal lægges den supplerende luftbaserede havmiljøovervågning, der er afviklet med andre flytyper. Den udføres af flyvevåbnets afvisningsberedskab med F16 fly (som regel i forbindelse med anden flyvning), redningshelikoptere, samt LYNX helikoptere i forbindelse med farvandsovervågning. Disse flyvninger er gennemført i Forsvarets regi og indgår ikke i produktionsmålet på 45 timer. 5. SATELLITOBSERVATIONER En af de opgaver EU's maritime organisation; European Maritime Safety Agency (EMSA) har, er at bidrage til styrkelse af den overordnede sikkerhed til søs i EU. Et af målene er at mindske risikoen for havforurening ved at bistå medlemsstaterne med at spore ulovlige udledninger i havet ved hjælp af satellitovervågning. EMSA har hertil udviklet CleanSea- Net service, som er et satellitbaseret system til overvågning af farvandene i EU. Tjenesten tilbyder en række detaljerede oplysninger, herunder olieudslipsindberetninger, sporing af den mulige oliesynder og hurtig levering af tilgængelige satellitbilleder til medlemsstaterne. 1 I tillæg til den havmiljømæssige flyovervågning af dansk område har SOK således rutinemæssigt i 212 fået stillet 559 satellitbilleder til rådighed af EMSA. EMSA har fra 211 anvendt satellitter, som for hvert billede har et væsentligt større dækningsområde end tidligere. 6. ANRÅB AF SKIBE 6.1. I forbindelse med overvågning og håndhævelse af havmiljøet udføres rutinemæssige anråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et maritimt overvågningscenter eller et orlogsskib civile skibe op for at indhente oplysninger om skibet, herun- 1 Læs mere om EMSA på www.emsa.europa.eu 2
der dets reder, last, forsikringsselskab samt indhold af oliejournal. Alle opkald afsluttes med at oplyse skibet om, at det i henhold til MARPOL 73/78-konventionen 2 ikke er tilladt at udlede andet end rent vand i danske farvande. 6.2. FN s søfartsorganisation, International Maritime Organisation (IMO), anbefaler anvendelse af lods igennem danske farvande for skibe med en dybgang på eller over 11 meter 3. For at påvirke skibsfarten til at efterleve denne anbefaling indledte SOK i 25 et særligt anråbsregime, hvor skibe, der ikke følger anbefalingen, kontaktes på civil VHF radio og bliver gjort opmærksom på anbefalingen. Denne åbne kommunikation høres også af andre skibe i området, og det vurderes derfor, at anråbsregimet har en præventiv effekt og medvirker væsentligt til, at lodsanbefalingen følges. 7. OPRETTEDE HÆNDELSER FORDELT PÅ ANMELDERE Hændelser oprettes på baggrund af indkomne rapporter om observationer fra vidt forskellige kilder. I 212 blev der oprettet 363 hændelser på baggrund af anmeldelser. Fordelingen af anmeldere var: ANMELDER ANTAL HÆNDEL- SER MINERALSK OLIE* Satellit 58 6 Danske havmiljøfly 44 16 Civile fly 17 3 Militære fly 9 Militære skibe 9 4 Civile skibe 45 11 Havmiljøvogtere/fritidsfartøjer 12 4 Observatører i land 51 13 Olieplatforme** 78 63 Udenlandske 16 4 miljømyndigheder/fly eller helikopter Udenlandske miljømyndigheder/satellit 24 4 I alt 363 128 * Af kolonnen mineralsk olie fremgår antallet af reelle forureninger, dvs. hvor der efterfølgende er konstateret tilstedeværelse af mineralsk olie. Foruden mineralsk olie foretages der yderligere to inddelinger af olietyper, som benævnes animalsk og vegetabilsk olie. Disse olietyper omtales nærmere i afsnit 9. ** Olieplatforme anmelder primært egne udslip. Figur 1 nedenfor viser udviklingen af observationer fra danske havmiljøfly i de seneste 5 år. Årsagen til faldet i antallet af observationer i 211 og 212 vurderes at skyldes det generelle fald i antallet af forureninger. Flyovervågningen har i såvel 211 som 212 i højere grad været koncentreret om de mest trafikerede skibsruter og ikke længere så intensivt over olieplatformene i Nordsøen 4. 2 Læs mere om MARPOL 73/78-konventionen på www.imo.org 3 IMO Safety of Navigation cirkulæret SN.1/Circ.263. 4 Se tillige afsnit 8.3. 3
Hændelser oprettet på baggrund af observationer fra havmiljøfly 12 8 6 4 81 96 2 49 44 28 29 21 211 212 Figur 1, Observationer fra danske havmiljøfly årligt fra 28 212. Figur 2 illustrerer positionerne for observationerne i 212 fra danske havmiljøfly. Figur 2, observationer af olie fra miljøfly for 212. Figur 3 er en grafisk oversigt, som viser udviklingen af observationer fra satellitter fra 28 til og med 212. Der ses et generelt fald i antallet af observationer siden 28. Stigningen i observationer fra satellitter fra 21 til 211 kan muligvis skyldes, at der i sommeren 211 var perioder med havblik i Nordsøen. Disse forhold medførte, at der på nogle billeder var adskillige observationer, som ikke kunne relateres til forureninger. 4
Hændelser oprettet på baggrund af observationer fra satellitter 18 16 14 12 8 165 6 4 2 11 83 91 58 28 29 21 211 212 Figur 3, Observationer af mulig olie fra satellit for 28 212. Figur 4 viser grafisk positionerne for observationerne fra satellitter i 212. Figur 4, positioner for observationer fra satellitter i 212. 5
Figur 5 viser grafisk udviklingen på anmeldere i perioden 28 til og med 212. Gruppering af anmeldere til oprettede hændelser 18 16 14 12 8 6 4 2 28 29 21 211 212 Figur 5, anmeldere af oprettede hændelser for årene 28 212. 8. OPRETTEDE HÆNDELSER FORDELT PÅ ÅRSAG. 8.1. De 363 hændelser i 212 fordeler sig efter årsag som følger: ÅRSAG ANTAL OBSERVATI- ONER MINERALSK OLIE Forlis 8 3 Grundstødninger 39 Kollision 7 1 Andre skibsuheld 2 Ilanddrevet olie Observation af mulig olieplet/oliestribe 159 29 Udslip fra platform 16 77 Udslip fra skib 34 1 Udslip fra havvindmølle 7 7 Overbunkring 1 1 Udslip ved STSoperationer 5 Olieindsmurte fugle I alt 363 128 5 Afledt af det engelske Ship To Ship, Se punkt 13 nedenfor. 6
8.2. Som det ses, kan der være stor forskel på antallet af anmeldelser, og hvad der ved senere undersøgelse rent faktisk viser sig at være udslip af mineralsk olie. Det ses af grafen (figur 6), at der er oprettet flere hændelser med udslip fra skib som årsag i 212 end tidligere. Der kan ikke gives en klar årsag til denne stigning, men som det fremgår af figur 9, er antallet af konstaterede forureninger fra skibe faldet markant. Figur 6 viser grafisk fordelingen af årsagerne til oprettede hændelser i perioden 28 212. Årsag til oprettelse af hændelser 45 4 35 3 25 2 15 28 29 21 211 212 5 Figur 6, Oprettede hændelser fordelt efter årsag til meldingerne for årene 28 212. 8.3. På dansk søterritorium (ud til 12 sømil) er enhver udtømning af olie forbudt, i henhold til havmiljøloven 6. Dansk søterritorium og den eksklusive økonomiske zone (ud til 2 sømil) udgør særlige havområder, som i henhold til internationale konventioner (MARPOL) nyder særlig miljømæssig beskyttelse. I den eksklusive økonomiske zone er det derfor kun tilladt at udtømme olie eller olieholdige blandinger under iagttagelse af særlige betingelser 7, herunder skal skibet have en olie/vand-separator installeret, som automatisk stopper udtømning fra skibet, når olieindholdet overstiger 15 parts per million (ppm). Udtømning fra lastrummet på et olietankskib må dog aldrig finde sted. For olieboreplatforme gælder andre regler de må under visse omstændigheder udlede produktionsvand, med et olieindhold på mere end 15 ppm. Der kan således forekomme 6 Lovbekendtgørelse nr. 929 af 24.9.29 om beskyttelse af havmiljøet, 11 stk. 1. 7 Bekendtgørelse nr. 267 af. 18.4.28, 5 og 9. 7
situationer, hvor årsagen til en hændelse anføres som udslip fra platform, hvor der reelt ikke er tale om lovbrud 8. Operatører af platforme har selv ansvaret for at opretholde et bekæmpelsesberedskab, og det påhviler ligeledes operatørerne at indrapportere og bekæmpe eventuelle forureninger. 9. KATEGORISERING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE I de i punkt 7 og 8.1. oplistede anmeldere og angivne årsager fremgår det, at ikke alle observationer hidrører fra olieudslip. Af de 363 hændelser fordeler de enkelte observationer sig på følgende måde: KATEGORI ANTAL Mineralsk olie: 128 Animalsk olie: 13 Vegetabilsk olie: 11 Ingen olie fundet: 97 Ej identificeret: 77 Kulstøv: Mudder: 5 Alger: 9 Pollen: 2 Strømskel: 2 Tang: Kemikalier: 14 Ophvirvlet sand: Toiletvand: Kølvandsstribe: 1 Isdannelser: 4 I alt 363 Ved opdelingen af oprettede hændelser på baggrund af bekræftede olieobservationer foretages der tre inddelinger: Mineralsk, vegetabilsk og animalsk olie. Alle forureninger med mineralsk olie - uanset type - omfattes af ét sæt bestemmelser, hvorimod forureninger med animalsk - og vegetabilsk olie, som er mindre skadelige for miljøet, er omfattet af andre udledningsbestemmelser. Figur 7 illustrerer grafisk positionerne for observationer af mineralsk olie i 212. 8 Se ovenfor under pkt. 8.1 og 8.2. 8
Figur 7, Positioner for mineralske olieudslip i 212. Oprettede hændelser fordelt på kategorier 25 2 15 2 171 5 121 115 113 152 93 19 114 114 97 77 43 125 22 16 19 37 145 81 Olie, mineralsk, vegetabilsk og animalsk Andet Ingen olie fundet Ej identificeret 28 29 21 211 212 Figur 8, Oprettede hændelser fordelt på kategorier for årene 28 212. Ej identificeret dækker over de tilfælde, hvor det af forskellige årsager ikke har været muligt at identificere, om der er olie til stede. En mulig årsag kan være dårligt vejr, der forhindrer en nærmere undersøgelse. Ingen olie fundet dækker over tilfælde, hvor en efterfølgende undersøgelse ikke afslører noget spor på havet, der kan forklare en oprettet hændelse. I en del af disse tilfælde har der muligvis været tale om lettere olietyper, der er fordampet i tiden mellem første observation og til et skib eller fly er nået frem til positionen. Dette gør sig specielt gældende i sommerhalvåret, hvor vand- og lufttemperaturen er høj. 1. UDLEDINGER FRA SKIBE 9
En væsentlig del af formålet med den miljømæssige overvågning af de danske farvande er at konstatere, hvorvidt dansk lovgivning på området efterleves. De erkendte olieudslip, der stammer fra skibsfarten, omfatter både uheld som eksempelvis tekniske defekter og den bevidste udledning af spildolie. Antallet af udledninger, der med sikkerhed stammer fra skibe, beregnes ud fra følgende årsager: Forlis, med udslip af olie, grundstødninger, med udslip af olie, kollision, med udslip af olie, andre skibsuheld med udslip af olie, ilanddreven olie, observation af olieplet/oliestribe, hvor disse bekræftes, udslip fra skibe, overbunkring, udslip ved STS-operationer, og olieindsmurte fugle. Antal udledninger: 28: 147 29: 95 21: 72 211: 66 212: 44 Indrapporterede observationer og observationer bekræftet som værende olie 6 5 4 517 3 2 359 348 363 147 356 95 72 66 44 37 3 53 55 84 Indrapporterede observationer Udledninger fra skibe. Olieudslip fra platforme og havvindmølleparker 28 29 21 211 212 Figur 9, Udviklingen i modtagne anmeldelser og bekræftede olieobservationer for årene 28 212. 1
På trods af intensiveret overvågning ses en næsten uændret tendens i det totale antal indrapporterede observationer. Den faldende tendens for antallet af udledninger fra skibe er glædeligvis stadig markant. Årsagen til faldet vurderes dels at være en øget bevidsthed på skibene om en konstant og effektiv overvågning af havet samt en positiv holdningsændring til havmiljøet generelt. 11. OBSERVATIONSMELDINGER GEOGRAFISK OPDELT 11.1. De 363 oprettede hændelser fordeler sig i forhold til observationsområde som følger: 2 i Nordsøen. 87 i Kattegat og Bælterne. 76 i Østersøen. En direkte sammenligning mellem de tre farvandsafsnit giver ikke i sig selv mening, da der hersker vidt forskellige forhold. Eksempelvis kan nævnes, at olieudvindingsaktiviteterne i Nordsøen tegner sig for et antal udslip, som er karakteristiske for netop dette område. Der er tale om en halvering af observationer i Kattegat & Bælterne fra 21 til 211 og en samtidig fordobling af observationerne i Østersøen. Dette skyldes, at områdegrænserne for Kattegat & Bælterne og Østersøen i 211 er blevet redefineret således, at grænsen øst for Sjælland er flyttet nordpå, til Drogden Fyr i Sundet. Det har betydet, at Østersøen nu også dækker området fra Drogden Fyr til Møn. 35 Observationer geografisk opdelt 3 25 2 15 288 5 166 175 177 18 119 123 73 65 56 66 12 2 87 76 28 29 21 211 212 Nordsøen Kattegat og Bælterne Østersøen Figur 1, Geografisk fordeling af oprettede hændelser for årene 28 212. 11
11.2. Danmark rapporterer observationer fra dansk område til sekretariatet for henholdsvis Bonn Aftalen og Helsingfors Kommisionen (HELCOM). Disse organisationer samler alle observationer for de respektive områder (Nordsøen og Den Engelske Kanal for Bonns vedkommende og Østersøen for HELCOM). Opgørelserne fra disse organisationer kan ses på www.bonnagreement.org og www.helcom.fi. Det skal bemærkes, at kortene på ovennævnte hjemmesider kun viser bekræftede observationer på baggrund af ulykker og bekræftede observationer fra miljøfly. 12. VIDEREBEHANDLING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE Ud af 363 oprettede hændelser i 212 har der været 9 sager om overtrædelse af indberetningspligten i henhold til bestemmelserne i havmiljøloven (primært i forbindelse med grundstødninger). 2 sager blev af SOK afsluttet med udstedelse af en administrativ bøde, mens de øvrige blev politianmeldt. Politiet afsluttede 3 af disse sager med udstedelse af administrative bøder, mens én sag blev afsluttet med en advarsel og én blev henlagt. De resterende 2 sager afventer yderligere efterforskning. Derudover har der været i alt 8 sager, hvor der har været krævet refusion for udgifter til indsættelse af enheder i forbindelse med f. eks. grundstødninger og forureningsbekæmpelse. Én af disse sager er afsluttet, mens de resterende afventer nærmere sagsbehandling, inden de endelige krav kan fremsendes. Der er desuden i 212 indgivet én politianmeldelse for overtrædelser af reglerne om udledning. Derudover afventer 3 sager yderligere sagsbehandling, forinden det kan afklares, om der tillige skal foretages politianmeldelse i disse. 13. OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM 13.1. Der er i 212 registreret 66 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvande benævnt STS operationer afledt af det engelske Ship To Ship. Den overførte oliemængde androg 4.153.332 m3 forskellige olieprodukter. Sådanne operationer kan udføres af flere årsager. I danske farvande gennemføres STS operationer som regel på grund af dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande. I disse år bliver der udført et antal STS operationer, hvor supertankere tankes op i Ålbæk Bugt, hvor de bliver fyldt med olie fra mindre tankskibe, der kommer fra udskibningshavnene i Østersøen. 13.2. Søfartsstyrelsen har som ansvarlig myndighed indenfor dette område udstedt en bekendtgørelse nr. 734 af 25. juni 27, hvoraf det bl.a. fremgår, at SOK skal informeres før en overførsel må finde sted. SOK har i den forbindelse i 212 registreret at: 3.589.386 tons blev omladet ved 48 operationer på Frederikshavn Red og i Ålbæk Bugt. 7.127 tons blev omladet ved 7 operationer i Kalundborg Fjord. Der var her primært tale om lastning af bunkertankskibe. 493.819 tons blev omladet ved 11 operationer andre steder på søterritoriet. SOK har i 212 ikke konstateret olieudslip i forbindelse med STS-operationer. 14. BEKÆMPELSESOPERATIONER OG ANDRE INDSATSER Der har i 212 været observeret én bekæmpbar olieforurening af SOK. Der var i maj tale om forurening i Kalundborg Fjord, hvor et handelsskib meddelte SOK, at der var spildt en mindre mængde Heavy Fuel Oil. To hjemmeværnsfartøjer, to maritime 12
indsatsenheder og et miljøfartøj blev sendt til området, hvor man fik lokaliseret olien og sat flydespærring op, hvorefter dele af olien kunne inddæmmes. Der var imidlertid tale om en meget lille mængde olie, som gik i opløsning, og der blev derfor ikke opsamlet olie til søs. Det blev efterfølgende meddelt, at det kommunale beredskab havde opsamlet en mindre mængde olie på stranden. Søværnets enheder var i 212 indsat i forbindelse med 11 grundstødninger som beredskab mod olieudslip. Der blev ikke konstateret udslip i forbindelse med disse 11 grundstødninger. 15. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 15.1. Antallet af oprettede hændelser i 212 steg i forhold til 211 med 15. Ser man på antallet af sager, hvor der var tale om olie (inkl. animalsk og vegetabilsk olie), og hvor udledningen stammede fra skibe, er der tale om et fald på 13 i forhold til 211. På trods af en mindre stigning i oprettelse af hændelser vurderes det, at et fald i udledning af olie fra skibe er et positivt signal, når det sammenholdes med en stadig mere intensiv og effektiv overvågning af vores have. 15.2. SOK formål med indsatsen til beskyttelse af havmiljøet er, at medvirke til at minimere antallet af udslip. En væsentlig opgave i forbindelse med beskyttelsen er at ændre skibsfartens adfærd i en mere miljøbevidst retning. SOK fokuserer på den præventive indsats ved f.eks. en intensiveret overvågning af skibstrafikken samt gennemførelse af miljøanråb og STOP OLIEN-kampagnen. Derudover må de mange initiativer bl.a. i form af bedre muligheder for at komme af med olien i havnene uden ekstra omkostninger, samt at der generelt er en oplevelse af, at en ansvarlig miljøpolitik er væsentlig for rederiernes omdømme, tilsammen skabe begrundet håb om en reduktion i antallet af skibenes bevidste udledning af olie. 15.3. SOK har ligesom tidligere også i 212 haft stor fokus på risikoen for ulykker til søs, og dermed også risikoen for havmiljøet. SOK kan i den forbindelse med tilfredshed notere sig, at der i 212 ikke har været alvorlige kollisioner, men kun har været et enkelt udslip med bekæmpbar olie. Der har derudover ikke været ulykker i form af forlis eller grundstødninger, der har medført væsentlige olieudslip. Imidlertid er risikoen for ulykker til søs altid til stede, hvorfor alle relevante myndigheder til stadighed arbejder på at reducere denne risiko. FRANK TROJAHN kontreadmiral 13